“Værdien af en idé, der ikke kan komme på markedet, er jo nul”

Startups kan komme til at betale alt for dyrt for de licenser og patenter, de vil bygge en forretning på, mener Betina Langemark, CEO for den danske startup Ward24/7. Virksomhedens stiftere har kæmpet for at få adgang til den opfindelse, de selv udviklede som ansatte på et hospital.

Peter Hesseldahl

Ward24/7 laver et system til overvågning af patienter på hospitalet. En ret høj andel – 25-30 procent – får kritiske komplikationer, mens de er indlagt efter en operation, og derfor er det vigtigt, at sygeplejerskerne hurtigt registrerer det og om nødvendigt tilkalder en læge.

Realiteten er imidlertid, at både sygeplejersker og læger ikke har tid til at overvåge og reagere på alle faresignaler.

Ward24/7’s algoritmer følger en håndfuld af patientens vitale data såsom puls og blodtryk, og dermed kan systemet forudsige komplikationer og hjælpe med til sygeplejerskens prioritering af, hvilke patienter der aktuelt har størst brug for opmærksomhed. Beskeden sendes til sygeplejerskerne via en app på deres mobiltelefon. 

Om

Betina Langemark har tidligere arbejdet i blandt andet AstraZeneca, Novo Nordisk og Abbott Laboratories. Nu er hun CEO i Ward24/7, der tilbyder et system til overvågning af patienter på hospitalet. 




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu