Giv en hånd til humanisterne

Koblingen mellem universitetsstuderende og erhvervsliv er en vanskelig gangart, særligt på det humanistiske område. Måske vi kunne lære lidt af udlandet?

MM Special: Humanisternes digitale oprejsning

Det er ikke, fordi der mangler gode eksempler.

For fire år siden skrev nærværende ugebrev om, at virksomheder som Carlsberg, Arla, LEGO, Grundfos, Novo Nordisk og Lundbeck havde fået øjnene op for humanisters kompetencer. Og nu skriver vi det minsandten igen: Humanisterne kan noget helt specielt, og det ved erhvervslivet godt.

Alligevel hører vi simultant med de gode også de dårlige eksempler fra humanister, der mener, at det er helt umuligt at finde et job. En humanistisk uddannelse er den vel nok mindst professionsrettede uddannelse, et ungt menneske kan vælge i dag, og overgangen fra cand.mag. til arbejdsmarked er måske derfor ekstra vanskelig.

Den svære kunst at koble studerende og arbejdsmarked har politikere bøvlet med i umindelige tider. Nyeste skud på stammen for løsninger er den nye erhvervskandidat, der gør det muligt at tage sin kandidatuddannelse på fire år i stedet for to.

Kravet er, at den studerende har et erhvervsrelevant job på minimum 25 timer om ugen på baggrund af sin bacheloruddannelse. Meningen er, at den studerende bedre kan koble sin uddannelse med arbejdsmarkedet, mens arbejdsmarkedet med modellen kan få fat i relevant arbejdskraft tidligere end hidtil.

Men som eksempelvis universiteterne selv og ’Udvalg om bedre universitetsuddannelser’ har påpeget, så er listen over hvilke uddannelser, der kan tages som erhvervskandidat, ganske snæver.

Man kan ikke læse retorik. Man kan ikke læse filosofi. Men man kan godt læse datalogi, erhvervsøkonomi og jura. Listen er lang, men den kunne være længere og rumme de mere klassisk humanistiske fag.

På den måde ville de humanistiske bachelorer måske få en flig af den håndsrækning, der er behov for. Flere steder i udlandet gør man i høj grad netop det. Virksomheder rekrutterer for det første gerne personer med en nærmest irrelevant uddannelse, og så former de dem så at sige selv. For det andet er arbejdsmarkedet her i højere grad et bachelorarbejdsmarked.

I Danmark er vi nærmest rigide i forhold til, hvor hurtigt en uddannelse skal afsluttes, og hvilken uddannelse der passer til hvilket job. Den studerende skal helst være cand.noget, og BA.noget regnes knap nok som en acceptabel uddannelse.

Et politisk flertal vil bl.a. ændre på det såkaldte retskrav, så der bliver bedre muligheder for at holde en pause mellem bachelor og kandidat. Dvs. finde sig selv som studerende og vælge den rette kandidatuddannelse, hvis man da overhovedet gider vende tilbage, når først man er i gang ude i virkeligheden.

Humanisthyldest

Så der mangler ikke eksempler på tiltag for at hjælpe de studerende. Der er endda planer om at drysse lidt humanistisk stjernestøv ud over samtlige bacheloruddannelser.

Da Søren Pind en måned inden sin afgang som uddannelses- og forskningsminister slog et gevaldigt slag for den klassiske dannelse, var det svært at finde ud af, hvilket ben man skulle lande på.

Den nu daværende Venstreminister ville indføre filosofikum på universitetsuddannelserne og sidenhen på alle videregående uddannelser. De unge skulle gøres mentalt mere robuste, og det skulle de klassiske dyder hjælpe med til.

En inspirationsgruppe kom i juni med en anbefaling om at oprette et nyt fag – akademia – der skal sikre, at alle universitetsstuderende får en grundforståelse af selve det at være til.

Faget skal “udvikle den universitetsstuderende som fagperson, menneske og borger ved at fremme nysgerrighed, kritisk tænkning og dømmekraft” og erstatte det nuværende fag videnskabsteori.

Ideen om filosofikum er ikke ny, og vi har da også før haft et filosofikumlignende fag i Danmark. Internationalt er faget i dag yderst udbredt, og ser man til eksempelvis USA, Tyskland, Norge og England er der alskens afarter ud fra devisen: Humanister og ingeniører har forskellige behov, men fælles for alle er, at de skal igennem fag som ‘erkendelse og kognition’ og ‘etik og værdier’.

Forklaringen på, at filosofikumtanken nu igen er i vigør, skal som med så meget andet findes i samfundsudviklingen. Vi jonglerer med digitalisering, kunstig intelligens, big data og revolutionerende bioteknologi, og det kræver i 2018, at vi forstår mennesket og interaktionen mellem maskine og menneske.

Tommy Ahlers (V) viderefører nu sin forgængers idé, og det kan man vælge at tolke som opbakning til de kompetencer, der ellers i visse kredse er blevet nedgjort. Om det vil medvirke til en kulturændring, så både virksomheder og humanistisk uddannede på en ny måde får øjnene op for hinanden og måske endda begynder at flirte – og forhåbentligt mere end det – vil tiden vise.

Men vil vi sikre, at alle universitetsstuderende får en ærlig chance, når de lander ude i virkeligheden, burde det måske tænkes endnu bredere.

Ligesom de naturvidenskabelige studerende nu, om alt går vel med de drøftelser, ministeren pt. har med universiteterne, skal lære at reflektere kritisk over en tumultarisk verden, bør de humanistiske studerende måske lære lidt mere om erhvervslivet. Lære, hvad de konkret kan bruge deres gode uddannelse til.

Og det oversættelsesarbejde skal helt ind i skemaet. Ellers ender vi med, at Ugebrevet om fire år igen skriver om de få gode eksempler, mens der på avisernes debatsider kan læses om danske cand.mag.er, der ikke kan se værdien i deres egen femårige uddannelse.



Laura Ellemann-Jensen

Journalist på Mandag Morgen med fokus på uddannelse. Tidligere redaktionschef samme sted. Har tidligere arbejdet for Politiken, Lederne, Berlingske, Ugebrevet A4 og DR.

LÆS MERE
Forrige artikel Operation ’Kina ud og Danmark ind’ er en storpolitisk offensiv Operation ’Kina ud og Danmark ind’ er en storpolitisk offensiv Næste artikel Universitetsudspil med mere menneske – men uden penge Universitetsudspil med mere menneske – men uden penge

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.