Løkkes åbningstale puster nyt liv i blå blok

Med et nyt udspil til reform af boligskatterne åbnede Løkke Rasmussen for forhandlinger mellem partierne i blå blok, da han i dag skød den politiske sæson i gang. Han undlod omhyggeligt at udfordre Liberal Alliance på topskatten og Dansk Folkeparti på Europol. Til gengæld gemte regeringens lovkatalog på to overraskelser.

I virkeligheden holdt statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) først og fremmest sin tale ved Folketingets åbning til kun tre personer: De tre andre blå partiledere, Anders Samuelsen, Kristian Thulesen Dahl og Søren Pape.

Målt på deres reaktioner var talen en succes.

Gennem måneder har de tre fokuseret mere på mærkesager end på samarbejde. Den interne splittelse i blå blok synes kun at blive større uge efter uge i medierne. Men efter Løkkes åbningstale – og dens løfte til boligejerne – er billedet vendt. Nu taler de tre blå partiledere mindre om mærkesager og mere om detaljer og forhandlinger.

Her står Løkke Rasmussens udspil om boligskatterne i centrum.

Det var ikke bare en tale, der lagde op til forhandlinger og fornyet samarbejde i blå blok. Det var også en tale, hvor statsministeren satte mål og ambitioner for udviklingen af Danmarks rigdom. Helt lige som sin mor, som Lars Løkke brugte som eksempel i talen, vil han aflevere et rigere Danmark til sine børn. Ikke meget rigere. Men rigere.

Og så følger Løkke Rasmussen talen op med et lovkatalog, hvor han bl.a. indfrier det sidste store af de fire blå partilederes løfter før valget. Går det som Løkke Rasmussen forventer, vil regeringen fremlægge forslag om en særlig domstol for unge kriminelle.

Ros til Løkke

Hvis nogen går rundt med en overvejelse om at spille 1.000 kr. hos en bookmaker på, at der kommer et valg til efteråret, gør de klogt i at overveje det en ekstra gang.

I måneder har Liberal Alliances Anders Samuelsen stort set kun haft fokus på, om de bebudede lettelser af topskatten også omfattede borgere med en årsindkomst på mere end 1 million kr. Et krav, som Dansk Folkeparti igen og igen har afvist.

Selv om netop topskattelettelserne kun blev omtalt i en enkelt sætning, hvor Løkke Rasmussen kun lovede at sænke topskatten, men ikke adresserede Anders Samuelsen og Liberal Alliances hovedkrav, vendte Samuelsen alligevel tommeltotten op.

”Det er en tale, der godt kunne være holdt på Liberal Alliances landsmøde,” sagde han umiddelbart efter talen.

Op til talen havde Dansk Folkepartis Søren Espersen igen opfordret statsministeren til at udskrive valg. Efter talen var partiformand Kristian Thulesen Dahl anderledes forsonlig. Han ser talen som en opfordring til forhandling.

Det lykkedes også at tilfredsstille blå bloks lillebror, De Konservative og partileder Søren Pape. Mens Anders Samuelsen har talt om topskat, har Pape talt om boligejere og boligskatter. Også han er på vej ind i forhandlingslokalet.

Løkke Rasmussen brugte også en del af sin tale på fremtidige mål for Danmark. Han vil undgå, at andre lande træder på speederen, mens Danmark befinder sig i krybesporet.

”Derfor har jeg sat et ambitiøst mål: Danmark skal blive 65 milliarder kroner rigere i 2025,” sagde han.

Målet fremlagde han allerede i forbindelse med 2025-planen. Målet stammer fra en række reformer, hvor Løkke Rasmussens reformer – og herunder skattelettelserne – yder et bidrag. Men det er kun et lille bidrag.

Målet er altså noget mindre ambitiøst, end det umiddelbart lyder til. Og det skal gå meget galt, hvis ikke udviklingen ender med, at vi alle til den tid er blevet de 65 milliarder kr. rigere.

Det ligner en boligskatterabat, men …

Medierne var hurtigt enige om, hvad den store historie i åbningstalen var: Skattelettelser til boligejerne.

Selv om regeringens oplæg til et nyt boligskattesystem først bliver præsenteret i morgen, løftede statsministeren noget af sløret for, hvad vi kan forvente:

De samlede boligskatter bliver mindre efter 2020, hvor et nyt system efter Løkkes plan skal træde i kraft. Regeringen vil ikke afskaffe men ”forbedre” boligskattestoppet, som Fogh-regeringen indførte i 2001.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at alle boligejere ender med at få en skatterabat. Et centralt ord i talens afsnit om boligskatterne er ”nuværende”.

”Ingen nuværende boligejere vil komme til at betale mere, end med de nuværende skatteregler,” sagde Løkke.

Og siden de nuværende regler kan medføre betydelige skattestigninger, kan de nye også komme til det. For nogle. Andre vil komme til at betale mindre, end de ellers ville have gjort. Og det er værd at bemærke, at vi taler efter 2020. Indtil da kan grundskylden fortsat stige, som den har gjort i mange kommuner de forgangne år.

Men der er dog flere ting at bemærke om boligskatterne:

Grundopbygningen i ejendomsskattesystemet bliver bevaret. Husejere skal fortsat betale to skatter – grundskyld og ejendomsværdiskat. Der har ellers været spekuleret i, om regeringen ville annoncere et opgør med det todelte system, efter De Konservative i sommer foreslog at afskaffe det.

Begge skatter bliver dog sat ned. Et nyt vurderingssystem kommer samlet set til at betyde højere offentlige vurderinger – især i byerne, hvor vurderingerne vil stige markant – og for at boligejerne ikke skal blive tvunget fra hus og hjem, foreslår regeringen at sætte skattesatsen ned.

Det nye udspil om boligskatterne presser Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen. Hun vil ganske vist afsætte 30 milliarder kr. til boligejerne frem til 2025, så der er råd til at fastholde det nuværende skattestop for ejendomsværdiskat.

Men det hjælper ikke det store for de boligejere, som er hårdt ramt økonomisk som følge af den stigende grundskyld. Med sit nye udspil giver Lars Løkke Rasmussen en økonomisk håndsrækning til disse boligejere, og det kan Mette Frederiksen få svært ved at matche. Efter talen tøvede hun da også med at kommentere udspillet.

"Belært af erfaringerne med denne regering vil jeg først lige se beregningerne bag udspillet, før jeg tager stilling til det," sagde Mette Frederiksen.

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, var anderledes begejstret:

”Jeg føler mig næsten citeret i talen,” sagde Søren Pape.

Regeringen vil gennemføre omstridt reform

Løkke sagde kun, at regeringen arbejder benhårdt for at få en dansk særaftale om Europol. Han talte ikke om behovet for en ”lille” folkeafstemning om Europol, vel vidende, at det ville udfordre den ene af hans tre kernelyttere, Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl.

Diskussionen om Europol er tydeligvis ikke en prioritet – lige nu.

Løkke Rasmussen løftede heller ikke sløret bare en smule for, hvad der skal komme efter PSO-afgiften, en afgift på el, der finansierer udbygningen af vedvarende energi som f.eks. vindmøller.

Dykker man ned i regeringens lovprogram, gemmer der sig dog et par artige overraskelser. En af dem handler om den omfattede socialreform af serviceloven. Det var ventet, at socialminister Karen Ellemann (V) ville fremlægge et reformudspil i disse uger. Men den er nu udskudt til februar næste år.

Reformen handler om nogle af samfundets svageste grupper som f.eks. sindslidende, autister, scleroseramte, misbrugere og folk med muskelsvind. Den omfatter sociale indsatser for næsten 30 milliarder kr.

Kritikerne er bekymret for, at reformen er et spareprojekt, der i praksis vil svække handicappedes og udsattes rettigheder, stik imod ministerens pæne ord. Specielt forslaget om et såkaldt indsatskatalog, der samler de fleste offentlige ydelser til voksne og skal give sagsbehandlerne bedre overblik, har sat sindene i kog.

Hvis Karen Ellemann fjerner denne del af sin reform, vil det med stor sandsynlighed betyde, at borgmestrene får øgede udgifter til det specialiserede område. De udgifter vil de have finansieret, og spørgsmålet er, om Finansministeriet vil acceptere sådan en ekstra regning? Ved at udskyde sin reform har Karen Ellemann derfor fået ekstra tid til at finde en løsning på den omstridte socialreform.

En anden overraskelse i lovkataloget ligger på justitsminister Søren Pinds område. Han er klar til at kaste sig over en reform af indsatsen mod ungdomskriminaliteten straks inde i det nye år. Det vil formentlig betyde, at den kriminelle lavalder bliver sat ned fra 15 til 12 år. Det fastslog alle fire partier i blå blok i hvert fald før valget. De ville også nedsætte en ungdomsdomstol, der tager sig af kriminalitet begået af 12-17-årige.

Både danske og internationale juraeksperter har på stribe taget klart afstand fra forslaget. De er bange for konsekvenserne. Forslaget er også i strid med FN’s Børnekomites anbefalinger om den kriminelle lavalder.

Derfor har der været spekuleret i, om Søren Pind helt ville droppe reformen, men nu er den altså sat på lovprogrammet. Dermed tegner der sig et politisk flertal på 1 mandat til at sænke den kriminelle lavalder til 12 år.

Med Løkkes åbningstale er den officielle politiske sæson skudt i gang. Sandsynligheden for, at den indeholder et folketingsvalg synes væsentlig mindre end for bare en uge siden.

LÆS OGSÅ: Statsministeren har talt – men hvad sagde han egentlig?

LÆS OGSÅ: Her er Løkkes 2025-plan

LÆS OGSÅ: Regeringens lovprogram 2016-2017

LÆS OGSÅ: Statsministerens åbningstale

, ,

Forrige artikel Her er Løkkes lovprogram Næste artikel "Nu kan vi sætte medarbejdernes kreativitet i spil"

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.