Kampen mod Kina gør lavtuddannede danskere fattigere. Globaliseringens bagside har længe været frygtet, men nu sætter forskerne for første gang tal på den: Når vi køber kinesiske varer i stedet for danske, koster det ikke kun arbejdspladser herhjemme. Det går også ud over de danske lønninger. Det dokumenterer et nyt forskningsprojekt fra Københavns Universitet, som bliver præsenteret i dag.

”Folk, der arbejder med kritisk tænkning, sprog, kreativitet og udvikling, bliver ikke ramt lige så hårdt af at få kinesisk konkurrence, fordi de ikke er så lette at erstatte som folk, der arbejder i produktionen,” siger Jakob Roland Munch.

Men det er ikke hele forklaringen. For selv om ansatte med videregående uddannelse ikke er i direkte konkurrence med billige kinesiske medarbejdere, mærker de alligevel den stigende konkurrence. Når omsætningen i en virksomhed falder, er de højtuddannedes job også i fare.

Mobilitet er nøglen, viser undersøgelsen. Ansatte med en videregående uddannelse skifter job og sågar branche, hvis deres stilling bliver truet i en virksomhed, der er under kinesisk pres. På den måde opretholder de deres indkomstniveau på sigt. Det har medarbejdere uden en videregående uddannelse i samme virksomheder langt dårligere muligheder for. Og det har konsekvenser: Enten mister de deres arbejde, eller også sidder de fast i den samme stilling til en lavere løn. 

Og da mobiliteten hænger sammen med uddannelsesniveauet, er vejen ud af den dalende lønudvikling at kravle op ad uddannelsesstigen, forklarer Jakob Roland Munch. Virksomhederne er i gang med en omstilling, hvor de får brug for folk med videregående uddannelser:

”Undersøgelsen bekræfter det efterhånden velkendte billede, at virksomhederne efterspørger folk med videregående uddannelser, der kan arbejde selvstændigt og kreativt. Hvis vi skal være mere konkurrencedygtige, må vi derfor løfte uddannelsesniveauet herhjemme og give arbejdsstyrken de kompetencer, virksomhederne har brug for. Det gælder både vores unge mennesker og de folk, der er på arbejdsmarkedet i dag,” siger han.

Nye produkter skal slå Shanghai

Det synspunkt hilser de velkomment i fagforbundet 3F, der organiserer omkring 350.000 primært ufaglærte danskere. Forbundssekretær Søren Heisel mener, at netop efteruddannelse er vejen til at slå kineserne:

[graph title="Virksomheder kan ikke finde vej ud af Kina-krisen" caption="Figur 3  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/a6c53-va_fig03_virksomheder-kan-ikke-finde-vej-ud-af-kina-krise.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/a5eaf-va_fig03_virksomheder-kan-ikke-finde-vej-ud-af-kina-krise.png" text="De danske virksomheder, der oplever størst kinesisk konkurrence, kan ikke finde ud af at slå tilbage. De fjerner varer fra hylderne, og de varer, der er tilbage, taber markedsandele, mens produktudviklingen samtidig går i stå. Alt sammen med faldende omsætning til følge."]Kilde: Kraks Fond Byforskning: Øget konkurrence fra lavtlønslande, 2014. [/graph]

”Konkurrencen er hård, også fra Kina. Derfor må de danske virksomheder hele tiden være på tæerne og forbedre kvaliteten og effektiviteten. Hvis det skal ske, kræver det naturligvis også dygtige medarbejdere, så løbende efteruddannelse er klart en forudsætning for, at vi kan klare os i konkurrencen,” siger han.

Mere effektive virksomheder kan dog ikke gøre det alene, mener professor i økonomi på CBS Niels Westergård-Nielsen, som Mandag Morgen har forelagt resultaterne i den nye undersøgelse. Han peger på, at undersøgelsen netop viser, at de danske virksomheder ikke kan konkurrere med kineserne i de brancher, hvor de i dag taber job, og hvor medarbejderne oplever reallønsnedgang.

”Undersøgelsen bygger på tal fra 2001 til 2008. Så før finanskrisen vækkede os, sivede jobbene altså også ud af landet. Den viser skyggesiden af forbrugsfesten. Den øgede konkurrence var god for danskerne, der fik billigere varer, men dårlig for virksomheder, der blev ved med at lave de samme varer, som de hele tiden havde gjort. Så svaret er ikke billigere produktion af de produkter, som kineserne i forvejen kan producere meget billigere, men at lave helt nye produkter,” siger han.

Og her står det skidt til i de virksomheder, der bliver hårdest ramt af kinesisk konkurrence, viser undersøgelsen. Virksomheder taber ikke kun markedsandele på de produkter, de allerede har på hylderne, men introducerer også færre nye varer, når de bliver presset af kineserne. Se figur 3. Det har store konsekvenser for virksomhedernes økonomi. For uden de nye varer går de glip af endnu flere penge, end de gør i forvejen. Hver gang en kinesisk virksomhed kaprer blot en hundrededel af et givent marked, går de danske konkurrenter i snit glip af 2,3 pct. af omsætningen, som nye produkter kunne have sikret.

Niels Westergård-Nielsens konklusion er klar:
”Vi kan ikke dæmme op for kinesiske varer, og vi kan ikke konkurrere på prisen, så vi bliver nødt til at gøre noget helt andet. Vi bliver nødt til at tænke nyt. Måske i form af helt nye virksomheder og brancher.”