Løkkes fornemmelse for løfter

Løkkes kuldsejlede planer om en historisk stor skattereform har efterladt et indtryk af en svag og handlingslammet regering. Men billedet snyder. Mandag Morgens kortlægning af Venstres løfter fra før valget viser, at Løkke har taget hul på over 210 ud af godt 280 forslag. Selv om Løkke også har droppet mange forslag, har han foreløbig undgået at blive ramt af anklager om løftebrud.

Jens ReiermannTorben K. Andersen

MM Special: Løkkes liberale tjekliste
  • Lars Løkke Rasmussen har taget hul på over 210 af sine godt 280 løfter fra før folketingsvalget.
  • Hvert fjerde af Venstres forslag er ikke gennemført. Selv på højt prioriterede områder som udlændinge, retspolitik og kernevelfærd er der store huller.
  • De fleste af de forslag, som Løkke endnu ikke har gennemført, generer ikke store vælgergrupper.
  • Løkkes succesrate minder i antal meget om Helle Thorning-Schmidts. Men han har indtil nu undgået en storm af anklager om løftebrud.

Løkkes fornemmelse for løfter

Løkkes liberale samvittighed

Det, der ikke blev sagt

MM MENER: Grænser for politisk hestehandel

Denne historie kan fortælles på to måder.

Den ene kan være historien om en statsminister, der kan sætte flueben ud for langt de fleste af sine løfter fra før folketingsvalget i 2015. Lars Løkke Rasmussen har taget hul på over 210 ud af sine godt 280 løfter og har dermed banket talrige spådomme i jorden om at stå i spidsen for en svag, ustabil og handlingslammet mindretalsregering.

Det er ganske godt gået af en statsminister, som mange kun gav en kort levetid, men som nu er i fuld gang med at male Danmark blå i et omfang, som kun de færreste havde forudset før valget, og som kan komme til at præge samfundet mange år ud i fremtiden.

Løkkes effektive gennemtrumfning af sine mange løfter står også i skærende kontrast til det indtryk, der har præget medierne de seneste dage efter hans ydmygende nederlag med de kuldsejlede planer om en ambitiøs skattereform, hvor Løkke er blevet udstillet som en politisk leder, der ikke kan få gennemført sin politik.

Det er denne historie, som Lars Løkke Rasmussen selvfølgelig helst vil fortælle. Men historien kan også fortælles på en anden måde.

Den anden historie handler om en statsminister, som næsten dagligt gennem fire år bankede løs på den tidligere socialdemokratiske Thorning-regering og anklagede den for historisk løftebrud, men som nu selv har svært ved at gennemføre mange af sine egne løfter fra før valget.

Det er langt fra lykkedes Venstre at komme i mål med alle sine valgløfter. Hvert fjerde forslag er droppet eller endnu ikke ført ud i livet. Selv på nogle af Løkkes højest prioriterede områder som udlændinge, retspolitik, erhverv og kernevelfærd er der fortsat store huller her 2 ½ år efter valget.

Det er den historie, som oppositionen selvfølgelig helst vil fortælle. Begge historier er lige sande.

Alligevel er det foreløbig lykkedes Lars Løkke Rasmussen at undgå et bombardement af anklager om løftebrud.

Det kan ifølge professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet hænge sammen med, at de fleste af de forslag, som Løkke endnu ikke har gennemført, ikke generer store vælgergrupper, sådan som det var tilfældet for mange af de reformer, de skiftende regeringer under Helle Thorning-Schmidts ledelse gennemførte.

”Lars Løkke Rasmussen mangler ikke at gennemføre store og farlige ting, der gør ondt på mange vælgere. Den liste, som Mandag Morgen kommer frem til, er langt fra så farlig som den tilsvarende liste under Helle Thorning-Schmidt,” siger han.

Løkke har fulgt sin politiske drejebog fuldt ud på kerneområder som sundhed, uddannelse, økonomi, landbrug og kampen mod terror. Kun få løfter er ikke gennemført på disse områder. Det halter mere på dele af områderne velfærd, retspolitik, EU, erhverv og udlændinge.

Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, er godt tilfreds med resultatet.

”Selvfølgelig kan man kritisere os for, at vi ikke har fået alt igennem. Men hvis det kun er hvert fjerde forslag, vi ikke er kommet igennem med, er det ganske udmærket. Nogle af dem skyldes, at vi skal kunne tælle til 90. Nogle skyldes, at vi er blevet klogere som med forslaget om kørekort til 16-årige til lille motorcykel, da det er farligere, end vi troede,” siger Jakob Ellemann-Jensen.

Frygten for en boomerang

Mandag Morgen har gennemgået samtlige af Venstres 283 forslag fremsat gennem det sidste år op til valget, for at kortlægge hvor mange af dem han har formået at gennemføre.

De mange forslag omfatter en bred palet af emner lige fra pleje af ældre, sygehusbehandling og stramninger på udlændingeområdet til højere hastighedsgrænser i trafikken, EU og vækststrategier.

Forslagene stammer fra partiets 18 forskellige politiske udspil siden sommeren 2014, en stribe beslutningsforslag fremsat i Folketinget samt tre fælles aviskronikker skrevet af Løkke og de tre andre partiledere i blå blok. Se metodebeskrivelse under artiklen.

Kortlægningen viser, at 146 af forslagene er gennemført. De er enten vedtaget ved lov eller på anden måde ført ud i livet. Andre 66 af forslagene er påbegyndt i et eller andet omfang. De kan f.eks. være omfattet af en politisk aftale, eller et udvalg kigger nærmere på det. Se kategoriseringer af forslag.

De resterende 71 forslag er droppet eller på anden måde ikke påbegyndt. Det kan skyldes, at regeringen ikke har 90 mandater bag sig. Det kan også hænge sammen med, at Venstre har skiftet holdning eller på anden vis slet ikke er gået i gang med at føre forslaget ud i livet.

Ingen politiske partier kan selvfølgelig gennemføre hele deres politiske program, medmindre de selv har 90 mandater. Der vil altid være forslag, som falder til jorden. Lars Løkke Rasmussen har da også hele tiden været meget opmærksomhed på, at han som statsminister risikerer at blive ramt i hovedet af en boomerang med anklager fra både oppositionen og DF om løftebrud og dermed smage sin egen medicin.

Derfor forsøgte han før valget at brande sig på, at han kun havde ét løfte: genindførelse af håndværkerfradraget. Hans smalle V-regering fik ligefrem et stempel af politiske kommentatorer som ’den løftefrie regering’. Løkke ville hellere lade sig måle på en håndfuld langt mindre forpligtende ’pejlemærker’ som at skaffe flere private arbejdspladser, styrke kernevelfærden og sikre en mere konsekvent udlændingepolitik. Alle sammen temaer, som stort set alle partier i Folketinget også kan skrive under på.

I et interview med Mandag Morgen op til valgkampen i 2015 tydeliggjorde Løkke Rasmussen sin position.

“Det er ikke sådan, at jeg lover ingen­ting. Jeg lover det bare på en anden måde. Jeg lover at forfølge de fem mær­kesager, Venstre går til valg på. Min suc­ces og dermed min evne til at overholde min aftale med vælgerne skal måles på, om jeg leverer på disse områder, og at vi f.eks. får et Danmark, hvor det bedre kan betale sig at arbejde. Hvis ikke udviklingen bevæger sig i den rigtige retning, og det ikke kan betale sig lidt mere at arbejde, ja, så begår jeg da et løftebrud,” sagde Løkke Rasmussen dengang. 

Huller i Løkkes planer

Løkke har dog med stor succes formået at gennemføre langt de fleste af sine forslag fra før valget på hovedparten af sine mærkesager. Og mange af de huller, der fortsat er, har hans politiske ’fjender’ i Socialdemokratiet svært ved at udnytte for alvor. Det er sundhedsvæsenet et illustrativt eksempel på.

Partiet lovede bl.a. flere milliarder til sundhedsvæsenet, genindførelse af behandlingsgarantien på en måned, bedre kræftbehandling, færre patienter på sygehusgangene og bedre hjælp til demente. På alle disse områder har Venstre leveret varen.

På et område har Løkke dog taget munden for fuld. Før valget lovede Løkke – ligesom Helle Thorning-Schmidt – at han nok skulle skaffe penge til al ny og dyr sygehusmedicin fremover, så lægerne ikke behøvede at sige nej til en behandling til nogle patienter. Et løfte, der kunne løbe op imod 17 milliarder kr. frem mod 2020, ifølge beregninger foretaget af Danske Regioner.

Men efter valget blev alle partier i Folketinget enige om en række overordnede principper – en slags grundlov – for prioriteringer af sygehusmedicin. Og senest er det uafhængige Medicinråd nu blevet oprettet for netop at vurdere ny og dyr sygehusmedicin i forsøg på at dæmpe de kraftigt stigende udgifter til sygehusmedicin. Dermed er løftet ikke blevet indfriet. Men Socialdemokratiet lovede det samme og kan derfor ikke klandre Løkke for løftebrud.

Løkkes planer om øget markedsgørelse af velfærdssamfundet og at lade private stå for endnu flere opgaver er heller ikke ført ud i livet i det omfang, som Venstre havde stillet vælgerne i udsigt. Men hele tanken om at udlicitere flere velfærdsopgaver og lade private virksomheder få en større del af velfærdskagen er mildest talt heller ikke et frø, der er sået i Socialdemokratiets eller Dansk Folkepartis haver. Så heller ikke på dette område kan Socialdemokratiet for alvor klandre Løkke for løftebrud.

Dele af Løkkes erhvervspolitik er heller ikke gennemført. Venstres ambitiøse plan om at sikre borgerne langt større retssikkerhed ved tvister mod den store stat og sikre bedre mulighed for retshjælp og fri proces er der stor set ikke taget hul på. Løkkes opgør med velfærdsturismen halter også. Og selv om Venstres udlændingeminister, Inger Støjberg, er i fuld gang med at føre partiets næsten 50 forslag på udlændingeområdet ud i livet, kan Venstre heller ikke på dette område gøre rent bord.

Flere af Venstres mest omdiskuterede udlændingeforslag fra før valget er endnu ikke indfriet. De ambitiøse planer om at gøre familiesammenføring lettere for en gruppe af mennesker og sværere for andre er stødt på grund. Reformen ville ifølge regeringens egne tal ellers føre til 500 færre opholdstilladelser om året.

Det samme er Venstres meget omstridte forslag om at gøre forskel på folk, der kommer til Danmark for at arbejde, så folk fra f.eks. USA og Norge kun skulle tjene 215.000 kr. for at få grønt lys, mens folk fra lande som Iran, Saudi Arabien eller Libanon skulle tjene næsten det dobbelte. Det er også kuldsejlet.

Ligheden med Thorning

Lars Løkke Rasmussens succesrate målt i antal indfriede løfter minder langt hen ad vejen om Helle Thorning-Schmidts score. Men hvor han har undgået den helt store tur i mediernes vridemaskine med anklager om løftebrud, er hun nærmest gået over i historien som Dronning af Løftebrud.

Da Helle Thorning-Schmidt havde siddet som statsminister i godt otte måneder, lavede Mandag Morgen en kortlægning af hendes valgløfter i 2012. Den viste, at hun på det tidspunkt havde droppet 45 af sine 315 forslag – svarende til 14 pct. – mens 52 af de 315 forslag var omfattet af regeringsgrundlaget, men endnu ikke sat i søen. De to kortlægninger kan ikke sammenlignes direkte, da metoderne ikke er fuldstændig ens.

LÆS OGSÅ: "Løftebrudsregeringen" er en myte

Men det var især disse 45 forslag – om bl.a. betalingsring, millionærskat og øremærket barsel til mænd – der prægede debatten i fire år, medvirkede til at sende Helle Thorning-Schmidt til tælling blandt vælgerne i store dele af hendes regeringsperiode, og som skabte en historisk tillidskrise.

Venstre førte dengang an i kritikken af Thorning-regeringen. Partiet skelede ikke til, om den daværende regering havde mindst 90 mandater bag sig eller ej. Hvis Socialdemokratiet ikke gennemførte et af de mange forslag fra forskellige politiske udspil, blev partiet omgående anklaget for løftebrud. Og var der mindst 90 mandater bag et forslag, som ikke blev gennemført, var der ifølge Venstre tale om et ’ægte løftebrud’.

”Venstre har altid været dygtig til at udstille Socialdemokraterne på deres egne præmisser. Under Helle Thorning-Schmidt kritiserede de Socialdemokraterne for ikke at gennemføre noget, som Venstre i virkeligheden var glad for ikke blev til noget. Og så skal man huske, at Socialdemokraterne blev valgt ud fra forventninger om at kunne gøre noget helt andet, end de var i stand til. Og de forventninger lykkedes dem aldrig at indfri,” siger Jørgen Goul Andersen.

Venstre lavede f.eks. en spinmanual til sine medlemmer og folketingskandidater tilbage i 2014 med råd og ideer til, hvordan de kunne angribe Socialdemokratiet og de andre partier i rød blok under valgkampen. Kandidaterne blev bl.a. opfordret til konsekvent at kalde Thornings tropper for ’løftebrudsregeringen’.

”Regeringen har lavet historisk mange løftebrud. Man kan ikke tage regeringspartiernes løfter for gode varer. For uanset om de giver løfter før eller efter et valg, så bliver løfterne brudt,” hed det i angrebsmanualen til Venstres medlemmer fra dengang.

Venstre hængte også under stor dækning af medierne et kæmpe banner op på det sorte tårn på Hotel Crowne Plaza på Amager med en rød kvinde i profil med en lang Pinocchio-næse. Det var i dette sorte tårn, at S, R og SF skrev deres regeringsgrundlag tilbage i 2011. På banneret var der listet 50 eksempler op på løftebrud, som Venstre mente, at Thorning havde begået.

Venstre havde støvsuget Socialdemokratiets forskellige politiske udspil for forslag, som ikke var ført ud i livet. Langt de fleste – 37 ud af de 50 såkaldte løftebrud – havde forskellige S-udspil som kilde. Resten var enten hentet fra udtalelser til DR og andre medier eller fra beslutningsforslag fremsat af de røde partier i Folketinget. Venstre lavede også en hjemmeside – nuloverdeigen.dk – med Thornings løftebrud. Hjemmesiden er nu lukket.

Når Mandag Morgen bruger samme metode som Venstre til at gå partiets egne forslag gennem i krogene, viser det sig, at Løkke også har haft svært ved at føre en stor del af sine mange forslag ud i livet.

Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, mener dog, at der er store forskel på Venstres og Socialdemokratiets løfter.

”Socialdemokratiet lavede dengang en stor plan sammen med SF, som de så rendte fra efter valget med alt, hvad remmer og tøj kunne holde til. De gjorde ikke bare noget andet. De gjorde nærmest det stik modsatte. Det reagerede mange vælgere på, og vi gjorde, hvad vi kunne for at få det udstillet. Vores forslag, som ikke er blevet til noget, som 16-årige, der ikke fik kørekort til lille motorcykel, der kom ikke en europaminister, eller der er ikke kommet lavere fradrag på fagforeningskontingent, er ikke på samme måde den modsatte ageren i forhold til, hvad vi lovede.”

Sådan har vi gjort

Mandag Morgen har kortlagt Venstres mange forslag fra før folketingsvalget i juni 2015. Kortlægningen omfatter 283 forslag. De stammer fra 18 forskellige politiske udspil fra Venstre siden sommeren 2014, 27 beslutningsforslag fremsat i Folketinget i folketingsåret 2014/2015 samt tre fælles aviskronikker skrevet af Lars Løkke Rasmussen og de tre andre partiledere i blå blok.

Kortlægningen omfatter altså ikke enkelte V-politikeres selvstændige forslag, men kun partiets forslag.

Mandag Morgen har kategoriseret forslagene i tre forskellige grupper: Påbegyndt, gennemført og ej påbegyndt.

Mandag Morgen har kategoriseret de enkelte forslag ved hjælp af lovforslag, finanslovsaftaler, Folketingets dokumenter, publikationerne om ”Regeringens resultater” samt via samtaler med kilder i ministerier og relevante organisationer med indsigt i de enkelte fagområder.

Kilder:

”Danmark – For dem der kan og vil”, august 2014

”Patienterne skal igen i centrum”, september 2014

”Kræftplan IV”, september 2014

”Finanslovsudspil 2015 – Et sundt Danmark”, september 2014

”Lettere at drive virksomhed i Danmark”, september 2014

”Andelsboligoplæg”, september 2014 (ikke tilgængeligt online)

”Fremtidens frie valg”, oktober 2014

”Mere vækst med grøn realisme”, november 2014

”Borgeren før systemet”, december 2014

”Flere krav – hurtigere integration”, december 2014

”Flere unge godt fra start”, februar 2015

”Nyt liv og mere frihed til landdistrikter”, april 2015

”En social genopretning af Danmark”, maj 2015

”Prioritér sundheden”, juni 2015

”Asylreform – styr på tilstrømningen”, juni 2015

”Alle unge godt fra start”, juni 2015

”Flere danske job i hele Danmark”, juni 2015

”Dansk velfærd i Europa”, fælles udspil fra de fire blå partier, juni 2015

De tre fælles kronikker skrevet af de fire partiledere i blå blok er:

”Indsatsen skal skærpes for helt unge kriminelle”, Berlingske, 13. september 2014.

”Vi skal handle mod terroren”, Morgenavisen Jyllands-Posten, 18. februar 2015.

”Sundhedspolitikken skal opprioriteres”, Berlingske, 20. april 2015.

15 af de 27 beslutningsforslag er fremsat af alle fire partier i blå blok – Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og de konservative – i fællesskab i folketingsåret 2014/2015 (B15, 19, 41, 52, 58, 71, 74, 97, 99, 131, 144, 145, 149, 158, 162).

12 af de 27 beslutningsforslag er fremsat af Venstre sammen med et eller to andre partier i blå blok i folketingsåret 2014/2015. (B16, 26, 27, 28, 29, 30, 31, 39, 44, 112, 124 og 126)

 

Omtalte personer

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu