Magtanalyse: Erhvervslivet er i fuld gang med at forme fremtidens klimapolitik

Med klimapartnerskaberne har regeringen skabt en ny magtstruktur, der vil få stor betydning for, hvilke veje vi vælger i bestræbelserne på et fossiltfrit samfund. Jo tættere ved magtens centrum, desto bedre muligheder for at påvirke rammerne og løsningerne i de kommende klimahandlingsplaner.

MM Special: Klimapartnerskaber

I november kunne statsminister Mette Frederiksen på Marienborg løfte sløret for 13 klimapartnerskaber, der med landets vigtigste erhvervsfolk i spidsen erklærede sig villige til at lede en grøn generalmobilisering af erhvervslivet uden sidestykke i verden.

De tunge CO2-udledere Danish Crown, Aalborg Portland og Maersk meldte sig nu klar til at sætte turbo på reduktionen af deres egne udledninger og på udviklingen af nye klimavenlige produkter og services.

Men hvordan gik det til, at Danmark pludselig fik skabt denne brede koalition bag de grønne ambitioner? Var det alene regeringens fortjeneste? Hvis ikke, hvem var så de nøglepersoner uden for Christiansborg, som gjorde det muligt pludselig at få alle centrale spillere til at trække i samme retning?

Mandag Morgen har taget den mangestrengede konstruktion i grundigt øjesyn på baggrund af omfattende aktindsigter fra flere ministerier og samtaler med flere centrale aktører.

Undersøgelsen viser, at fire nøglepersoner har spillet en afgørende rolle i opbygningen af de 13 klimapartnerskaber.

De fire personer er tidligere minister og EU-kommissær Connie Hedegaard, administrerende direktør i Dansk Energi Lars Aagaard, administrerende direktør i PensionDanmark Torben Möger Pedersen og tidligere Dong-direktør og departementschef i Finansministeriet Anders Eldrup.

I år og i de kommende år vil denne kvartet skiftevis optræde som kritikere og defensorer for regeringen, når der skal træffes beslutninger af afgørende klimapolitisk betydning.

De fire magtfulde skikkelser har både af egen drift og på opfordring fra regeringens top bidraget afgørende til både proces og detaljer i forbindelse med udviklingen af klimaloven, der blev vedtaget før jul, og de 13 klimapartnerskaber, som skal levere de konkrete reduktioner i udledning af drivhusgasser i Danmark.

De har alle været dybt engageret i dansk klima- og energipolitik i mere end 15 år, og de står i dag hver for sig centralt i den erhvervsorienterede del af den danske klimadebat og fungerer derfor på hver sin måde som vigtige strategiske partnere for klima- og energiminister Dan Jørgensen og resten af regeringen.

Hver af de fire sidder i midten af vidtfavnende personlige netværk med tråde til de politiske partier, regeringen, statsadministrationen, de store virksomheder, finansverdenen og arbejdsmarkedets parter. De har tætte relationer til Dan Jørgensen, og de har alle, qua deres store netværk, mulighed for at påvirke centrale politiske og økonomiske beslutningstagere.

Connie Hedegaard

Hævede ambitioner

S-regeringen har ved flere lejligheder gjort konkret brug af Hedegaard, Möger, Aagaard og Eldrup, der alle brænder for idéen om, at Danmark kan opnå klare strategiske fordele ved at være en frontløber inden for den grønne omstilling.

Connie Hedegaard deltog for eksempel i forhandlinger efter folketingsvalget i juni 2019. Hun kan derfor tilskrives en ikke uvæsentlig del af æren for, at Socialdemokraterne endte med at nikke til idéen om en markant dansk CO2-reduktion. Idéen om 70 procents CO2-reduktion blev betragtet som radikal, da Alternativet og siden Enhedslisten bragte den på banen.

Hedegaard har også bidraget til, at klimaåret 2019 kulminerede med en massiv klimapolitisk konsensus i Folketinget og med en historisk opbakning til den grønne omstilling fra erhvervslivets store spillere.

Connie Hedegaard har ikke mindst haft en afgørende rolle, i kraft af at hun i 2015 og 2016 på vegne af den konservative regering i Norge udarbejdede en omfattende rapport om, hvordan olie- og gaslandet Norge kunne styrke sin grønne konkurrenceevne.

Hands-on-erfaringerne fra Norge har gjort Hedegaard til en vigtig sparringspartner for Dan Jørgensen, længe før han blev magtfuld klima- og energiminister i juni 2019.

Torben Möger Pedersen

Også Lars Aagaard og Torben Möger spiller vigtige roller i den opstilling, der hviler på de 13 klimapartnerskaber. Aagaard indtager ganske vist en mere beskeden position, end han er vant til, med Dansk Energis sekretariatslederpost i det store partnerskab for energi og forsyning. Dog er Lars Aagaard stadig dybt involveret i at få partnerskabet til at fungere som bindeled mellem alle sektorer i partnerskaberne. Det er netop en af energi- og forsyningspartnerskabets vigtigste fokuspunkter.

Torben Möger har en mere fremtrædende position som formand for klimapartnerskabet for finanssektoren. Samtidig har han haft formændene for de tolv øvrige partnerskaber til intensive ”skriftestolsseancer” om finansiering af grøn omstilling.

Kritisk kant

Men de fire uformelle rådgivere er langtfra kun rygklappere for regeringen og resten af det politiske liv på Christiansborg. De er samtidig krævende og kritiske aktører, der ikke går af vejen for at bruge deres netværk til at presse regeringen til at levere konkret på de høje klimapolitiske ambitioner.

”Der er ingen tvivl om, at regeringen står med en historisk mulighed lige nu. Den brede opbakning i Folketinget og i erhvervslivet er enorm. Men det betyder også, at der skal leveres. Regeringen og embedsmændene skal samle op på alle de idéer, der kommer. Der skal laves lovgivning og projekter. Der skal ske noget. Og det bliver ikke gratis,” siger en af de fire nøglepersoner.

Lars Aagaard

Connie Hedegaard har på sin side flere gange kritiseret både den konservative partileder, Søren Pape, og blå blok mere generelt for ikke at være tilstrækkeligt skarp i deres viden og for ikke at gribe den grønne omstilling som en central politisk dagsorden også for borgerlige partier.

Eksempelvis da Søren Pape tilbage i 2018 ytrede, at klimapolitikken ikke skulle være et stort konservativt slagnummer ved det kommende folketingsvalg.

”Hvis det ikke var et signal om, at man vil nedprioritere miljø og klima, må jeg bare sige, at det er jo nærmest ubegribeligt kluntet formuleret,” sagde Hedegaard dengang. 

Langt fra magtens centrum

De fire uformelle nøglepersoner i regeringens partnerskabsmodel er så tæt på de centrale ministre, at de har afgørende indflydelse på Danmarks klimakurs frem mod målet om 70 procents CO2-reduktion. Men uden om klimapolitikkens inderste magtcirkel cirkulerer et væld af aktører, som nok får mulighed for at ytre sig, men som er langt fra de endelige beslutninger. Det skaber uvægerligt grobund for frustration hos dem, der er placeret i periferien af magthierarkiet.

Det gælder blandt andet de små og mellemstore virksomheder, som er henvist til sekundære roller i klimapartnerskaberne. De store erhvervsorganisationer og de store virksomheder sidder på formandsposterne. Det kan nemt betyde, at de små virksomheders ønsker sorteres fra, lyder bekymringen fra blandt andre SMV Danmark, organisationen for de små og mellemstore virksomheder.

Anders Eldrup

Også lønmodtagerne, i form af fagbevægelsen, er relativt svagt repræsenteret i klimapartnerskaberne. Her ulmer en utilfredshed med, at den socialdemokratiske mindretalsregering har givet arbejdsgiversiden hovedrollen i virkeliggørelsen af den omfattende klimadagsorden.

”Når nu vi har magten, kunne man jo godt have givet klimapartnerskaberne et mere trepartsagtigt præg,” lyder det fra en anonym kilde.

I fagforeningen 3F er formand Per Christensen dog positivt stemt. 3F repræsenterer de ufaglærte og lavtlønnede lønmodtagere – en befolkningsgruppe, som efter De Gule Vestes oprør i Frankrig er blevet mange vesteuropæiske klimapolitikeres store bekymring.

”Jeg har absolut ikke noget problem med, at regeringen bruger kontakter i blå blok og i erhvervslivet til at sætte skub i den grønne omstilling. Hvis den giver job til vores medlemmer og i øvrigt er socialt retfærdig, så er det fint med mig,” sagde Per Christensen til Mandag Morgen i forbindelse med 3F’s konference for vækst og godt arbejde sidst i januar, hvor man fremlagde en større analyse om jobmuligheder i forbindelse med den grønne omstilling.

Tovtrækkeri om privilegier

De utilfredse røster fra dem, der er placeret langt fra magtens centrum, kan blive en udfordring for regeringen. Men der kommer også kritik fra andre kanter.

Blandt andet har Lars Rebien Sørensen, Novo Nordisk Fondens bestyrelsesformand, været ude med en skarp kritik rollefordelingen i klimakampen. Han mener, at toppen af dansk erhvervsliv og ikke mindst Dansk Industri har ladet sig spænde for regeringens vogn. De risikerer at stå med ansvaret for at nå en stor del af et nationalt klimamål uden at få skattelettelser og bedre adgang til arbejdskraft igen, lød kritikken i Berlingske i slutningen af januar.

Den kritik har regeringen naturligvis al mulig interesse i at lægge død. Og her kan de fire uformelle nøglepersoner spille en vigtig rolle, når de med al deres opsparede pondus argumenterer for, at klimaomstillingen kan gøre Danmark til en grøn vindernation.

Vejen til den danske klimastrategi

2014
Den første klimalov vedtages af Socialdemokratiet, SF, Radikale, Enhedslisten og Konservative. Samme partier indgår samtidig en aftale om en dansk reduktion på 40 procent i forhold til 1990.

2015-2016
Norges statsminister, Erna Solberg, udnævner Connie Hedegaard til formand for ekspertudvalget for ’grønn konkurransekraft’. I oktober 2016 lander en 90 sider lang rapport med anbefalinger.

2017
Alternativet vedtager klimamål om 70 procents CO2-reduktion i 2030 og vil fremrykke det langsigtede klimamål om klimaneutralitet fra 2050 til 2040.

5. september 2017
VLAK-regeringen dropper det grønne nationalregnskab. Connie Hedegaard kritiserer beslutningen.

13. februar 2019
Enhedslisten præsenterer et nyt klimaudspil med 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030.

26. februar 2019
VLAK-regeringen nedsætter kommissionen for grøn omstilling af personbiler, den såkaldte elbilskommission, med Anders Eldrup som kommissionsformand. Kommissionen skal fremlægge sine anbefalinger til en ny indretning af bilafgifterne inden udgangen af 2020.

28. februar 2019
Borgerforslag om klimalov nedstemt i Folketinget. Connie Hedegaard opfordrer til fortsat folkeligt klimapres.

30. maj 2019
Radikale, Enhedslisten, SF og Alternativet indgår klimapagt med krav til en kommende S-regering om en ny bindende klimalov med mål om 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030. Socialdemokraterne har i forvejen spillet ud med 60 procent.

Juni-juli 2019
Connie Hedegaard bistår som ekspert i klima og miljø i regeringsforhandlingerne efter folketingsvalget.

19. juni 2019
Socialdemokratiet tilslutter sig 70-procentsmålet med delaftale i forhandlingerne om forståelsespapiret, der skal danne grundlag for en ny S-regering.

29. august 2019
Regeringen opretter Udvalget for grøn omstilling med klimaminister Dan Jørgensen i spidsen.

15. september 2019
Dansk Industri fremlægger klimaplan. DI’s relativt nye adm. direktør, Lars Sandahl Sørensen, ”konstaterer med glæde”, at den nye regering har sat et ekstremt ambitiøst mål om reduktion af den danske CO2-udledning.

September-oktober 2019:
DI, Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre tilslutter sig målet om 70 procents CO2-reduktion.

22. september 2019
Statsminister Mette Frederiksen glæder sig ved FN’s generalforsamling i New York over, at danske pensionskasser er klar til at investere ”yderligere 350 milliarder kroner” i grøn omstilling.

13. november 2019
Regeringen præsenterer de 13 klimapartnerskabers formænd.

6. december
Alle Folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige og Liberal Alliance indgår aftale om en ny klimalov med målet om 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030.

9. marts 2020
Klimarådet præsenterer anbefalinger til grøn omstilling ud fra regeringens målsætning om 70 procents CO2-reduktion i 2030.

?. april 2020
Grønt Erhvervsforum præsenterer anbefalingerne til grønne initiativer. Præsentationen er blevet udskudt, da deadline for klimapartnerskabernes anbefalinger blev rykket fra februar til marts.



Claus Kragh@kraghclaus

Europaredaktør på Mandag Morgen siden 2011. Taler fransk, engelsk, tysk, spansk og jysk. Modtog i 2012 Frankrigs nationale fortjenstorden, Ordre National du Mérite.

LÆS MERE


Rebecca Holck Rosenberg

LÆS MERE

Forrige artikel Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien Næste artikel EU’s klimalov mangler juridiske tænder – løsningen kan være en klimapagt EU’s klimalov mangler juridiske tænder – løsningen kan være en klimapagt
Når politik føles som noget opreklameret lort

Når politik føles som noget opreklameret lort

POLITIK OG VELFÆRD Danske politikere, medier og vælgere har et fælles ansvar for at lære af de øretæver, som coronakrisen og andre 2020-dramaer har givet vestlige demokratier. Alternativet er, at vi får vores egen Trump, skriver John Wagner.

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

DIGITAL OMSTILLING Teknologiens udvikling stiller os overfor den ene vanskelige etiske beslutning efter den anden. Alt for ofte klikker vi bare JA til betingelserne uden at overveje konsekvenserne. I en ny bog advarer en amerikansk professor i jura mod at overlade det til store selskaber og iværksættere at definere, hvad der er acceptable måder at bruge ny teknologi på.  

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

KOMMENTAR Acceleratorprogrammer har længe været den foretrukne model blandt tyske virksomheder, der vil samarbejde med startups for at udvikle nye teknologier. Men nu er det en ny model, som de store virksomheder foretrækker. Venture Client Units er brændstoffet i tysk innovation i øjeblikket, skriver ICDK i München.

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Omstillingen - et uddrag

Omstillingen - et uddrag

DIGITAL OMSTILLING The transformation – Omstillingen – er et scenarie i seks afsnit, der beskriver verdens udvikling fra 2020 til 2050. Scenariet er udformet som artikler, skrevet i år 2100 af den fiktive journalist Stuart Rand, der kigger tilbage på de tre årtiers radikale forandringer.  

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

KOMMENTAR I en nyhedsstrøm præget af corona og præsidentvalget i USA har få bemærket, at der sidste måned blev indgået verdens største frihandelsaftale, der omfatter størstedelen af Asien, Australien og New Zealand. Innovation Centre Denmark i Shanghai fortæller, hvordan aftalen også får betydning for danske virksomheder.

Når visioner er virkningsløse

Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

GRØN OMSTILLING Det nye år bliver et travlt klimaår for Danmark, EU og resten af verden. Milliarder af euro, dollar og yuan ligger klar til investeringer i rene teknologier fra krisepakker og stadigt mere klimabevidste private investorer. Analytikere taler om en decideret acceleration i den grønne omstilling, og i de mest optimistiske scenarier er Parismålet igen i sigte.

Michael Løve anbefaler

Michael Løve anbefaler

KULTURANBEFALING Nettos direktør, Michael Løve, har fundet podcasten, der sikrer, at hans døtre aldrig vil ryge. Og så anbefaler han det nyeste værk af lufthavnslitteraturens ukronede konge om det USA, han kender bedst.

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

ØKONOMI Uden nævneværdig dramatik er statsgælden kravlet mod nye højder under coronakrisen. Lave renter er den nye normal, og derfor er gæld næsten gratis. Et lille år efter det globale pandemichok melder spørgsmålet sig, om vi er forberedte på det, de færreste økonomer forventer. 

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

ØKONOMI Som udsteder af verdens mest anvendte valuta høster USA økonomiske fordele, andre lande kun kan drømme om. Den position er ikke akut truet, men vi er måske ved at se begyndelsen på enden, og det kan tvinge USA til at sætte tæring efter næring.

2021 – corona år to

2021 – corona år to

POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.

Følsom nytårshilsen

Følsom nytårshilsen

Tårer og topledelse var stadig en følsom affære i 2020.

På Mandag Morgen har vi i årets løb talt med tre topchefer, der alle på hver deres måde har været tvunget til at forholde sig til store følelser i deres lederskab. 

Mød den kontroversielle mediechef, den revolutionære revisor og politikeren, der blev kaldt ’isdronningen’. 

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Trods pandemi, klimakrise, økonomisk krise og politisk ustabilitet har 2020 også vist vejen til lysere tider. Vi har samlet nogle af de historier, der har givet os håb her på Mandag Morgens redaktion det seneste år.

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

POLITIK OG VELFÆRD Hvad er de gode – og hvad er de dårlige erfaringer fra coronakrisen? Fredericia Kommune er gået systematisk til værks for at finde svar – og har fået input fra over 5000 borgere, der er kogt ned til et idékatalog. Den fremgangsmåde kan være med til at ændre kommunen og organisationen, mener kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe.