Løsningen skal rive sig løs fra laboratoriet
Forskernes opgave er at finde de korrekte resultater at bygge en løsning på. Men på et tidspunkt er det ikke længere en opgave for forskerne at få løsningen bragt i anvendelse. Den danske app mod søvnløshed, Hvil, illustrerer, hvordan en startup må skifte fokus.
Peter Hesseldahl
Redaktør, digital omstillingSpillereglerne skifter, når et forskningsresultat rykker fra laboratoriet og ud på markedet, og det skaber dilemmaer, når et projekt skifter hastighed og fokus, og nye kompetencer og kulturer rykker ind.
Jacob Høy Berthelsen er CEO for Enversion, der fokuserer på at udvikle sundhedsløsninger, der analyserer data. Han har en akademisk baggrund inden for kunstig intelligens, men hans rolle – og perspektiv – er først og fremmest at udvikle nye produkter.
Berthelsen lægger ikke skjul på, at han oplever markante kulturforskelle, når forskerne møder forretningsfolk: