I virkeligheden holdt statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) først og fremmest sin tale ved Folketingets åbning til kun tre personer: De tre andre blå partiledere, Anders Samuelsen, Kristian Thulesen Dahl og Søren Pape.

Målt på deres reaktioner var talen en succes.

Gennem måneder har de tre fokuseret mere på mærkesager end på samarbejde. Den interne splittelse i blå blok synes kun at blive større uge efter uge i medierne. Men efter Løkkes åbningstale – og dens løfte til boligejerne – er billedet vendt. Nu taler de tre blå partiledere mindre om mærkesager og mere om detaljer og forhandlinger.

Her står Løkke Rasmussens udspil om boligskatterne i centrum.

Det var ikke bare en tale, der lagde op til forhandlinger og fornyet samarbejde i blå blok. Det var også en tale, hvor statsministeren satte mål og ambitioner for udviklingen af Danmarks rigdom. Helt lige som sin mor, som Lars Løkke brugte som eksempel i talen, vil han aflevere et rigere Danmark til sine børn. Ikke meget rigere. Men rigere.

Og så følger Løkke Rasmussen talen op med et lovkatalog, hvor han bl.a. indfrier det sidste store af de fire blå partilederes løfter før valget. Går det som Løkke Rasmussen forventer, vil regeringen fremlægge forslag om en særlig domstol for unge kriminelle.

Ros til Løkke

Hvis nogen går rundt med en overvejelse om at spille 1.000 kr. hos en bookmaker på, at der kommer et valg til efteråret, gør de klogt i at overveje det en ekstra gang.

I måneder har Liberal Alliances Anders Samuelsen stort set kun haft fokus på, om de bebudede lettelser af topskatten også omfattede borgere med en årsindkomst på mere end 1 million kr. Et krav, som Dansk Folkeparti igen og igen har afvist.

Selv om netop topskattelettelserne kun blev omtalt i en enkelt sætning, hvor Løkke Rasmussen kun lovede at sænke topskatten, men ikke adresserede Anders Samuelsen og Liberal Alliances hovedkrav, vendte Samuelsen alligevel tommeltotten op.

”Det er en tale, der godt kunne være holdt på Liberal Alliances landsmøde,” sagde han umiddelbart efter talen.

Op til talen havde Dansk Folkepartis Søren Espersen igen opfordret statsministeren til at udskrive valg. Efter talen var partiformand Kristian Thulesen Dahl anderledes forsonlig. Han ser talen som en opfordring til forhandling.

Det lykkedes også at tilfredsstille blå bloks lillebror, De Konservative og partileder Søren Pape. Mens Anders Samuelsen har talt om topskat, har Pape talt om boligejere og boligskatter. Også han er på vej ind i forhandlingslokalet.

Løkke Rasmussen brugte også en del af sin tale på fremtidige mål for Danmark. Han vil undgå, at andre lande træder på speederen, mens Danmark befinder sig i krybesporet.

”Derfor har jeg sat et ambitiøst mål: Danmark skal blive 65 milliarder kroner rigere i 2025,” sagde han.

Målet fremlagde han allerede i forbindelse med 2025-planen. Målet stammer fra en række reformer, hvor Løkke Rasmussens reformer – og herunder skattelettelserne – yder et bidrag. Men det er kun et lille bidrag.

Målet er altså noget mindre ambitiøst, end det umiddelbart lyder til. Og det skal gå meget galt, hvis ikke udviklingen ender med, at vi alle til den tid er blevet de 65 milliarder kr. rigere.

Det ligner en boligskatterabat, men …

Medierne var hurtigt enige om, hvad den store historie i åbningstalen var: Skattelettelser til boligejerne.

Selv om regeringens oplæg til et nyt boligskattesystem først bliver præsenteret i morgen, løftede statsministeren noget af sløret for, hvad vi kan forvente:

De samlede boligskatter bliver mindre efter 2020, hvor et nyt system efter Løkkes plan skal træde i kraft. Regeringen vil ikke afskaffe men ”forbedre” boligskattestoppet, som Fogh-regeringen indførte i 2001.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at alle boligejere ender med at få en skatterabat. Et centralt ord i talens afsnit om boligskatterne er ”nuværende”.

”Ingen nuværende boligejere vil komme til at betale mere, end med de nuværende skatteregler,” sagde Løkke.

Og siden de nuværende regler kan medføre betydelige skattestigninger, kan de nye også komme til det. For nogle. Andre vil komme til at betale mindre, end de ellers ville have gjort. Og det er værd at bemærke, at vi taler efter 2020. Indtil da kan grundskylden fortsat stige, som den har gjort i mange kommuner de forgangne år.

Men der er dog flere ting at bemærke om boligskatterne:

Grundopbygningen i ejendomsskattesystemet bliver bevaret. Husejere skal fortsat betale to skatter – grundskyld og ejendomsværdiskat. Der har ellers været spekuleret i, om regeringen ville annoncere et opgør med det todelte system, efter De Konservative i sommer foreslog at afskaffe det.

Begge skatter bliver dog sat ned. Et nyt vurderingssystem kommer samlet set til at betyde højere offentlige vurderinger – især i byerne, hvor vurderingerne vil stige markant – og for at boligejerne ikke skal blive tvunget fra hus og hjem, foreslår regeringen at sætte skattesatsen ned.

Det nye udspil om boligskatterne presser Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen. Hun vil ganske vist afsætte 30 milliarder kr. til boligejerne frem til 2025, så der er råd til at fastholde det nuværende skattestop for ejendomsværdiskat.

Men det hjælper ikke det store for de boligejere, som er hårdt ramt økonomisk som følge af den stigende grundskyld. Med sit nye udspil giver Lars Løkke Rasmussen en økonomisk håndsrækning til disse boligejere, og det kan Mette Frederiksen få svært ved at matche. Efter talen tøvede hun da også med at kommentere udspillet.

"Belært af erfaringerne med denne regering vil jeg først lige se beregningerne bag udspillet, før jeg tager stilling til det," sagde Mette Frederiksen.

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, var anderledes begejstret:

”Jeg føler mig næsten citeret i talen,” sagde Søren Pape.

Regeringen vil gennemføre omstridt reform

Løkke sagde kun, at regeringen arbejder benhårdt for at få en dansk særaftale om Europol. Han talte ikke om behovet for en ”lille” folkeafstemning om Europol, vel vidende, at det ville udfordre den ene af hans tre kernelyttere, Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl.

Diskussionen om Europol er tydeligvis ikke en prioritet – lige nu.

Løkke Rasmussen løftede heller ikke sløret bare en smule for, hvad der skal komme efter PSO-afgiften, en afgift på el, der finansierer udbygningen af vedvarende energi som f.eks. vindmøller.

Dykker man ned i regeringens lovprogram, gemmer der sig dog et par artige overraskelser. En af dem handler om den omfattede socialreform af serviceloven. Det var ventet, at socialminister Karen Ellemann (V) ville fremlægge et reformudspil i disse uger. Men den er nu udskudt til februar næste år.

Reformen handler om nogle af samfundets svageste grupper som f.eks. sindslidende, autister, scleroseramte, misbrugere og folk med muskelsvind. Den omfatter sociale indsatser for næsten 30 milliarder kr.

Kritikerne er bekymret for, at reformen er et spareprojekt, der i praksis vil svække handicappedes og udsattes rettigheder, stik imod ministerens pæne ord. Specielt forslaget om et såkaldt indsatskatalog, der samler de fleste offentlige ydelser til voksne og skal give sagsbehandlerne bedre overblik, har sat sindene i kog.

Hvis Karen Ellemann fjerner denne del af sin reform, vil det med stor sandsynlighed betyde, at borgmestrene får øgede udgifter til det specialiserede område. De udgifter vil de have finansieret, og spørgsmålet er, om Finansministeriet vil acceptere sådan en ekstra regning? Ved at udskyde sin reform har Karen Ellemann derfor fået ekstra tid til at finde en løsning på den omstridte socialreform.

En anden overraskelse i lovkataloget ligger på justitsminister Søren Pinds område. Han er klar til at kaste sig over en reform af indsatsen mod ungdomskriminaliteten straks inde i det nye år. Det vil formentlig betyde, at den kriminelle lavalder bliver sat ned fra 15 til 12 år. Det fastslog alle fire partier i blå blok i hvert fald før valget. De ville også nedsætte en ungdomsdomstol, der tager sig af kriminalitet begået af 12-17-årige.

Både danske og internationale juraeksperter har på stribe taget klart afstand fra forslaget. De er bange for konsekvenserne. Forslaget er også i strid med FN’s Børnekomites anbefalinger om den kriminelle lavalder.

Derfor har der været spekuleret i, om Søren Pind helt ville droppe reformen, men nu er den altså sat på lovprogrammet. Dermed tegner der sig et politisk flertal på 1 mandat til at sænke den kriminelle lavalder til 12 år.

Med Løkkes åbningstale er den officielle politiske sæson skudt i gang. Sandsynligheden for, at den indeholder et folketingsvalg synes væsentlig mindre end for bare en uge siden.

LÆS OGSÅ: Statsministeren har talt – men hvad sagde han egentlig?

LÆS OGSÅ: Her er Løkkes 2025-plan

LÆS OGSÅ: Regeringens lovprogram 2016-2017

LÆS OGSÅ: Statsministerens åbningstale