Mette Frederiksen: Danmark har brug for en ny samfundskontrakt

Hvad er årsagen til, at Trump kunne vinde i USA, at briterne stemte for Brexit, og at yderfløjene vinder frem i europæisk politik? Det giver S-formand Mette Frederiksen svar på i dette interview. Her gør hun op med den traditionelle opfattelse af rød og blå og forklarer, hvorfor hun drejer partiet til venstre på fordelingspolitikken og til højre på værdipolitikken, og hvorfor antallet af udlændinge betyder noget.

Efter ti år med ubehagelige, men nødvendige økonomiske reformer sætter Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, punktum.

Nu skal det ikke længere handle om at øge arbejdsudbuddet, forlænge pensionsalderen, så folk skal arbejde lidt mere, eller sende nogle få hundrede, men ikke nødvendigvis særligt kvalificerede kontanthjælpsmodtagere ud på arbejdsmarkedet.

Nu er der brug for en ny type af reformer. De næste ti år skal det især handle om kompetencer og uddannelser. Mangel på kvalificeret arbejdskraft er Danmarks udfordring nummer 1. Derfor skal der investeres massivt i omskoling og uddannelse, mener Mette Frederiksen.

”Den nuværende regering vil gerne fortsætte ud ad den vej med at øge arbejdsudbuddet. Men den vej er ved at være blind. Vi er mere optaget af, hvordan vi kan fremme en vækst i dansk økonomi og dermed gøre samfundskagen større. Vi bliver nødt til at prioritere midler til et kompetenceløft af det her samfund,” siger Mette Frederiksen i et interview med Mandag Morgen.

Hun er i fuld gang med at forme en helt ny og anderledes samfundskontakt end den, som statsminister Lars Løkke Rasmussen står for, i et forsøg på at overbevise danskerne om, at hun er den rette til at lede Danmark efter næste valg. Om få uger kan hun også præsentere de foreløbige tanker om et helt nyt socialdemokratisk principprogram – det første i 13 år.

Hendes bud på en ny samfundskontrakt omfatter alle danskere. Lige fra det udsatte barn i ghettoen, over medarbejderne i velfærdssamfundets frontlinje, til topcheferne i landets største virksomheder. Samfundskontrakten betyder også, at hun på afgørende områder er i fuld gang med at forlade den linje, som hendes forgænger, Helle Thorning-Schmidt, stod for, og som Mette Frederiksen selv havde et stort medansvar for.

Hvor Thorning drejede partiet til højre, når det gjaldt fordelingspolitikken, ruller Mette Frederiksen det tilbage i mere klassisk socialdemokratisk retning. Det er lige omvendt med værdipolitikken. Her er Mette Frederiksen i fuld gang med at dreje partiet mere til højre med en stram udlændingepolitik og hård retspolitik som f.eks. den nye bandepakke.

Fordeling er også værdipolitik

”Nu synes jeg jo rent faktisk, at fordelingspolitik i allerhøjeste grad er værdipolitik,” siger Mette Frederiksen og tilføjer: ”Når den nuværende regering foreslår at hæve pensionsalderen over forholdsvis kort tid og dermed forlænge folks tid på arbejdsmarkedet, er det i mine øjne ikke at have respekt for den kontrakt. Så tipper regeringen samfundskontrakten. I mine øjne er det også en opsigelse af kontrakten, når regeringen er så entydigt optaget af at lette topskatten. Jeg er grundlæggende tilhænger af, at de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder.”

”Når jeg besøger virksomheder rundt om i landet, hører jeg heller ikke et ønske om at lette topskatten. Det, jeg hører, er mangel på kompetencer. Vi kommer til at mangle faglærte. Det er lige om hjørnet. Og det er jo gennemført dybt problematisk for et samfund, hvis vi ikke kan tilvejebringe den arbejdskraft, som vores egne virksomheder har behov for,” siger hun.

Dermed forsøger Mette Frederiksen at give indtryk af, at der er meget stor forskel mellem hende som statsminister og Lars Løkke Rasmussen. En opgave, der er blevet en hel del lettere, efter at Løkkes blå profil er blevet markant skærpet med De Konservative og Liberal Alliances indtog i regeringen.

Det er helt anderledes på udlændingeområdet. Her har Socialdemokratiet lagt sig meget opad regeringens linje og flere gange endda overhalet regeringen inden om sammen med Dansk Folkeparti.

Partitoppen er overbevist om, at den stramme kurs er årsagen til, at rød blok står til at vinde, hvis der var valg i morgen. Det er også strategiens akilleshæl, fordi det sætter forholdet til de andre partier i rød blok på alvorlige prøver. Ikke mindst forholdet til De Radikale. Men som Mette Frederiksen udtrykker det:

”Jeg synes, at mandaterne skal have lov til at tale efter et folketingsvalg. Jeg vil tro, at mandaterne efter et valg falder sådan ud, at der vil være mellem 70 og 85 pct., der står bag den udlændingepolitik, der føres i dag, og som baserer sig på, at der skal være styr på antallet, for at integrationen kan lykkes.”

Danskerne foretrækker Frederiksen

På mange måder går det i den rigtige retning for Mette Frederiksen. Partiet står til fremgang i meningsmålingerne, og stort set alle målinger viser rødt flertal. Socialdemokraterne har haft held til at banke en kile ind i blå blok med sit tætte samarbejde med Dansk Folkeparti.

Hun slår også klart Løkke som danskernes foretrukne statsminister. Kun 18 pct. af vælgerne peger på Løkke som deres foretrukne statsminister, mens næsten dobbelt så mange – 35 pct. – peger på Mette Frederiksen, viser en måling foretaget af Norstat for Altinget. Se figur 1.

Danskerne foretrækker Mette Frederiksen som statsminister

Figur 1 | Forstør   Luk

Mens Mette Frederiksen ligger rimelig stabilt, scorer Lars Løkke Rasmussen den laveste popularitet siden januar 2015, hvor Norstat begyndte at lave disse målinger for Altinget.

Note1: Data er indsamlet i perioden 15.-20. marts 2017.
Kilde: Norstat for Altinget.

Det er opsigtsvækkende set i europæisk perspektiv. For dermed er Mette Frederiksen en af de eneste socialdemokratiske ledere i Europa, som står til fremgang og til at vinde regeringsmagten, hvis der var valg i morgen.

”Vi har i Socialdemokratiet foretaget en analyse, som adskiller sig fra nogle af vores søsterpartier i andre lande, om hvilken situation vi står i,” siger hun.

De fleste europæiske S-ledere kæmper med voldsomme problemer. De er presset af voksende populistiske højrepartier, og de har svært ved at definere en klar vej som følge af en kombination af globalisering, ulighed og stigende indvandring.

I Holland oplevede socialdemokraternes formand, Lodewijk Asscher, en total nedsmeltning ved parlamentsvalget for nylig og tabte hele 29 af partiets 38 mandater. I England kæmper Jeremy Corbyn med et Labour-parti i indre opløsning. I Frankrig er præsident François Hollande så upopulær, at han har opgivet at søge genvalg, og alt tyder nu på et ydmygende nederlag til Socialistpartiets kandidat, Benoît Hamon, allerede i første runde ved præsidentvalget senere på måneden.

I Spanien kæmper socialdemokraterne med det laveste niveau siden demokratiets genindførelse i 1970’erne, og i Grækenland slås det tidligere så magtfulde Pasok med at undgå spærregrænsen. I Irland er partiet tæt på udslettelse. I Italien er det i dyb krise. Og i Tyskland ser kanslerkandidaten Martin Schulz ud til at have tabt pusten efter delstatsvalget i Saarland for nylig, så kansler Angela Merkel nu kan slappe lidt mere af forud for Forbundsdagsvalget til efteråret.

De få socialdemokratiske partiledere, som trodser tendensen og ser ud til at kunne vinde regeringsmagten efter et valg, er folk som Portugals premierminister António Costa og Norges S-formand Jonas Gahr Støre. Udover altså Mette Frederiksen fra Danmark.

Kapitalismen er syg

Når hun skal stille diagnosen over, at så mange af hendes partikolleger i de vestlige lande for bare få år siden havde 25-30 pct. af vælgerne bag sig, men nu kæmper med massiv vælgerflugt og sågar udslettelse, vender hun tilbage til samfundskontrakten.

”Alle lande i den vestlige verden har et element af en social kontrakt. Den er i mine øjne stærkest i de skandinaviske lande. England ligger i midten, og den er nok mindst i USA. Det er denne kontrakt, som nu er truet. Mange mennesker oplever en globalisering, der løber løbsk. En ulighed, der er markant stigende. De ser, at otte personer nu reelt ejer det, som svarer til halvdelen af verden. De oplever i selv relativt stærke vestlige lande, at lønmodtagerrettigheder trædes under fode pga. arbejdskraftens fri bevægelighed. De ser nogle steder en ukontrolleret indvandring og for stort indtag af både flygtninge og indvandrere,” siger Mette Frederiksen og tilføjer:

”Når vi lægger alle disse ting sammen, vil mange mennesker ikke bare have en følelse af, men reelt være i en situation, hvor kontrakten er ophævet. De oplever et tilbageslag i levestandarden. Kapitalismen er blevet syg. Og det er derfor, Trump kan blive præsident i USA, at Brexit sker i England, og yderfløjene vinder frem i europæisk politik,” siger hun.

Når Danmark er et af de lande i Europa, som har mærket den økonomiske krise mindst, skyldes det ifølge Mette Frederiksen, at vi har skabt en af de sundeste former for kapitalisme, som et samfund kan præstere.

”Jeg kan ikke finde et samfund internationalt, som er stærkere og sundere end vores. Vi har givet virksomhederne vidtrækkende frihedsrettigheder. Vi har turdet regulere der, hvor markedet ikke bringer noget godt. Vi har reguleret lønmodtagernes rettigheder. Vi har omfordelt flere af kapitalismens goder end i andre lande som USA og England. Vores sociale kontrakt er helt unik, men vi oplever nu, at en masse mennesker med god grund føler sig utrygge. De er utrygge ved, om morgendagen bringer dem et bedre samfund, end gårsdagen gjorde. En af årsagerne er, at kravene til os alle sammen er steget helt eksplosivt. Vi skal ikke mange år tilbage, før man kunne være ufaglært på det danske arbejdsmarked, have en lidt løs tilknytning til arbejdsmarkedet og faktisk være i beskæftigelse, fra man var 14-15 år, til man gik på pension. Det er næsten umuligt i dag,” siger Mette Frederiksen.

Gulerod til virksomheder

Det er denne analyse, der ligger til grund for Socialdemokratiets kursskifte. Nu er fokus ikke længere på at øge arbejdsudbuddet. De mange reformer gennem de sidste 10 år har plukket de lavthængende frugter.

Nu handler det om de såkaldte 2. generationsreformer. Det omfatter bl.a. massive investeringer i uddannelse, styrkelse af virksomhedernes konkurrenceevne og en bedre styring og indretning af den offentlige sektor. Dermed ligger partiet meget tæt op ad de anbefalinger som bl.a. de to økonomiprofessorer Nina Smith og Torben M. Andersen har peget på.

”Sagt lidt groft vil den nuværende regering bare give nogle skattelettelser i toppen af vores samfund som topskat, selskabsskat og boligskat. Men ingen ufaglærte bliver jo dygtigere af, at en direktør får nogle lettelser af topskatten,” siger hun.

Det er også i dette lys, at Socialdemokratiet for nylig lancerede sit store vækstudspil ’Vækst der virker’ med 11 konkrete tiltag for tilsammen 3 milliarder kr. Målet er at løfte folks kompetencer, undgå flaskehalse i visse brancher og øge virksomhedernes vækst i produktiviteten.

Virksomhederne får bl.a. en økonomisk gulerod, hvis de investerer i forskning og udvikling. Hvor virksomheder i dag kan få et fradrag på 100 kroner, hver gang de investerer 100 kroner i forskning og udvikling, skal de ifølge Socialdemokratiet fremover have et fradrag på 130 kr.

Det nye S-udspil indeholder også en omfattende opkvalificeringsreform, der skal omskole og uddanne tusindvis af folk til fremtidens arbejdsmarked.

Medlemmer har støbt kuglerne

Socialdemokratiet forbereder samtidig en række nye udspil frem mod næste valg.

Mette Frederiksen vil senere på måneden på et stormøde præsentere et udkast til et helt nyt principprogram. Partimedlemmer over hele landet har bidraget til at støbe kuglerne. 4.600 medlemmer har givet deres bud på de vigtigste værdier og principper. Otte arbejdsgrupper har fået ansvaret for at forme visionerne på områder som velfærd, ulighed, vækst og arbejdspladser. Det skal afløse det nuværende principprogram, ’Hånden på hjertet’, som blev vedtaget under Mogens Lykketofts formandskab i 2004.

Senere ventes Socialdemokratiet at spille ud med mere konkrete forslag inden for områder som klima, miljø, erhvervspolitik, social mobilitet og velfærd. Partiet vil bl.a. sætte mere kød og blod på sit forslag om en reform af den offentlige sektor forud for kommunal- og regionsrådsvalget til november.

”Det er en kerneopgave for et velfærdssamfund som vores at sikre, at de børn, som bliver født på skyggesiden, har lige så gode vilkår, som andre børn har. Vi skal have flyttet ressourcer fra behandling til forebyggelse på både sundhedsområdet og socialområdet, så vi i stedet for at skulle slukke brande kan sætte ind på et tidligere tidspunkt,” siger Mette Frederiksen.

Hun sætter også spørgsmålstegn ved det omstridte produktivitetskrav på 2 pct., som sundhedsvæsenet har været pålagt i cirka 15 år. Kravet har betydet, at læger og sygeplejersker på landets sygehuse hvert år har skullet løbe lidt hurtigere. Mette Frederiksen går dog ikke så langt som Dansk Folkeparti og andre partier i rød blok, der alle ønsker helt at skrotte kravet.

”De 2 pct. har haft et fint formål i en årrække til at få nedbragt ventelisterne og hævet produktiviteten. Men jeg er ikke længere sikker på, at de 2 pct. er det rigtige styringsredskab,” siger hun.

Samtidig vil hun give offentlige ledere større frihed til at lede og skrue ned for styringen. Hun vil også rydde op i bureaukratiet og indgå ”en velfærdskontrakt” med medarbejderne i den offentlige sektor for at give dem fagligheden og arbejdsglæden tilbage.

”Jeg foregiver ikke, at det er let. Vi har talt længe om det, og derfor skal vi tænke os rigtig godt om denne gang. Vores offentligt ansatte har ikke længere brug for varm luft. Næste gang skal det rykke noget, for at de ikke helt opgiver os derude.”

Tre store udfordringer

En stor del af udfordringerne kan i Mette Frederiksens optik ikke klares på Christiansborg alene – de skal løses i EU. Dermed lægger hun op til et frontalopgør med Lars Løkke Rasmussen om Danmarks EU-prioritering. Hvor hun på nogle områder efterlyser mere EU, vil han have mindre.

Hun peger på tre store udfordringer. Den første store opgave er at bruge det europæiske samarbejde mere aktivt til at bekæmpe skattesnyd og skatteunddragelse. Samtidig vil hun kæmpe for en slags europæisk solidaritetspagt for at få stoppet konkurrencen om bl.a. at sætte selskabsskatten ned.

”Det vil ad åre underminere vores evne til at finansiere de europæiske velfærdssamfund. En løsning kan være at have en bund under den effektive selskabsbeskatning, som man ikke kan gå under.”

Skal den bund være over eller under det danske niveau?

”Den tid, den glæde. Nu skal jeg lige have overbevist resten af Europa om, at det er en god ide.”

Den anden store opgave er at sikre en bedre balance mellem arbejdskraftens frie bevægelighed og lønmodtagernes rettigheder.

”Vi ønsker en europæisk diskussion af, hvordan vi kan få de to størrelser til at blive mere ligevægtige. Det er de ikke i dag. Den frie bevægelighed står langt over rettigheder. Det er en uholdbar prioritering, og konsekvenserne ser vi nu. Når jeg lyttede til debatten i England op til Brexit, handlede det mere om indvandring og underminering af lønmodtagernes rettigheder end om EU.”

Hvordan kan man sikre en bedre balance?

”Det kan f.eks. være ved at slå endnu hårdere ned på social dumping og ikke acceptere en konkurrence i nedadgående retning, hvad angår arbejdsmiljø, sikkerhed og løn. Desværre oplever jeg at stå temmelig alene på den europæiske scene. I mine øjne tager de europæiske kolleger for let på sammenbruddet af den sociale kontrakt. Hvis vi bare fortsætter som nu, bliver Storbritannien ikke de sidste, der forlader EU.”

Den tredje opgave handler om at sikre EU’s ydre grænser bedre mod det stigende pres af flygtninge og migranter.

”De, som påstår, at de ydre grænser er sikret, taler imod bedre vidende. Vi har en ustabil situation i Tyrkiet, og vi har en ustabil situation i Nordafrika. Det arabiske forår blev aldrig til en sommer. Med den fortsatte befolkningstilvækst i Afrika vil presset på Europa kun forøges. I mine øjne er vi slet ikke færdige med at tale om, hvordan vi skal sikre de ydre grænser.”

Hvad mener du om tanken om EU-finansierede asyllejre, som der bliver arbejdet på?

”Det er en god ide. Det handler jo ikke om, at vi har en begrænset konflikt, som den vi skulle håndtere i 1990’erne med flygtninge fra Balkan. Vi har en permanent ny situation. Intet tyder på, at situationen i Mellemøsten bliver stabiliseret inden for de næste 5-10 år. Så vi er nødt til at have et meget klogere indrettet og effektivt drevet hjælpesystem tættere på.”

Begrænset indvandring var også Ankers ide

Hendes partikollega Mattias Tesfaye har i sin nye bog “Velkommen Mustafa” luftet tanken om at indføre et loft på maksimalt 5.000 opholdstilladelser om året til ikke-vestlige indvandrere under en kommende S-regering. Et forslag, som Mette Frederiksen ikke er helt afvisende over for.

”Jeg har sympati for tanken. Det er en gammel socialdemokratisk kongstanke helt tilbage fra Anker Jørgensens tid. Han udtrykte jo allerede i 1970’erne, at der er grænser for, hvor mange vi kan tage hertil, hvis vi skal have tingene til at fungere. Men det er lidt sværere at omsætte i praksis, da vi har de internationale forpligtelser i konventionerne,” siger S-formanden.

Dermed sætter hun endnu engang en tyk streg under Socialdemokratiets strategi om, at antallet betyder noget. Talrige gange har denne linje ført til konflikt med de øvrige partier i rød blok og dele af partiets eget bagland. Foreløbig har Mette Frederiksen dog formået at bevare roen internt i partiet om denne linje.

Men hun er ude i en svær balance. Hun vil blive udsat for et bombardement af anklager fra de blå partier om, at en S-ledet regering vil føre en slappere udlændingepolitik. Samtidig vil hun konstant blive presset af sine ’venner’ i rød blok for at være gået for langt mod højre. Men som Mette Frederiksen konkluderer:

”Den udlændingepolitik, jeg står for som partiformand, er kernesocialdemokratisk. Vi har masser af integrerede indvandrere, der klarer sig godt. Men vores skattefinansierede velfærdssamfund kan ikke økonomisk hænge sammen, når ikke-vestlige flygtninge og indvandrere har så markant lavere erhvervsfrekvens end alle andre. Det er også et spørgsmål om solidaritet. For det er de dårligt stillede, der betaler prisen for, at integrationen gennem de sidste 30-40 år ikke er gået så godt; det er ikke de bedst stillede eller middelklassen på villavejene. Jeg nægter at fortsætte en udvikling, hvor vi beder de ufaglærte med de laveste indtægter, der bor i den almene sektor sammen med de dårligst integrerede flygtninge og indvandrere, om at være alene om at løfte en af dette samfunds sværeste opgaver – integrationen.”

,

Forrige artikel Fredsdividenden er høstet - oprustning venter forude Fredsdividenden er høstet - oprustning venter forude Næste artikel Danmark i stærk position til udvikling af kunstig intelligens Danmark i stærk position til udvikling af kunstig intelligens

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Lederne i familieejede firmaer får ofte stor gevinst ud af at invitere folk udefra ind i deres bestyrelser, viser ny forskning. Alt, alt for mange ledere med egen virksomhed lader sig nøje med rygklappende ‘tante-bestyrelser’, vurderer direktør.