Magtanalyse: Erhvervslivet er i fuld gang med at forme fremtidens klimapolitik

Med klimapartnerskaberne har regeringen skabt en ny magtstruktur, der vil få stor betydning for, hvilke veje vi vælger i bestræbelserne på et fossiltfrit samfund. Jo tættere ved magtens centrum, desto bedre muligheder for at påvirke rammerne og løsningerne i de kommende klimahandlingsplaner.

MM Special: Klimapartnerskaber

I november kunne statsminister Mette Frederiksen på Marienborg løfte sløret for 13 klimapartnerskaber, der med landets vigtigste erhvervsfolk i spidsen erklærede sig villige til at lede en grøn generalmobilisering af erhvervslivet uden sidestykke i verden.

De tunge CO2-udledere Danish Crown, Aalborg Portland og Maersk meldte sig nu klar til at sætte turbo på reduktionen af deres egne udledninger og på udviklingen af nye klimavenlige produkter og services.

Men hvordan gik det til, at Danmark pludselig fik skabt denne brede koalition bag de grønne ambitioner? Var det alene regeringens fortjeneste? Hvis ikke, hvem var så de nøglepersoner uden for Christiansborg, som gjorde det muligt pludselig at få alle centrale spillere til at trække i samme retning?

Mandag Morgen har taget den mangestrengede konstruktion i grundigt øjesyn på baggrund af omfattende aktindsigter fra flere ministerier og samtaler med flere centrale aktører.

Undersøgelsen viser, at fire nøglepersoner har spillet en afgørende rolle i opbygningen af de 13 klimapartnerskaber.

De fire personer er tidligere minister og EU-kommissær Connie Hedegaard, administrerende direktør i Dansk Energi Lars Aagaard, administrerende direktør i PensionDanmark Torben Möger Pedersen og tidligere Dong-direktør og departementschef i Finansministeriet Anders Eldrup.

I år og i de kommende år vil denne kvartet skiftevis optræde som kritikere og defensorer for regeringen, når der skal træffes beslutninger af afgørende klimapolitisk betydning.

De fire magtfulde skikkelser har både af egen drift og på opfordring fra regeringens top bidraget afgørende til både proces og detaljer i forbindelse med udviklingen af klimaloven, der blev vedtaget før jul, og de 13 klimapartnerskaber, som skal levere de konkrete reduktioner i udledning af drivhusgasser i Danmark.

De har alle været dybt engageret i dansk klima- og energipolitik i mere end 15 år, og de står i dag hver for sig centralt i den erhvervsorienterede del af den danske klimadebat og fungerer derfor på hver sin måde som vigtige strategiske partnere for klima- og energiminister Dan Jørgensen og resten af regeringen.

Hver af de fire sidder i midten af vidtfavnende personlige netværk med tråde til de politiske partier, regeringen, statsadministrationen, de store virksomheder, finansverdenen og arbejdsmarkedets parter. De har tætte relationer til Dan Jørgensen, og de har alle, qua deres store netværk, mulighed for at påvirke centrale politiske og økonomiske beslutningstagere.

Connie Hedegaard

Hævede ambitioner

S-regeringen har ved flere lejligheder gjort konkret brug af Hedegaard, Möger, Aagaard og Eldrup, der alle brænder for idéen om, at Danmark kan opnå klare strategiske fordele ved at være en frontløber inden for den grønne omstilling.

Connie Hedegaard deltog for eksempel i forhandlinger efter folketingsvalget i juni 2019. Hun kan derfor tilskrives en ikke uvæsentlig del af æren for, at Socialdemokraterne endte med at nikke til idéen om en markant dansk CO2-reduktion. Idéen om 70 procents CO2-reduktion blev betragtet som radikal, da Alternativet og siden Enhedslisten bragte den på banen.

Hedegaard har også bidraget til, at klimaåret 2019 kulminerede med en massiv klimapolitisk konsensus i Folketinget og med en historisk opbakning til den grønne omstilling fra erhvervslivets store spillere.

Connie Hedegaard har ikke mindst haft en afgørende rolle, i kraft af at hun i 2015 og 2016 på vegne af den konservative regering i Norge udarbejdede en omfattende rapport om, hvordan olie- og gaslandet Norge kunne styrke sin grønne konkurrenceevne.

Hands-on-erfaringerne fra Norge har gjort Hedegaard til en vigtig sparringspartner for Dan Jørgensen, længe før han blev magtfuld klima- og energiminister i juni 2019.

Torben Möger Pedersen

Også Lars Aagaard og Torben Möger spiller vigtige roller i den opstilling, der hviler på de 13 klimapartnerskaber. Aagaard indtager ganske vist en mere beskeden position, end han er vant til, med Dansk Energis sekretariatslederpost i det store partnerskab for energi og forsyning. Dog er Lars Aagaard stadig dybt involveret i at få partnerskabet til at fungere som bindeled mellem alle sektorer i partnerskaberne. Det er netop en af energi- og forsyningspartnerskabets vigtigste fokuspunkter.

Torben Möger har en mere fremtrædende position som formand for klimapartnerskabet for finanssektoren. Samtidig har han haft formændene for de tolv øvrige partnerskaber til intensive ”skriftestolsseancer” om finansiering af grøn omstilling.

Kritisk kant

Men de fire uformelle rådgivere er langtfra kun rygklappere for regeringen og resten af det politiske liv på Christiansborg. De er samtidig krævende og kritiske aktører, der ikke går af vejen for at bruge deres netværk til at presse regeringen til at levere konkret på de høje klimapolitiske ambitioner.

”Der er ingen tvivl om, at regeringen står med en historisk mulighed lige nu. Den brede opbakning i Folketinget og i erhvervslivet er enorm. Men det betyder også, at der skal leveres. Regeringen og embedsmændene skal samle op på alle de idéer, der kommer. Der skal laves lovgivning og projekter. Der skal ske noget. Og det bliver ikke gratis,” siger en af de fire nøglepersoner.

Lars Aagaard

Connie Hedegaard har på sin side flere gange kritiseret både den konservative partileder, Søren Pape, og blå blok mere generelt for ikke at være tilstrækkeligt skarp i deres viden og for ikke at gribe den grønne omstilling som en central politisk dagsorden også for borgerlige partier.

Eksempelvis da Søren Pape tilbage i 2018 ytrede, at klimapolitikken ikke skulle være et stort konservativt slagnummer ved det kommende folketingsvalg.

”Hvis det ikke var et signal om, at man vil nedprioritere miljø og klima, må jeg bare sige, at det er jo nærmest ubegribeligt kluntet formuleret,” sagde Hedegaard dengang. 

Langt fra magtens centrum

De fire uformelle nøglepersoner i regeringens partnerskabsmodel er så tæt på de centrale ministre, at de har afgørende indflydelse på Danmarks klimakurs frem mod målet om 70 procents CO2-reduktion. Men uden om klimapolitikkens inderste magtcirkel cirkulerer et væld af aktører, som nok får mulighed for at ytre sig, men som er langt fra de endelige beslutninger. Det skaber uvægerligt grobund for frustration hos dem, der er placeret i periferien af magthierarkiet.

Det gælder blandt andet de små og mellemstore virksomheder, som er henvist til sekundære roller i klimapartnerskaberne. De store erhvervsorganisationer og de store virksomheder sidder på formandsposterne. Det kan nemt betyde, at de små virksomheders ønsker sorteres fra, lyder bekymringen fra blandt andre SMV Danmark, organisationen for de små og mellemstore virksomheder.

Anders Eldrup

Også lønmodtagerne, i form af fagbevægelsen, er relativt svagt repræsenteret i klimapartnerskaberne. Her ulmer en utilfredshed med, at den socialdemokratiske mindretalsregering har givet arbejdsgiversiden hovedrollen i virkeliggørelsen af den omfattende klimadagsorden.

”Når nu vi har magten, kunne man jo godt have givet klimapartnerskaberne et mere trepartsagtigt præg,” lyder det fra en anonym kilde.

I fagforeningen 3F er formand Per Christensen dog positivt stemt. 3F repræsenterer de ufaglærte og lavtlønnede lønmodtagere – en befolkningsgruppe, som efter De Gule Vestes oprør i Frankrig er blevet mange vesteuropæiske klimapolitikeres store bekymring.

”Jeg har absolut ikke noget problem med, at regeringen bruger kontakter i blå blok og i erhvervslivet til at sætte skub i den grønne omstilling. Hvis den giver job til vores medlemmer og i øvrigt er socialt retfærdig, så er det fint med mig,” sagde Per Christensen til Mandag Morgen i forbindelse med 3F’s konference for vækst og godt arbejde sidst i januar, hvor man fremlagde en større analyse om jobmuligheder i forbindelse med den grønne omstilling.

Tovtrækkeri om privilegier

De utilfredse røster fra dem, der er placeret langt fra magtens centrum, kan blive en udfordring for regeringen. Men der kommer også kritik fra andre kanter.

Blandt andet har Lars Rebien Sørensen, Novo Nordisk Fondens bestyrelsesformand, været ude med en skarp kritik rollefordelingen i klimakampen. Han mener, at toppen af dansk erhvervsliv og ikke mindst Dansk Industri har ladet sig spænde for regeringens vogn. De risikerer at stå med ansvaret for at nå en stor del af et nationalt klimamål uden at få skattelettelser og bedre adgang til arbejdskraft igen, lød kritikken i Berlingske i slutningen af januar.

Den kritik har regeringen naturligvis al mulig interesse i at lægge død. Og her kan de fire uformelle nøglepersoner spille en vigtig rolle, når de med al deres opsparede pondus argumenterer for, at klimaomstillingen kan gøre Danmark til en grøn vindernation.

Vejen til den danske klimastrategi

2014
Den første klimalov vedtages af Socialdemokratiet, SF, Radikale, Enhedslisten og Konservative. Samme partier indgår samtidig en aftale om en dansk reduktion på 40 procent i forhold til 1990.

2015-2016
Norges statsminister, Erna Solberg, udnævner Connie Hedegaard til formand for ekspertudvalget for ’grønn konkurransekraft’. I oktober 2016 lander en 90 sider lang rapport med anbefalinger.

2017
Alternativet vedtager klimamål om 70 procents CO2-reduktion i 2030 og vil fremrykke det langsigtede klimamål om klimaneutralitet fra 2050 til 2040.

5. september 2017
VLAK-regeringen dropper det grønne nationalregnskab. Connie Hedegaard kritiserer beslutningen.

13. februar 2019
Enhedslisten præsenterer et nyt klimaudspil med 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030.

26. februar 2019
VLAK-regeringen nedsætter kommissionen for grøn omstilling af personbiler, den såkaldte elbilskommission, med Anders Eldrup som kommissionsformand. Kommissionen skal fremlægge sine anbefalinger til en ny indretning af bilafgifterne inden udgangen af 2020.

28. februar 2019
Borgerforslag om klimalov nedstemt i Folketinget. Connie Hedegaard opfordrer til fortsat folkeligt klimapres.

30. maj 2019
Radikale, Enhedslisten, SF og Alternativet indgår klimapagt med krav til en kommende S-regering om en ny bindende klimalov med mål om 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030. Socialdemokraterne har i forvejen spillet ud med 60 procent.

Juni-juli 2019
Connie Hedegaard bistår som ekspert i klima og miljø i regeringsforhandlingerne efter folketingsvalget.

19. juni 2019
Socialdemokratiet tilslutter sig 70-procentsmålet med delaftale i forhandlingerne om forståelsespapiret, der skal danne grundlag for en ny S-regering.

29. august 2019
Regeringen opretter Udvalget for grøn omstilling med klimaminister Dan Jørgensen i spidsen.

15. september 2019
Dansk Industri fremlægger klimaplan. DI’s relativt nye adm. direktør, Lars Sandahl Sørensen, ”konstaterer med glæde”, at den nye regering har sat et ekstremt ambitiøst mål om reduktion af den danske CO2-udledning.

September-oktober 2019:
DI, Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre tilslutter sig målet om 70 procents CO2-reduktion.

22. september 2019
Statsminister Mette Frederiksen glæder sig ved FN’s generalforsamling i New York over, at danske pensionskasser er klar til at investere ”yderligere 350 milliarder kroner” i grøn omstilling.

13. november 2019
Regeringen præsenterer de 13 klimapartnerskabers formænd.

6. december
Alle Folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige og Liberal Alliance indgår aftale om en ny klimalov med målet om 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030.

9. marts 2020
Klimarådet præsenterer anbefalinger til grøn omstilling ud fra regeringens målsætning om 70 procents CO2-reduktion i 2030.

?. april 2020
Grønt Erhvervsforum præsenterer anbefalingerne til grønne initiativer. Præsentationen er blevet udskudt, da deadline for klimapartnerskabernes anbefalinger blev rykket fra februar til marts.



Claus Kragh@kraghclaus

Europaredaktør på Mandag Morgen siden 2011. Taler fransk, engelsk, tysk, spansk og jysk. Modtog i 2012 Frankrigs nationale fortjenstorden, Ordre National du Mérite.

LÆS MERE


Rebecca Holck Rosenberg

LÆS MERE

Forrige artikel Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien Næste artikel EU’s klimalov mangler juridiske tænder – løsningen kan være en klimapagt EU’s klimalov mangler juridiske tænder – løsningen kan være en klimapagt

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere.