Analyse af 
Peter Hesseldahl

Forstå kryptoøkonomien: Penge der passer til fremtidens økonomi

Til trods for at selv dem, der bruger systemerne i dag, har svært ved at forklare, hvordan de virker, bliver blockchain, kryptovaluta, wallets og NFT’er centrale byggeklodser i den fremtidige digitale økonomi. Forbered dig på, at disse teknologier om relativt få år kan blive brugt af milliarder af helt almindelige mennesker.

Foto: Mandag Morgen/ Midjourney

Det kan være svært at se nytten af kryptovaluta og blockchain-baserede transaktioner. Set udefra virker det som ren spekulation; abstrakt finansiel hokuspokus, der gør det muligt at trække penge ud af den blå luft uden at skabe nogen form for underliggende ny værdi. 

Kurserne på kryptovaluta bevæger sig op og ned som en rutsjebane – på det seneste især stejlt nedad. Alligevel fortsætter investorer, startups og selv de store etablerede finansvirksomheder med at udvikle blockchainteknologien. Det er der gode grunde til. 

For bag hypen og historierne om hurtige gevinster gemmer der sig en stadig mere solid og moden teknologi og nogle innovative mekanismer til at udveksle værdi, der på mange måder bedre udnytter digitaliseringens muligheder for at foretage transaktioner hurtigere og billigere end med de traditionelle penge og pengeinstitutter. 




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu