Meningsmåling: Danskerne nærer dyb mistillid til medicinalindustrien
Tænker kun på at tjene penge og skader derved samfundet
Kuren hedder åben og ærlig kommunikation
Den farmaceutiske industri i Danmark har et elendigt image. Befolkningen tror ikke på, at selskaberne vil patienternes bedste. To ud af tre danskere finder, at der er en dårlig overensstemmelse mellem medicinens pris og den helbredende effekt for patienterne. Og et flertal er overbevist om, at industrien har succes med at påvirke de praktiserende læger med hensyn til, hvilken medicin de udskriver. Branchen udgør dermed en trussel mod samfundets interesser. Det viser en meningsmåling, Ugebrevet har foretaget blandt 1. 000 danskere. Næstformand for Lægemiddelindustriforeningen, Jan Iversen, erkender, at branchen har brug for et bedre renomme:“Vi har som industri ikke været dygtige nok til at forklare os og fortælle, hvad vi laver. Der er behov for mere åbenhed om vores aktiviteter. ” Flere kommunikationseksperter peger over for Ugebrevet på, , at branchen problemer er selvforskyldt. Der er behov mere ærlig og redelig information samt et opgør med “en hysterisk forventning til vækst ”, som en PR-mand formulerer det.