Mere menneske, mindre system

Når debatten om fremtidens velfærd kredser om, at borgerne skal tage mere ansvar for hverandre, så er det ikke en glidebane. Det er derimod en vej til bedre velfærd. Vi skal blive bedre til at tænke menneske(r) før system.

I agurketidens efterdønninger sparkede Politiken for et par uger siden gang i debatten om pårørendes indsats og ansvar over for ældre eller syge familiemedlemmer. Debatten handler om, hvor grænsen går mellem det, vi selv kan og skal klare, og det, der er velfærdssamfundets ansvar. Derfor følte både eksperter, politikere og interesseorganisationer sig da også kaldet til at markere sig i debatten.

Politiken bragte blandt andet resultaterne af en interessant Megafon-måling af danskernes holdninger til, hvilke opgaver der først og fremmest skal være et ansvar for det offentlige. Det, der fik størst opmærksomhed, var, at danskerne kun i begrænset omfang var klar til at overtage egentlige plejeopgaver som f.eks. at skifte bandage på et sår eller foretage intim personlig pleje for en syg person i hjemmet.

Mindst lige så interessant er det dog, at undersøgelsen samtidig viste, at kun et fåtal af danskerne – 29 pct. for at være nøjagtig – ser det som en offentlig opgave at gå en tur med en ældre person på et plejehjem, og endnu færre mener, at det offentlige skal tage sig af at købe tandpasta eller shampoo til en person på et plejehjem.

Det er på mange måder glædeligt. For i debatten om grænserne mellem den enkeltes og samfundets ansvar skal vi passe på ikke at gøre livet til en kommunal opgave, men i stedet huske, at alle mennesker har ressourcer og kan og skal spille en hovedrolle i både deres eget og deres pårørendes liv. 

lederplads supplerede Politiken ellers sin egen undersøgelse med at mene, at inddragelsen af de pårørende let ender med at blive en camoufleret spareøvelse og derfor er ”en glidebane”.

Det handler om økonomi, ja. Og nogle steder er det givetvis også økonomien, der driver værket. Men det handler i lige så høj grad om, at forståelsen af, hvad velfærd er for en størrelse, er under forandring. Væk fra, at det er noget, kommunen – det offentlige – kommer med, og i retning af, at velfærd er noget, vi skaber sammen i vores relationer til hinanden. Velfærd måles ikke i antallet af minutter eller mængden af ydelser, men i gode liv.

Det giver mening at give

I Ballerup Kommune lavede de for et par år siden en stor og spændende antropologisk undersøgelse, hvor de netop forsøgte at afdække, hvad borgerne i det almennyttige boligområde Grantoften ser som det gode liv. Det tætteste, de kom et svar på det spørgsmål, var, at alle gerne vil være noget for nogen.

[quote align="left" author=""]Velfærd måles ikke i antallet af minutter eller mængden af ydelser, men i gode liv.[/quote]

Det kan man – måske lidt frit – oversætte til, at det gode liv leves i relationer til andre mennesker.

”Uafhængighed er godt, men forbundethed er bedre. Man kan godt holdes i live, når man som gammel, socialt udsat eller syg modtager traditionelle velfærdsydelser. Men i et godt liv indgår der et element af at være forbundet med andre og at være aktivt deltagende,” sagde Gunner Gamborg, der er landsformand i Ergoterapeutforeningen, da Mandag Morgen for et par år siden lancerede publikationen ”Den aktive borger”.

I mange af de offentlige organisationer, jeg arbejder med, oplever jeg en stigende erkendelse af, at vi skal blive bedre til at anerkende de ressourcer, alle borgere har, og understøtte fællesskaber blandt borgerne. Ikke bare som en kliché i strategioplæg og skåltaler, men ved reelt at tage konsekvensen af det i det daglige arbejde og sætte fokus på alt det, vi godt kan, og lidt mindre fokus på det, vi ikke kan.

Derfor er det interessant, når de i Odense Kommune har forsøgt at vende systemtanken om, sådan at ensomme ældre ikke længere kan blive visiteret til at få en besøgsven, men i stedet selv kan få lov til at være besøgsven. Det lavpraktiske er det samme: Kommunen hjælper to mennesker med at få kontakt. Logikken er til gengæld helt anderledes: Fra at den ene part skal modtage hjælp i form af en visiteret ydelse fra systemet, er det nu en (næsten) ligeværdig relation mellem to mennesker. Og vi ved, at jo mere du giver, desto mere oplever du at få igen.

Faktisk tyder lykkeforskningen på, at man bliver lykkelig af at gøre noget for andre. I hvert fald rapporterer personer, der arbejder frivilligt, generelt højere lykkeniveauer end personer, der ikke gør. Det lykkeregnskab, som Dragør Kommune, som den første kommune herhjemme, har fået udarbejdet, viser, at personer, der føler de har kontrol over deres eget liv, er mere lykkelige end folk, der ikke har den oplevelse.

Vej til bedre velfærd

Det er ikke overraskende, men understreger vigtigheden af at sikre, at systemet tager udgangspunkt i borgernes levede liv. For systemet er jo til for borgerne, ikke omvendt. Det betyder ikke, at systemet altid skal gøre det, som borgerne ønsker, endsige at der er frit valg på velfærdssamfundets hylder. Tværtimod.

Det viser Århus Kommunes strategi på sundheds- og omsorgsområdet, der har fået navnet Kærlig Kommune. Den siger på den ene side, at kommunen skal give ”al magt til borgerne”, men samtidig skal ”holde borgerne væk”. Særligt den sidste melding har provokeret både medarbejdere og borgere, men budskabet er godt nok. Ikke mindst i en kommunal strategi, der for en gangs skyld siger tingene, som de er, og tør sætte markante pejlemærker op for den udvikling, kommunen og resten af velfærdssamfundet er i gang med.

”Vi skal insistere på, at vi har en forpligtelse over for hinanden. Pårørendepligten. Vi har et ansvar,” siger Hosea Dutschke, direktør i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, i oplægget.

Det kunne have været et svar på Politikens leder, men står nu i stedet som en påmindelse om, at vi skal blive bedre til at tænke menneske(r) før system og turde tage konsekvenserne af det i hverdagen.

Det er ikke en glidebane, men en vej til bedre velfærd.

Læs flere af Morten Hyllegaards indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu