Må man tjene penge på konflikten med Rusland?

Handelskrigen mellem Rusland og Vesten vender op og ned på konkurrenceforholdene på det russiske marked. Carlsberg og Arla lider, mens f.eks. Nordea vinder. Men spørgsmålet er, om det er moralsk forsvarligt at lukrere på andres nød? Finansforbundet retter en skarp og principiel kritik mod Nordea og opfordrer banken til at tage en diskussion om sine etiske grænser til Ukrainekrisen. Mandag Morgen har bedt en række eksperter i virksomhedsetik om at trække grænsen og spørger Steen Hildebrandt, Erik Alhøj og Sune Skadegaard Thorsen: Må man tjene penge på konflikten med Rusland?

Andreas Baumann

Den enes død, den andens brød. Det gælder også for erhvervslivet under den verserende handelskrig mellem Rusland og Vesten. Konflikten har stået på siden marts, men den spidser gradvist til med nye sanktioner, som har indgribende betydning for danske virksomheder på de russiske markeder. Ikke mindst for Carlsberg, som i sidste uge nedjusterede sine forventninger til årets indtjening på grund af konflikten med Rusland. Det gav et øjeblikkeligt kursdyk på 3,6 pct.

Det foreløbige klimaks kom i denne måned, efter EU’s finansielle sanktioner trådte i kraft den 1. august. De afskærer fem store russiske banker fra de europæiske kapitalmarkeder, og det har presset russernes finanssektor og omvendt skabt konkurrencefordele for vestlige banker med datterselskaber i Rusland, som ikke er ramt af hverken vestlige eller russiske sanktioner.

Ruslands modsvar kom hurtigt i form af et importforbud mod vestlige fødevarer, som her i landet især har ramt mejerigiganten Arla, der allerede har fyret medarbejdere som konsekvens. Omvendt har importforbuddet øget efterspørgslen hos Ruslands egne fødevareproducenter, og det giver så igen nye eksportmuligheder for danske producenter af landbrugsmaskiner og produktionsudstyr til den voksende russiske fødevareindustri.

Samtidig kan Royal Greenland og Færøernes største lakseproducent, Bakkafrost, der ikke er ramt af de russiske modsanktioner, pludselig sælge fisk til skyhøje priser i Rusland uden konkurrence fra verdens største lakseproducent Norge.

Konflikten har med andre ord vendt godt og grundigt rundt på konkurrenceforholdene på de russiske markeder. Når sanktioner rammer én virksomhed, kan en anden pludselig profitere. Det giver gode forretningsmuligheder, men kaster også virksomhederne ud i en svær balancegang mellem at tjene penge på krisen og opføre sig samfundsmæssigt ansvarligt i en følsom storpolitisk konflikt. Spørgsmålet er, om man kan nøjes med at overholde de politiske sanktioner, eller om man skal holde sig på god afstand af de moralske grænser?

Det har nordens største bank Nordea måttet spørge sig selv om, efter deres aktiviteter på det russiske marked er kommet i søgelyset.

Nordea: Krise er en konkurrencefordel

Som den eneste nordiske bank er Nordea med godt 6.000 ansatte og udlån for omkring 45,5 milliarder kr. fortsat massivt til stede i Rusland. Selvom udlånene ifølge koncernregnskabet totalt set er dalet det sidste års tid, og bankens ledelse understreger, at Nordea har “en meget forsigtig tilgang til det russiske marked”, så har den økonomiske krig anbragt banken i en lukrativ konkurrenceposition.

Den høje rente fra den russiske nationalbank har gjort det dyrt at låne penge i Rusland. Derfor kan vestlige banker udstede billigere lån, og da især amerikanske banker har neddroslet sine aktiviteter på det russiske marked, er der nu færre vestlige banker om at udlåne penge til russerne.

Siden annekteringen af Krim og frem til sommerferien har Nordeas russiske datterbank, OJSC Nordea Bank, udstedt nye lån for mindst 7,9 milliarder kroner, viser en optælling foretaget af FinansWatch.

OJSC Nordea Bank har haft en vækst i sine udlån til russiske privatkunder på 15 pct. siden sidste år og i det første halvår af 2014 en stigning i nettoresultatet på 13 pct. og i egenkapitalen på 11 pct.. Situationen er en “konkurrencemæssig fordel”, som en af datterbankens topchefer er kommet for skade at sige i et interview med det russiske finansmedie Finmarket.

“Vi er ikke i betydelig grad afhængig af finansiering fra centralbanken. Ud fra dette synspunkt har vi en konkurrencemæssig fordel i forhold til banker med russisk kapital, fordi over 70 pct. af vores forpligtigelser er fundet af moderbanken,” sagde Mikhail Polyakov, viceformand for direktionen i OJSC Nordea Bank.

Derudover har Nordea vundet markedsandele i Rusland inden for de såkaldte syndikerede lån, hvor flere banker går sammen om at udlåne enorme summer til store russiske erhvervsvirksomheder, der virkelig hungrer efter kapital på grund af konflikten.

Sidste år var Nordea ikke at finde blandt de 20 største banker på det russiske lånemarked for syndikerede lån, men i år er de blandt de fem største långivere, ifølge en udregning det London-baserede analysefirma Dealogic har udført for FinansWatch. Nogle af lånene er i foråret givet til de russiske olie- og gasselskaber Rosneft og Novatek, som senere er kommet på USA’s sanktionsliste. Senest har Nordea offentliggjort et nyt syndikeret lån på 425 millioner dollar til den russiske stålproducent Evraz, som er givet i fællesskab med fire andre europæiske banker.

Nordeas ledelse i Danmark fortæller i en skriftlig kommentar, at koncernen naturligvis efterlever alle sanktioner, i takt med at de bliver indført af myndighederne.

“Vi har således helt fra første færd etableret en større organisation/task force, der sikrer, at vi er i stand til at leve op til intentionerne i sanktionerne, så snart de bliver offentliggjort,” skriver Claus Christensen, Nordeas koncernkommunikationschef.

Nordea forventer faldende aktiviteter i Rusland fremover, men understreger samtidig, at “(…) vi er en del af den økonomiske infrastruktur og deltager fortsat i den økonomiske aktivitet med vores kunder”.

Finansforbundet: brug for samfundsansvar

Fagforeningen for de ansatte i den danske finanssektor, Finansforbundet, retter nu en principiel kritik mod Nordea og opfordrer banken til at tage en diskussion om sine etiske grænser til Ukrainekrisen.

“En virksomhed af Nordeas størrelse og markedsposition, og som har et skandinavisk værdigrundlag, bør bakke fuldt op om de politiske sanktioner mod Rusland. Og som finansiel virksomhed, når det lige netop er økonomiske sanktioner, vi arbejder med, så gør det ikke noget, at man lægger sig lidt på den gode side,” siger formand Kent Petersen, der understreger, at han ikke har indsigt i detaljerne om Nordeas russiske aktiviteter.

Han tror ikke på, at Nordea kunne finde på at bryde sanktionerne – men det er ikke nok bare at opfylde de juridiske rammer. Der skal noget ekstraordinært til, mener han.

“Det er vigtigt, at store finansielle og markedsførende virksomheder tager et ekstraordinært ansvar på sig. De skal holde god afstand til den moralske kant. Nordea har – ligesom andre store danske virksomheder – en forpligtigelse til at definere sine etiske linjer til situationen i Ukraine. Det kunne man godt efterspørge,” siger Kent Petersen.

Han mener, at det grundlæggende handler om, at banker har et samfundsansvar. Derfor må man også moralsk understøtte sanktioner mod regimer, der bryder international lov. Når der er en situation, hvor et land forbryder sig imod det regelsæt, det internationale samfund ønsker at leve efter, så er der ifølge Kent Petersen en forpligtigelse til etisk og moralsk at understøtte sanktionerne – derfor må man også træffe nogle valg værdimæssigt.

Alternativet er langt værre.

“Hvis virksomheder som Nordea ikke bakker op om den type sanktioner, så står vi med en helt anden problemstilling om, at politiske sanktioner i disse kriser ikke virker. Og så er der kun væbnet konflikt tilbage,” siger han.

Politikerne må kridte banen af

Nordea vil hverken forholde sig direkte til den kritik eller medvirke i et interview om emnet. I en skriftlig kommentar skriver banken:

“Vi er samtidig trygge ved, at det er vores politikere og myndigheder, der sætter grænserne og dermed lægger rammerne i en konflikt, hvor vi som virksomhed vil have meget vanskeligt ved at vurdere, hvilke virksomheder og personer, der er relevante at sanktionere og undlade at lave forretning med. Skulle myndighederne vælge at udvide sanktionerne, vil vi selvfølgelig også følge disse,” skriver Nordeas koncernkommunikationschef, Claus Christensen.

Bankernes interesseorganisation mener ikke, at man kan forlange ekstraordinære tiltag for at lægge sig på “den gode side” af de politiske sanktioner.

“Selvom virksomhederne selvfølgelig hele tiden tager bestik af situationen, kan det ikke være op til hver enkelt at vurdere, hvor grænserne for samhandlen skal være. Det må være politikerne, der fastlægger dem med sanktioner,” siger underdirektør i Finansrådet Susanne Dolberg, der også er medlem af Rådet for Samfundsansvar.

“Vi synes godt, at man til en vis grad kan forlange, at virksomheder tager et samfundsansvar. Og selvfølgelig skal de overholde sanktionerne. Men kan man også forlange, at virksomheder skal involvere sig aktivt i den her storpolitiske konflikt? Det mener vi ikke, det er en sag for politikerne,” siger hun.

Hun bakkes op af Dansk Industri, som peger på, at virksomhederne ikke selv skal føre udenrigspolitik. Politikerne skal kridte banen af, og så må virksomhederne forholde sig til reglerne, lyder det fra DI.

“Det er politikerne, der udstikker rammerne for, hvordan virksomhederne må operere. Det er det, virksomhederne kan forholde sig til. Og hvis man gerne vil stramme grebet om Rusland endnu mere, så må man gøre det fra politisk side. Det må være en politisk beslutning at tage stilling til, hvor meget man skal stramme skruen,” siger afsætningspolitisk chef i DI, Peter Bay Kirkegaard.

Han peger på, at politikerne med de seneste sanktioner netop har sagt, hvor grænsen skal gå. Og hvis virksomhederne ikke bare kan følge sanktionerne, men også skal forholde sig til samfundsetikken, så skaber det ulige konkurrenceforhold.

“Det er uheldigt, hvis enkelte virksomheder føler sig presset til at begrænse sine aktiviteter i Rusland på grund af nogle elastiske etiske samfundskrav, hvis så andre virksomheder ikke gør det samme. Det skaber uensartet konkurrence,” siger Peter Bay Kirkegaard.

“Indtil videre har politikerne sagt, hvor grænsen går. Og så kan virksomhederne jo ikke begynde at føre udenrigspolitik ved at gå videre end det,” siger han.

Virksomheder er også politiske

Men kan man adskille forretning og politik på den måde? Det mener professor på CBS og leder af universitetets forskningscenter for Corporate Social Responsibility Esben Rahbek Gjerdrum Pedersen ikke.

“Der er en ide om, at man kan adskille økonomi og politik. Men det kan man selvfølgelig ikke. Virksomheder er også politiske,” siger han.

Det har vi set i tidligere konflikter som f.eks. apartheidstyret i Sydafrika, hvor der var stor diskussion om, hvorvidt vestlige virksomheder skulle være der. Og senere har vi haft en lignende diskussion om militærstyret i Burma.

“Det er selvfølgelig ikke specielt sympatisk at tjene penge på andres ulykke. Men det er jo ikke første gang i historien, det sker. Under kriser søger kapitalen jo typisk hen til andre markeder end de traditionelle. Så at der er nogle, der tjener på en krise, det er velkendt,” siger han.

Derfor gælder det mest af alt om, at virksomheder er konsistente med, hvad de prædiker, og hvad de gør, påpeger han.

“Virksomheder skal passe på med signalforvirring. Hvis nogle virksomheder har sat sig på den høje moralske hest og så samtidig gør noget, der strider imod de principper, så beder man selv om problemer,” siger Esben Rahbek Gjerdrum Pedersen.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu