Danskerne afviser SAS-kuren
Vil ikke gå ned i løn for at redde arbejdspladsen
Hver anden dansker tager afstand fra den medicin, SAS ’ koncernchef i sidste uge ordi-nerede de mere end 30. 000 ansatte. Danskerne vil ikke gå ned i løn for at redde deres arbejdplads fra at lukke eller flytte til lande med billigere lønninger. Mest markant er modstanden fra de lavtlønnede. De funktionæransatte og de højere tjenestemænd er mindre
afvisende over for en lønnedgang, hvis det kan betyde, at jobbet bevares, viser en helt ny
meningsmåling. I USA er lønreduktioner et hyppigt og accepteret redskab, når globaliseringen klemmer virksomhedernes økonomi. Både US Airways og American Airlines har tyet til den kur. I Europa er irske Aer Lingus det nationale flyselskab, som er kommet længst med en økonomisk hestekur efter den globale luftfartskrise. Her fastfrøs man lønningerne i to år for derefter at genetablere ånden ved at give de ansatte mere i løn. Den opskrift kan SAS med fordel benytte, mener international luftfartsekspert.