Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil placere sundhed lige midt i valgkampen med nye milliarder i ekstra bevillinger. 

Han fastholder, at regionernes politiske råd skal fjernes, men vil udbygge pårørende og patienters indflydelse lokalt.

"Vi politikere er borgernes repræsentanter. Men vi har ikke nødvendigvis monopol på at være det," siger statsministeren i et længere interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen.

Begyndte med et tweet

Egentlig startede dette interview med et tweet.

Eller egentlig startede det med en forsidehistorie på Mandag Morgen, der irriterede landets statsminister. Her fortalte vi, hvordan Lars Løkke Rasmussens sundhedsreform ville forværre ulighederne i det danske sundhedsvæsen og lade nogle af de mest pressede sundhedsfællesskaber bære de tungeste byrder. 

Så her kommer det: 15.637 tegn om Løkke, valget og sundhedsreformen.

Mandag Morgen konfronterer i dette interview Løkke med nogle af de mange kritiske anklager, som hans sundhedsreform har affødt fra både eksperter, brugere og de faglige organisationer. De anklager reformen for både at være forhastet, udemokratisk og flytte en større del af magten i sundhedsvæsenet ind i Folketinget.

Hidtil har Løkke talt sin reform op. Den skulle sætte retningen for sundhedsvæsenet de næste ti år. Men i takt med kritikken fra sit eget bagland og de mange anklager om øget centralisering synes han nu at skifte strategi. Nu taler han nærmest reformens betydning ned.

Nyt behandlingsråd

Her løfter han også sløret for sine planer om at etablere et slags behandlingsråd, der skal tage stilling til, om en ny behandling skal tages i brug. Dermed tager han fat om et yderst kontroversielt og følsomt emne, kort før valgkampen går i gang.

Som noget helt nyt giver Løkke giver nu også en garanti for, at han ikke vil lukke et eneste af landets 21 akutsygehuse.

"Når jeg kommer rundt i landet, oplever jeg, at borgerne er bange for, at deres lokale sygehus lukker. Men der er jo ingen af de 21 akutsygehuse, der nu kan lukkes. Jeg kommer til at cementere deres eksistens. For når jeg bygger hele det nære sundhedsvæsen op omkring de 21 sygehuse og laver en politisk struktur, hvor vi vælger nogle borgmestre, udvalgsformænd, læger og andre mennesker ind, får jeg skabt et ambassadørkorps omkring det sygehus. Hvis der sidder nogle folk på et sundhedsministerkontor med nogle tanker om lige at vifte for eksempel Thisted Sygehus væk, vil det aldrig ske," siger Lars Løkke Rasmussen.

Løkkes fredning af landets akutsygehuse står i skærende kontrast til hans første strukturreform. Siden den reform trådte i kraft i 2007, er 18 sygehuse lukket.

Når du siger cementere, lyder det jo nærmest som "Løkke: Garanti mod sygehuslukninger." Er det rigtigt?

"Ja, det er jo evident."

Flere penge til sundhedsvæsenet

Ifølge Finansministeriet vil den demografiske udvikling alene betyde en stigning i sundhedsudgifterne på 12,5 milliarder kroner frem til 2025. Sundhedsreformens Nærhedsfond er på 6 milliarder kroner. Det er vel slet ikke nok?

"I min optik har de 6 milliarder kroner ikke noget som helst med de 12,5 milliarder at gøre. Meget forenklet kan vi tale om en motor og om benzin. De 6 milliarder kroner handler om at fintune sundhedsvæsenets motor, og det demografiske pres handler om benzinen," siger Løkke Rasmussen.

Reformen griber ind i den måde, sundhedsvæsenets motor fungerer på, ved at flytte opgaver fra sygehuse ud til praktiserende læger og kommunale sundhedscentre. Det er denne opgaveglidning, Nærhedsfondens 6 milliarder kroner skal understøtte, forklarer Løkke:

"Vi skal hjælpe kommunerne med at bygge nogle flere sundhedshuse, og vi skal have flere læger i almen praksis, og så skal vi samle flere sundhedsfaglige eksperter under samme tag," siger statsministeren, der erkender, at lige netop denne del af sundhedsreformen også er en "strukturreform".

"Nærhedsfonden skal optimere sundhedsvæsenets maskineri. Oveni bliver den her regering og alle følgende regeringer nødt til år for år for år at sige: Vi skal også finde nogle benzinpenge."

Hvor mange penge taler vi om?

"Den her regering har jo det samme økonomiske råderum, som alle mulige andre har. Men nu har jeg været enten sundhedsminister, finansminister eller statsminister i 14 ud af de seneste 18 år. Og i alle de år har der været en realvækst på 40 procent i udgifterne til sundhed. Hele 48 milliarder ud af det samlede forbrugsløft på 75 milliarder er gået til sundheden. Det har jo ikke noget med virkeligheden at gøre, at vi så i morgen skulle holde op med at gøre det."

Kan du sætte beløb på? Hvad snakker du om i "benzinpenge" til sundhedsmotoren frem til 2025?

"Det kan jeg sige mere om, når valget er udskrevet," siger Løkke Rasmussen.

Fakta

Patienter skal mere med på råd

De tanker om borgerråd og øget borgerinddragelse, som Alternativets Uffe Elbæk er kommet med under forhandlingerne, arbejder I videre med dem?

"Nu er vi jo midt i et forhandlingsforløb. Men vi sidder for øjeblikket og kigger på, hvordan vi kan lave et forstærket borgerelement. Og det sted, hvor jeg synes, behovet er størst, er ude i de 21 sundhedsfællesskaber," siger Lars Løkke Rasmussen.

Dermed bekræfter han, at patienter og pårørende skal inddrages mere i sundhedsvæsenets beslutninger og prioriteringer. Deres erfaringer skal bringes langt mere i spil for at få den mest optimale behandling.

"Vi vil føre patientforeninger direkte ind i de regionale sundhedsforvaltninger og drøfter også, hvordan borgerne på en systematisk måde kan blive inddraget i de 21 sundhedsfællesskaber. Det handler jo ikke om ideologi. Det handler om, at vi skal lytte mere til for eksempel diabetespatienter, om tingene nu fungerer eller ikke fungerer," siger Løkke.

Selv om Alternativet nærmest har fået patent på tanken om øget borgerinddragelse, kan man finde de samme tanker i regeringens eget udspil til en sundhedsreform. Det indeholder nogle løse forslag om borgerpaneler og folkehøringer. Tanken er også, at sundhedsfællesskaberne skal have mulighed for at etablere egentlige brugerudvalg, hvor medlemmerne har erfaring som patient eller pårørende.

"Jeg har været længe nok i gamet til at vide, at teori og virkelighed ikke altid passer sammen. Vi har lavet kræftplaner og troet, at det hele kører i olie. Året efter bliver vi ramt af en kæmpe skandale på Herlev Sygehus, da det, vi havde besluttet, ikke passede med virkeligheden. Derfor er det vigtigt, at vi får virkeligheden med. Det skal vi bruge borgerne og patienterne til," siger Lars Løkke Rasmussen.

Prioritering af behandlinger

Du gav et løfte i valgkampen i 2015 – sammen med Socialdemokratiets daværende formand Helle Thorning-Schmidt – om, at der fremover skulle være råd til al ny dyr medicin. Siden har du været med til at etablere Medicinrådet, som netop skal prioritere al ny dyr medicin. Det laver sundhedsreformen ikke om på. Det lyder som et kæmpe løftebrud?

"Helle og jeg udtrykte en grundholdning, en ambition, som jeg tror, alle mennesker i det her samfund har. Det skal jo ikke være pengene, der ligesom er grænsen, vel? Hvis jeg nu skal være helt ærlig, så havde både Helle og jeg 30 sekunder til at snakke om det her i en tv-duel. Hvordan skulle vi næsten kunne svare anderledes? Bare det mindste forsøg på at nuancere var endt med en diskussion om, at vi bare ville slå patienterne ihjel," siger Løkke Rasmussen.

Nuanceringen kom ikke under valgkampen, men efter valget, hvor et enigt Folketing støttede oprettelsen af Medicinrådet. Det nye råd skal vurdere, om ny medicin også tilfører patienterne klinisk merværdi – eller livskvalitet, for eksempel i form af forlænget liv.

Nu vil Løkke Rasmussen gå et stort skridt videre. Det er ikke bare ny medicin, men også nye behandlinger, der fremover skal prioriteres.

"Der er jo ingen grænser for, hvor mange ressourcer vi kan tilføre sundhedsvæsenet. Tænk, hvis vi sendte et signal til alle i sundhedsvæsenet: Bare gå i gang. Men det går jo ikke," siger Løkke Rasmussen.

Med sit ønske om at diskutere den ømtålelige afvejning mellem økonomi og effekt for patienterne lægger statsministeren sig op ad Etisk Råds anbefalinger. Der skal prioriteres, og det gælder både, når der er tale om ny medicin og om nye typer behandlinger.

Taler du om en slags behandlingsråd ved siden af Medicinrådet?

"Ja, Medicinrådet er løbet i gang, men vi behøver ikke kalde det noget andet. Derfor siger jeg Medicinråd Plus. Vi er nødt til at udstrække den dialog, der er om ny medicin, til også at omfatte nye behandlingsformer. Sådan er virkeligheden, og sådan bliver det nødt til at være."

Efter de samme retningslinjer som Medicinrådet?

"Det tænker jeg, men jeg er ikke nede i detaljerne. Der er nødt til at være sådan et sted, og det er det sagligt rigtige."

I dit regeringsgrundlag, når eller hvis du nu har vundet valget, så kommer behandlingsrådet med?

"Ja, eller Medicinråd Plus. Det er nødt til at være sådan."

Højere afgifter på tobak

Danmark ligger på en 4.-plads i europæisk benchmarking af sundhedsvæsener. Det, som trækker Danmark op, er patientrettigheder. Dem kommer der mange flere af i sundhedsreformen. Det, som trækker os ned, er sygdomsforebyggelse. Det er den borgerrettede forebyggelse og alkoholbehandlingen i kommunerne. Hvorfor skal vi lede længe efter den udfordring i sundhedsreformen?

"Det skal vi heller ikke. Det er jeg 100 procent uenig i. Jeg er slet ikke i tvivl om, at når vi får etableret de 21 sundhedsfællesskaber, trækker det andre ting med. Når nu for eksempel en hjertepatient er blevet opereret, og ansvaret for rehabilitering er flyttet helt ud til, hvor patienten bor, så vil man tale om, at det nok er meget smart, at patienten holder op med at ryge og begynder at dyrke noget motion," siger Lars Løkke Rasmussen.

En ting er forebyggelse i en stor sundhedsreform. En anden ting er konkrete initiativer, der for eksempel skal få folk til at droppe cigaretterne. Her forudser Løkke, at det efter valget vil være nødvendigt at skrue afgifterne op på tobak. 

"Vi skal om på den anden side af valget. Men på det tidspunkt er Folketinget nødt til at træffe nogle beslutninger om for eksempel prissætning på tobak. Det er jo et rent folketingsanliggende. Man kan jo ikke bare beslutte på Læsø eller Langeland at sætte prisen op på tobak. Så der er noget forebyggelse i reformen. Og der er noget forebyggelse fuldstændig ved siden af reformen."

Danmark delt i A- og B-hold

Mandag Morgens analyse af, at sundhedsreformen deler Danmark op i A- og B-hold tager udgangspunkt i de meget store forskelle, der er på borgerens sundhedsprofil. Analysen handlede også om akutsygehusenes størrelser og muskler. Og nogle af de akutsygehuse, som har borgere med de største sundhedsproblemer – Bornholm, Nykøbing Falster og Thisted – er små og har allerede problemer med at bemande vagtplaner. De kan få svært ved at løfte de nye opgaver.

"Min egen læsning – hvis jeg nu skal bruge jeres terminologi – er, at Danmark allerede er delt op i et A- og B-hold. I Allerød er der 9 procent daglige rygere. I Langeland er der 24 procent. I Gentofte er 2,7 procent diabetikere. På Læsø er det 10 procent. Det er jo ikke min sundhedsreform, der laver denne forskel. Dette A og B findes allerede i dag," siger Løkke og fortsætter:

"Derfor skal vi håndtere to forskellige udfordringer på en og samme tid. Og det er det, som gør det så pokkers svært. Sundhedsreform I i 00'erne gik ud på at specialisere og ja, centralisere. For hvis vi ville lave en optimal behandling, kunne vi ikke gøre det på alle sygehusadresser. Alt det er jo nærmest gået i glemmebogen. Men ikke hos mig. Den anden side af mønten er, at kvalitet nogle gange også er lig med nærhed."

Han erkender, at der er meget stor forskel på de enkelte sundhedsfællesskaber i regeringens forslag til reform. Mange af de for eksempel 64.000 borgere i området omkring akutsygehuset i Thisted bliver nødt til at køre til sygehuset i Aalborg for at blive behandlet. En afstand på lidt mere end 90 kilometer. Næsten alle de 458.000 borgere i sundhedsfællesskabet på Fyn kan få det klaret på universitetshospitalet i Odense. Her vil køreturen typisk ligge på mellem 30 og 40 kilometer.

"Det vil være uhyre sjældent, at en borger på Fyn ikke kan få sin behandling inden for den geografi. Så det varierer jo," forklarer Løkke.

Så der er en kombination af, at de mest udsatte akutsygehuse kommer til at trække på kræfterne i det nærmeste universitetssygehus?

"Selvfølgelig gør de det. Men omvendt kommer det jo så også til at cementere, at der jo jo ikke er nogen af de 21 akutsygehuse, der nu kan lukkes."

Reform bygger på usikre tal

Regeringen har et mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 færre indlæggelser i 2025. Men Sundhedsstyrelsen konkluderer i et notat, at der ikke er "foretaget nogen systematisk gennemgang af evidens specifikt med henblik på at estimere potentialet for øget opgaveløsning uden for sygehusene, og der vil formentlig heller ikke være meget solid evidens at basere sig på". Med andre ord bygger jeres mål altså på meget usikre skøn?

"Det er sådan set helt uproblematisk. Tallene fra Sundhedsstyrelsen viser, at der er et potentiale. Og fordi vi ikke på forhånd kan sige med 100 procent sikkerhed, at vi indfrier hele potentialet i 2025, kan det da aldrig blive en undskyldning for, at vi ikke skal forsøge at prøve at gøre det. Spejlbilledet er jo, at hvis vi ikke prøver at indfri det potentiale, så vælter læsset. Så vil mange års fremskridt på sundhedsområdet blive erstattet af tilbageskridt," konkluderer Lars Løkke Rasmussen.

Mere magt til sundhedsministeren

En klog mand sagde engang: "Hvis man forestillede sig, at vi lukkede regionerne og lagde sygehusdriften ind i statsligt regi – med Folketinget på skuldrene af enhver dansk overlæge – vil resultatet ikke blive godt. Vi har behov for det modsatte." Det er dig, der sagde dette i bogen 'I orkanens øje' fra 2010, skrevet af den politiske kommentator Thomas Larsen. Nu lukker I regionerne og lægger sygehusdriften ind i statsligt regi. Dermed sidder Folketinget på skuldrene af enhver overlæge?

"Det mener jeg ikke er rigtigt. Der skal være plads til nuancer. Folketinget kommer ikke til at sidde på skulderen af enhver dansk overlæge. Men Folketinget sidder på skulderen af den til enhver tid siddende sundhedsminister, og det er helt tydeligt, at den til enhver tid siddende sundhedsminister i stadig større omfang må stå på mål for kvaliteten af, hvad der sker derude," siger Lars Løkke Rasmussen.

Siden strukturreformen i 2007 dannede de fem regioner og lagde ansvaret for sygehusdriften her, har Sundhedsstyrelsen og skiftende regeringer indført behandlingsplaner for blandt andet kræft- og hjertepatienter, der bygger på viden og evidens. Det har forbedret behandlingen og markant forøget andelen af patienter, der overlever.

"Vi har gjort det mere evidensbaseret, og vi har givet Sundhedsstyrelsen mere muskelkraft – og det er en balance, fordi der også er en lokal stolthed eller en regional stolthed, og det må man ikke slå ned, fordi det er det, der udvikler. Omvendt er man også nødt til at tøjle det," siger Løkke Rasmussen.

Sundhedsordførere fra de blå partier har krævet et fælles it-system på sygehusene, og det skal være det system, som er i Vestdanmark. Er det ikke bare en forsmag på, at Folketinget vil gribe mere og mere ind?

"Diskussionerne er der, ja. Men det afgørende er, hvor beslutningskraften ligger. Og der er ikke lagt op til, at Folketinget skal beslutte, hvilke it-systemer sygehusene skal have. Det har vi lagt ud til en ny national organisation, Sundhedsvæsen Danmark med hovedsæde i Aarhus. Her får en bestyrelse muskelkraften til at sætte nogle standarder," siger Løkke Rasmussen.

Helt i tråd med Løkke Rasmussens konstatering af den til enhver tid siddende sundhedsministers store rolle udpeges de 11 medlemmer af Sundhedsvæsen Danmarks bestyrelse af sundhedsministeren.

Hastværk med reformen

Eksperter som professor i statskundskab Jørgen Grønnegård Christensen mener, at sundhedsreformen er forhastet. Både læger og sygeplejersker sammenligner reformen med at bygge et fly, mens det flyver. Nu har du siddet som statsminister i snart fire år og fremlægger først forslaget til sundhedsreform meget tæt på et valg. Det hele skal bringes på plads på få måneder. Er det ikke forhastet?

"Nej. Jeg synes, de tager det forkert ned. Jeg er måske selv kommet til at tale reformen op til noget stort og sagde for eksempel, at nu er tiden kommet til fase 2 af strukturreformen. Men det er noget helt andet. Sundhedsreformen er ikke en omkalfatring af det danske sundhedssystem, overhovedet ikke. Det her er at justere indretningen af sundhedsvæsenet," siger Lars Løkke Rasmussen.

Dermed bryder statsministeren med den måde, han selv har lanceret reformen på.

På Folketingets sidste dag før sommeren 2018 sagde han: "For godt et årti siden lavede vi den sidste sundhedsreform. Med frit valg, behandlingsgaranti, supersygehuse. Erstattede amter med regioner. Nu er tiden kommet til den næste."

Et af de helt centrale – og også mest omdiskuterede – elementer i sundhedsreformen er nedlæggelsen af de fem regionsråd. Et skridt, der af kritikere langt ind i Venstres bagland bliver opfattet som et stort og også unødigt skridt til mere centralisering.

Men den del af reformen nedtoner Løkke Rasmussen.

"Jeg synes ikke, reformen er forhastet. Den er lavet enormt nænsomt og med respekt for de strukturer, der er. Som eksempel kan jeg sige, at reformen direkte berører et sted mellem 500 og 800 medarbejdere ud af de her omkring 130.000-140.000, som lige nu arbejder i regioner og på sygehuse. Det er jo ikke voldsomt, vel," siger Lars Løkke Rasmussen og tilføjer:

"Det er klart, at hvis det var en reform, hvor jeg sagde, at der slet ikke skulle være et regionalt led, ville det være omkalfatrende, men det gør jeg ikke. Der er ikke noget omkalfatrende i det her."

Tilbage står, at forhandlingerne om sundhedsreformen nu føres mellem de tre regeringspartier og Dansk Folkeparti. Den bliver kun til virkelighed, hvis Lars Løkke Rasmussen og blå blok vinder det kommende valg.

"Jeg er meget tilfreds med den her reform. Det kan godt være, at nogle siger, den er forhastet. Men jeg er totalt overbevist om, at vi gør det rigtige. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er rettidig omhu at gøre et eller andet a la det her. Jeg håber at få lov at eftervise min tro på reformen i praksis," siger Løkke.

,

Forrige artikel Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark Næste artikel Skat får central rolle i EP-valg Skat får central rolle i EP-valg

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.