Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kan være rimelig godt tilfreds med sine politiske resultater efter mere end tre år ved magten.

Når han i morgen indleder den sidste folketingssamling i denne valgperiode, kan han se tilbage på en tid, hvor han har formået at indfri langt de fleste af sine mange løfter fra før valget i juni 2015.

Dermed har Lars Løkke Rasmussen haft held til at banke en tyk pæl igennem de mange dommedagsprofettier fra diverse kommentatorer.

Mange spåede, at han ville komme til at stå i spidsen for en handlingslammet regering, der ikke ville kunne få sin politik gennemført, og at han ville få en kort levetid som statsminister, da han i første omgang dannede sin smalle V-regering.

Men der er dog fortsat mange blanke sider i hans politiske scrapbog i form af løfter, som ikke er blevet indfriet her mere end tre år efter seneste valg, og som heller ikke har udsigt til at blive ført ud i livet inden næste valg. Selv på højt prioriterede områder som sundhed, udlændinge, retspolitik, erhvervspolitik og anden kernevelfærd er der store huller.

Det viser Mandag Morgens kortlægning af Lars Løkke Rasmussens politiske resultater efter over tre år ved magten. Mere end 40 af Venstres næsten 280 forslag fra før valget i 2015, som partiet havde lanceret i diverse politiske udspil, er endnu ikke blevet indfriet. Se figur 1.

Venstres politiske ordfører, Britt Bager, er dog yderst tilfreds med, at partiet har indfriet så mange af sine løfter.

”Jeg er hamrende stolt. Vi har holdt, hvad vi lovede i modsætning til den tidligere regering. Nogle af de 40 forslag, vi ikke har indfriet, har vi haft på bordet. Andre har vi ikke haft på bordet endnu. Men der er næsten et år til valget, og vi er slet ikke færdige endnu. Vi har tid til at opfylde endnu flere løfter,” siger Britt Bager.

Løkke undgår boomerang

Efter valget er der tilføjet nye løfter på listen, som Venstre også har haft svært ved at leve op til, som f.eks. en SU-reform, øgning arbejdsudbuddet med 55.000-60.000 personer frem mod 2025, forhøjelse af pensionsalderen, og sænkning af skatten på den sidst tjente krone. Da forslagene først er dukket op efter valget i 2015 – og derfor ikke kan betegnes som valgløfter – indgår de ikke i Mandag Morgens kortlægning.

Alligevel er det indtil nu lykkedes for Løkke at undgå stort set enhver form for anklage om løftebrud. Det kan måske virke overraskende. Specielt når man tager i betragtning, at Løkke igennem næsten fire år selv stod i spidsen for et bombardement af anklager om løftebrud mod den tidligere Thorning-regering.

Det kan hænge sammen med, at Løkkes uindfriede løfter ikke er særligt politisk sprængfarlige. De rammer ikke store brede vælgergrupper, som det var tilfældet for mange af Thornings løfter om f.eks. øremærket barsel til mænd, to lærere i folkeskoleklasser, millionærskat, betalingsring og billigere offentlig transport.

Mange af de berørte grupper, som nu må kigge i vejviseren efter Løkkes indfrielse af sine løfter, har ikke et stort og magtfuldt apparat i ryggen, som kan agere talerør i medierne. Og samtidig har Socialdemokratiet svært ved at udnytte Løkkes sårbare flanke.

Den dyre medicin

Sundhed er et eksempel på et højt prioriteret område, hvor statsministeren har indfriet langt de fleste af sine mange løfter fra før valget. Men trods den høje succesrate er der fortsat huller, som Socialdemokratiet dog har svært ved at udnytte til sin fordel.

Regeringen har f.eks. afsat flere penge til sundhed og lever dermed op til sit løfte om at bruge 16 milliarder kr. ekstra til sundhed og ældre frem mod 2020. Den har genindført behandlingsgarantien på en måned, så folk kan blive hurtigere behandlet på privathospitaler, og styrket folks ret til hurtig udredning. Den har gennemført en stor kræftplan, lanceret en stor national handlingsplan for demens og er gået i gang med at sikre alle adgang til en praktiserende læge for blot at nævne nogle af Venstres mange indfriede sundhedsløfter.

Men der er også huller. Før valget lovede Lars Løkke højt og helligt i en direkte tv-duel – ligesom Helle Thorning-Schmidt gjorde – at han ville afsætte nok penge til al ny og dyr sygehusmedicin, så lægerne ikke behøvede at sige nej til en ny dyr behandling til nogle patienter. Men det er ikke sket.

Alle partier i Folketinget blev efter valget enige om en række overordnede principper – en slags grundlov – for prioriteringer af sygehusmedicin. Samtidig har regeringen været med til at oprette det uafhængige Medicinråd, der skal vurdere ny og dyr sygehusmedicin i forsøget på at dæmpe de kraftigt stigende udgifter. Socialdemokratiet lovede det samme som Løkke, og derfor kan S-formand Mette Frederiksen ikke rigtig anklage ham for løftebrud på det punkt.

Det er heller ikke lykkedes for regeringen at få bugt med overbelægningen på sygehusgangene. Det var ellers en sag, som Løkke brugte meget krudt på at beskylde Socialdemokratiet for ikke at magte. Men nu kæmper han selv med influenzaepidemier og andre årsager til, at landets sygehusafdelinger i perioder må lade patienter ligge på gange og overfyldte sengestuer. 

Overoptimistisk på udlændingeområde

Udlændingeområdet er også højt prioriteret blandt vælgerne. Det vil med garanti blive en af den kommende valgkamps helt store politiske slagmarker, men også på dette område har Venstre svært ved at indfri alle sine løfter.

Selv om udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har fået gennemført et hav af stramninger, som for bare få år siden syntes urealistiske, er hun ikke nået i mål. Flere af de forslag, som Venstre lancerede i forskellige politiske udlændingeudspil før valget, er ikke ført ud i livet og bliver det næppe før næste valg.

Det drejer sig bl.a. om Venstres kontroversielle forslag om at gøre forskel på udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde. Forslaget var med til at fyre kraftigt op under udlændingedebatten i sommeren 2014 og fik mange prominente erhvervsfolk til at advare politikerne om at føre det ud i livet.

Forslaget ville betyde, at folk fra lande som USA, Australien og Singapore blot skulle have et job til 215.000 kr. årligt for at få adgang til Danmark, mens folk fra lande i bl.a. Mellemøsten og Afrika skulle have et job til mindst 400.000 kr., før de slap gennem nåleøjet.

Men partiet kunne ikke samle flertal for forslaget. På samme måde har Venstre heller ikke haft held til at gennemføre andre af sine udlændingeforslag som f.eks. mulighed for hjemsendelse af udlændinge til andre lande end hjemlande, nedlæggelse af Udlændingenævnet og forskellige sæt af krav for familiesammenføring, alt afhængig af hvor folk kommer fra.

Løkkes højt opreklamerede løfte om en straksopbremsning af asylsøgere faldt også til jorden kort efter valget, da asylsøgere nærmest vadede ind over landegrænserne, gik på motorvejene og sendte landet i choktilstand. Senere er antallet af asylsøgere dog styrtdykket, hvilket først og fremmest skyldes EU's flygtningeaftale med Tyrkiet.

Det samme er tilfældet med Venstres kamp mod den såkaldte velfærdsturisme. Det var også et tema, som Løkke talrige gange brugte til at angribe sin forgænger Helle Thorning-Schmidt. Han var bl.a. stærkt utilfreds med, at EU-borgere kom til Danmark som f.eks. jordbærplukkere og så kunne sende børnechecks hjem til deres familie. Han mente, at Thorning havde lagt sig fladt ned for EU-Kommissionen og kaldte det ligefrem ’skandaløst’ under en debat i folketingssalen.

Ingen skulle være i tvivl. Hvis han blev statsminister, skulle det laves om. Men her tre år efter valget må Lars Løkke Rasmussen erkende, at det ikke har været muligt at indføre optjeningsprincipper over for en eneste EU-borger. Alle EU-borgere har stadig helt de samme rettigheder til f.eks. at modtage børnepenge som under den tidligere socialdemokratisk ledede regering.

Anklagede Thorning for løftebrud

Mandag Morgens gennemgang af Venstres mange forskellige politiske udspil op til valget i 2015 viser, at partiet havde lanceret omkring 280 forslag. Heraf er mindst 40 ikke blevet indfriet. Nogle er faldet til jorden, fordi Venstre ikke har kunnet skaffe 90 mandater, mens andre er strandet, fordi partiet er kommet på andre ideer.

Nu vil det selvfølgelig aldrig være muligt for en mindretalsregering at gennemføre alle sine forslag efter et valg. Derfor må den høje andel af indfriede løfter anses for at være en pæn score.

Nu er der bare lige den krølle på historien, at Venstre forud for valget i 2015 under stor mediedækning hængte et kæmpe banner op på det famøse sorte tårn på Hotel Crowne Plaza på Amager med en rød kvinde i profil med en lang Pinocchio-næse ledsaget af teksten: ’De har lovet før. Nu lover de igen’. Det var i det sorte tårn, at S, R og SF skrev deres fælles regeringsgrundlag tilbage i 2011.

På banneret var der desuden listet 50 eksempler på løftebrud, som Venstre anklagede Thorning for at have begået. Heraf var de 37 hentet fra forskellige socialdemokratiske udspil op til valget i 2011, hvor Helle Thorning-Schmidt blev statsminister.

For at angrebet på de røde partier skulle være så effektfuld som muligt, havde Venstre også lavet en spinmanual til sine folketingskandidater. Her skelnede Venstre mellem løftebrud og ægte løftebrud. Der var tale om ’et ægte løftebrud’, når der var mindst 90 mandater bag et af Socialdemokratiets forslag, som så alligevel ikke blev gennemført. Var der ikke 90 mandater, var der ’bare’ tale om et løftebrud.

Bruger man Venstres egen målestok, må partiets forslag om at sænke den kriminelle lavalder fra 15 til 12 år og lave en særlig ungdomsdomstol også betragtes som ’et ægte løftebrud’. Forslaget stod ellers højt på Venstres ønskeseddel før valget, faktisk så højt, at Løkke skrev en hel aviskronik i Berlingske om dette forslag sammen med de tre andre partiledere fra blå blok. Der var med andre ord politisk flertal for forslaget efter valget.

Men forslaget blev aldrig ført ud i livet. Venstre sprang fra på trods af pres fra især De konservative og Dansk Folkeparti. Nu vil regeringen i stedet lave ungdomskriminalitetsnævn, der skal iværksætte initiativer og sanktioner over for børn ned til 12 år. Dansk Folkeparti har kaldt Venstres kovending for et klokkeklart løftebrud. Men regeringen står fast.

Venstres politiske ordfører, Britt Bager, var selv med til at forhandle aftalen på plads. Hun mener, at det er et eksempel på, hvordan politikere kan blive klogere undervejs i en proces og ændre holdning.

”Man kan jo godt have et mål og så undervejs i forhandlingerne opnå ny viden, som gør, at man bliver klogere. Så er det vigtigt, at vi som politikere mærker efter, lytter til fagpersonerne og lader os overbevise af det gode argument fremfor bare at gå benhårdt efter det, som vi oprindeligt havde planlagt,” siger Britt Bager.

Løkkes løftefrie regering

Nu har Lars Løkke gjort meget i forsøget på at undgå anklager om løftebrud. Før valget i 2015 forsøgte han at brande sig på, at han kun havde ét løfte: genindførelse af håndværkerfradraget. Den strategi åd flere politiske kommentatorer, og det fik dem til at døbe Løkkes smalle V-regering for ’den løftefrie regering’.

Lars Løkke Rasmussen vil hellere lade sig måle på en håndfuld langt mindre forpligtende pejlemærker såsom at skaffe flere private arbejdspladser, styrke kernevelfærden og sikre en mere konsekvent udlændingepolitik. Alle sammen temaer, som stort set alle partier i Folketinget også kan skrive under på. Og alle sammen temaer, som Venstre må siges at have opfyldt efter tre år ved magten.

Forud for Folketingets åbning i morgen er debatten om løftebrud stort set ikke eksisterende, og der kan gå lang tid, imellem debatten dukker op til overfladen. Hvordan vælgerne så ser på Løkkes politiske pejlemærker og løfter, såvel indfriede som uindfriede, bliver først afsløret på valgnatten.