Løkkes åbningstale puster nyt liv i blå blok

Med et nyt udspil til reform af boligskatterne åbnede Løkke Rasmussen for forhandlinger mellem partierne i blå blok, da han i dag skød den politiske sæson i gang. Han undlod omhyggeligt at udfordre Liberal Alliance på topskatten og Dansk Folkeparti på Europol. Til gengæld gemte regeringens lovkatalog på to overraskelser.

I virkeligheden holdt statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) først og fremmest sin tale ved Folketingets åbning til kun tre personer: De tre andre blå partiledere, Anders Samuelsen, Kristian Thulesen Dahl og Søren Pape.

Målt på deres reaktioner var talen en succes.

Gennem måneder har de tre fokuseret mere på mærkesager end på samarbejde. Den interne splittelse i blå blok synes kun at blive større uge efter uge i medierne. Men efter Løkkes åbningstale – og dens løfte til boligejerne – er billedet vendt. Nu taler de tre blå partiledere mindre om mærkesager og mere om detaljer og forhandlinger.

Her står Løkke Rasmussens udspil om boligskatterne i centrum.

Det var ikke bare en tale, der lagde op til forhandlinger og fornyet samarbejde i blå blok. Det var også en tale, hvor statsministeren satte mål og ambitioner for udviklingen af Danmarks rigdom. Helt lige som sin mor, som Lars Løkke brugte som eksempel i talen, vil han aflevere et rigere Danmark til sine børn. Ikke meget rigere. Men rigere.

Og så følger Løkke Rasmussen talen op med et lovkatalog, hvor han bl.a. indfrier det sidste store af de fire blå partilederes løfter før valget. Går det som Løkke Rasmussen forventer, vil regeringen fremlægge forslag om en særlig domstol for unge kriminelle.

Ros til Løkke

Hvis nogen går rundt med en overvejelse om at spille 1.000 kr. hos en bookmaker på, at der kommer et valg til efteråret, gør de klogt i at overveje det en ekstra gang.

I måneder har Liberal Alliances Anders Samuelsen stort set kun haft fokus på, om de bebudede lettelser af topskatten også omfattede borgere med en årsindkomst på mere end 1 million kr. Et krav, som Dansk Folkeparti igen og igen har afvist.

Selv om netop topskattelettelserne kun blev omtalt i en enkelt sætning, hvor Løkke Rasmussen kun lovede at sænke topskatten, men ikke adresserede Anders Samuelsen og Liberal Alliances hovedkrav, vendte Samuelsen alligevel tommeltotten op.

”Det er en tale, der godt kunne være holdt på Liberal Alliances landsmøde,” sagde han umiddelbart efter talen.

Op til talen havde Dansk Folkepartis Søren Espersen igen opfordret statsministeren til at udskrive valg. Efter talen var partiformand Kristian Thulesen Dahl anderledes forsonlig. Han ser talen som en opfordring til forhandling.

Det lykkedes også at tilfredsstille blå bloks lillebror, De Konservative og partileder Søren Pape. Mens Anders Samuelsen har talt om topskat, har Pape talt om boligejere og boligskatter. Også han er på vej ind i forhandlingslokalet.

Løkke Rasmussen brugte også en del af sin tale på fremtidige mål for Danmark. Han vil undgå, at andre lande træder på speederen, mens Danmark befinder sig i krybesporet.

”Derfor har jeg sat et ambitiøst mål: Danmark skal blive 65 milliarder kroner rigere i 2025,” sagde han.

Målet fremlagde han allerede i forbindelse med 2025-planen. Målet stammer fra en række reformer, hvor Løkke Rasmussens reformer – og herunder skattelettelserne – yder et bidrag. Men det er kun et lille bidrag.

Målet er altså noget mindre ambitiøst, end det umiddelbart lyder til. Og det skal gå meget galt, hvis ikke udviklingen ender med, at vi alle til den tid er blevet de 65 milliarder kr. rigere.

Det ligner en boligskatterabat, men …

Medierne var hurtigt enige om, hvad den store historie i åbningstalen var: Skattelettelser til boligejerne.

Selv om regeringens oplæg til et nyt boligskattesystem først bliver præsenteret i morgen, løftede statsministeren noget af sløret for, hvad vi kan forvente:

De samlede boligskatter bliver mindre efter 2020, hvor et nyt system efter Løkkes plan skal træde i kraft. Regeringen vil ikke afskaffe men ”forbedre” boligskattestoppet, som Fogh-regeringen indførte i 2001.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at alle boligejere ender med at få en skatterabat. Et centralt ord i talens afsnit om boligskatterne er ”nuværende”.

”Ingen nuværende boligejere vil komme til at betale mere, end med de nuværende skatteregler,” sagde Løkke.

Og siden de nuværende regler kan medføre betydelige skattestigninger, kan de nye også komme til det. For nogle. Andre vil komme til at betale mindre, end de ellers ville have gjort. Og det er værd at bemærke, at vi taler efter 2020. Indtil da kan grundskylden fortsat stige, som den har gjort i mange kommuner de forgangne år.

Men der er dog flere ting at bemærke om boligskatterne:

Grundopbygningen i ejendomsskattesystemet bliver bevaret. Husejere skal fortsat betale to skatter – grundskyld og ejendomsværdiskat. Der har ellers været spekuleret i, om regeringen ville annoncere et opgør med det todelte system, efter De Konservative i sommer foreslog at afskaffe det.

Begge skatter bliver dog sat ned. Et nyt vurderingssystem kommer samlet set til at betyde højere offentlige vurderinger – især i byerne, hvor vurderingerne vil stige markant – og for at boligejerne ikke skal blive tvunget fra hus og hjem, foreslår regeringen at sætte skattesatsen ned.

Det nye udspil om boligskatterne presser Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen. Hun vil ganske vist afsætte 30 milliarder kr. til boligejerne frem til 2025, så der er råd til at fastholde det nuværende skattestop for ejendomsværdiskat.

Men det hjælper ikke det store for de boligejere, som er hårdt ramt økonomisk som følge af den stigende grundskyld. Med sit nye udspil giver Lars Løkke Rasmussen en økonomisk håndsrækning til disse boligejere, og det kan Mette Frederiksen få svært ved at matche. Efter talen tøvede hun da også med at kommentere udspillet.

"Belært af erfaringerne med denne regering vil jeg først lige se beregningerne bag udspillet, før jeg tager stilling til det," sagde Mette Frederiksen.

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, var anderledes begejstret:

”Jeg føler mig næsten citeret i talen,” sagde Søren Pape.

Regeringen vil gennemføre omstridt reform

Løkke sagde kun, at regeringen arbejder benhårdt for at få en dansk særaftale om Europol. Han talte ikke om behovet for en ”lille” folkeafstemning om Europol, vel vidende, at det ville udfordre den ene af hans tre kernelyttere, Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl.

Diskussionen om Europol er tydeligvis ikke en prioritet – lige nu.

Løkke Rasmussen løftede heller ikke sløret bare en smule for, hvad der skal komme efter PSO-afgiften, en afgift på el, der finansierer udbygningen af vedvarende energi som f.eks. vindmøller.

Dykker man ned i regeringens lovprogram, gemmer der sig dog et par artige overraskelser. En af dem handler om den omfattede socialreform af serviceloven. Det var ventet, at socialminister Karen Ellemann (V) ville fremlægge et reformudspil i disse uger. Men den er nu udskudt til februar næste år.

Reformen handler om nogle af samfundets svageste grupper som f.eks. sindslidende, autister, scleroseramte, misbrugere og folk med muskelsvind. Den omfatter sociale indsatser for næsten 30 milliarder kr.

Kritikerne er bekymret for, at reformen er et spareprojekt, der i praksis vil svække handicappedes og udsattes rettigheder, stik imod ministerens pæne ord. Specielt forslaget om et såkaldt indsatskatalog, der samler de fleste offentlige ydelser til voksne og skal give sagsbehandlerne bedre overblik, har sat sindene i kog.

Hvis Karen Ellemann fjerner denne del af sin reform, vil det med stor sandsynlighed betyde, at borgmestrene får øgede udgifter til det specialiserede område. De udgifter vil de have finansieret, og spørgsmålet er, om Finansministeriet vil acceptere sådan en ekstra regning? Ved at udskyde sin reform har Karen Ellemann derfor fået ekstra tid til at finde en løsning på den omstridte socialreform.

En anden overraskelse i lovkataloget ligger på justitsminister Søren Pinds område. Han er klar til at kaste sig over en reform af indsatsen mod ungdomskriminaliteten straks inde i det nye år. Det vil formentlig betyde, at den kriminelle lavalder bliver sat ned fra 15 til 12 år. Det fastslog alle fire partier i blå blok i hvert fald før valget. De ville også nedsætte en ungdomsdomstol, der tager sig af kriminalitet begået af 12-17-årige.

Både danske og internationale juraeksperter har på stribe taget klart afstand fra forslaget. De er bange for konsekvenserne. Forslaget er også i strid med FN’s Børnekomites anbefalinger om den kriminelle lavalder.

Derfor har der været spekuleret i, om Søren Pind helt ville droppe reformen, men nu er den altså sat på lovprogrammet. Dermed tegner der sig et politisk flertal på 1 mandat til at sænke den kriminelle lavalder til 12 år.

Med Løkkes åbningstale er den officielle politiske sæson skudt i gang. Sandsynligheden for, at den indeholder et folketingsvalg synes væsentlig mindre end for bare en uge siden.

LÆS OGSÅ: Statsministeren har talt – men hvad sagde han egentlig?

LÆS OGSÅ: Her er Løkkes 2025-plan

LÆS OGSÅ: Regeringens lovprogram 2016-2017

LÆS OGSÅ: Statsministerens åbningstale

, ,

Forrige artikel Her er Løkkes lovprogram Næste artikel "Nu kan vi sætte medarbejdernes kreativitet i spil"

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.