KV13: Syv vindere og en taber

Mandag Morgens prognose

Valget i de 98 kommuner vil gå over i historien som det valg, hvor yderfløjene fik deres store gennembrud på den kommunalpolitiske scene.

Næsten hver femte dansker stemte på enten Enhedslisten eller Dansk Folkeparti. De to partier har tilsammen fået 175 ekstra mandater, er nu vigtige spillere i kommunalpolitisk sammenhæng og har sikret sig stor indflydelse de næste fire år.

Derfor er de to partiers frontfigurer, Johanne Schmidt-Nielsen og Kristian Thulesen Dahl, også de to absolut største vindere af gårsdagens kommunalvalg. Men med én markant undtagelse, SF’s Annette Vilhelmsen, kan alle partiledere være godt tilfredse.

Helle Thorning-Schmidt

Statsminister Helle Thorning-Schmidt holdt en tabertale på valgaftenen og kunne se sig selv i morgenaviserne som en valgtaber. Men hun er reelt en af valgets mange vindere.

Hvis hun var blevet spurgt for bare et par måneder siden, om hun ville sælge valget for at forblive det største kommunale parti og bevare borgmesterposten i de fire største kommuner i landet, ville hun ikke have tøvet et sekund. Hun ville slå til lige med det samme.

Dengang stod Venstre til at blive den helt store vinder, og langt ind i Socialdemokraternes bagland var der en udbredt frygt for en politisk massakre. Sådan gik det ikke, og det kan hun bl.a. takke Venstres Lars Løkke Rasmussen for, idet hans bilagssag formentlig har kostet vælgere.

Socialdemokraterne vandt de fire store kommuner – København, Aarhus, Aalborg og Odense – som var et af målene. Det blev det største kommuneparti. Dertil kommer, at partiet har tilbageerobret kommuner som Fredericia og Frederikshavn fra Venstre. Det har også fortsat flest regionsrådsformænd. Og som en ekstra bonus kunne hun tidligere på ugen læse den første meningsmåling siden folketingsvalget, der giver rød blok flertal. Efter to år med massive anklager om løftebrud og angreb på hendes forvaltning af statsministerembedet kan hun nu med rette hævde, at partiet er på vej frem.

Men sejren er ikke uden torne. Det er femte valg i træk under Thornings ledelse, at Socialdemokraterne går tilbage. To folketingsvalg, i 2007 og 2011. Et kommunalvalg, i 2009. Og et valg til Europa-Parlamentet, i 2009. Partiet gik 1,1 pct. tilbage og har mistet over 10 borgmesterposter. Det skyldes dog først og fremmest SF’s massive tilbagegang, der ikke helt opvejes af Enhedslistens store fremgang.

Mange af S-borgmestrene har kun et spinkelt flertal i ryggen og sidder på magten med støtte fra Enhedslisten. Det kan føre til nogle gevaldige politiske slåskampe og konflikter de næste fire år, på samme måde som regeringen talrige gange er blevet udfordret af Enhedslisten i Folketinget. Hvordan Enhedslistens mange mandater vil forvalte deres nye magt, er svært at spå om. Men der kan vente mange S-borgmestre en helt ny hverdag efter nytår.

Lars Løkke Rasmussen

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, er også en af valgets vindere. Trods den seneste tids frie fald i meningsmålingerne gik Venstre frem og ender med at blive det største borgmesterparti, når de sidste konstitueringer er på plads.

Men sejren blev ikke så stor som spået for bare et par måneder siden. Dengang stod Venstre til en kæmpe valgsejr. Og når valgtømmermændene har lagt sig, står Lars Løkke Rasmussen over for en massiv udfordring med at genskabe troværdigheden hos både vælgerne og baglandet. Flere V-kandidater gav allerede før valget udtryk for, at de har haft svært ved at føre valgkamp, fordi de hele tiden er blevet konfronteret med deres partiformands problemer.

Selv om Lars Løkke Rasmussen uden tvivl havde håbet på en endnu større sejr for blot få måneder siden, fik han et af de bedste valg siden Anden Verdenskrig. Partiet har forsvaret sine højborge og vundet nyt borgmesterland i bl.a. Slagelse, Haderslev, Aabenraa, Greve, Randers og hans gamle hjemkommune Gribskov. Dermed har han også fået skabt en endnu stærkere lokal platform til at kunne udfordre Helle Thorning-Schmidt ved næste folketingsvalg. Samtidig kan formandsposten i Kommunernes Landsforening gå til Venstre, måske i skikkelse af Hernings borgmester, Lars Krarup.

Lars Løkke Rasmussen var klog nok til ikke at sætte barren for højt. Målet var blot at øge vælgertilslutningen i forhold til valget for fire år siden. Det lykkedes. Partiet gik 1,8 pct. frem. Havde Venstre officielt meldt mere ambitiøse mål ud, havde Lars Løkke Rasmussen stået med et stort forklaringsproblem i dag.

Med valget overstået gælder det nu for Lars Løkke Rasmussen om at få genskabt troværdigheden og få standset styrtblødningen i meningsmålingerne.

Lars Barfoed

De Konservatives leder, Lars Barfoed, kan trods den store tilbagegang ånde lettet op. For valget kunne være gået meget værre.

Havde han tabt konservative højborge som Frederiksberg og Gentofte, var han blevet stemplet som en af valgets store tabere, og medierne ville konstant sætte spørgsmålstegn ved, om han var den rette til at stå i spidsen for partiet.

Nu lykkedes det De Konservative at få mindst 13 borgmesterposter og en stemmeandel på 8,6 pct. Dermed har partiet levet op til sine mål om at bevare mindst 12 borgmesterposter og 8 pct. af stemmerne. De tabte ganske vist borgmesterposten i bl.a. Greve og på Samsø. Til gengæld vandt de overraskende i Sorø, Lolland, Lyngby-Taarbæk og det med spænding imødesete valg i Helsingør, hvor den tidligere socialminister Benedikte Kiær fik et kanonvalg. Og måske der venter nye borgmesterposter, når de allersidste konstitueringer er på plads. 

Selv om De Konservative roder rundt tæt på spærregrænsen i de nationale meningsmålinger, vidner valget om, at partiet fortsat har en temmelig stærk lokalpolitisk forankring og formår at drage fordel af borgmestereffekten. De Konservative er fortsat det tredjestørste borgmesterparti. Og partiet ser også ud til at have draget fordel af i flere kommuner at være i valgforbund med Liberal Alliance, så de kunne suge noget af stemmespildet op og veksle det til flere mandater.

Selv om De Konservative med Lars Barfoed i spidsen endnu en gang går tilbage vælgermæssigt, kan han nu sætte et flueben ud for det første af tre punkter i den plan, der skal bringe partiet i bedre form frem til næste folketingsvalg. Næste trin er valget til Europa-Parlamentet næste år med den tidligere partileder Bendt Bendtsen i spidsen. Og så skal det hele kulminere ved folketingsvalget om formentlig to år. Første skridt er nu overstået med et hæderligt resultat.

Margrethe Vestager

De Radikales leder, Margrethe Vestager, fik et hæderligt valg, og partiet gik en smule frem. Det har efter nytår 62 mandater mod 50 i dag. Og dermed lykkedes det til en vis grad at viske tavlen ren efter katastrofevalget for fire år siden, hvor det tabte hver tredje stemme, hvilket smertede dybt ind i De Radikales sjæl. 

De Radikale er gået fra at være repræsenteret i 37 kommuner til nu at være repræsenteret i 45. Men hvis Margrethe Vestager havde sat næsen op efter at veksle partiets store indflydelse i Folketinget til borgmesterposter, blev hun dog slemt skuffet. 

Det lykkedes De Radikales Leon Sebbelin at blive ny borgmester i Rebild. Anne Mee Allerslev beholder en borgmesterpost i København. Partiet har også fået rådmandsposter i bl.a. Odense og Aarhus. Og det er tungen på vægtskålen i KL’s bestyrelse, når der skal vælges ny formand.

Men De Radikale er kun det 7. største kommuneparti og er ikke i nærheden af sin vælgertilslutning på 9,5 pct. ved folketingsvalget for to år siden. Det gør ondt i De Radikales selvforståelse. Partiet ville meget gerne være repræsenteret langt bredere i landet.

Den tidligere partileder, kulturminister Marianne Jelved, fastslog for et år siden, at De Radikale skulle være repræsenteret i alle kommuner og regioner efter valget, og at målet var ”en håndfuld borgmestre”. Det lykkedes langtfra. Men med en lille fremgang og en ny borgmesterpost i Rebild kan Margrethe Vestager med rette erklære sig selv for en af vinderne.

Kristian Thulesen Dahl

Kristian Thulesen Dahls første eksamen som partileder blev ubetinget en succes.

Hidtil har partiet haft svært ved at veksle sin store succes i Folketinget til et gennembrud på den kommunalpolitiske scene. Nu er det kommet. Partiet er nu det tredjestørste kommuneparti med 256 mandater – svarende til en fremgang på 70 mandater.

Dermed har Kristian Thulesen Dahl fået skabt en solid og efter al sandsynlighed langtidsholdbar lokal forankring i det meste af landet.

Han har været klog nok til ikke officielt at lufte ambitioner om at vinde en masse borgmesterposter. Han har signaleret, at det mere handlede om at sikre sig indflydelse ved konstitueringerne. Men på de indre linjer har partitoppen dog håbet på at kunne vinde en række borgmesterposter i f.eks. Hvidovre, København og Guldborgsund.

Foreløbig ser det ud til kun at lykkes i København, hvor Carl Christian Ebbesen får partiets første borgmesterpost nogensinde. Men Dansk Folkeparti sidder mange steder på de afgørende mandater og har konstitueret sig til nye attraktive udvalgsposter.

Mange har spået, at Dansk Folkeparti ville blive markant svækket efter Pia Kjærsgaards exit som leder. Den spådom er gjort til skamme. Partiet har massiv medvind, og med valget har Kristian Thulesen Dahl nu fået skabt sig en solid og strategisk platform frem til næste folketingsvalg.

Anders Samuelsen

For fire år siden fik Liberal Alliance ét mandat ved valget. Det var partiets leder, Anders Samuelsen, der blev valgt ind i Horsens. Nu har det fået 33 mandater. Dermed har Samuelsen indfriet sit mål om at være repræsenteret i 25 kommuner og kan også kalde sig en af valgets vindere.

Fremgangen skyldes til en vis grad den landspolitiske effekt, men snyder dog en smule. For siden valget for fire år siden har godt 20 lokalpolitikere fra forskellige partier forladt deres grupper forskellige steder i landet og meldt sig under fanerne hos Liberal Alliance. Så hvis Liberal Alliance havde fået under 20 mandater, ville det reelt være en tilbagegang i forhold til partiets repræsentation før valget.

Men nu er mandaterne blevet konsolideret og udbygget med et par håndfulde, så Anders Samuelsen kan skabe sig en stærkere lokal platform og sikre større synlighed frem til næste folketingsvalg. Samtidig kan det unge parti få opbygget en mere robust lokal partiorganisation.

Johanne Schmidt-Nielsen

Hvis Johanne Schmidt-Nielsen har svært ved at få armene ned i disse dage, har det sine naturlige årsager. Enhedslisten bragede ind i byråd og kommunalbestyrelser med 119 mandater – en fremgang på over 100 mandater.

Enhedslisten er med et slag blevet det femtestørste kommuneparti og er nu repræsenteret i 76 ud af 98 kommuner – mod 10 i den forgangne valgperiode. Det har sikret sig en ny borgmesterpost i København og rådmandsposter i bl.a. Odense og formentlig Aalborg. Alene i København stemte hver femte vælger på Enhedslisten.

Dermed har Enhedslisten – ligesom Dansk Folkeparti – fået sit store kommunalpolitiske gennembrud og kan nu sikre sig en solid lokal forankring over det meste af landet. Det store spørgsmål er, hvordan de mange nye og ofte uerfarne mandater nu kommer til at forvalte deres nye indflydelse, så Enhedslistens valgsejr ikke blot bliver en døgnflue, der dør igen om fire år.

Den massive fremgang kommer også til at smitte af på Johanne Schmidt-Nielsen og den øvrige folketingsgruppes strategi. Med en bred repræsentation over hele landet vil den pragmatiske fløj i Enhedslisten blive styrket.

Med 119 lokale mandater vil Johanne Schmidt-Nielsen have et stærkt bagland i ryggen i sit forsvar for bedre velfærd og mere grøn politik og stå markant styrket i de kommende forhandlinger på Christiansborg frem til folketingsvalget.

Annette Vilhelmsen

Annette Vilhelmsens første konfrontation med vælgerne efter at have overtaget formandsposten fra Villy Søvndal sidste år blev en bragende fiasko. Havde hun drømt om et vendepunkt ved dette valg, blev drømmen godt og grundigt skudt i sænk af vælgerne.

Partiet blev som ventet banket ud af banen ved valget. Det tabte to ud af tre mandater – 225 i alt – på landsplan og har nu kun 115 tilbage. Enhedslisten har nu 119 mandater. SF er røget helt ud af 21 byråd og kommunalbestyrelser.

Vilhelmsen havde måske håbet på at forsvare begge borgmesterposter i Lejre og Syddjurs. Det lykkedes ikke. Hun ville gerne have bevaret de to borgmesterposter i Københavns Borgerrepræsentation. Det lykkedes ikke. Hun havde en chance for at bevare fire rådmandsposter i Aarhus, Aalborg, Odense og Frederiksberg. Det lykkedes ikke. Og hun havde sat næsen op efter at nå samme vælgertilslutning på 9,2 pct. som ved folketingsvalget for to år siden. Det lykkedes heller ikke.

Som partileder må Annette Vilhelmsen påtage sig en del af ansvaret for SF’s store nederlag. Hun har endnu ikke formået at banke igennem og som superminister med ansvar for klassiske SF-områder som børn, socialpolitik og integration at skabe en skarp profil i offentligheden. Regeringsansvaret tynger partiet. Og det store valgnederlag var mere et udtryk for en landspolitisk tendens end lokalpolitisk.

Det eneste lyspunkt var Mette Touborgs imponerende fremgang i Lejre, hvor hun skaffede sit parti hver fjerde stemme og med det yderste af neglene bevarede borgmesterposten i det traditionelle Venstre-land.

Og selv den sejr er måske skidt nyt for Annette Vilhelmsen, da den er med til at udstille SF’s aktuelle ledelseskrise.

Hvis ikke Annette Vilhelmsen formår at få vendt skuden og opnå markante SF-resultater, vil medierne spekulere i, om hun er den rette til at sidde på posten. Med den massive udtynding i skaren af lokale SF-politikere bliver Annette Vilhelmsens udfordring frem til næste valg ikke gjort lettere. En mulig arvtager til formandsposten blev født ved valget i går. Hendes navn er Mette Touborg.

Forrige artikel Fire grunde til, at grøn omstilling er den nye vinderopskrift Næste artikel 16 eksempler på entreprenørskab i grundskolen 16 eksempler på entreprenørskab i grundskolen

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

Har du brug for en blockchain? Svaret er nok nej. I lang tid blev jeg som erhvervsredaktør overdynget med konsulentberetninger om teknologien blockchain som det nye og nærmest oversete guld. Men hvad er realiteterne egentlig? Det satte vi os for at undersøge i et tema i efteråret, og sandheden er mere nuanceret. 

God læselyst og glædelig jul,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

I dagens anbefalede historie ser jeg nærmere på den industrielle økonomis logik, som vi har levet med i snart 200 år. Masseproduktion af ensartede varer, global outsourcing og et knivskarpt fokus på lave priser. Men modellen er udfordret fra mange sider: Forbrugerne efterspørger personligt tilpassede produkter, og nye funktioner og stilarter veksler hurtigere og hurtigere.

Fleksibilitet og individualisering er nøgleord, og derfor skifter fokus fra produkter til løsninger til lejligheden. Ganske praktisk passer det fint med den teknologiske udvikling: 3D print, fleksible robotter og digitale platforme gør det muligt at organisere værdiskabelsen, så den kan levere varen i den økonomi, der kommer efter industrisamfundet.

God læselyst og glædelig jul,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

Dagens anbefalede historie er en, der desværre vil være relevant længe endnu. 2018 har vist, hvordan sociale medier gør det let at støtte politisk virksomhed, uden at støtten kan spores.

I Tyskland har partiet AfD’s kandidater tilsammen modtaget mellem 150 og 250 mio. kr. i små, ikke sporbare donationer. Det samme finder sted i Danmark, USA, Storbritannien og andre lande. Det svækker Europas nationale demokratier, og det svækker det europæiske samarbejde. De danske myndigheder er derfor på vagt i forbindelse med forårets valg til hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

Forskningsprojekt skal undersøge, om såkaldt studiobaseret undervisning påvirker studerendes karrierevalg. Den projektorienterede metode er udbredt på designuddannelserne, men ikke på de danske universiteter. Det kan ændre sig i takt med, at erhvervslivet efterspørger nye kompetencer, mener forskningsleder Bo Christensen.

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Thor Möger Pedersen forlader Socialdemokratiet og bliver chef for Economics and Management i COWI. Her skal han skabe motivation og teamspirit blandt de ansatte i en branche, hvor konkurrencen om arbejdskraften er benhård.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.