Løkkes åbningstale puster nyt liv i blå blok

Med et nyt udspil til reform af boligskatterne åbnede Løkke Rasmussen for forhandlinger mellem partierne i blå blok, da han i dag skød den politiske sæson i gang. Han undlod omhyggeligt at udfordre Liberal Alliance på topskatten og Dansk Folkeparti på Europol. Til gengæld gemte regeringens lovkatalog på to overraskelser.

I virkeligheden holdt statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) først og fremmest sin tale ved Folketingets åbning til kun tre personer: De tre andre blå partiledere, Anders Samuelsen, Kristian Thulesen Dahl og Søren Pape.

Målt på deres reaktioner var talen en succes.

Gennem måneder har de tre fokuseret mere på mærkesager end på samarbejde. Den interne splittelse i blå blok synes kun at blive større uge efter uge i medierne. Men efter Løkkes åbningstale – og dens løfte til boligejerne – er billedet vendt. Nu taler de tre blå partiledere mindre om mærkesager og mere om detaljer og forhandlinger.

Her står Løkke Rasmussens udspil om boligskatterne i centrum.

Det var ikke bare en tale, der lagde op til forhandlinger og fornyet samarbejde i blå blok. Det var også en tale, hvor statsministeren satte mål og ambitioner for udviklingen af Danmarks rigdom. Helt lige som sin mor, som Lars Løkke brugte som eksempel i talen, vil han aflevere et rigere Danmark til sine børn. Ikke meget rigere. Men rigere.

Og så følger Løkke Rasmussen talen op med et lovkatalog, hvor han bl.a. indfrier det sidste store af de fire blå partilederes løfter før valget. Går det som Løkke Rasmussen forventer, vil regeringen fremlægge forslag om en særlig domstol for unge kriminelle.

Ros til Løkke

Hvis nogen går rundt med en overvejelse om at spille 1.000 kr. hos en bookmaker på, at der kommer et valg til efteråret, gør de klogt i at overveje det en ekstra gang.

I måneder har Liberal Alliances Anders Samuelsen stort set kun haft fokus på, om de bebudede lettelser af topskatten også omfattede borgere med en årsindkomst på mere end 1 million kr. Et krav, som Dansk Folkeparti igen og igen har afvist.

Selv om netop topskattelettelserne kun blev omtalt i en enkelt sætning, hvor Løkke Rasmussen kun lovede at sænke topskatten, men ikke adresserede Anders Samuelsen og Liberal Alliances hovedkrav, vendte Samuelsen alligevel tommeltotten op.

”Det er en tale, der godt kunne være holdt på Liberal Alliances landsmøde,” sagde han umiddelbart efter talen.

Op til talen havde Dansk Folkepartis Søren Espersen igen opfordret statsministeren til at udskrive valg. Efter talen var partiformand Kristian Thulesen Dahl anderledes forsonlig. Han ser talen som en opfordring til forhandling.

Det lykkedes også at tilfredsstille blå bloks lillebror, De Konservative og partileder Søren Pape. Mens Anders Samuelsen har talt om topskat, har Pape talt om boligejere og boligskatter. Også han er på vej ind i forhandlingslokalet.

Løkke Rasmussen brugte også en del af sin tale på fremtidige mål for Danmark. Han vil undgå, at andre lande træder på speederen, mens Danmark befinder sig i krybesporet.

”Derfor har jeg sat et ambitiøst mål: Danmark skal blive 65 milliarder kroner rigere i 2025,” sagde han.

Målet fremlagde han allerede i forbindelse med 2025-planen. Målet stammer fra en række reformer, hvor Løkke Rasmussens reformer – og herunder skattelettelserne – yder et bidrag. Men det er kun et lille bidrag.

Målet er altså noget mindre ambitiøst, end det umiddelbart lyder til. Og det skal gå meget galt, hvis ikke udviklingen ender med, at vi alle til den tid er blevet de 65 milliarder kr. rigere.

Det ligner en boligskatterabat, men …

Medierne var hurtigt enige om, hvad den store historie i åbningstalen var: Skattelettelser til boligejerne.

Selv om regeringens oplæg til et nyt boligskattesystem først bliver præsenteret i morgen, løftede statsministeren noget af sløret for, hvad vi kan forvente:

De samlede boligskatter bliver mindre efter 2020, hvor et nyt system efter Løkkes plan skal træde i kraft. Regeringen vil ikke afskaffe men ”forbedre” boligskattestoppet, som Fogh-regeringen indførte i 2001.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at alle boligejere ender med at få en skatterabat. Et centralt ord i talens afsnit om boligskatterne er ”nuværende”.

”Ingen nuværende boligejere vil komme til at betale mere, end med de nuværende skatteregler,” sagde Løkke.

Og siden de nuværende regler kan medføre betydelige skattestigninger, kan de nye også komme til det. For nogle. Andre vil komme til at betale mindre, end de ellers ville have gjort. Og det er værd at bemærke, at vi taler efter 2020. Indtil da kan grundskylden fortsat stige, som den har gjort i mange kommuner de forgangne år.

Men der er dog flere ting at bemærke om boligskatterne:

Grundopbygningen i ejendomsskattesystemet bliver bevaret. Husejere skal fortsat betale to skatter – grundskyld og ejendomsværdiskat. Der har ellers været spekuleret i, om regeringen ville annoncere et opgør med det todelte system, efter De Konservative i sommer foreslog at afskaffe det.

Begge skatter bliver dog sat ned. Et nyt vurderingssystem kommer samlet set til at betyde højere offentlige vurderinger – især i byerne, hvor vurderingerne vil stige markant – og for at boligejerne ikke skal blive tvunget fra hus og hjem, foreslår regeringen at sætte skattesatsen ned.

Det nye udspil om boligskatterne presser Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen. Hun vil ganske vist afsætte 30 milliarder kr. til boligejerne frem til 2025, så der er råd til at fastholde det nuværende skattestop for ejendomsværdiskat.

Men det hjælper ikke det store for de boligejere, som er hårdt ramt økonomisk som følge af den stigende grundskyld. Med sit nye udspil giver Lars Løkke Rasmussen en økonomisk håndsrækning til disse boligejere, og det kan Mette Frederiksen få svært ved at matche. Efter talen tøvede hun da også med at kommentere udspillet.

"Belært af erfaringerne med denne regering vil jeg først lige se beregningerne bag udspillet, før jeg tager stilling til det," sagde Mette Frederiksen.

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, var anderledes begejstret:

”Jeg føler mig næsten citeret i talen,” sagde Søren Pape.

Regeringen vil gennemføre omstridt reform

Løkke sagde kun, at regeringen arbejder benhårdt for at få en dansk særaftale om Europol. Han talte ikke om behovet for en ”lille” folkeafstemning om Europol, vel vidende, at det ville udfordre den ene af hans tre kernelyttere, Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl.

Diskussionen om Europol er tydeligvis ikke en prioritet – lige nu.

Løkke Rasmussen løftede heller ikke sløret bare en smule for, hvad der skal komme efter PSO-afgiften, en afgift på el, der finansierer udbygningen af vedvarende energi som f.eks. vindmøller.

Dykker man ned i regeringens lovprogram, gemmer der sig dog et par artige overraskelser. En af dem handler om den omfattede socialreform af serviceloven. Det var ventet, at socialminister Karen Ellemann (V) ville fremlægge et reformudspil i disse uger. Men den er nu udskudt til februar næste år.

Reformen handler om nogle af samfundets svageste grupper som f.eks. sindslidende, autister, scleroseramte, misbrugere og folk med muskelsvind. Den omfatter sociale indsatser for næsten 30 milliarder kr.

Kritikerne er bekymret for, at reformen er et spareprojekt, der i praksis vil svække handicappedes og udsattes rettigheder, stik imod ministerens pæne ord. Specielt forslaget om et såkaldt indsatskatalog, der samler de fleste offentlige ydelser til voksne og skal give sagsbehandlerne bedre overblik, har sat sindene i kog.

Hvis Karen Ellemann fjerner denne del af sin reform, vil det med stor sandsynlighed betyde, at borgmestrene får øgede udgifter til det specialiserede område. De udgifter vil de have finansieret, og spørgsmålet er, om Finansministeriet vil acceptere sådan en ekstra regning? Ved at udskyde sin reform har Karen Ellemann derfor fået ekstra tid til at finde en løsning på den omstridte socialreform.

En anden overraskelse i lovkataloget ligger på justitsminister Søren Pinds område. Han er klar til at kaste sig over en reform af indsatsen mod ungdomskriminaliteten straks inde i det nye år. Det vil formentlig betyde, at den kriminelle lavalder bliver sat ned fra 15 til 12 år. Det fastslog alle fire partier i blå blok i hvert fald før valget. De ville også nedsætte en ungdomsdomstol, der tager sig af kriminalitet begået af 12-17-årige.

Både danske og internationale juraeksperter har på stribe taget klart afstand fra forslaget. De er bange for konsekvenserne. Forslaget er også i strid med FN’s Børnekomites anbefalinger om den kriminelle lavalder.

Derfor har der været spekuleret i, om Søren Pind helt ville droppe reformen, men nu er den altså sat på lovprogrammet. Dermed tegner der sig et politisk flertal på 1 mandat til at sænke den kriminelle lavalder til 12 år.

Med Løkkes åbningstale er den officielle politiske sæson skudt i gang. Sandsynligheden for, at den indeholder et folketingsvalg synes væsentlig mindre end for bare en uge siden.

LÆS OGSÅ: Statsministeren har talt – men hvad sagde han egentlig?

LÆS OGSÅ: Her er Løkkes 2025-plan

LÆS OGSÅ: Regeringens lovprogram 2016-2017

LÆS OGSÅ: Statsministerens åbningstale

Forrige artikel Her er Løkkes lovprogram Næste artikel "Nu kan vi sætte medarbejdernes kreativitet i spil"

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

Har du brug for en blockchain? Svaret er nok nej. I lang tid blev jeg som erhvervsredaktør overdynget med konsulentberetninger om teknologien blockchain som det nye og nærmest oversete guld. Men hvad er realiteterne egentlig? Det satte vi os for at undersøge i et tema i efteråret, og sandheden er mere nuanceret. 

God læselyst og glædelig jul,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

I dagens anbefalede historie ser jeg nærmere på den industrielle økonomis logik, som vi har levet med i snart 200 år. Masseproduktion af ensartede varer, global outsourcing og et knivskarpt fokus på lave priser. Men modellen er udfordret fra mange sider: Forbrugerne efterspørger personligt tilpassede produkter, og nye funktioner og stilarter veksler hurtigere og hurtigere.

Fleksibilitet og individualisering er nøgleord, og derfor skifter fokus fra produkter til løsninger til lejligheden. Ganske praktisk passer det fint med den teknologiske udvikling: 3D print, fleksible robotter og digitale platforme gør det muligt at organisere værdiskabelsen, så den kan levere varen i den økonomi, der kommer efter industrisamfundet.

God læselyst og glædelig jul,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

Dagens anbefalede historie er en, der desværre vil være relevant længe endnu. 2018 har vist, hvordan sociale medier gør det let at støtte politisk virksomhed, uden at støtten kan spores.

I Tyskland har partiet AfD’s kandidater tilsammen modtaget mellem 150 og 250 mio. kr. i små, ikke sporbare donationer. Det samme finder sted i Danmark, USA, Storbritannien og andre lande. Det svækker Europas nationale demokratier, og det svækker det europæiske samarbejde. De danske myndigheder er derfor på vagt i forbindelse med forårets valg til hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

Forskningsprojekt skal undersøge, om såkaldt studiobaseret undervisning påvirker studerendes karrierevalg. Den projektorienterede metode er udbredt på designuddannelserne, men ikke på de danske universiteter. Det kan ændre sig i takt med, at erhvervslivet efterspørger nye kompetencer, mener forskningsleder Bo Christensen.

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.