Løkkes åbningstale puster nyt liv i blå blok

Med et nyt udspil til reform af boligskatterne åbnede Løkke Rasmussen for forhandlinger mellem partierne i blå blok, da han i dag skød den politiske sæson i gang. Han undlod omhyggeligt at udfordre Liberal Alliance på topskatten og Dansk Folkeparti på Europol. Til gengæld gemte regeringens lovkatalog på to overraskelser.

I virkeligheden holdt statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) først og fremmest sin tale ved Folketingets åbning til kun tre personer: De tre andre blå partiledere, Anders Samuelsen, Kristian Thulesen Dahl og Søren Pape.

Målt på deres reaktioner var talen en succes.

Gennem måneder har de tre fokuseret mere på mærkesager end på samarbejde. Den interne splittelse i blå blok synes kun at blive større uge efter uge i medierne. Men efter Løkkes åbningstale – og dens løfte til boligejerne – er billedet vendt. Nu taler de tre blå partiledere mindre om mærkesager og mere om detaljer og forhandlinger.

Her står Løkke Rasmussens udspil om boligskatterne i centrum.

Det var ikke bare en tale, der lagde op til forhandlinger og fornyet samarbejde i blå blok. Det var også en tale, hvor statsministeren satte mål og ambitioner for udviklingen af Danmarks rigdom. Helt lige som sin mor, som Lars Løkke brugte som eksempel i talen, vil han aflevere et rigere Danmark til sine børn. Ikke meget rigere. Men rigere.

Og så følger Løkke Rasmussen talen op med et lovkatalog, hvor han bl.a. indfrier det sidste store af de fire blå partilederes løfter før valget. Går det som Løkke Rasmussen forventer, vil regeringen fremlægge forslag om en særlig domstol for unge kriminelle.

Ros til Løkke

Hvis nogen går rundt med en overvejelse om at spille 1.000 kr. hos en bookmaker på, at der kommer et valg til efteråret, gør de klogt i at overveje det en ekstra gang.

I måneder har Liberal Alliances Anders Samuelsen stort set kun haft fokus på, om de bebudede lettelser af topskatten også omfattede borgere med en årsindkomst på mere end 1 million kr. Et krav, som Dansk Folkeparti igen og igen har afvist.

Selv om netop topskattelettelserne kun blev omtalt i en enkelt sætning, hvor Løkke Rasmussen kun lovede at sænke topskatten, men ikke adresserede Anders Samuelsen og Liberal Alliances hovedkrav, vendte Samuelsen alligevel tommeltotten op.

”Det er en tale, der godt kunne være holdt på Liberal Alliances landsmøde,” sagde han umiddelbart efter talen.

Op til talen havde Dansk Folkepartis Søren Espersen igen opfordret statsministeren til at udskrive valg. Efter talen var partiformand Kristian Thulesen Dahl anderledes forsonlig. Han ser talen som en opfordring til forhandling.

Det lykkedes også at tilfredsstille blå bloks lillebror, De Konservative og partileder Søren Pape. Mens Anders Samuelsen har talt om topskat, har Pape talt om boligejere og boligskatter. Også han er på vej ind i forhandlingslokalet.

Løkke Rasmussen brugte også en del af sin tale på fremtidige mål for Danmark. Han vil undgå, at andre lande træder på speederen, mens Danmark befinder sig i krybesporet.

”Derfor har jeg sat et ambitiøst mål: Danmark skal blive 65 milliarder kroner rigere i 2025,” sagde han.

Målet fremlagde han allerede i forbindelse med 2025-planen. Målet stammer fra en række reformer, hvor Løkke Rasmussens reformer – og herunder skattelettelserne – yder et bidrag. Men det er kun et lille bidrag.

Målet er altså noget mindre ambitiøst, end det umiddelbart lyder til. Og det skal gå meget galt, hvis ikke udviklingen ender med, at vi alle til den tid er blevet de 65 milliarder kr. rigere.

Det ligner en boligskatterabat, men …

Medierne var hurtigt enige om, hvad den store historie i åbningstalen var: Skattelettelser til boligejerne.

Selv om regeringens oplæg til et nyt boligskattesystem først bliver præsenteret i morgen, løftede statsministeren noget af sløret for, hvad vi kan forvente:

De samlede boligskatter bliver mindre efter 2020, hvor et nyt system efter Løkkes plan skal træde i kraft. Regeringen vil ikke afskaffe men ”forbedre” boligskattestoppet, som Fogh-regeringen indførte i 2001.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at alle boligejere ender med at få en skatterabat. Et centralt ord i talens afsnit om boligskatterne er ”nuværende”.

”Ingen nuværende boligejere vil komme til at betale mere, end med de nuværende skatteregler,” sagde Løkke.

Og siden de nuværende regler kan medføre betydelige skattestigninger, kan de nye også komme til det. For nogle. Andre vil komme til at betale mindre, end de ellers ville have gjort. Og det er værd at bemærke, at vi taler efter 2020. Indtil da kan grundskylden fortsat stige, som den har gjort i mange kommuner de forgangne år.

Men der er dog flere ting at bemærke om boligskatterne:

Grundopbygningen i ejendomsskattesystemet bliver bevaret. Husejere skal fortsat betale to skatter – grundskyld og ejendomsværdiskat. Der har ellers været spekuleret i, om regeringen ville annoncere et opgør med det todelte system, efter De Konservative i sommer foreslog at afskaffe det.

Begge skatter bliver dog sat ned. Et nyt vurderingssystem kommer samlet set til at betyde højere offentlige vurderinger – især i byerne, hvor vurderingerne vil stige markant – og for at boligejerne ikke skal blive tvunget fra hus og hjem, foreslår regeringen at sætte skattesatsen ned.

Det nye udspil om boligskatterne presser Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen. Hun vil ganske vist afsætte 30 milliarder kr. til boligejerne frem til 2025, så der er råd til at fastholde det nuværende skattestop for ejendomsværdiskat.

Men det hjælper ikke det store for de boligejere, som er hårdt ramt økonomisk som følge af den stigende grundskyld. Med sit nye udspil giver Lars Løkke Rasmussen en økonomisk håndsrækning til disse boligejere, og det kan Mette Frederiksen få svært ved at matche. Efter talen tøvede hun da også med at kommentere udspillet.

"Belært af erfaringerne med denne regering vil jeg først lige se beregningerne bag udspillet, før jeg tager stilling til det," sagde Mette Frederiksen.

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, var anderledes begejstret:

”Jeg føler mig næsten citeret i talen,” sagde Søren Pape.

Regeringen vil gennemføre omstridt reform

Løkke sagde kun, at regeringen arbejder benhårdt for at få en dansk særaftale om Europol. Han talte ikke om behovet for en ”lille” folkeafstemning om Europol, vel vidende, at det ville udfordre den ene af hans tre kernelyttere, Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl.

Diskussionen om Europol er tydeligvis ikke en prioritet – lige nu.

Løkke Rasmussen løftede heller ikke sløret bare en smule for, hvad der skal komme efter PSO-afgiften, en afgift på el, der finansierer udbygningen af vedvarende energi som f.eks. vindmøller.

Dykker man ned i regeringens lovprogram, gemmer der sig dog et par artige overraskelser. En af dem handler om den omfattede socialreform af serviceloven. Det var ventet, at socialminister Karen Ellemann (V) ville fremlægge et reformudspil i disse uger. Men den er nu udskudt til februar næste år.

Reformen handler om nogle af samfundets svageste grupper som f.eks. sindslidende, autister, scleroseramte, misbrugere og folk med muskelsvind. Den omfatter sociale indsatser for næsten 30 milliarder kr.

Kritikerne er bekymret for, at reformen er et spareprojekt, der i praksis vil svække handicappedes og udsattes rettigheder, stik imod ministerens pæne ord. Specielt forslaget om et såkaldt indsatskatalog, der samler de fleste offentlige ydelser til voksne og skal give sagsbehandlerne bedre overblik, har sat sindene i kog.

Hvis Karen Ellemann fjerner denne del af sin reform, vil det med stor sandsynlighed betyde, at borgmestrene får øgede udgifter til det specialiserede område. De udgifter vil de have finansieret, og spørgsmålet er, om Finansministeriet vil acceptere sådan en ekstra regning? Ved at udskyde sin reform har Karen Ellemann derfor fået ekstra tid til at finde en løsning på den omstridte socialreform.

En anden overraskelse i lovkataloget ligger på justitsminister Søren Pinds område. Han er klar til at kaste sig over en reform af indsatsen mod ungdomskriminaliteten straks inde i det nye år. Det vil formentlig betyde, at den kriminelle lavalder bliver sat ned fra 15 til 12 år. Det fastslog alle fire partier i blå blok i hvert fald før valget. De ville også nedsætte en ungdomsdomstol, der tager sig af kriminalitet begået af 12-17-årige.

Både danske og internationale juraeksperter har på stribe taget klart afstand fra forslaget. De er bange for konsekvenserne. Forslaget er også i strid med FN’s Børnekomites anbefalinger om den kriminelle lavalder.

Derfor har der været spekuleret i, om Søren Pind helt ville droppe reformen, men nu er den altså sat på lovprogrammet. Dermed tegner der sig et politisk flertal på 1 mandat til at sænke den kriminelle lavalder til 12 år.

Med Løkkes åbningstale er den officielle politiske sæson skudt i gang. Sandsynligheden for, at den indeholder et folketingsvalg synes væsentlig mindre end for bare en uge siden.

LÆS OGSÅ: Statsministeren har talt – men hvad sagde han egentlig?

LÆS OGSÅ: Her er Løkkes 2025-plan

LÆS OGSÅ: Regeringens lovprogram 2016-2017

LÆS OGSÅ: Statsministerens åbningstale

, ,

Forrige artikel Her er Løkkes lovprogram Næste artikel "Nu kan vi sætte medarbejdernes kreativitet i spil"

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

NY VIDEN: World Economic Forums 'Risk Report' sætter hvert år dagsordenen i Davos. Mens det for 10 år siden var den finansielle og økonomiske krise, der dominerede, er det nu klima- og miljørisici, der har overtaget dagsordenen.

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

INTERVIEW: En ændret økonomi, begrænsede ressourcer og voksende krav om global omfordeling vil i de kommende årtier lægge en dæmper på de rige landes økonomiske vækstmuligheder. Det skal politikerne forberede deres befolkninger på, ellers underminerer vi tilliden til det politiske system, advarer tidligere departementschef Jørgen Ørstrøm Møller. Samfundets næste fase kræver en helt ny social kontrakt.

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Katrine Lester har set Det Kongelige Teaters uhyggelige opsætning af ’Riget’, lyttet til indsigtsfuld podcast fra Altinget Sundhed og læst en voldsom og velskrevet roman om Det Arabiske Forår.

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

Selvom det globale system for kvotehandel ligger helt stille hos FN, så er handlen med kvoter i vækst på andre markeder. Flere stater har ligesom EU oprettet sine egne klimakvoter, og udbydere af klimaprojekter nyder godt af den stigende efterspørgsel på CO2-aflad på et privat marked helt uden regulering.

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Klimakvoterne skulle begrænse landenes udledning af CO2, men systemet skævvrides af det, eksperterne kalder “perverse økonomiske incitamenter”. Her er de to FN-modeller, der fik selv de største kvoteoptimister til at gå nedtrykte hjem fra COP25.

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Både det gamle CO2-kvotemarked under FN og forhandlingerne om det nye system er brudt sammen. Hverken FN's eller EU's kvoter nyder stor tillid i regeringens støttepartier, og dermed er køb og salg af klimakvoter reelt ude af dansk politik. I hvert fald indtil skoen begynder at trykke.

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

KOMMENTAR: Borgerdeltagelse har i mange år handlet om at give borgere mulighed for at råbe op, fremsætte krav og stille forslag. Fremtidens borgerdeltagelse kan blive et langt tættere samarbejde mellem borgere og politikere om at finde kloge løsninger på vigtige samfundsudfordringer. Politikerne efterspørger det selv, men det kræver udvikling af nye institutionelle design, både lokalt, regionalt og nationalt.

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Engang var det briterne, der koloniserede Kenya. Nu, knap 60 år efter selvstændigheden, har Kina travlt med at rykke ind – og de gør det med en type produkter og med en strategisk beslutsomhed, som vestlige lande har svært ved at matche. Peter Hesseldahl har fulgt en gruppe kinesiske investorer og ngo’ers færden i det østafrikanske land.