Leder, du er din egen værktøjskasse

LEDELSE Mange ledere griber efter ”kassen med ledelsesværktøjer”, når arbejdet skal gøres. Det er forståeligt, men at gøre ledelsesgerningen til noget eksternt, man tager på sig, er en fejltagelse, skriver forfatterne til ny bog.

Af Agnete Gersing og Kirsten Hvid-Hansen
Hhv. direktør for Herlev/Gentofte Hospital og executive coach/partner i X+CO

Når du bliver leder, får du en ny rolle, men du bliver ikke uden videre et andet menneske. Du er det menneske, du er – hvad enten du er sammen med din familie eller på arbejde. 

Vi har alle et levet liv bag os. Vi er præget af vores forældre, skolegang, venner osv. Vi bærer alle noget med, som har betydning for, hvordan vi opfatter os selv, og hvordan vi tænker, føler og handler. Også i rollen som leder.

At træde i karakter som leder er derfor at træde i karakter som menneske.

'Pilen peger på dig' – mød forfatterne

Måske lyder det indlysende og ligetil. Men i praksis er det svært for de fleste. Vores erfaring er, at alle ledere har brug for at arbejde med sig selv for at udvikle de personlige kompetencer, som er afgørende for resultaterne. 

At udvikle sig på det personlige plan kræver noget andet og mere, end når du skal lære at forstå et regnskab eller bruge et nyt it-system. Udviklingen kræver først og fremmest, at du accepterer det menneske, du er. 

Med alle de fejl og svagheder, som enhver af os har med i bagagen. Du skal forstå dine adfærdsmønstre og lære at dosere reaktioner og handlinger, så de i praksis er befordrende for det, du gerne vil opnå.

Et lille reality-tjek

Selvindsigt er afgørende. Hvordan virker jeg på andre? Hvad er jeg god til? Hvad har jeg svært ved? Hvad skal jeg gøre anderledes for at blive en bedre leder? Hvorfor gør jeg, som jeg gør?

Når en leder indimellem kommer til at gøre eller sige noget uhensigtsmæssigt, bliver det ofte slået hen med et ”Det er bare sådan, jeg er”. Underforstået, at det kan der ikke ændres ved. Men sagen er, at du godt kan ændre adfærd, hvis du vil.

Baseret på vores erfaringer er der en række spørgsmål, som såvel nye som erfarne ledere bør spørge sig selv:

  • Har du gjort det klart for dine medarbejdere, hvad du forventer af dem? Og er du sikker på, at de har forstået det?
  • Efterspørger du input fra andre? Og tager du det til dig, når de siger deres mening?
  • Erkender du åbent, når du har taget fejl, og tør du ændre en dårlig beslutning? Eller holder du fast for ikke at tabe ansigt?
  • Er du tilbøjelig til at tale for meget? Eller for lidt?
  • Giver du dine medarbejdere systematisk feedback? Både når de gør det godt, og når der er noget, der skal være anderledes?
  • Er du opsat på at undgå konflikter? Også selv om det er skidt for resultaterne?

Bemærk, at det hverken handler om særlig teknik eller dyb ledelsesmæssig indsigt. Det handler alt sammen om grundlæggende personlige kompetencer.

De uundgåelige følelser

Vores følelser er en ofte ignoreret kilde til frustration, når vi presses på de personlige kompetencer. Nogle har den opfattelse, at det, der foregår i arbejdslivet, altid er rationelt, mens følelser er noget, der primært hører til i privatlivet. Men vores følelser er med os hver dag, hele tiden, og de spiller en stor rolle for vores adfærd og for vores relationer til andre mennesker.

Det er derfor en misforståelse, hvis du tror, at følelserne kan holdes ude af arbejdslivet. Eller at følelserne kan holdes så meget i ave, at de ikke forstyrrer. Det vil være det samme som at sige, at vi ikke skal trække vejret, når vi er på arbejde.

Utilstrækkelige kompetencer til at forstå og håndtere følelser er årsag til mange problemer og er ofte en hindring for at få dem løst.

Som leder er du yderligere udfordret af, at du ikke blot skal håndtere dine egne følelser, men i høj grad også dine medarbejderes. Mange af organisationens ressourcer kan gå op i konflikter eller handlingslammelse, hvis lederne ikke har fokus på, at der altid er følelser på spil, når det handler om mennesker.

Når du kan forstå og håndtere følelser på en god måde, får du som leder et større klaviatur at spille på. Du kan lettere skabe tillidsfulde relationer, fordi du bedre kan opfatte, forstå og sætte dig ind i andres følelser. Du kan lettere kommunikere klart og afbalanceret. Og du kan lettere indgå i en ægte og åbenhjertig dialog. Du får en større autenticitet og får lettere ved at opnå følgeskab og resultater.

Den vigtige feedback

En situation, hvor følelserne let kommer i klemme, er, når der skal gives feedback.

Mange ledere har svært ved at give kritisk feedback, fordi det opleves konfliktfyldt. Lederens ubehag ved og frygt for medarbejderens følelsesmæssige reaktion gør det svært.

Den kompetente leder

I mange tilfælde bliver den kritiske feedback derfor slet ikke videregivet. Eller bliver det først, når lederen langt om længe indser, at samtalen er nødvendig, og tager sig sammen. Ofte vil lederen have opbygget en stor irritation, som i sig selv gør det svært at gennemføre samtalen på en afbalanceret og konstruktiv facon.

Ophobet irritation eller vrede kan let forplumre det egentlige budskab, og måske af den grund ender feedback ofte med at gøre mere skade end gavn. Lederens bekymring for at give kritisk feedback bliver dermed en selvopfyldende profeti.

Feedback fra andre er den vigtigste kilde til udvikling på det personlige plan. Når du er leder, er det derfor helt afgørende at være god til at modtage og give konstruktiv feedback.

Og du skal ikke alene være god til at tage imod den feedback, du får, du skal aktivt efterspørge den. Du kan roligt regne med, at du kun får feedback fra dine medarbejdere, hvis du meget tydeligt efterspørger det og lytter til, hvad de siger.

Vi kender mange ledere, som slet ikke er klar over, at deres adfærd er uhensigtsmæssig. Fordi de aldrig har spurgt, og fordi ingen har turdet sige det til dem.

Ja, gu er det angstprovokerende

Meget ledelseslitteratur handler om, hvordan du som leder kan håndtere forskellige udfordringer. Men den største udfordring er ofte, at det er svært at se de reelle problemer i øjnene og tale åbent og ærligt om at få dem løst – især når tingene bliver personlige eller konfliktfyldte.

Det er på sin vis banalt, men i praksis er den dialog noget af det allersværeste. Fordi det er svært at indse, at du selv skal gøre noget andet, end du plejer. Og fordi det for de fleste af os er svært at ændre på de adfærdsmønstre, som vi har indarbejdet gennem mange år.

De fleste ledere vil gerne udvikle sig – blive bedre til at lytte og gennemføre en vanskelig samtale, blive bedre til at sige til eller fra, eller hvad der nu er brug for. Men de fleste har svært ved at ændre adfærd i praksis. Den vigtigste barriere er, at det er vanskeligt at indse, at det, du plejer at gøre, ikke er godt nok.

Den næste hurdle er, at du skal turde gøre noget andet, end du plejer, og det vil ofte give anledning til usikkerhed og nervøsitet eller måske regulær angst. Fordi du ikke kan vide, om det lykkes for dig. Derfor kræver det mod at udvikle sig som leder.

Kun få ledere vil vedkende sig, at det er deres egen usikkerhed og angst for at fejle, som blokerer for, at de udvikler deres personlige kompetencer såsom at blive bedre til at lytte eller stille tydelige krav. Til gengæld vil de fleste ledere gerne bryste sig af at være modige. Men hvis du tænker over det, er der ikke noget at gå modigt til, hvis der ikke er noget at være bange for. Det er handling på trods af frygt, der viser mod.

Du er altid ‘work in progress’

Det er vores erfaring, at de fleste oplever, at det er berigende at arbejde med at udvikle sig på det personlige plan. Men det er også hårdt og mentalt krævende, fordi du hele tiden skal konfrontere sig selv med det, du kan gøre anderledes og bedre. Og du bliver aldrig færdig. Du kan altid vokse og lære og blive bedre. 

Uanset om du leder et lille team eller en stor virksomhed, har du fået en autoritet, der giver dig magt til at bestemme over andre. Det har stor betydning, hvad du gør og siger, når du er leder. Og hvordan du gør og siger det. Både for de mennesker, du arbejder sammen med, og for resultaterne.

Alt begynder og slutter med lederen selv: Lederen har ansvaret for, at medarbejderne ved, hvad der forventes af dem, at de er motiverede for at gøre deres bedste hver for sig og i fællesskab, og at de løbende udvikler sig.

Og som leder har du ansvaret for at udvikle dine egne kompetencer, så du gør det, der er mest hensigtsmæssigt, og ikke bare det nemmeste eller det, du plejer. Der er meget at vinde, men det kommer ikke af sig selv. Pilen peger på dig.

 

Agnete Gersing er direktør for Herlev og Gentofte Hospital. Hun har tidligere været departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet samt direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Kirsten Hvid-Hansen er executive coach og partner i konsulentvirksomheden X+CO. Hun har arbejdet med udvikling af ledere i 16 år og har tidligere arbejdet i mediebranchen, blandt andet som marketingchef hos B.T.

Forrige artikel Formand Frederiksen står formidabelt stærkt Formand Frederiksen står formidabelt stærkt Næste artikel Under radaren Under radaren

Professorer: Stærk politisk ledelse er mere end at tryne embedsmænd

Professorer: Stærk politisk ledelse er mere end at tryne embedsmænd

LEDELSE Mette Frederiksens oprustning med flere særlige rådgivere vil givetvis styrke det politiske lederskab. Men det må ikke fortrænge den faglige ekspertise, der findes i embedsværket, og de input, man kan få hos kritiske borgere og samfundsaktører, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

GRØN OMSTILLING Det er ikke mange år siden, at idéen om den cirkulære økonomi var noget, kun de mere fanatiske miljøforkæmpere talte om. I dag er begrebet blevet mainstream, og store og små virksomheder har travlt med at lægge deres forretningsmodeller om. Et stort nordisk forskningsprojekt har undersøgt, hvordan man kan gøre i praksis.

ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer

ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer

KOMMENTAR Den sydtyske delstat Baden-Württemberg er den region i Europa, der investerer mest i forskning og innovation. Hele 5,6 procent af BNP anvendes på F&U, fortæller Innovation Centre Denmark i München.

Fra tærende til nærende ledelse

Fra tærende til nærende ledelse

LEDELSE Essensen af verdensmålene er, at vi skal være nærende i stedet for tærende på vores omgivelser. Det gælder også i ledelse. Som leder skal du arbejde for at skabe rum og processer, der både for dig selv og andre skaber mere energi, end de bruger, skriver Flemming Andersen.

Coronavirus er en ulighedsvirus

Coronavirus er en ulighedsvirus

VERDENSMÅL 10 Forskellen mellem rige og fattige stiger i Danmark. Skiftende regeringers mange velfærdsreformer har bidrager til den øgede ulighed. Alligevel er Danmark fortsat et af verdens mest lige samfund sammenlignet med andre lande. Coronakrisen har øget den globale ulighed.

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

VERDENSMÅL 1 & 2 Fattigdom og sult er ikke længere kun en ulandsdebat men en alle-debat. Og det er der mange, der skal vænne sig til, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Vibe Klarup. For selv om Danmark har gode sikkerhedsnet, er der også udfordringer.

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.