Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, er klædt godt på til den kommende valgkamp. Stik imod det dominerende billede i medierne bugner Venstres hylder af konkrete politiske forslag.

[quote align="right" author="Lars Løkke Rasmussen Formand, Venstre"]Jeg har kun et løfte. Og det er håndværkerfradraget. Men det er ikke et udtryk for, at jeg ikke vil arbejde solen sort for at indfri alle de andre forslag.[/quote]

En kortlægning foretaget af Ugebrevet Mandag Morgen viser, at Venstre bare inden for det seneste år har lanceret 240 konkrete forslag om alt lige fra sygehusbehandling og pleje af ældre til vækststrategi, skærpet retspolitik og markant strammere udlændingelovgivning.

De mange forslag er fordelt på 13 politiske udspil, 27 beslutningsforslag og tre fælles aviskronikker skrevet af Løkke og de tre andre partiledere i blå blok. Se figur 1.

Ud af de 240 forslag er 49 fremlagt sammen med de tre andre partier i blå blok enten i form af fælles beslutningsforslag fremsat i Folketinget eller i aviskronikker. Derfor vil alle disse forslag med stor sandsynlighed blive en del af et eventuelt nyt blåt regeringsgrundlag.

En af Venstre højest prioriterede mærkesager er, at det skal kunne betale sig at arbejde. Venstre har især fokus på de knap 800.000 folk i den erhvervsaktive alder, som er på dagpenge, kontanthjælp og andre overførselsindkomster.

Løkke har lovet, at han som ny statsminister vil indkalde Folketingets partier til forhandlinger om en ny jobreform med fokus på to spor: Et nyt kontanthjælpsloft, der skal sætte loft over, hvor meget man kan få i offentlige ydelser, samt skattelettelser i bunden for personer med arbejdsindkomster. Men Venstre har endnu ikke et svar på, hvordan et såkaldt ”moderne kontanthjælpsloft” skal skrues sammen, selv om forslaget har stået på Venstres dagsorden i over et år.

Løkke har også bundet stor prestige op på at genindføre det såkaldte håndværkerfradrag, selv om forskere har sået tvivl om effekten af denne ordning, og selv arbejdsgiverne nu begynder at tale om risikoen for flaskehalse inden for byggebranchen.

Selv om medierne har stor fokus på netop disse forslag, så har Venstre fremlagt i alt 50 forslag, der skal sætte skub i beskæftigelsen, skabe øget vækst og jobskabelse.

Men denne gang kan det blive lige omvendt, fordi Helle Thorning-Schmidt er mest i overensstemmelse med vælgernes opfattelse af, hvad der bør gøres, mener professor og valgforsker ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet, Jørgen Goul Andersen.

”Lars Løkke Rasmussens fokus på reformer passer ikke ret godt til situationen nu, hvor forbrugertilliden er stigende. Der er ikke den samme krisestemning, og vælgerne har ikke den samme forståelse for, at der skal komme reformer,” siger Jørgen Goul Andersen.

Han peger desuden på, at stigende forbrugertillid traditionelt giver den siddende regering medvind. Derfor kan det blive op ad bakke for Venstre, hvis problemstillingen med de 800.000 kommer til at dominere Venstres kampagne. Se figur 2.

Den blå velfærd

Venstre har gennem det sidste år også fremlagt en perlerække af forslag på velfærdsområdet, som tegner en helt ny vision for landets velfærdssamfund.

[graph title="Venstres 191 forslag (fortsat)" caption=" " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/8605e-tka_venstre_4.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/7223f-tka_venstre_4.png" text=""] [/graph]

Løkkes drejebog til Danmarks fremtidige velfærdssamfund bygger på øget frit valg til borgerne og større inddragelse af det private som alternativ til de nuværende kommunale tilbud. Det skal være et grundlæggende element i lovgivningen.

Ældre skal f.eks. have mulighed for at vælge mellem private og kommunale sygeplejere, hjælp til rehabilitering og leverandører af ældremad. Private firmaer skal have lettere ved at oprette og drive plejehjem. Og pengene skal følge barnet, så forældre får større frihed til selv at vælge, om barnet skal passes i en offentlig daginstitution eller af en privat.

Løkke vil konkurrenceudsætte flere opgaver. Han ser gerne, at flere kommunale institutioner bliver omdannet til selvejende institutioner eller aktieselskaber. Og hvis det står til Løkke, kan nogle folkeskoler også omdannes til selvejende institutioner med de frihedsgrader, det giver til skolelederen og de enkelte lærere. Se tekstboks.

”Det har været en livslang mission for mig at opbygge en offentlig sektor, som kan to ting på samme gang. Dels at kunne tilbyde de universelle velfærdsydelser som den gode sundhedsbehandling, børnepasning og ældrepleje. Og dels gøre det på individets egne præmisser. Det frie valg skubber den offentlige sektor til at åbne mere op og være mere borgerorienteret,” siger Løkke.

Løkke forsøger dermed at skubbe diskussionen af velfærd væk fra et spørgsmål om nulvækst til indretningen af velfærden, mener professor Jørgen Goul Andersen.

”Med det frie valg er Lars løkke Rasmussen liberal uden for alvor at udfordre velfærden. Han ved, at danskerne bakker om velfærden, og derfor gør han det til et spørgsmål om frit valg eller ej. Han vil udvide borgernes rettigheder og ikke for alvor rykke ved velfærden,” siger Jørgen Goul Andersen.

Comeback til privathospitaler

Sundhedsvæsenet tegner traditionen tro til at blive et af valgkampens store temaer og et af de områder, hvor resultatet af valget kommer til at få størst betydning for kursen de næste mange år.

Løkke har sammen med de tre andre partiledere i blå blok – de konservatives Søren Pape Poulsen, Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl og Liberal Alliances Anders Samuelsen – givet en række pejlemærker for fremtidens sundhedsvæsen i en kronik i Berlingske i sidste uge.

Forslagene er nærmest en tro kopi af Venstres eget sundhedsudspil fra september sidste år. De betyder bl.a., at den såkaldte behandlingsgaranti på en måned skal genindføres, så patienter kan blive behandlet på et privat hospital eller en privat klinik, hvis ventetiden på de offentlige sygehuse overstiger 30 dage. En garanti, som Løkke indførte tilbage i 2002, men som Thorning har ændret.

”Det er ikke uden grund, at sundhedsvæsnet er den del af den offentlige sektor, der har performet absolut bedst de senere år med en årlig produktivitetsstigning på 2,1 pct. i snit siden 2001. Det er bl.a. sket, fordi vi indførte nogle mekanismer, så hvis sygehusene ikke leverede behandling til tiden, kunne patienterne flytte sig over til andre sygehuse eller privathospitaler og tage nogle ressourcer med. Det er med til at sætte mennesket i centrum og er en god driver til at udvikle den offentlige sektor,” siger Løkke.

De fire partiledere i blå blok dribler dog uden om et af de mest ømtålelige spørgsmål nemlig hele styringen af sundhedsvæsenet og dermed ansvaret for et velfærdsområde til over 100 milliarder kr. Løkke stiller nu tre betingelser, som skal være opfyldt, hvis han skal gennemføre en ny reform. Se tekstboks.

De fire blå partier er også enige om, at der ikke skal skrues op for brugerbetalingen i næste valgperiode. Som Mandag Morgen beskrev i sidste uge, udgør brugerbetalingen i dag ca. 45 milliarder kr. Heraf stammer de 25 milliarder kr. alene fra sundhedsområdet, og brugerbetalingen er steget med 1,2 pct. i snit siden 1990.

Løkke har selv luftet ideen om brugerbetaling på lægebesøg i bogen “Løkkeland”, der udkom i 2006, mens han var indenrigs- og sundhedsminister samt næstformand i Venstre. Men han vil formentlig som ny statsminister nedsætte et ekspertudvalg, der skal kulegrave brugerbetalingen og komme med forslag, der så kan træde i kraft efter to folketingsvalg.