Magtanalyse: Erhvervslivet er i fuld gang med at forme fremtidens klimapolitik

Med klimapartnerskaberne har regeringen skabt en ny magtstruktur, der vil få stor betydning for, hvilke veje vi vælger i bestræbelserne på et fossiltfrit samfund. Jo tættere ved magtens centrum, desto bedre muligheder for at påvirke rammerne og løsningerne i de kommende klimahandlingsplaner.

MM Special: Klimapartnerskaber

I november kunne statsminister Mette Frederiksen på Marienborg løfte sløret for 13 klimapartnerskaber, der med landets vigtigste erhvervsfolk i spidsen erklærede sig villige til at lede en grøn generalmobilisering af erhvervslivet uden sidestykke i verden.

De tunge CO2-udledere Danish Crown, Aalborg Portland og Maersk meldte sig nu klar til at sætte turbo på reduktionen af deres egne udledninger og på udviklingen af nye klimavenlige produkter og services.

Men hvordan gik det til, at Danmark pludselig fik skabt denne brede koalition bag de grønne ambitioner? Var det alene regeringens fortjeneste? Hvis ikke, hvem var så de nøglepersoner uden for Christiansborg, som gjorde det muligt pludselig at få alle centrale spillere til at trække i samme retning?

Mandag Morgen har taget den mangestrengede konstruktion i grundigt øjesyn på baggrund af omfattende aktindsigter fra flere ministerier og samtaler med flere centrale aktører.

Undersøgelsen viser, at fire nøglepersoner har spillet en afgørende rolle i opbygningen af de 13 klimapartnerskaber.

De fire personer er tidligere minister og EU-kommissær Connie Hedegaard, administrerende direktør i Dansk Energi Lars Aagaard, administrerende direktør i PensionDanmark Torben Möger Pedersen og tidligere Dong-direktør og departementschef i Finansministeriet Anders Eldrup.

I år og i de kommende år vil denne kvartet skiftevis optræde som kritikere og defensorer for regeringen, når der skal træffes beslutninger af afgørende klimapolitisk betydning.

De fire magtfulde skikkelser har både af egen drift og på opfordring fra regeringens top bidraget afgørende til både proces og detaljer i forbindelse med udviklingen af klimaloven, der blev vedtaget før jul, og de 13 klimapartnerskaber, som skal levere de konkrete reduktioner i udledning af drivhusgasser i Danmark.

De har alle været dybt engageret i dansk klima- og energipolitik i mere end 15 år, og de står i dag hver for sig centralt i den erhvervsorienterede del af den danske klimadebat og fungerer derfor på hver sin måde som vigtige strategiske partnere for klima- og energiminister Dan Jørgensen og resten af regeringen.

Hver af de fire sidder i midten af vidtfavnende personlige netværk med tråde til de politiske partier, regeringen, statsadministrationen, de store virksomheder, finansverdenen og arbejdsmarkedets parter. De har tætte relationer til Dan Jørgensen, og de har alle, qua deres store netværk, mulighed for at påvirke centrale politiske og økonomiske beslutningstagere.

Connie Hedegaard

Hævede ambitioner

S-regeringen har ved flere lejligheder gjort konkret brug af Hedegaard, Möger, Aagaard og Eldrup, der alle brænder for idéen om, at Danmark kan opnå klare strategiske fordele ved at være en frontløber inden for den grønne omstilling.

Connie Hedegaard deltog for eksempel i forhandlinger efter folketingsvalget i juni 2019. Hun kan derfor tilskrives en ikke uvæsentlig del af æren for, at Socialdemokraterne endte med at nikke til idéen om en markant dansk CO2-reduktion. Idéen om 70 procents CO2-reduktion blev betragtet som radikal, da Alternativet og siden Enhedslisten bragte den på banen.

Hedegaard har også bidraget til, at klimaåret 2019 kulminerede med en massiv klimapolitisk konsensus i Folketinget og med en historisk opbakning til den grønne omstilling fra erhvervslivets store spillere.

Connie Hedegaard har ikke mindst haft en afgørende rolle, i kraft af at hun i 2015 og 2016 på vegne af den konservative regering i Norge udarbejdede en omfattende rapport om, hvordan olie- og gaslandet Norge kunne styrke sin grønne konkurrenceevne.

Hands-on-erfaringerne fra Norge har gjort Hedegaard til en vigtig sparringspartner for Dan Jørgensen, længe før han blev magtfuld klima- og energiminister i juni 2019.

Torben Möger Pedersen

Også Lars Aagaard og Torben Möger spiller vigtige roller i den opstilling, der hviler på de 13 klimapartnerskaber. Aagaard indtager ganske vist en mere beskeden position, end han er vant til, med Dansk Energis sekretariatslederpost i det store partnerskab for energi og forsyning. Dog er Lars Aagaard stadig dybt involveret i at få partnerskabet til at fungere som bindeled mellem alle sektorer i partnerskaberne. Det er netop en af energi- og forsyningspartnerskabets vigtigste fokuspunkter.

Torben Möger har en mere fremtrædende position som formand for klimapartnerskabet for finanssektoren. Samtidig har han haft formændene for de tolv øvrige partnerskaber til intensive ”skriftestolsseancer” om finansiering af grøn omstilling.

Kritisk kant

Men de fire uformelle rådgivere er langtfra kun rygklappere for regeringen og resten af det politiske liv på Christiansborg. De er samtidig krævende og kritiske aktører, der ikke går af vejen for at bruge deres netværk til at presse regeringen til at levere konkret på de høje klimapolitiske ambitioner.

”Der er ingen tvivl om, at regeringen står med en historisk mulighed lige nu. Den brede opbakning i Folketinget og i erhvervslivet er enorm. Men det betyder også, at der skal leveres. Regeringen og embedsmændene skal samle op på alle de idéer, der kommer. Der skal laves lovgivning og projekter. Der skal ske noget. Og det bliver ikke gratis,” siger en af de fire nøglepersoner.

Lars Aagaard

Connie Hedegaard har på sin side flere gange kritiseret både den konservative partileder, Søren Pape, og blå blok mere generelt for ikke at være tilstrækkeligt skarp i deres viden og for ikke at gribe den grønne omstilling som en central politisk dagsorden også for borgerlige partier.

Eksempelvis da Søren Pape tilbage i 2018 ytrede, at klimapolitikken ikke skulle være et stort konservativt slagnummer ved det kommende folketingsvalg.

”Hvis det ikke var et signal om, at man vil nedprioritere miljø og klima, må jeg bare sige, at det er jo nærmest ubegribeligt kluntet formuleret,” sagde Hedegaard dengang. 

Langt fra magtens centrum

De fire uformelle nøglepersoner i regeringens partnerskabsmodel er så tæt på de centrale ministre, at de har afgørende indflydelse på Danmarks klimakurs frem mod målet om 70 procents CO2-reduktion. Men uden om klimapolitikkens inderste magtcirkel cirkulerer et væld af aktører, som nok får mulighed for at ytre sig, men som er langt fra de endelige beslutninger. Det skaber uvægerligt grobund for frustration hos dem, der er placeret i periferien af magthierarkiet.

Det gælder blandt andet de små og mellemstore virksomheder, som er henvist til sekundære roller i klimapartnerskaberne. De store erhvervsorganisationer og de store virksomheder sidder på formandsposterne. Det kan nemt betyde, at de små virksomheders ønsker sorteres fra, lyder bekymringen fra blandt andre SMV Danmark, organisationen for de små og mellemstore virksomheder.

Anders Eldrup

Også lønmodtagerne, i form af fagbevægelsen, er relativt svagt repræsenteret i klimapartnerskaberne. Her ulmer en utilfredshed med, at den socialdemokratiske mindretalsregering har givet arbejdsgiversiden hovedrollen i virkeliggørelsen af den omfattende klimadagsorden.

”Når nu vi har magten, kunne man jo godt have givet klimapartnerskaberne et mere trepartsagtigt præg,” lyder det fra en anonym kilde.

I fagforeningen 3F er formand Per Christensen dog positivt stemt. 3F repræsenterer de ufaglærte og lavtlønnede lønmodtagere – en befolkningsgruppe, som efter De Gule Vestes oprør i Frankrig er blevet mange vesteuropæiske klimapolitikeres store bekymring.

”Jeg har absolut ikke noget problem med, at regeringen bruger kontakter i blå blok og i erhvervslivet til at sætte skub i den grønne omstilling. Hvis den giver job til vores medlemmer og i øvrigt er socialt retfærdig, så er det fint med mig,” sagde Per Christensen til Mandag Morgen i forbindelse med 3F’s konference for vækst og godt arbejde sidst i januar, hvor man fremlagde en større analyse om jobmuligheder i forbindelse med den grønne omstilling.

Tovtrækkeri om privilegier

De utilfredse røster fra dem, der er placeret langt fra magtens centrum, kan blive en udfordring for regeringen. Men der kommer også kritik fra andre kanter.

Blandt andet har Lars Rebien Sørensen, Novo Nordisk Fondens bestyrelsesformand, været ude med en skarp kritik rollefordelingen i klimakampen. Han mener, at toppen af dansk erhvervsliv og ikke mindst Dansk Industri har ladet sig spænde for regeringens vogn. De risikerer at stå med ansvaret for at nå en stor del af et nationalt klimamål uden at få skattelettelser og bedre adgang til arbejdskraft igen, lød kritikken i Berlingske i slutningen af januar.

Den kritik har regeringen naturligvis al mulig interesse i at lægge død. Og her kan de fire uformelle nøglepersoner spille en vigtig rolle, når de med al deres opsparede pondus argumenterer for, at klimaomstillingen kan gøre Danmark til en grøn vindernation.

Vejen til den danske klimastrategi

2014
Den første klimalov vedtages af Socialdemokratiet, SF, Radikale, Enhedslisten og Konservative. Samme partier indgår samtidig en aftale om en dansk reduktion på 40 procent i forhold til 1990.

2015-2016
Norges statsminister, Erna Solberg, udnævner Connie Hedegaard til formand for ekspertudvalget for ’grønn konkurransekraft’. I oktober 2016 lander en 90 sider lang rapport med anbefalinger.

2017
Alternativet vedtager klimamål om 70 procents CO2-reduktion i 2030 og vil fremrykke det langsigtede klimamål om klimaneutralitet fra 2050 til 2040.

5. september 2017
VLAK-regeringen dropper det grønne nationalregnskab. Connie Hedegaard kritiserer beslutningen.

13. februar 2019
Enhedslisten præsenterer et nyt klimaudspil med 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030.

26. februar 2019
VLAK-regeringen nedsætter kommissionen for grøn omstilling af personbiler, den såkaldte elbilskommission, med Anders Eldrup som kommissionsformand. Kommissionen skal fremlægge sine anbefalinger til en ny indretning af bilafgifterne inden udgangen af 2020.

28. februar 2019
Borgerforslag om klimalov nedstemt i Folketinget. Connie Hedegaard opfordrer til fortsat folkeligt klimapres.

30. maj 2019
Radikale, Enhedslisten, SF og Alternativet indgår klimapagt med krav til en kommende S-regering om en ny bindende klimalov med mål om 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030. Socialdemokraterne har i forvejen spillet ud med 60 procent.

Juni-juli 2019
Connie Hedegaard bistår som ekspert i klima og miljø i regeringsforhandlingerne efter folketingsvalget.

19. juni 2019
Socialdemokratiet tilslutter sig 70-procentsmålet med delaftale i forhandlingerne om forståelsespapiret, der skal danne grundlag for en ny S-regering.

29. august 2019
Regeringen opretter Udvalget for grøn omstilling med klimaminister Dan Jørgensen i spidsen.

15. september 2019
Dansk Industri fremlægger klimaplan. DI’s relativt nye adm. direktør, Lars Sandahl Sørensen, ”konstaterer med glæde”, at den nye regering har sat et ekstremt ambitiøst mål om reduktion af den danske CO2-udledning.

September-oktober 2019:
DI, Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre tilslutter sig målet om 70 procents CO2-reduktion.

22. september 2019
Statsminister Mette Frederiksen glæder sig ved FN’s generalforsamling i New York over, at danske pensionskasser er klar til at investere ”yderligere 350 milliarder kroner” i grøn omstilling.

13. november 2019
Regeringen præsenterer de 13 klimapartnerskabers formænd.

6. december
Alle Folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige og Liberal Alliance indgår aftale om en ny klimalov med målet om 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030.

9. marts 2020
Klimarådet præsenterer anbefalinger til grøn omstilling ud fra regeringens målsætning om 70 procents CO2-reduktion i 2030.

?. april 2020
Grønt Erhvervsforum præsenterer anbefalingerne til grønne initiativer. Præsentationen er blevet udskudt, da deadline for klimapartnerskabernes anbefalinger blev rykket fra februar til marts.



Claus Kragh@kraghclaus

Europaredaktør på Mandag Morgen siden 2011. Tidligere nyhedsredaktør, udenrigskorrespondent og klimaredaktør på Berlingske. Har igennem 20 år beskæftiget sig indgående med Europas udvikling.

LÆS MERE


Rebecca Holck Rosenberg

LÆS MERE

Forrige artikel Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien Næste artikel EU’s klimalov mangler juridiske tænder – løsningen kan være en klimapagt EU’s klimalov mangler juridiske tænder – løsningen kan være en klimapagt

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

De er berygtet for at pleje interesser i fossile brændstoffer benhårdt i hele verden. Men nu satser Blackrock stort på grønne investeringer. Og eftersom det lige nu er EU, der sætter standarder for de grønne investeringer, er der skruet kraftigt op for lobbyindsatsen i Bruxelles. Senest lykkedes det Blackrock at vinde en kritisk opgave for Kommissionen, som har fået politikere og ngo’er op i det røde felt. De forsøger nu at vriste opgaven ud af kapitalkæmpens hænder.  

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

KOMMENTAR: Som samfund har vi en tendens til at ignorere ekstreme scenarier med lille sandsynlighed, men store konsekvenser. Coronapandemien er muligvis kun en forsmag på både naturlige og menneskeskabte biologiske farer, som vi kan møde i fremtiden. Der er akut behov for styrket globalt samarbejde på området, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

NY VIDEN: De seneste ti år er sundhedsudgifterne til aldersgruppen 65-90 år steget mere end for resten af befolkningen, viser en rapport fra VIVE. Faktisk er det de ældste borgere, der bruger stort set alle ekstra ressourcer, som i samme periode er tilført sundhedsvæsenet.

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Netflix-serien ’The Last Dance’ har givet Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, indsigt i kunsten at lede primadonnaer. Han har også genlæst Hanne Vibeke Holsts ’Som Pesten’ og lyttet til podcast om de hvide busser.

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

KOMMENTAR: Ingen vil sidde tilbage som den, der gjorde det dårligst i kampen mod corona. Men giver det mening at sætte alle ressourcer ind på at holde dødstallet helt i bund? Eller risikerer vi at overse enorme omkostninger både økonomisk og sundhedsmæssigt?

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

KOMMENTAR: Tiden kalder på visioner for en verden, som løser de problemer, der ligger i en kapitalistisk logik, som er gået for vidt. Vores kunst- og kulturinstitutioner spiller en vigtig rolle i denne radikale nytænkning af vores samfund, skriver Line Groes.

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Søren Toft lukker ned som selvstændig for i stedet at tiltræde en stilling ved Danmarks EU-ambassade i Bruxelles. Han skal gøre det sexet blandt unge akademikere at opsøge en karriere på europæisk niveau.

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet.