Giv en hånd til humanisterne

Koblingen mellem universitetsstuderende og erhvervsliv er en vanskelig gangart, særligt på det humanistiske område. Måske vi kunne lære lidt af udlandet?

MM Special: Humanisternes digitale oprejsning

Det er ikke, fordi der mangler gode eksempler.

For fire år siden skrev nærværende ugebrev om, at virksomheder som Carlsberg, Arla, LEGO, Grundfos, Novo Nordisk og Lundbeck havde fået øjnene op for humanisters kompetencer. Og nu skriver vi det minsandten igen: Humanisterne kan noget helt specielt, og det ved erhvervslivet godt.

Alligevel hører vi simultant med de gode også de dårlige eksempler fra humanister, der mener, at det er helt umuligt at finde et job. En humanistisk uddannelse er den vel nok mindst professionsrettede uddannelse, et ungt menneske kan vælge i dag, og overgangen fra cand.mag. til arbejdsmarked er måske derfor ekstra vanskelig.

Den svære kunst at koble studerende og arbejdsmarked har politikere bøvlet med i umindelige tider. Nyeste skud på stammen for løsninger er den nye erhvervskandidat, der gør det muligt at tage sin kandidatuddannelse på fire år i stedet for to.

Kravet er, at den studerende har et erhvervsrelevant job på minimum 25 timer om ugen på baggrund af sin bacheloruddannelse. Meningen er, at den studerende bedre kan koble sin uddannelse med arbejdsmarkedet, mens arbejdsmarkedet med modellen kan få fat i relevant arbejdskraft tidligere end hidtil.

Men som eksempelvis universiteterne selv og ’Udvalg om bedre universitetsuddannelser’ har påpeget, så er listen over hvilke uddannelser, der kan tages som erhvervskandidat, ganske snæver.

Man kan ikke læse retorik. Man kan ikke læse filosofi. Men man kan godt læse datalogi, erhvervsøkonomi og jura. Listen er lang, men den kunne være længere og rumme de mere klassisk humanistiske fag.

På den måde ville de humanistiske bachelorer måske få en flig af den håndsrækning, der er behov for. Flere steder i udlandet gør man i høj grad netop det. Virksomheder rekrutterer for det første gerne personer med en nærmest irrelevant uddannelse, og så former de dem så at sige selv. For det andet er arbejdsmarkedet her i højere grad et bachelorarbejdsmarked.

I Danmark er vi nærmest rigide i forhold til, hvor hurtigt en uddannelse skal afsluttes, og hvilken uddannelse der passer til hvilket job. Den studerende skal helst være cand.noget, og BA.noget regnes knap nok som en acceptabel uddannelse.

Et politisk flertal vil bl.a. ændre på det såkaldte retskrav, så der bliver bedre muligheder for at holde en pause mellem bachelor og kandidat. Dvs. finde sig selv som studerende og vælge den rette kandidatuddannelse, hvis man da overhovedet gider vende tilbage, når først man er i gang ude i virkeligheden.

Humanisthyldest

Så der mangler ikke eksempler på tiltag for at hjælpe de studerende. Der er endda planer om at drysse lidt humanistisk stjernestøv ud over samtlige bacheloruddannelser.

Da Søren Pind en måned inden sin afgang som uddannelses- og forskningsminister slog et gevaldigt slag for den klassiske dannelse, var det svært at finde ud af, hvilket ben man skulle lande på.

Den nu daværende Venstreminister ville indføre filosofikum på universitetsuddannelserne og sidenhen på alle videregående uddannelser. De unge skulle gøres mentalt mere robuste, og det skulle de klassiske dyder hjælpe med til.

En inspirationsgruppe kom i juni med en anbefaling om at oprette et nyt fag – akademia – der skal sikre, at alle universitetsstuderende får en grundforståelse af selve det at være til.

Faget skal “udvikle den universitetsstuderende som fagperson, menneske og borger ved at fremme nysgerrighed, kritisk tænkning og dømmekraft” og erstatte det nuværende fag videnskabsteori.

Ideen om filosofikum er ikke ny, og vi har da også før haft et filosofikumlignende fag i Danmark. Internationalt er faget i dag yderst udbredt, og ser man til eksempelvis USA, Tyskland, Norge og England er der alskens afarter ud fra devisen: Humanister og ingeniører har forskellige behov, men fælles for alle er, at de skal igennem fag som ‘erkendelse og kognition’ og ‘etik og værdier’.

Forklaringen på, at filosofikumtanken nu igen er i vigør, skal som med så meget andet findes i samfundsudviklingen. Vi jonglerer med digitalisering, kunstig intelligens, big data og revolutionerende bioteknologi, og det kræver i 2018, at vi forstår mennesket og interaktionen mellem maskine og menneske.

Tommy Ahlers (V) viderefører nu sin forgængers idé, og det kan man vælge at tolke som opbakning til de kompetencer, der ellers i visse kredse er blevet nedgjort. Om det vil medvirke til en kulturændring, så både virksomheder og humanistisk uddannede på en ny måde får øjnene op for hinanden og måske endda begynder at flirte – og forhåbentligt mere end det – vil tiden vise.

Men vil vi sikre, at alle universitetsstuderende får en ærlig chance, når de lander ude i virkeligheden, burde det måske tænkes endnu bredere.

Ligesom de naturvidenskabelige studerende nu, om alt går vel med de drøftelser, ministeren pt. har med universiteterne, skal lære at reflektere kritisk over en tumultarisk verden, bør de humanistiske studerende måske lære lidt mere om erhvervslivet. Lære, hvad de konkret kan bruge deres gode uddannelse til.

Og det oversættelsesarbejde skal helt ind i skemaet. Ellers ender vi med, at Ugebrevet om fire år igen skriver om de få gode eksempler, mens der på avisernes debatsider kan læses om danske cand.mag.er, der ikke kan se værdien i deres egen femårige uddannelse.



Laura Ellemann-Jensen

Journalist på Mandag Morgen med fokus på uddannelse. Tidligere redaktionschef samme sted. Har tidligere arbejdet for Politiken, Lederne, Berlingske, Ugebrevet A4 og DR.

LÆS MERE
Forrige artikel Operation ’Kina ud og Danmark ind’ er en storpolitisk offensiv Operation ’Kina ud og Danmark ind’ er en storpolitisk offensiv Næste artikel Universitetsudspil med mere menneske – men uden penge Universitetsudspil med mere menneske – men uden penge

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.