Eksport er godt for den danske økonomi. Det er både politikere og økonomer enige om, når de henviser til de seneste eksporttal.

Danmarks Statistik kan fortælle, at værdien af den danske eksport i dag udgør godt 1.000 milliarder kroner årligt, hvilket er over halvdelen af Danmarks samlede BNP. Og Nationalbanken har regnet ud, at omtrent hver fjerde danske arbejdsplads bliver skabt, når virksomheder sælger varer til udlandet.

De tal blev flittigt brugt, da handelsminister Mogens Jensen (S) før sommerferien lancerede regeringens nye eksportstrategi, som har fået undertitlen ”Mere handel. Nye job.” Det er en plan for, hvordan det offentlige kan hjælpe private virksomheder med at eksportere mere – til størst mulig samfundsøkonomisk gavn for Danmark. Spørgsmålet er, hvordan offentlige kroner bedst fremmer eksporten. Det er regeringen og dens rådgivere dybt uenige om. Faktisk har regeringen valgt at ignorere en af hovedkonklusionerne i en ny rapport om den danske eksportfremmeindsats, som konsulentbureauet McKinsey og Co. har udarbejdet på bestilling af Finansministeriet.

På den ene side har regeringen længe argumenteret for, at de små og mellemstore virksomheder, der har under 100 ansatte, skal have særligt meget eksporthjælp fra det offentlige. De er ”rygraden i dansk erhvervsliv,” som regeringens handelsministre har udtrykt det på skift af regeringsrokader. Ligesom sine to forgængere Nick Hækkerup (S) og Pia Olsen Dyhr (SF) lover også nuværende handelsminister Mogens Jensen (S) en særlig håndsrækning til de små og mellemstore virksomheder.

På den anden side står det internationale konsulentbureau McKinsey, som i en rapport om udformningen af netop den nye eksportstrategi plæderer for det modsatte synspunkt. McKinsey mener, at den danske eksportstøtte ”overfokuserer” på de små virksomheder.

Regeringen ignorerer konsulenter

”Jeg er ikke enig i den analyse. Det, der også er virkeligheden, er, at mange af de store virksomheder jo har mange ressourcer selv at kaste ind i deres eksportindsats. Og de har ikke på samme måde brug for de ydelser, som vi kan levere i Eksportrådet,” siger Mogens Jensen.

Professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Philipp Schröder, er også kritisk overfor McKinseys ræsonnement, selvom han roser intentionen om at sætte fokus på, hvor offentlige eksportfremmemidler gør mest gavn. McKinsey går i en logisk fælde, siger han.

”Det er jo en vigtig pointe, at vi skal overveje, hvor vi kan få mest ud af eksportkronerne. Men McKinsey går i den fælde, at de siger, at der, hvor vi sælger meget, der bør vi sælge noget mere. Hvad der i virkeligheden er brug for er en beregning af det uudnyttede potentiale for eksport på forskellige markeder og for forskellige typer produkter og virksomheder,” siger han.

De små og mellemstore virksomheder mener ligefrem, at McKinsey har misforstået essensen af det hele.

”Det virker, som om McKinsey overhovedet ikke har forstået hele ideen med eksportfremme. Det er jo at bringe nye spillere på banen, som ikke i forvejen eksporterer til de pågældende markeder. De har ignoreret den forskning, som viser, at eksportstøtte til små virksomheder rent faktisk virker,” siger Jens Kvorning, chef for international afdeling i Håndværksrådet, som er interesseorganisation for de små og mellemstore virksomheder.

Chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og tidligere bestyrelsesmedlem i Eksportrådet Frederik I. Pedersen studser også over anbefalingen.

”Set fra en økonoms stol, så skal man jo helst kun kaste offentlige penge ind for at rette markedsfejl og bryde nogle af de barrierer, der er for at få virksomhederne til at eksportere. Og der er det altså enormt vigtigt, at man stadig har fokus på de små virksomheder, fordi det er dem, som skal hjælpes over barriererne eller simpelthen gøres opmærksomme på, at de har et uindfriet eksportpotentiale. Når virksomhederne er større, så har de typisk råd til at gøre det selv,” siger Frederik I. Pedersen.

Han understreger, at man også skal hjælpe store virksomheder med diplomatisk bistand, hvor det er nødvendigt. Men typisk kan de betale sig fra det.

Ny forskning dokumenterer effekter

Et nyt forskningsprojekt om effekterne af Eksportrådets støtte til danske virksomheder peger også i en anden retning end McKinseys anbefaling. Bag det står professor i økonomi ved Københavns Universitet Jakob R. Munch.

”Jeg kan påvise en signifikant effekt ved at hjælpe de små virksomheder med eksportfremme,” siger Jakob R. Munch.

To år efter køb af eksportfremmeydelser oplever små virksomheder en mervækst i omsætning, værditilvækst og beskæftigelse på 4-8 pct. point i forhold til sammenlignelige virksomheder, der ikke købte eksportfremmeydelser. Fra 2002 til 2009 medførte eksportfremmeindsatsen en fremgang i omsætningen på ca. 5-7 mia. kr., en forøgelse af værditilvæksten med ca. 1 mia. kr. og en forøget beskæftigelse på ca. 1.400 personer, lyder en af konklusionerne i forskningsprojektet.

”Så eksportfremme gør en stor forskel – ikke mindst i forhold til de relativt små udgifter, der er ved at give de små virksomheder støtte. Hvis man skal forsvare øget eksportfremme til større virksomheder, så burde vi også finde signifikante effekter her. Men det kan vi bare ikke,” siger Jakob R. Munch.

På sin side forsvarer McKinsey sig med, at professorens forskningsprojekt blot er én af mange analyser, som alt i alt ikke giver et entydigt billede, der kan retfærdiggøre Eksportrådets store ressourceforbrug på små virksomheder. Men derudover vil McKinsey ikke indgå i en offentlig diskussion af deres resultater, lyder det.

Stor effekt for små virksomheder

Jakob R. Munchs forskningsprojekt bliver af flere betegnet som en af de grundigste analyser af effekterne ved eksportstøtte hidtil. Det banebrydende er, at samtlige virksomheder, som har fået eksportstøtte fra Eksportrådet i perioden fra 2002 til 2011, er blevet sammenlignet med lignende virksomheder, som ikke har fået eksportstøtte. Dermed har man en kontrolgruppe, så man kan finde frem til den egentlige effekt.

”Jeg tror, at mange økonomer har haft den indstilling, at det ikke kan betale sig at støtte virksomheder med offentlige penge. Men min undersøgelse viser, at der især for de små virksomheder med under 20 ansatte er positive effekter ved eksportstøtte,” siger Jakob R. Munch.

Philipp Schröder peger på, at årsagen til de manglende målbare effekter for de store virksomheder kan skyldes, at der ikke kan findes en ordentlig kontrolgruppe. Derfor kan man ikke afvise, at eksportfremme også virker for de store. Tværtimod, siger han.

”Med det vi ellers ved om eksportfremme, kan vi sige, at der ikke er grund til at tro, at det ikke også skulle virke for store virksomheder,” siger Philipp Schröder.

Utroværdige konsulentrapporter

Der er hidtil blevet foretaget en række evalueringer af eksportfremmeindsatserne. De er typisk bestilt hos konsulentbureauer som DAMVAD og Rambøll til at evaluere eksportfremmetiltagene på baggrund af spørgeskemaer som det primære evalueringsværktøj. Men det skal man passe på med, påpeger Philipp Schröder.

”Eksportfremme er meget svært at evaluere. Og man skal passe på med bare at spørge kunderne i butikken, om de er tilfredse eller ej, for de er allerede blevet selekteret, så det kun er dem, der synes om Eksportrådet, der søger deres hjælp,” siger Philipp Schröder.

Derudover har man ikke haft en kontrolgruppe at sammenligne med. Og derfor har man ikke kunne vurdere effekterne godt nok. Det er der til gengæld masser af nye forskningsprojekter, der gør, siger Philipp Schröder.

”Når jeg ser på nogle af de nyeste analyser, så er der nogle helt tydelige effekter af eksportfremme, som også minder om resultaterne i sammenlignelige studier fra andre lande – Irland, Tyskland og England, hvor man evaluerer forskellige eksportfremmeværktøjer. Dermed ikke sagt at alle initiativer i Eksportrådet er lige gode. Men der er mange ting i værktøjskassen, som vi forskningsbaseret ved har positive og gavnlige effekter,” siger Philipp Schröder.

Hos Håndværksrådet lyder der en opfordring til regeringen om at droppe samarbejde med konsulentbureauerne på eksportområdet. I hvert fald med McKinsey.

”Jeg mener, at regeringen burde have involveret eksperter fra universiteter og organisationer, som har mange års erfaring med at vurdere effekterne af eksportfremme. Eksemplet viser jo problemet ved, at McKinsey bliver sat til at lave sådan en rapport: De har ikke været i stand til at analysere det,” siger Jens Kvorning.