Nyt lederskab med 
Mads Thimmer

Med AI’s indtog er det humanister, vi kommer til at mangle

For ’længe siden’ i 2021 (inden ChatGPT) varslede en rapport fra Danske Gymnasier og IDA om en ildevarslende mangel på op mod 30.000 personer med en STEM-uddannelse frem mod 2030. Der var en bæven for Danmarks fremtid. Men det tal kommer vi nu til at revidere kraftigt. For det bliver humanister, vi skal bruge fremover.

Sidste år ansatte vi vores første prompt engineer. Hendes uddannelsesbaggrund er litteraturhistorie, og hun er allerede uundværlig.

Jeg tror, at mange arbejdsgivere vil komme til den konklusion, at med de nye kunstigt intelligente redskaber skal der eksakt sprogforståelse, lingvistiske metoder og humanvidenskabelige redskaber til for at lykkes med sine villige AI-agenter.

Forskellen på middelmådige prompts og de, der virkelig lykkes, er bedst udtrykt i den metodiske tilgang, som lingvistikere, semiotikere og tekstanalytikere har lært fra humaniorateoretikere inden for semiotik som Peirce og Saussure. Og redskaberne til at behovsidentificere, inden vi begynder at anvende AI, kan vi takke en anden humanistisk grunddisciplin for, nemlig antropologien. 

"Erstat de slidte floskler fra management-litteraturen med indsigter fra filosoffer, poeter og andre store kunstnere."

Det er altså ikke nok med et premium-abonnement hos OpenAI, hvis man vil lykkes med at anvende AI til at fremme sine mål. At man har arbejdet med tekniske beregninger i tre årtier, gør det kun mere begrædeligt, når man ser sig overhalet af en toårig kaldet ChatGPT – hvis man da får promptet den rigtigt.

Jo før vi indser, at de nye kunstigt intelligente redskabers sande herskere kommer fra uddannelser, der har specialiseret sig i selve interfacet for AI-mestringen – sproget, teksten, promptet, ordet – jo før kan vi ‘preppe’ de mange malplacerede, maskinstormende og business-forskrækkede humanister. Vi kan hente dem over fra vedligeholdelsesopgaver på intranettet eller i administrativ HR og bringe dem ind i en vellønnet, vigtig og central tilværelse i erhvervslivets og samfundets udviklingsrum.

Jamen, AI virker jo ikke hele tiden

Vi skal til at revurdere vores ubetvivlelige tro på, at det primært bliver den polytekniske vidunderviden som udtrykt i STEM-fagene, der redder os i den digitale udvikling, og i højere grad se på, hvilke fag der bliver de relevante operatørfag.

For når vi først har lavet maskinerne, hvilke fag kan så give maskinerne noget at arbejde med? Hvem bestemmer, hvad de skal arbejde med? For når man kan alt, hvad er så det rigtige at gøre?

STEM-fagene uddanner os i, hvad der kan lade sig gøre og hvordan – sjældent i, hvorfor eller til hvilket formål. Der skal vi til humanvidenskaberne. De humanvidenskabelige discipliner har altid bestræbt sig på at lede og metodisere: Hvordan afkoder vi mening? Hvordan skaber vi forbindelser mellem mennesker?

Det er menneskevidenskaberne i humaniora, der har specialiseret sig i etiske overvejelser, afkodning af menneskelig adfærd, meningsanvisende sætningskonstruktioner og kortlæggende viden om menneskelig motivation.

Egenskaber, som AI aldrig får

Det er her, vi skal positionere os.

Kina og Indien sprøjter tilsammen en million ingeniører ud hvert år. Arbejdsliv, der ikke kun skal konkurrere med hinanden, men også med den stigende grad af automatisering, der ruller ind over alle tekniske installationer. I Kina har de første fuldt automatiserede produktionsanlæg snart tiårs jubilæum. Hvor mange teknisk styringsbegavede har vi behov for? En undersøgelse fra McKinsey fra marts viste, at det kun er 12 procent af AI-platformenes ‘heavy users’, der har en STEM-baggrund.

Med al respekt for ingeniøren – på fransk ingénieur, hvilket man næsten kan oversætte til den geniale – så er mange tekniske standarddomæner med AI’s mellemkomst blevet formelsat og langt hen ad vejen automatiseret.

Forbes udgav i 2022 en liste over de egenskaber, vi mennesker skal satse på fremover, kurateret af Bernard Marr, der netop har udgivet bogen ’Generative AI in Practise’ (marts 2024). Her er fem ud af syv skills baseret på typisk humanvidenskabelige dyder, herunder kreativitet, empati, kommunikation og visualisering. 

World Economic Forums årlige liste over fremtidens efterspurgte kompetencer siger det samme: Vi skal til at opkvalificere på menneskevidenskabelige kompetencer, hvis vi vil være relevante fremad. Så vi kan godt begynde at så og høste af de humanvidenskabelige kompetencesæt. Det kunne ske på følgende måder:

1. Hent folk fra humaniora

Mest oplagt og ligetil er det selvfølgelig at blande suppen af traditionelt rekrutterede profiler op med nogle humanister. Bed dem om at gøre deres baggrund og ballast relevant, og gør kollegerne klar til at modtage. Giv dem reelt ansvar og friheden til at indfri forventninger ad egne veje. Vejled dem i de nye redskaber (som AI), og vær tålmodig, når de udfordrer opgavens præmisser og grundlag overalt. Men vær præcis på dine forventninger til udbytte. Er det for vildt og vovet, så tag en humanist i arbejdsprøvning, giv en freelanceopgave ud, eller lav et utraditionelt samarbejde med en mere humanvidenskabeligt funderet organisation.

2. Skab en humaniorakobling

Toiletsædegiganten Pressalit har i årevis haft et tæt partnerskab med ARoS Kunstmuseum med det sigte at skabe større interesse for kunst og meningssøgende udtryksformer blandt medarbejderne. Det, mener ejerleder Dan Boyter, giver bedre designforståelse, æstetisk håndværk og mennesketænkning, som er relevant for alle medarbejdere – også selvom de laver toiletsæder. Medarbejderne kvitterer med større formålsfornemmelse, og de bliver mere dedikerede. Det betaler sig at bygge bro mellem sit eget genstandsfelt og et typisk humanistisk outlet som et kunstmuseum. Men gør det ordentligt. Det er ikke nok at hænge lidt akvarelpjaskeri fra en lokal kunstforening op i kantinen. 

3. Brug kulturen til hverdag

Erstat de slidte floskler fra management-litteraturen med indsigter fra filosoffer, poeter og andre store kunstnere. Karen Blixen har for eksempel skrevet indsigtsfuldt om at lykkes med transformation. Gå på opdagelse, og find nye forbilleder fra kunst eller kultur – oversæt indsigterne til jeres organisatoriske virkelighed, og du vil se inspirationen brede sig. Indtænk ægte kunst med noget på hjerte i din indretning, og fortæl hvorfor. Brug rigtige forfatteres tanker i din ledelseskommunikation, giv gode bøger i julegaver, lav en avislæseklub, brug teater- eller operabesøg som optakt til personaledag, og bring kulturelle oplevelser, indsigter og prioriteringer ind i hverdagen, så de bliver naturlige omdrejningspunkter.

4. Overvej et filosofikum

Er det virkelig endnu et kursus i udvidet Excel, der skal skabe værditilvæksten i din organisation? Frem til 1971 havde man på alle studier et indledende dannelsesforløb med rundtur hos filosoffer, malere, forfattere og humanistiske, metodiske grundpiller – en art tvungen filosofikum. Det stoppede med effektivitetens og kortsynets meningsforskrækkelse. Overvej at indføre det som mulighed – lad dine ansatte lære om mening og fordybelse, indtryk og udtryk. Gør det til en opgave at lære det vigtige videre. Så har du skabt en nysgerrighedskultur, der skærper blikket for strategiske muligheder, tilfører ‘prompte-faglig’ litteraturviden og træner empati og etiske funderinger.

5. Er du selv humanist?

Så stå ved det! Se det som din hellige pligt at lære noget af dit eget videre. Jeg elsker at tone frem med mine 80 hyldemeter læderbind i baggrunden på et Teams-møde, fortælle (relevante) lignelser om Gutenberg-biblens tilblivelse eller svinge Molière-citater ind i et foredrag.

Vi humanister er som regel i undertal og fralægger os alt for hurtigt vores faglige ballast i en konsensussøgning. Men når nu flertallet fremover får brug for vores metoder og tilgange, så bliver det også mere nødvendigt, at vi gør os umage med at bringe relevante redskaber og teorier fra humanvidenskaberne i spil. Se det som en bevægelse, der skal startes med små, humanistiske besmitninger.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu