Må man tjene penge på konflikten med Rusland?

Handelskrigen mellem Rusland og Vesten vender op og ned på konkurrenceforholdene på det russiske marked. Carlsberg og Arla lider, mens f.eks. Nordea vinder. Men spørgsmålet er, om det er moralsk forsvarligt at lukrere på andres nød? Finansforbundet retter en skarp og principiel kritik mod Nordea og opfordrer banken til at tage en diskussion om sine etiske grænser til Ukrainekrisen. Mandag Morgen har bedt en række eksperter i virksomhedsetik om at trække grænsen og spørger Steen Hildebrandt, Erik Alhøj og Sune Skadegaard Thorsen: Må man tjene penge på konflikten med Rusland?

Den enes død, den andens brød. Det gælder også for erhvervslivet under den verserende handelskrig mellem Rusland og Vesten. Konflikten har stået på siden marts, men den spidser gradvist til med nye sanktioner, som har indgribende betydning for danske virksomheder på de russiske markeder. Ikke mindst for Carlsberg, som i sidste uge nedjusterede sine forventninger til årets indtjening på grund af konflikten med Rusland. Det gav et øjeblikkeligt kursdyk på 3,6 pct.

Det foreløbige klimaks kom i denne måned, efter EU’s finansielle sanktioner trådte i kraft den 1. august. De afskærer fem store russiske banker fra de europæiske kapitalmarkeder, og det har presset russernes finanssektor og omvendt skabt konkurrencefordele for vestlige banker med datterselskaber i Rusland, som ikke er ramt af hverken vestlige eller russiske sanktioner.

Ruslands modsvar kom hurtigt i form af et importforbud mod vestlige fødevarer, som her i landet især har ramt mejerigiganten Arla, der allerede har fyret medarbejdere som konsekvens. Omvendt har importforbuddet øget efterspørgslen hos Ruslands egne fødevareproducenter, og det giver så igen nye eksportmuligheder for danske producenter af landbrugsmaskiner og produktionsudstyr til den voksende russiske fødevareindustri.

Login