Liberal Alliance og Anders Samuelsen skrev ifølge medierne politisk historie forleden med deres opgivelse af kravet om topskattelettelser forud for efterårets politiske højsæson. I måneder, efter at kravet var blevet presset ind i regeringsgrundlaget, har spørgsmålet martret statsministeren og blå blok med udsigten til en ny blokering af andre vigtige politiske beslutninger og en udstilling af manglende handlekraft og enighed.

Dansk Folkeparti efterlod ikke så meget som en sprække til forhandling om topskatten på sit sommergruppemøde, og så viste det sig, at Samuelsen og Løkke Rasmussen faktisk allerede var nået frem til samme erkendelse tidligere på sommeren. Tak for det. Og kan vi så komme videre?

Thorning-regeringen sled sig igennem det ene løftebrud efter det andet og fik klø for det hos vælgerne, men det kommer til at blegne ved siden af Samuelsens gradvise nedstigning fra det berømte træ. Første skridt var ikke at vælte regeringen på spørgsmålet trods voldsomme og ultimative trusler, men i stedet for at gå ind i den.

Andet trin ned ad stigen var at få topskattelettelser ind i regeringsgrundlaget som pæn legitimering af Liberal Alliances regeringsdeltagelse, og nu så senest den store offentlige erkendelse af, at der ikke kan fremskaffes 90 mandater for forslaget. En erkendelse, som Samuelsen kunne være kommet til fra starten.

Det bliver overordentlig interessant, hvordan vælgerne bedømmer den form for politisk luftakrobatik. Ikke mindst fordi Liberal Alliance ofte har gjort sig til talsmænd for, at man skal have mere viljefaste politikere med klare mål for samfundets indretning, så folk kan se forskel. Men når alt kommer til alt, så skal der altså stadig kunne tælles til 90 – stålsatte øjne eller ej.

NU ER VEJEN SÅ BANET FOR ET VIRKELIG MARKANT POLITISK EFTERÅR. Når finanslovforslaget for 2018 fremlægges i slutningen af denne måned, åbnes der for forhandlinger om en skattepakke, en afgiftspakke og en vækstpakke. Og politikerne vil begynde at tage hul på, hvordan det såkaldte økonomiske råderum på 33,5 mia. kr. frem mod år 2025 skal fordeles.

Ønskesedlen er lang, og prognosen kunne lyde på, at der skal indgås masser af svære kompromiser inden december. Det interessante er, at vælgerne sådan set ikke har råbt på de personskattelettelser, som en række partier gerne vil dele ud af. Vælgerne kalder i stedet på bedre velfærd. Til gengæld har erhvervslivet i den grad sukket og ventet på den vækstpakke med erhvervsskattelettelser, som er på vej.

Hvis skattelettelserne skal være historisk store, som Samuelsen ønsker, så skal vi op over 12 mia. kr., viser Mandag Morgens analyse, og så vil der i givet fald være lagt beslag på en meget stor del af råderummet. Og presset på omkostningerne til mere velfærd, såsom bedre forhold for de ældre og flere penge til sundhedssektoren, er også velkendte. Kan de realistisk holdes inden for den ramme, regeringen har regnet med i beregningerne, når Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har sat deres fingeraftryk? For slet ikke at tale om presset fra USA og NATO på en kraftig forøgelse af forsvarsudgifterne i næste forsvarsforlig, som også skal forhandles i efteråret?

DANMARK ER PÅ VEJ IND I ET OPSVING, men vi har stadig alt for lav vækst, og der er masser af usikkerhedsfaktorer ude i verden. Læg dertil, at et såkaldt råderum på 33,5 mia. kr. frem mod 2025 forudsætter en lang række nye reformer, som endnu ikke er aftalt, og hvis indhold endnu ikke har samlet et flertal. Det gælder bl.a. på SU-området. Vi har før set ufinansierede skattelettelser blive gennemført, men vi har ikke brug for politisk hasard, som blot vil betyde, at der skal laves økonomiske genopretningspakker længere henne ad vejen.

Derfor er det alt for tidligt at holde pakkefest med råderummets mange milliarder.

Lad os få ryddet op i afgiftsbøvlet og få moderniseret forældede og bureaukratiske systemer. Lad os få en vækstpakke, der virkelig er innovativ og løser nogle af de fundamentale barrierer, der i dag er for iværksættere og andre virksomheder, vi skal leve af i fremtiden. Og hold gerne ekstra penge i beredskab til det formål, for her er den internationale konkurrence for at tilbyde de bedste erhvervsvilkår godt i gang.

En forøgelse af forsvarsudgifterne er en bunden og sikkerhedspolitisk nødvendig prioritet.

Inden der herefter deles ud af skattelettelser, vil det være klogt at få de reformer på bordet, som skal skaffe det fulde råderum, så vælgerne kender hele ligningen og ikke kun en del af den. Først når vi har fået det på bordet, begynder der at tegne sig et tydeligt billede af Danmarks kurs mod 2025.