De alleryngste vælgere mellem 18 og 24 år er ved at undergrave hele fundamentet for dansk politik, som vi kender det.

I stort tal vender de unge ryggen til Socialdemokratiet og Venstre, de to store magtpartier, der i mere end 100 år har været centrum for dansk politik. Det kan få en markant og blivende betydning.

Umiddelbart ser det ud, som om de unges politiske adfærd er nogle små bølger i et stort vælgerhav. På et tidspunkt vil Socialdemokratiet og Venstre opfatte det som en tsunami, der vælter hen over dem

Kasper Møller Hansen
Valgforsker, professor i Statskundskab ved Københavns Universitet.

Og nej, de unges politiske ståsted vil ikke ændre sig ret meget, i takt med at de bliver ældre. Det er tværtimod sådan, at de unge i de formative år billedligt talt kaster et anker ud. Et anker, der gennem hele livet vil præge deres politiske ståsted.

”De unge kan godt flytte sig politisk, efterhånden som de bliver ældre, men de bliver inden for den blok, hvor de kastede anker som ung. Man kan sige, at deres line ned til ankeret er ganske kort. De bevæger sig i løbet af livet, men det bliver med udgangspunkt i det anker, de smider i deres formative år,” siger Kasper Møller Hansen, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet.

Kvartal for kvartal følger han udviklingen i vælgernes adfærd i analyser foretaget i samarbejde med Altinget, Mandag Morgens søstermedie. På tværs af de mange analyser er billedet konstant.

”Umiddelbart ser det ud, som om de unges politiske adfærd er nogle små bølger i et stort vælgerhav, men bølgen vil hen over årene vokse sig større og større. På et tidspunkt vil Socialdemokratiet og Venstre opfatte det som en tsunami, der vælter hen over dem,” siger Kasper Møller Hansen.

Konsekvenserne bliver omfattende. Først og fremmest kan det betyde, at Socialdemokratiet og Venstre begge må vinke farvel til deres nuværende position som henholdsvis rød og blå bloks naturlige statsministerparti.

Socialdemokratiet og Venstres svanesang

Få partier har som Socialdemokratiet og Venstre været egentlige folkepartier med en størrelse, der har givet (og fortsat giver) dem indflydelse på alle niveauer i det danske samfund.

Det er derfor bemærkelsesværdigt at se, hvordan opbakningen til magtpartierne svinder ind generation for generation. Jo yngre vælgerne er, des mindre opbakning er der til de to klassiske partier i dansk politik.

”Socialdemokratiet og Venstre har supergodt fat i 68’erne og i generationen lige efter, Babyboomerne, men så begynder det at se skidt ud for de to magtpartier. Det er ganske enkelt forkert, hvis man tror på, at de vælgere, der om 20 år bliver 65, vil stemme på samme måde som dagens 65-årige,” siger Kasper Møller Hansen.

”Der er en tendens til, at unge vælgere er lidt mere yderligtgående og stemmer på partier som Alternativet og Enhedslisten frem for Socialdemokratiet i den røde blok eller på Liberal Alliance frem for Venstre i den blå blok. Nogle af dem vil så flytte sig og stemme på Socialdemokratiet og Venstre, men det vil ikke ændre på billedet af den kolossale udfordring, Socialdemokratiet og Venstre står overfor.”

De unges stemmeadfærd kan altså opfattes som et forvarsel til ændringer, der år for år vil ændre Danmarks politiske landskab. Det vil selvfølgelig tage tid. Kasper Møller Hansen forventer, at der kan gå op mod 30 år, før vi ser de fulde konsekvenser af de yngste vælgeres foretrukne partivalg.

Men retningen er sikker, mener han. Sådan som det ser ud nu, vil Socialdemokratiet og Venstre blive reduceret til to blandt flere halvstore partier i dansk politik.

De nye statsministerpartier

Bedst fat i de unge har Liberal Alliance med en opbakning fra hver fjerde unge vælger. Men det er værd at bemærke, at der ikke er andre store partier blandt de unges favoritter. I stedet henter fem andre partier – SF, Socialdemokratiet, Enhedslisten, Venstre og Moderaterne – hver omkring 8-12 procent af de yngste vælgeres stemmer.

Det kan ovenikøbet være, at den stærke opbakning til Liberal Alliance er flygtig.

”Alex Vanopslagh er dygtig til at kommunikere. Hans retoriske evner er jo næsten uden lige. Han er stærk på de sociale medier. Han har en selvironi, en humor, som er med til at give ham et andet brand end de andre politikere. Men jeg tror ikke, der er noget specielt politisk indholdsmæssigt, der gør, at han fanger de unge,” siger Kasper Møller Hansen og fortsætter:

”Vi ved, at der er modefænomener i politik. Det har vi før set med Venstres Anders Fogh Rasmussen, SF’s Villy Søvndal og jo også Liberal Alliancens tidligere formand, Anders Samuelsen. Det kan også være tilfældet med Vanopslagh.”

Man kan jo forestille sig både Liberal Alliance som statsministerparti og SF som statsministerparti. Det er jo det billede, vi ser konturerne af i dag

Kasper Møller Hansen
Valgforsker, professor i statskundskab ved Københavns Universitet.

Taber Liberal Alliance bare lidt i kampen om de yngste vælgeres gunst, kan partiet ende med at være et af fem-seks halvstore partier.

Ender et folketingsvalg uden et eller to dominerende partier, så bliver det et meget åbent spørgsmål, hvem der skal danne regering. Hvor det i dag er et enten-eller, altså et valg mellem en socialdemokratisk kandidat og en borgerlig kandidat, kan det fremover blive langt mere broget.

”Vi får nogle flertalskombinationer i Folketinget, som vi ikke kan forudsige. Helt ligesom vi ikke forudså dannelsen af SVM-regeringen,” siger Kasper Møller Hansen. 

”Man kan jo forestille sig både Liberal Alliance som statsministerparti og SF som statsministerparti. Det er jo det billede, vi ser konturerne af i dag.”

Billedet af de unge vælgeres præferencer viser med al tydelighed Socialdemokratiets og Venstres udfordringer. Alligevel har Kasper Møller Hansen svært ved at få øje på, hvad de to partier gør for at kapre de yngste vælgere.

”Om 30 år har vi en markant anderledes politisk virkelighed. Alligevel nurser de to partier i meget høj grad de ældre vælgergrupper. Men de behøver i virkeligheden ikke bruge så meget energi på de ældre, for de skal nok stemme, som de plejer. Til gengæld skal de unge nurses på alle leder og kanter,” siger han.

Det lyder mere som en sikker vej væk fra fremtidig magt og indflydelse for både Socialdemokratiet og Venstre end et forsøg på at markere sig på de emner, som de yngste vælgere går op i.

Unge og ældre vil noget forskelligt

Den årligt tilbagevendende demokratianalyse fra Danmarks Ungdoms Fællesråd viser ret store forskelle mellem de emner, de yngste vælgergrupper prioriterer, i forhold til alle andre vælgere. De yngste prioriterer klima og mistrivsel blandt unge, de ældre over 26 år prioriterer primært sundhed og velfærd.

”Hvis Socialdemokratiet og Venstre vil bevare den styrke, de har i dag, så er det nu, der skal reageres. Der skal reageres i forhold til klimaet og på uddannelsesreformen på en måde, som sikrer, at de unge ikke føler sig kørt af sporet,” siger Kasper Møller Hansen.

Læg dertil den faktor, at for de yngste vælgere betyder deres køn markant mere for, hvor de vil sætte deres kryds, end for de ældre vælgere.

”Flertallet af de unge mænd stemmer på et blåt parti, og flertallet af de unge kvinder stemmer på et rødt parti. Det gælder i særlig grad for Liberal Alliance, som er favoritten blandt de unge blå mænd og for SF, der er favoritten for de unge kvinder. Vi ved, at mænd og kvinder stemmer forskelligt, men tendensen bliver hele tiden stærkere og stærkere,” siger Kasper Møller Hansen.

VIVE gennemfører hvert fjerde år en såkaldt indikatorundersøgelse af børn og unges velfærd og trivsel. I den seneste undersøgelse, der udkom i 2022, spørger VIVE for første gang unge 15-19-årige om, i hvor høj grad ‘klima eller miljø’ og ‘køn eller seksualitet’ interesserer dem.

Det er nok ikke så overraskende, at mere end 60 procent af både drenge og piger interesserer sig for klima og miljø. Det er altså et emne, der samler de to køn.

Sådan er det ikke med køn eller seksualitet. Det er et emne, der splitter. Det interesserer hele 72 procent af pigerne og de unge kvinder sig for, mens det kun er 31 procent af drengene og de unge mænd.

Der er altså både store forskelle mellem de yngste vælgere og alle andre vælgergrupper samt store forskelle mellem de yngste vælgeres interesser.

Magtpartiernes selvfedme

Når de unge vælgere er særligt hårde ved Socialdemokratiet og Venstre og i praksis piller de to magtpartier ned, skyldes det måske netop Socialdemokratiets og Venstres position som ja, magtpartier.

Sådan lyder det fra forskningschef Marianne Levinsen fra Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. Hun har i en årrække fulgt, interviewet og skrevet om de unge generationer.

”De magtbærende partier har ikke fået fat i de unge, fordi de fremstår som nogle gamle fossiler, der overlever – no matter what. Uanset om der er medlemmer eller ej, så får partierne penge af samfundet. Jeg tror, vi ser et opgør med den der selvfedme, hvor magtpartierne kører uanset hvad løsrevet fra samfundet,” siger hun.

Marianne Levinsen peger på to af SVM-regeringens store tiltag: Afskaffelsen af Store Bededag og forslaget til en universitetsreform, der forkorter omkring halvdelen af kandidatuddannelserne.

”Vi har jo haft hele sagen om Store Bededag, der viste, at Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne var fastlåst på forhånd. De har magten og gennemfører høringer, fordi det står i reglerne. Men de gider sådan set ikke at ændre mening. Når de ikke viser, at de faktisk er åbne over for at kunne blive klogere og vil indgå i dialoger og lytte til de unges argumenter og justere efter det, jamen, så respekterer de dem jo ikke. De gør bare, hvad der passer dem. Fordi de har magten,” siger hun. 

Hvor mange unge har regeringen snakket med om den forestående uddannelsesreform? De har hentet inspiration fra Nina Smith og hendes Reformkommission, og så kører den store samfundsmaskine. Som ung føler man ikke, at man kan påvirke det

Marianne Levinsen
Forskningschef, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning.

Helt det samme mønster som fra afskaffelsen af Store Bededag kan gentage sig med regeringens førnævnte forslag til en universitetsreform, der udover at forkorte kandidatuddannelser på det humanistiske og samfundsvidenskabelige område også skal forøge arbejdsudbuddet med op mod 6.000 personer.

Der er altså tale om endnu et eksempel på de reformer af arbejdsudbuddet, der gennem snart 20 år har betydet, at unge kommer tidligere ud på arbejdsmarkedet eller får dem og alle andre borgere til at blive på arbejdsmarkedet i flere år. For mange af de unge i Generation Z, der er født i perioden 1990-2001, vil pensionsalderen, som det ser ud nu, blive på 74 år.

Det reformspor kører nærmest af sig selv, endda på en måde, så en tidligere socialdemokratisk finansminister, Bjarne Corydon, talte om nødvendighedens politik.

”Hvor mange unge har regeringen snakket med om den forestående uddannelsesreform? De har hentet inspiration fra Nina Smith og hendes Reformkommission, og så kører den store samfundsmaskine. Som ung føler man ikke, at man kan påvirke det,” siger Marianne Levinsen.

Unge engagerer sig, men ikke i partierne

Folketingsvalget i 2019 bliver ofte betegnet som et klimavalg. Det lykkedes for den unge svenske aktivist Greta Thunberg at sætte klimaet på den politiske dagsorden i hele verden som aldrig før. Også i Danmark skubbede unge i titusindvis hårdt på for at flytte klimaet helt op i toppen af den politiske dagsorden.

Med et bredt flertal i ryggen vedtog S-regeringen tilbage i 2020 den første klimalov, der forpligter Danmark til, at udledningen af CO2 i 2030 skal være reduceret med 70 procent i forhold til 1990.

Ser man alene på ambitionen, ligger Danmark i den globale superliga. Men spørger man en organisation som Den Grønne Ungdomsbevægelse, er der langt fra sket nok. Den Grønne Ungdomsbevægelse kan henvise til Klimarådet, som kritiserer både den tidligere S-regering og den nuværende SVM-regering for at være bedre til at opstille ambitiøse mål end til at levere på den svære implementering.

Klimaet står højt på mange unges dagsorden, og det er bestemt ikke ‘fixet’ med klimavalget. Men ved siden af klimasagen kaster de unge sig også ind i en lang række andre emner, der ikke på samme måde samler alle unge.

Lektor ved Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet Maria Bruselius-Jensen siger, at man kan forstå politisk deltagelse på to måder. Den ene er Politik med stort P, den anden er politik med et lille p.

”Klimaet er et af de politiske emner, hvor Politik bliver skrevet med et stort P. Her deltager unge med traditionel aktivisme, med politisk arbejde i foreninger og i forbindelse med valg,” siger hun.

”I mange andre politiske sager, der også optager unge, deltager de primært gennem hverdagslige handlinger og dialoger med de nærmeste. Det handler for eksempel om køn og ligestilling, som for mange fylder mere i de hverdagslige politiske handlinger end i valghandlinger og anden formel politik. Det er politik med et lille p,” siger Bruselius-Jensen.

VIVE-undersøgelsen fra 2022 viser, at næsten hver femte 15-19-årig laver politisk arbejde. Det er en markant stigning i forhold til tidligere undersøgelser. I 2017 var det kun hver tiende.

”Jeg spærrede virkelig øjnene op, da jeg så udviklingen. Der er så stor forskel mellem niveauet i målingen fra 2017 og målingen i 2021, at jeg dobbelttjekkede alle tal. Og jo, tallene holder: De unge er blevet markant mere politisk aktive,” siger seniorforsker Mai Heide Ottesen fra VIVE.

En forklaring kan være det omfattende engagement i klimaet, som netop fik ekstra kraft i perioden mellem 2017 og 2019. En anden kan være, at unge opfatter politisk arbejde på en lidt anden måde end de lidt ældre danskere.

”Unge er interesserede i politik. De læser nyheder, og de deltager i debatter om politiske emner i deres hverdagsliv. De er konstant i dialog med hinanden, med deres forældre, på uddannelsesinstitutionerne, alle mulige steder. De er også aktive – det er bare ikke altid, det sker i en formel politisk sammenhæng,” siger Maria Bruselius-Jensen.

De unges fokus på det mere hverdagsagtige kan også handle om den type af problemer, de unge reagerer på. Her adskiller de danske unge sig fra jævnaldrende i flere sydeuropæiske lande.

I Frankrig og Italien går de unge på gaden i kampen mod en tårnhøj ungdomsarbejdsløshed. I Frankrig er hver sjette ung arbejdsløs, i Italien er det mere end hver femte. På trods af de stigende priser og mangel på boliger til unge også i Danmark ser problemerne altså anderledes ud for de danske unge.

”I lande som Frankrig og Italien reagerer de unge med traditionel aktivisme, men det er også rettet mod mere traditionelle politiske emner som arbejdsløshed og ulighed. Det ser vi ikke rigtigt herhjemme, endnu i hvert fald,” siger Maria Bruselius-Jensen.