Mikkels lille fiberdims
For omkring fire år siden undrede overlæge Mikkel Andersen og hans kolleger på Rygkirurgisk Sektor i Middelfart sig over, hvorfor netop deres patienter oplevede en markant ringere livskvalitet efter endt operation end tilsvarende patienter på andre rygkirurgiske afdelinger. At problemet overhovedet blev opdaget skyldtes, at rygkirurgerne som en af de få lægefaglige specialer systematisk spørger patienter om deres oplevelser før og efter behandling.
Jens Reiermann
VelfærdsredaktørMikkel Andersen er rygkirurg og en af de læger, der arbejder mest systematisk med indsamling og brug af data om patienters oplevede resultater.
Når han skal forklare, hvad han bruger patienternes oplevede resultater til, rejser han sig og går ind og roder i det lille depotrum på den anden side af gangen. Dér finder han noget, der ligner en lille plastikdims på størrelse med en legoklods, en af dem med tre knopper i to rækker.
Han lægger dimsen på bordet foran sig.
Plastikdimsen er et implantat, og selv om det ligner plastik, så er den lavet af noget dyrt fibermateriale. Hver enkelt lille dims koster omkring 5.000 kr.
Mikkel Andersen og hans kolleger bruger implantatet, når de skal stabilisere rygsøjlen på patienter, hvor hvirvlerne er begyndt glide ind mod rygsøjlens nerver. En lidelse, der kan være meget smertefuld. Sammen med skruer på 50-60 mm’s længde holder den lille klods hvirvlen på plads, så den ikke længere kan glide ind og genere nerverne i rygsøjlen.
Operationen er ikke kompliceret, men tager alligevel mindst halvanden time. For de fleste patienter er det imidlertid besværet værd.
De dårlige behandlinger
Det ved Mikkel Andersen, fordi sygeplejerskerne på hans afdeling, Rygkirurgisk Sektor i Middelfart, spørger patienterne om, hvordan de oplever resultatet af operationen. Langt de fleste fortæller om et liv med færre smerter og bedre førlighed end før operationen. Se figur 1.
Men pengene er godt givet ud. For det beløb har Mikkel Andersen og kollegerne kunnet se problemerne med deres implantat og skifte det ud til gavn for en række patienter, der opnår en bedre livskvalitet.
De kan også bruge patienternes data som en rettesnor for, hvornår der bør opereres. Deres data viser f.eks., at hvis patienter først er sygemeldt på grund af en diskusprolaps, bør de opereres inden for 12 uger. Går der længere tid, er der større risiko for, at patienten aldrig kommer tilbage til arbejdsmarkedet. Se figur 2.
”Vi kan virkelig løfte kvaliteten af vores behandlinger, når vi får data fra patienterne. Nogle gange mener jeg faktisk, at arbejdet med de her data er den vigtigste del af mit arbejde. Det er med til at sikre, at vi holder fokus på kvalitet,” siger han.