Magtanalyse: Erhvervslivet er i fuld gang med at forme fremtidens klimapolitik

Med klimapartnerskaberne har regeringen skabt en ny magtstruktur, der vil få stor betydning for, hvilke veje vi vælger i bestræbelserne på et fossiltfrit samfund. Jo tættere ved magtens centrum, desto bedre muligheder for at påvirke rammerne og løsningerne i de kommende klimahandlingsplaner.

MM Special: Klimapartnerskaber

I november kunne statsminister Mette Frederiksen på Marienborg løfte sløret for 13 klimapartnerskaber, der med landets vigtigste erhvervsfolk i spidsen erklærede sig villige til at lede en grøn generalmobilisering af erhvervslivet uden sidestykke i verden.

De tunge CO2-udledere Danish Crown, Aalborg Portland og Maersk meldte sig nu klar til at sætte turbo på reduktionen af deres egne udledninger og på udviklingen af nye klimavenlige produkter og services.

Men hvordan gik det til, at Danmark pludselig fik skabt denne brede koalition bag de grønne ambitioner? Var det alene regeringens fortjeneste? Hvis ikke, hvem var så de nøglepersoner uden for Christiansborg, som gjorde det muligt pludselig at få alle centrale spillere til at trække i samme retning?

Mandag Morgen har taget den mangestrengede konstruktion i grundigt øjesyn på baggrund af omfattende aktindsigter fra flere ministerier og samtaler med flere centrale aktører.

Undersøgelsen viser, at fire nøglepersoner har spillet en afgørende rolle i opbygningen af de 13 klimapartnerskaber.

De fire personer er tidligere minister og EU-kommissær Connie Hedegaard, administrerende direktør i Dansk Energi Lars Aagaard, administrerende direktør i PensionDanmark Torben Möger Pedersen og tidligere Dong-direktør og departementschef i Finansministeriet Anders Eldrup.

I år og i de kommende år vil denne kvartet skiftevis optræde som kritikere og defensorer for regeringen, når der skal træffes beslutninger af afgørende klimapolitisk betydning.

De fire magtfulde skikkelser har både af egen drift og på opfordring fra regeringens top bidraget afgørende til både proces og detaljer i forbindelse med udviklingen af klimaloven, der blev vedtaget før jul, og de 13 klimapartnerskaber, som skal levere de konkrete reduktioner i udledning af drivhusgasser i Danmark.

De har alle været dybt engageret i dansk klima- og energipolitik i mere end 15 år, og de står i dag hver for sig centralt i den erhvervsorienterede del af den danske klimadebat og fungerer derfor på hver sin måde som vigtige strategiske partnere for klima- og energiminister Dan Jørgensen og resten af regeringen.

Hver af de fire sidder i midten af vidtfavnende personlige netværk med tråde til de politiske partier, regeringen, statsadministrationen, de store virksomheder, finansverdenen og arbejdsmarkedets parter. De har tætte relationer til Dan Jørgensen, og de har alle, qua deres store netværk, mulighed for at påvirke centrale politiske og økonomiske beslutningstagere.

Connie Hedegaard

Hævede ambitioner

S-regeringen har ved flere lejligheder gjort konkret brug af Hedegaard, Möger, Aagaard og Eldrup, der alle brænder for idéen om, at Danmark kan opnå klare strategiske fordele ved at være en frontløber inden for den grønne omstilling.

Connie Hedegaard deltog for eksempel i forhandlinger efter folketingsvalget i juni 2019. Hun kan derfor tilskrives en ikke uvæsentlig del af æren for, at Socialdemokraterne endte med at nikke til idéen om en markant dansk CO2-reduktion. Idéen om 70 procents CO2-reduktion blev betragtet som radikal, da Alternativet og siden Enhedslisten bragte den på banen.

Hedegaard har også bidraget til, at klimaåret 2019 kulminerede med en massiv klimapolitisk konsensus i Folketinget og med en historisk opbakning til den grønne omstilling fra erhvervslivets store spillere.

Connie Hedegaard har ikke mindst haft en afgørende rolle, i kraft af at hun i 2015 og 2016 på vegne af den konservative regering i Norge udarbejdede en omfattende rapport om, hvordan olie- og gaslandet Norge kunne styrke sin grønne konkurrenceevne.

Hands-on-erfaringerne fra Norge har gjort Hedegaard til en vigtig sparringspartner for Dan Jørgensen, længe før han blev magtfuld klima- og energiminister i juni 2019.

Torben Möger Pedersen

Også Lars Aagaard og Torben Möger spiller vigtige roller i den opstilling, der hviler på de 13 klimapartnerskaber. Aagaard indtager ganske vist en mere beskeden position, end han er vant til, med Dansk Energis sekretariatslederpost i det store partnerskab for energi og forsyning. Dog er Lars Aagaard stadig dybt involveret i at få partnerskabet til at fungere som bindeled mellem alle sektorer i partnerskaberne. Det er netop en af energi- og forsyningspartnerskabets vigtigste fokuspunkter.

Torben Möger har en mere fremtrædende position som formand for klimapartnerskabet for finanssektoren. Samtidig har han haft formændene for de tolv øvrige partnerskaber til intensive ”skriftestolsseancer” om finansiering af grøn omstilling.

Kritisk kant

Men de fire uformelle rådgivere er langtfra kun rygklappere for regeringen og resten af det politiske liv på Christiansborg. De er samtidig krævende og kritiske aktører, der ikke går af vejen for at bruge deres netværk til at presse regeringen til at levere konkret på de høje klimapolitiske ambitioner.

”Der er ingen tvivl om, at regeringen står med en historisk mulighed lige nu. Den brede opbakning i Folketinget og i erhvervslivet er enorm. Men det betyder også, at der skal leveres. Regeringen og embedsmændene skal samle op på alle de idéer, der kommer. Der skal laves lovgivning og projekter. Der skal ske noget. Og det bliver ikke gratis,” siger en af de fire nøglepersoner.

Lars Aagaard

Connie Hedegaard har på sin side flere gange kritiseret både den konservative partileder, Søren Pape, og blå blok mere generelt for ikke at være tilstrækkeligt skarp i deres viden og for ikke at gribe den grønne omstilling som en central politisk dagsorden også for borgerlige partier.

Eksempelvis da Søren Pape tilbage i 2018 ytrede, at klimapolitikken ikke skulle være et stort konservativt slagnummer ved det kommende folketingsvalg.

”Hvis det ikke var et signal om, at man vil nedprioritere miljø og klima, må jeg bare sige, at det er jo nærmest ubegribeligt kluntet formuleret,” sagde Hedegaard dengang. 

Langt fra magtens centrum

De fire uformelle nøglepersoner i regeringens partnerskabsmodel er så tæt på de centrale ministre, at de har afgørende indflydelse på Danmarks klimakurs frem mod målet om 70 procents CO2-reduktion. Men uden om klimapolitikkens inderste magtcirkel cirkulerer et væld af aktører, som nok får mulighed for at ytre sig, men som er langt fra de endelige beslutninger. Det skaber uvægerligt grobund for frustration hos dem, der er placeret i periferien af magthierarkiet.

Det gælder blandt andet de små og mellemstore virksomheder, som er henvist til sekundære roller i klimapartnerskaberne. De store erhvervsorganisationer og de store virksomheder sidder på formandsposterne. Det kan nemt betyde, at de små virksomheders ønsker sorteres fra, lyder bekymringen fra blandt andre SMV Danmark, organisationen for de små og mellemstore virksomheder.

Anders Eldrup

Også lønmodtagerne, i form af fagbevægelsen, er relativt svagt repræsenteret i klimapartnerskaberne. Her ulmer en utilfredshed med, at den socialdemokratiske mindretalsregering har givet arbejdsgiversiden hovedrollen i virkeliggørelsen af den omfattende klimadagsorden.

”Når nu vi har magten, kunne man jo godt have givet klimapartnerskaberne et mere trepartsagtigt præg,” lyder det fra en anonym kilde.

I fagforeningen 3F er formand Per Christensen dog positivt stemt. 3F repræsenterer de ufaglærte og lavtlønnede lønmodtagere – en befolkningsgruppe, som efter De Gule Vestes oprør i Frankrig er blevet mange vesteuropæiske klimapolitikeres store bekymring.

”Jeg har absolut ikke noget problem med, at regeringen bruger kontakter i blå blok og i erhvervslivet til at sætte skub i den grønne omstilling. Hvis den giver job til vores medlemmer og i øvrigt er socialt retfærdig, så er det fint med mig,” sagde Per Christensen til Mandag Morgen i forbindelse med 3F’s konference for vækst og godt arbejde sidst i januar, hvor man fremlagde en større analyse om jobmuligheder i forbindelse med den grønne omstilling.

Tovtrækkeri om privilegier

De utilfredse røster fra dem, der er placeret langt fra magtens centrum, kan blive en udfordring for regeringen. Men der kommer også kritik fra andre kanter.

Blandt andet har Lars Rebien Sørensen, Novo Nordisk Fondens bestyrelsesformand, været ude med en skarp kritik rollefordelingen i klimakampen. Han mener, at toppen af dansk erhvervsliv og ikke mindst Dansk Industri har ladet sig spænde for regeringens vogn. De risikerer at stå med ansvaret for at nå en stor del af et nationalt klimamål uden at få skattelettelser og bedre adgang til arbejdskraft igen, lød kritikken i Berlingske i slutningen af januar.

Den kritik har regeringen naturligvis al mulig interesse i at lægge død. Og her kan de fire uformelle nøglepersoner spille en vigtig rolle, når de med al deres opsparede pondus argumenterer for, at klimaomstillingen kan gøre Danmark til en grøn vindernation.

Vejen til den danske klimastrategi

2014
Den første klimalov vedtages af Socialdemokratiet, SF, Radikale, Enhedslisten og Konservative. Samme partier indgår samtidig en aftale om en dansk reduktion på 40 procent i forhold til 1990.

2015-2016
Norges statsminister, Erna Solberg, udnævner Connie Hedegaard til formand for ekspertudvalget for ’grønn konkurransekraft’. I oktober 2016 lander en 90 sider lang rapport med anbefalinger.

2017
Alternativet vedtager klimamål om 70 procents CO2-reduktion i 2030 og vil fremrykke det langsigtede klimamål om klimaneutralitet fra 2050 til 2040.

5. september 2017
VLAK-regeringen dropper det grønne nationalregnskab. Connie Hedegaard kritiserer beslutningen.

13. februar 2019
Enhedslisten præsenterer et nyt klimaudspil med 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030.

26. februar 2019
VLAK-regeringen nedsætter kommissionen for grøn omstilling af personbiler, den såkaldte elbilskommission, med Anders Eldrup som kommissionsformand. Kommissionen skal fremlægge sine anbefalinger til en ny indretning af bilafgifterne inden udgangen af 2020.

28. februar 2019
Borgerforslag om klimalov nedstemt i Folketinget. Connie Hedegaard opfordrer til fortsat folkeligt klimapres.

30. maj 2019
Radikale, Enhedslisten, SF og Alternativet indgår klimapagt med krav til en kommende S-regering om en ny bindende klimalov med mål om 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030. Socialdemokraterne har i forvejen spillet ud med 60 procent.

Juni-juli 2019
Connie Hedegaard bistår som ekspert i klima og miljø i regeringsforhandlingerne efter folketingsvalget.

19. juni 2019
Socialdemokratiet tilslutter sig 70-procentsmålet med delaftale i forhandlingerne om forståelsespapiret, der skal danne grundlag for en ny S-regering.

29. august 2019
Regeringen opretter Udvalget for grøn omstilling med klimaminister Dan Jørgensen i spidsen.

15. september 2019
Dansk Industri fremlægger klimaplan. DI’s relativt nye adm. direktør, Lars Sandahl Sørensen, ”konstaterer med glæde”, at den nye regering har sat et ekstremt ambitiøst mål om reduktion af den danske CO2-udledning.

September-oktober 2019:
DI, Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre tilslutter sig målet om 70 procents CO2-reduktion.

22. september 2019
Statsminister Mette Frederiksen glæder sig ved FN’s generalforsamling i New York over, at danske pensionskasser er klar til at investere ”yderligere 350 milliarder kroner” i grøn omstilling.

13. november 2019
Regeringen præsenterer de 13 klimapartnerskabers formænd.

6. december
Alle Folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige og Liberal Alliance indgår aftale om en ny klimalov med målet om 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030.

9. marts 2020
Klimarådet præsenterer anbefalinger til grøn omstilling ud fra regeringens målsætning om 70 procents CO2-reduktion i 2030.

?. april 2020
Grønt Erhvervsforum præsenterer anbefalingerne til grønne initiativer. Præsentationen er blevet udskudt, da deadline for klimapartnerskabernes anbefalinger blev rykket fra februar til marts.



Claus Kragh@kraghclaus

Claus Kragh skriver om politik og grøn omstilling i Danmark, i Europa og på globalt plan. Europaredaktør på Mandag Morgen siden 2011. Lang fortid på Berlingske som klimaredaktør, nyhedsredaktør og korrespondent i Bruxelles og Paris.

LÆS MERE


Rebecca Holck Rosenberg

LÆS MERE

Forrige artikel Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien Næste artikel EU’s klimalov mangler juridiske tænder – løsningen kan være en klimapagt EU’s klimalov mangler juridiske tænder – løsningen kan være en klimapagt
Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.