Giv en hånd til humanisterne

Koblingen mellem universitetsstuderende og erhvervsliv er en vanskelig gangart, særligt på det humanistiske område. Måske vi kunne lære lidt af udlandet?

MM Special: Humanisternes digitale oprejsning

Det er ikke, fordi der mangler gode eksempler.

For fire år siden skrev nærværende ugebrev om, at virksomheder som Carlsberg, Arla, LEGO, Grundfos, Novo Nordisk og Lundbeck havde fået øjnene op for humanisters kompetencer. Og nu skriver vi det minsandten igen: Humanisterne kan noget helt specielt, og det ved erhvervslivet godt.

Alligevel hører vi simultant med de gode også de dårlige eksempler fra humanister, der mener, at det er helt umuligt at finde et job. En humanistisk uddannelse er den vel nok mindst professionsrettede uddannelse, et ungt menneske kan vælge i dag, og overgangen fra cand.mag. til arbejdsmarked er måske derfor ekstra vanskelig.

Den svære kunst at koble studerende og arbejdsmarked har politikere bøvlet med i umindelige tider. Nyeste skud på stammen for løsninger er den nye erhvervskandidat, der gør det muligt at tage sin kandidatuddannelse på fire år i stedet for to.

Kravet er, at den studerende har et erhvervsrelevant job på minimum 25 timer om ugen på baggrund af sin bacheloruddannelse. Meningen er, at den studerende bedre kan koble sin uddannelse med arbejdsmarkedet, mens arbejdsmarkedet med modellen kan få fat i relevant arbejdskraft tidligere end hidtil.

Men som eksempelvis universiteterne selv og ’Udvalg om bedre universitetsuddannelser’ har påpeget, så er listen over hvilke uddannelser, der kan tages som erhvervskandidat, ganske snæver.

Man kan ikke læse retorik. Man kan ikke læse filosofi. Men man kan godt læse datalogi, erhvervsøkonomi og jura. Listen er lang, men den kunne være længere og rumme de mere klassisk humanistiske fag.

På den måde ville de humanistiske bachelorer måske få en flig af den håndsrækning, der er behov for. Flere steder i udlandet gør man i høj grad netop det. Virksomheder rekrutterer for det første gerne personer med en nærmest irrelevant uddannelse, og så former de dem så at sige selv. For det andet er arbejdsmarkedet her i højere grad et bachelorarbejdsmarked.

I Danmark er vi nærmest rigide i forhold til, hvor hurtigt en uddannelse skal afsluttes, og hvilken uddannelse der passer til hvilket job. Den studerende skal helst være cand.noget, og BA.noget regnes knap nok som en acceptabel uddannelse.

Et politisk flertal vil bl.a. ændre på det såkaldte retskrav, så der bliver bedre muligheder for at holde en pause mellem bachelor og kandidat. Dvs. finde sig selv som studerende og vælge den rette kandidatuddannelse, hvis man da overhovedet gider vende tilbage, når først man er i gang ude i virkeligheden.

Humanisthyldest

Så der mangler ikke eksempler på tiltag for at hjælpe de studerende. Der er endda planer om at drysse lidt humanistisk stjernestøv ud over samtlige bacheloruddannelser.

Da Søren Pind en måned inden sin afgang som uddannelses- og forskningsminister slog et gevaldigt slag for den klassiske dannelse, var det svært at finde ud af, hvilket ben man skulle lande på.

Den nu daværende Venstreminister ville indføre filosofikum på universitetsuddannelserne og sidenhen på alle videregående uddannelser. De unge skulle gøres mentalt mere robuste, og det skulle de klassiske dyder hjælpe med til.

En inspirationsgruppe kom i juni med en anbefaling om at oprette et nyt fag – akademia – der skal sikre, at alle universitetsstuderende får en grundforståelse af selve det at være til.

Faget skal “udvikle den universitetsstuderende som fagperson, menneske og borger ved at fremme nysgerrighed, kritisk tænkning og dømmekraft” og erstatte det nuværende fag videnskabsteori.

Ideen om filosofikum er ikke ny, og vi har da også før haft et filosofikumlignende fag i Danmark. Internationalt er faget i dag yderst udbredt, og ser man til eksempelvis USA, Tyskland, Norge og England er der alskens afarter ud fra devisen: Humanister og ingeniører har forskellige behov, men fælles for alle er, at de skal igennem fag som ‘erkendelse og kognition’ og ‘etik og værdier’.

Forklaringen på, at filosofikumtanken nu igen er i vigør, skal som med så meget andet findes i samfundsudviklingen. Vi jonglerer med digitalisering, kunstig intelligens, big data og revolutionerende bioteknologi, og det kræver i 2018, at vi forstår mennesket og interaktionen mellem maskine og menneske.

Tommy Ahlers (V) viderefører nu sin forgængers idé, og det kan man vælge at tolke som opbakning til de kompetencer, der ellers i visse kredse er blevet nedgjort. Om det vil medvirke til en kulturændring, så både virksomheder og humanistisk uddannede på en ny måde får øjnene op for hinanden og måske endda begynder at flirte – og forhåbentligt mere end det – vil tiden vise.

Men vil vi sikre, at alle universitetsstuderende får en ærlig chance, når de lander ude i virkeligheden, burde det måske tænkes endnu bredere.

Ligesom de naturvidenskabelige studerende nu, om alt går vel med de drøftelser, ministeren pt. har med universiteterne, skal lære at reflektere kritisk over en tumultarisk verden, bør de humanistiske studerende måske lære lidt mere om erhvervslivet. Lære, hvad de konkret kan bruge deres gode uddannelse til.

Og det oversættelsesarbejde skal helt ind i skemaet. Ellers ender vi med, at Ugebrevet om fire år igen skriver om de få gode eksempler, mens der på avisernes debatsider kan læses om danske cand.mag.er, der ikke kan se værdien i deres egen femårige uddannelse.



Laura Ellemann-Jensen

Journalist på Mandag Morgen med fokus på uddannelse. Tidligere redaktionschef samme sted. Har tidligere arbejdet for Politiken, Lederne, Berlingske, Ugebrevet A4 og DR.

LÆS MERE
Forrige artikel Operation ’Kina ud og Danmark ind’ er en storpolitisk offensiv Operation ’Kina ud og Danmark ind’ er en storpolitisk offensiv Næste artikel Universitetsudspil med mere menneske – men uden penge Universitetsudspil med mere menneske – men uden penge

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale. 

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.