Løkkes fornemmelse for løfter

Spørger man Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, kan han uden at blinke opliste en stribe af de løftebrud, som han gennem hele valgperioden har anklaget Helle Thorning-Schmidt for.

Men de barske anklager risikerer at ramme Venstre som en boomerang, da vælgerne kan have svært ved at skelne mellem løfter og forslag. Når Mandag Morgens kortlægning viser, at Venstre gennem det seneste år har fremlagt ikke mindre end 240 forslag, så er der, bortset fra et løfte om at genindføre håndværkerfradraget, ikke tale om løfter, mener Løkke.

[quote align="right" author="Lars Løkke Rasmussen Formand, Venstre"]Mandag Morgens research af de 240 forslag viser udmærket, hvor det er Venstre vil hen.[/quote]

”Det er ikke sådan, at jeg lover ingenting. Jeg lover det bare på en anden måde. De 240 forslag kan ikke betegnes som løfter. Men jeg lover at forfølge de fem mærkesager, Venstre går til valg på. Min succes og dermed min evne til at overholde min aftale med vælgerne skal måles på, om jeg leverer på disse områder, og at vi f.eks. får et Danmark, hvor det bedre kan betale sig at arbejde,” siger Lars Løkke Rasmussen.

Dermed flytter han opmærksomheden fra de konkrete forslag og et trin op i Venstres politiske hierarki, derop, hvor partiet såkaldte mærkesager eller ”sigtelinjer” befinder sig.

”Hvis ikke udviklingen bevæger sig i den rigtige retning, og det ikke kan betale sig lidt mere at arbejde, ja så begår jeg da et løftebrud,” siger Lars Løkke.

Hans løfter handler altså om en retning og ikke om et præcist resultat.

”For mig handler det om, at vælgerne skal vide, hvad det er, vi vil. Og det er altså en misforståelse at tro, at danskerne kun ved, hvor vi vil hen, hvis vi kun lover noget som i lover-lover-lover, og vi så også blander blod på det og gør det til et kardinalspørgsmål. Mandag Morgens research af de 240 forslag viser udmærket, hvor det er, Venstre vil hen,” siger Lars Løkke Rasmussen.

Fælles forslag fra de blå

Langt de fleste af de 240 forslag har Venstre udarbejdet alene eller i enkelte tilfælde sammen med et eller to af de andre blå partier. Men i 49 tilfælde er de fire blå partier enige og står alle som afsender på forslagene.

Selv hvad de 49 forslag angår, tøver Lars Løkke Rasmussen med at love noget som helst.

Vil du gennemføre de 49 forslag, hvis du bliver statsminister?

”Det er ren logik, at de forslag, hvor der på forhånd er tilslutning fra de partier, der skal være med, hvis jeg skal være statsminister, de forslag har også bedre muligheder for at blive gennemført end andre forslag,”  siger Lars Løkke Rasmussen.

Vil du begynde med dem?

”Det kan du godt sige. De ting, vi har foreslået sammen med de tre andre partier, dem er vi indstillet på at gennemføre, og jeg kan ikke se andet, end at de så også bliver til noget.”

Så det er et løfte?

”Der er et lille bitte forbehold. Hvis nu de 49 forslag indgår i en samlet forhandlingsløsning, hvor måske også Socialdemokraterne er med, og de gerne vil have justeret noget et eller andet sted, så vil jeg nok sætte mig ned og diskutere det med dem,” siger Lars Løkke Rasmussen.

Heller ikke de 49 fælles forslag har med andre ord en karakter, der kan få Lars Løkke Rasmussen til at gøre dem til løfter. Det gør han ikke, selv om de med stor sandsynlighed vil indgå i et muligt blåt regeringsgrundlag, og selv om de med stor sandsynlighed kan blive vedtaget.

,

Forrige artikel 240 grunde til at tale om fremtidens Danmark Næste artikel Verdens første statistik over offentlig innovation er dansk

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.