Lav oliepris har kostet 100.000 job omkring Nordsøen

Flere end 100.000 højt betalte ingeniører, håndværkere, geologer og andre faggrupper har mistet deres job i olieindustrierne omkring Nordsøen som konsekvens olieindustriens , hvortil kommer afledte effekter på andre erhverv. Dette går særligt ud over de tre landes ’oliehovedstæder’ Esbjerg, Aberdeen og Stavanger, der huser hovedparten af offshore-virksomheder. I de tre byer kradser krisen ifølge Mandag Morgens kilder i stort set alle erhverv fra hoteller over taxachauffører til ejendomsmæglere. Samtidig er politikere og erhvervsorganisationer i de tre byer enige om, at krisen i olieindustrien bliver langvarig, og at man først i 2018-2019 kan forvente, at markedet vender igen.
Claus KraghPeter Nyholm

Selv om hverken Danmark, Storbritannien eller Norge er truet af statsbankerot på grund af den lave oliepris, står det klart, at olieindustrierne i de tre lande omkring Nordsøen er endog meget hårdt ramt af krisen, der blev udløst af faldet i olieprisen, som begyndte i 2014, og som nu for alvor forplanter sig ud i virksomhederne.

Flere end 100.000 højt betalte ingeniører, håndværkere, geologer og andre faggrupper har således mistet deres job i olieindustrierne omkring Nordsøen, hvortil kommer afledte effekter på andre erhverv. Dette går særligt ud over de tre landes ’oliehovedstæder’ Esbjerg, Aberdeen og Stavanger, der huser hovedparten af offshore-virksomheder.

I de tre byer kradser krisen ifølge Mandag Morgens kilder i stort set alle erhverv fra hoteller over taxachauffører til ejendomsmæglere. Samtidig er politikere og erhvervsorganisationer i de tre byer enige om, at krisen i olieindustrien bliver langvarig, og at man først i 2018-2019 kan forvente, at markedet vender igen.

Derfor opfordrer Esbjergs borgmester Johnny Søtrup (V) til, at den danske regering ligesom den britiske i London og den skotske i Glasgow finder penge til omstillings- og innovationsprojekter, der kan hjælpe de lokale virksomheder igennem krisen.

”Esbjerg er ikke ramt i samme målestok som Stavanger og Aberdeen. Men til gengæld har briterne og nordmændene været hurtigere til at ændre på rammebetingelserne. Der er også nogle ændringer på vej herhjemme, men det ser småt ud. Vi vil gerne have noget, der batter noget,” siger Johnny Søtrup om behovet for hjælp til den kriseramte industri.

Esbjergs oliekæmpe i høj sø

Semco Maritime har skilt sig af med hver tredje medarbejder som følge af den lave oliepris.

600 medarbejdere eller ca. hver tredje ansatte har mistet jobbet hos Semco Maritime, siden olieprisen begyndte sin nedtur i 2014. Og der er fortsat udfordringer for Semco Maritime, som er den største olierelaterede virksomhed med hovedkvarter i Esbjerg, og som har afdelinger globalt og omkring Nordsøen i Stavanger og Aberdeen.
“Vi har været tvunget til at reducere antallet af ansatte og holde et stramt fokus på vores omkostninger. Globalt set taler man om, at 25-30 pct. af investeringerne bliver skåret væk i 2016. Det er den udvikling, vi har fulgt,” siger adm. direktør for Semco Maritime Steen Brødbæk.
Kommer der flere nedskæringer?
“Jeg ved det ikke. Vi har taget nogle forholdsregler og håber, at vi har truffet de rigtige beslutninger. For der er både prognoser, der viser, at vi skal længere ned, men også at olieprisen vil stige ved årsskiftet. Men vi tror ikke på, at vi får nye projekter foreløbig,” siger han.
Semco Maritime er en global virksomhed, som før nedskæringerne havde 2.000 ansatte, der primært beskæftigede sig med projektopgaver og underleverandøropgaver i olieindustrien. De mange afskedigelser har ramt bredt i verden, og uanset om det gælder afdelingerne i Aberdeen, Stavanger, Esbjerg, Vietnam eller Kina, så er situationen kritisk.
“Vi ser de samme udfordringer i alle de markeder, vi er i. Vi ser olieselskaber, som er ude med dramatiske reduktioner i investeringer og resultatnedskrivninger,” siger han.
I lighed med store dele af Danmarks
øvrige olieindustri har Semco Maritime også en enhed, der arbejder med opførsel af vindmølleparker. Nu håber Steen Brødbæk, at det forretningsben kan absorbere en del af de ansatte, der bliver overflødige, mens olieområdet er i krise:
“Vi har opgaver på transformatorstationer, offshore-vindmølleparker og bygger telekommunikationsløsninger til vindmølleparkerne. Men olie og gas er vores største segment, så på den korte bane kan de opgaver ikke erstatte det område.”
Ifølge Steen Brødbæk er der en reel risiko for, at staten går glip af olieindtægter for milliarder af kroner, hvis man ikke tænker sig godt om. For i takt med olieprisens fald er det blevet mindre attraktivt at hente olie op af undergrunden i Nordsøen, som i forhold til andre områder er sværere tilgængelig.
“Uanset olieprisen har vi i Danmark en olieinfrastruktur, som er forældet, og med olieressourcer, som er dyre at udvinde. I Storbritannien har man indført incitamenter, der gør det fordelagtigt at få den svært tilgængelige olie op og dermed udnytte marginalfelter. De incitamenter har vi ikke i Danmark, og det betyder, at vi har et problem med at få udvundet den svært tilgængelige olie. Samtidig søger den internationale kapital derhen, hvor det bedst kan betale sig at investere, og det er med de nuværende danske ordninger i England, Norge eller andre steder.”
Steen Brødbæk opfordrer derfor de danske politikere til at undersøge, om der kan gennemføres lignende ordninger,
som betyder, at mere af olien kan hentes op af undergrunden. Der er tale om f.eks. skattemæssige begunstigelser for udvinding af den svært tilgængelige olie.

Ifølge Martin Næsby, der er direktør i brancheorganisationen Olie Gas Danmark, er der ca. 15.000 ansatte i olieindustrien i Danmark. Og branchen er hårdt ramt.

”Industrien er udfordret af en faldende produktion og faldende investeringer. Vi vidste godt, at der var en korrektion på vej, men det prisfald (fra 120 dollar til godt 30 dollar per tønde siden 2014, red.) havde ingen set komme. Det har gjort ondt på olie- og serviceindustrien og ført til omkostningstilpasninger,” siger Næsby, der peger på, at selskaber som Dong, Maersk Oil, Rambøll og Semco Maritime har reduceret arbejdsstyrken betragteligt. Se tekstboks.

Krisen i oliebranchen understreges af Dong Energys massive nedskrivning på i alt 16 milliarder kroner på værdien af selskabets olie- og gasforretninger, som man forgæves har forsøgt at sælge til Maersk. Ydermere står det klart, at også den danske stat på grund af den lave oliepris får væsentligt færre indtægter fra Nordsøen, og at man derfor ikke får den ventede finansiering til den togfond, der blev oprettet i 2013 efter en bred politisk aftale i Folketinget.

Nordmand mistede over en halv milliard

I Stavanger er erhvervsmanden Ståle Kyllingstad godt placeret til at måle dybden af den aktuelle krise. Kyllingstad ejer IKM Gruppen, der beskæftiger godt 2.200 medarbejdere og i 2015 omsatte for godt fire milliarder norske kroner. Kyllingstad har afskediget knap 450 medarbejdere i gruppen, der samtidig har lidt tab på over en halv milliard kroner på en aktiepost i det kriseramte olieselskab Noreco.

”Krisen ramte først olieindustrien, men nu rammer den hele vejen rundt. Hoteller, taxaer, private udlejere af værelser til høje priser – alle bliver ramt,” siger Ståle Kyllingstad.

”Norge oplevede en utrolig lang vækstperiode fra 2003 til 2014. Det har betydet, at man har glemt, at olien er en råvare, og at priserne på råvarer altid kan svinge kraftigt. Det, vi ser nu, er som et pendul, der var svinget langt til højre, og som nu svinger alt for langt til venstre,” siger Kyllingstad.

Direktøren, der flere gange er blevet præmieret som en af Norges dygtigste iværksættere, peger dog på, at Norges fortsat har flere end 90 olie- og gasfelter i produktion.

”Vi har verdens klart største offshore-industri, og vi skal nok klare os, selv om prisen først begynder at stige i 2017,” siger Kyllingstad, som forudser, at man skal helt hen i 2019, før den aktuelle krise klinger af.

Den norske storbank DNB fremlagde i øvrigt i sidste uge en analyse, der viser, at flere end 31.000 job er forsvundet alene i olieindustrierne. Og bankens analytikere konstaterer, at jobtabene endnu ikke har nået deres maksimum, ligesom tabstallet ikke omfatter de andre sektorer i Stavanger og omegn, som ifølge Kyllingstad også bliver hårdt ramt.

Skotter får milliardstøtte

Ifølge James Bream, direktør for forskning og politik i handelskammeret i Aberdeen, har hele Storbritannien tabt godt 65.000 job i oliesektoren som følge af krisen.

”Her er Aberdeen som det største offshore-center klart overrepræsenteret. Vi har ikke det præcise tal for de lokale jobtab, men der er tale om mange tusinde jobs. Og det er min opfattelse, at nedturen kommer til at vare mindst tre til fem år,” siger Bream over telefonen fra Aberdeen, hvor en brandalarm ganske pludseligt og symbolsk sætter i gang under interviewet.

Ifølge Bream tog den aktuelle krise sin begyndelse i 2014, men da sektoren havde en ganske lang pipeline af projekter, tog det mere end et år, før faldet i arbejdspladser begyndte at slå igennem for alvor.

”Aberdeen har desværre en lang historie med boom and bust inden for oliesektoren. Men det er endnu ikke så slemt som krisen i 1980’erne. Dengang var det meget slemt, fordi renten lå på 15 pct., og folk derfor ikke kunne betale deres afdrag.”

Bream peger videre på, at Aberdeen er det, han kalder en frontier-region, der altid har mødt udfordringerne tidligere end andre.

”Jeg har et beskedent håb om, at vi har kræfter til at imødegå situationen på en klogere måde end eksempelvis Saudi-Arabien,” siger Bream og fortsætter:

”Der er muligheder i alt det arbejde, der er med at tage boreplatforme ud af drift – og særligt hvad angår arbejdet med at lukke oliekilderne. Det er højt specialiseret ingeniørarbejde, hvor vi arbejder på at bliver så dygtige, at vi kan være verdensførende inden for disse servicer.”

Bream erkender derimod, at Aberdeen og Skotland er langt bagefter, når det gælder bygning af havvindmølleparker – en branche, der ifølge Esbjergborgmester Johnny Søtrup i en vis grad tager toppen af krisen i den danske offshore-hovedstad ved Vestkysten.

Ifølge Bream mangler Skotland og Storbritannien hele den industrielle forsyningskæde inden for vindenergi, som Danmark og Tyskland har. Men han glæder sig over, at David Camerons regering i London annoncerede, at man vil give, hvad der svarer til godt 2,5 milliarder kroner i støtte til innovation- og udviklingsprojekter inden for olie og gas. Samtidig har den skotske regionalregering i Glasgow annonceret støtte i cirka samme størrelsesorden til regional erhvervsudvikling.

De offentlige støttekroner kan imidlertid ifølge Bream ikke dæmme op for kriseeffekten i slipstrømmen på den lave oliepris.

”Det bliver meget interessant at se, hvordan for eksempel detailhandlen bliver ramt i løbet af de kommende seks måneder,” siger Bream.

”Verdens længste priskrig”

Borgmester Johnny Søtrup i Esbjerg mener som sagt, at den danske vindmølleudbygning kan opsuge nogle af de ledige arbejdere fra oliebranchen.

"Havvind er det andet ben, vi har at stå på her i Esbjerg. Inden for det næste år får vi for alvor gang i opførelsen Horns Rev 3, som forventes at give 7.000-8.000 arbejdspladser. Det trækker lidt den anden vej," siger Søtrup.

Han er samtidig bekymret ved udsigten til, at Dansk Undergrunds Consortium, DUC, tilsyneladende er meget tøvende over for at skulle bruge et mindre tocifret milliardbeløb på Tyra-feltet i Nordsøen, som har en stor produktion, og hvis installationer samtidig fungerer som knudepunkt for de gasrørledninger, der bringer store mængder naturgas i land i Jylland.

”Det hele afhænger af udviklingen i oliepriserne. Stiger de, giver det mere investeringslyst og flere arbejdspladser igen. Vi er optimister i det vestjyske. Vi tror ikke på, at olieprisen falder yderligere. Gør den det, ser det endnu mere sort ud," siger borgmesteren, der kun kan finde ringe trøst i, at hans egen by ikke er helt så hårdt ramt, som man er i Stavanger og i Aberdeen.

Tom L. Nielsen, direktør i Esbjerg Erhvervsudvikling, påpeger, at Esbjerg i de senere år har været igennem en lang periode, hvor der har været voldsom ekspansion inden for olie, vind og andre energiformer.

”Vi kan også mærke, at den dramatisk faldende oliepris sætter sine spor. I stedet for nyansættelser og nye projekter, bliver mange projekter udsat, og tingene kører på nødvendig drift og vedligeholdelse.”

Ifølge Tom L. Nielsen kæmpes der en hård kamp, fordi det dramatiske prisfald tvinger alle til at spare, hvor de kan.

”Jeg hører mange sige, vi må ikke gå i panik. Det er en tough branche, så man har prøvet det her før i historien, men det særlige er, at det her prisfald holder ved. Det er måske verdenshistoriens længste priskrig."

Tom L. Nielsen ser meget gerne, at der bliver kigget på rammevilkårene for hele branchen, sådan som myndighederne i Storbritannien har gjort det.

"Inden olieprisfaldet blev der indledt en dialog mellem branchen og regeringen om rammevilkårene for den her sektor. Uanset prisfaldet er der behov for, at vi ser på rammevilkårene, for der er felter, som er forbundet med så store risici, at der ikke er nogen, der vil investere 20 mia. kr. for at hente 100 mia. kr. i værdier op. Ellers må vi lade de værdier ligge,” siger erhvervschefen.

Han peger på, at infrastrukturen i den danske del af Nordsøen generelt er slidt, og at man derfor på et tidspunkt kommer til et point of no return, hvor det ganske enkelt bliver for dyrt at sætte det i gang igen. Hvad angår offshore-vindmølleparkerne, kan de give jobs til nogle ledige, selv om der er færre jobs i vind end i olie og gas.

Esbjerg kan således få en stor del af det danske marked for offshore-vind, der fra 2016 til 2020 vil være en tredjedel større, end det var fra 2005 til 2015, hvor man opstillede 10,3 gigawatt-vindmøller. I de næste 4 år skal man bygge en kapacitet på 13,2 gigawatt svarende til 400.000 husstande.

"Det vil ikke kunne opveje nedgangen i olie- og gas. For Danmark vil ikke kunne få hele opgaveporteføljen, og den efterfølgende vedligeholdelse af vindmølleparterne er ikke så arbejdsintensiv som olie og gas," siger Tom L. Nielsen, der efter eget udsagn slet ikke tør tænke igennem, hvad der vil ske, hvis olieprisen falder yderligere.

"Det er et meget uhyggeligt scenario. Der er grænser for, hvor længe en virksomhed kan køre med negative tal måned efter måned," siger han.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu