Annonce

Løkkes står foran et politisk hækkeløb i 2016

25. april 2016 kl. 13.22

Løkkes Hækkeløb i 2016



Sjældent har den politiske kalender været spækket med så mange svære og vigtige temaer som de kommende måneder. De kommende måneder bliver en afgørende test for Lars Løkke Rasmussens styrke som statsminister, hans eftermæle og sammenholdet i blå blok. Han har skubbet en række udfordringer foran sig, som nu trænger sig på. Der er linet op til nye politiske dramaer og vidtgående reformer, der får omfattende konsekvenser mange år ud i fremtiden. Som et 110 meter hækkeløb ved OL. Se figur 1.

Får Løkke succes med at lande de mange sager, vil han banke mange politiske spå-domme om en svag og handlingslammet regering definitivt til jorden. Han vil fremstå som en stærk strateg, der trodsede alle odds. Men det er lagt fra sikkert, at det går sådan.

2016 er et skæbneår for Løkke. Der er talrige forhindringer forude. Der er næsten ingen penge i kassen. Flygtninge og migranter fortsætter med at strømme til Europa. Problemerne tårner sig op i EU. Løkke kæmper fortsat med sin lave troværdighed overfor vælgerne. Og specielt den interne ballade i blå blok, som synes at vokse dag for dag, kan blive Løkkes allerstørste udfordring.

Fejler Løkke og må udskrive valg, risikerer han at gå over i historiebøgerne som den statsminister, der på få år mistede magten to gange efter relativ kort tid i Statsministeriet, inkasserede markante valgnederlag og tabte en folkeafstemning om EU. Efter det vil hans politiske liv på Christiansborg definitivt være slut.

Mandag Morgen gennemgår i denne analyse Lars Løkke Rasmussens største udfordringer i sit politiske hækkeløb for resten af året.

Den politiske kalender er spækket med store og vigtige temaer

Figur 1 | Forstør   Luk


Annonce
Mandag Morgen logo

Læs mindre - forstå mere

  • ChefredaktørAndreas Baumann
  • Adm DirektørAnne Marie Kindberg
  • CFOAnders Jørning
  • Ansv. ChefredaktørJakob Nielsen
  • Kommerciel direktørMichael Thomsen
  • Formand og udgiverRasmus Nielsen
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 93 93 23mm@mm.dkCVR nr.: 38253395

Mandag Morgen leveres af Mandag Morgen ApS, der ejes af Alrow Media ApS.

Copyright © Mandag Morgen, 2026