Mikkels lille fiberdims

For omkring fire år siden undrede overlæge Mikkel Andersen og hans kolleger på Rygkirurgisk Sektor i Middelfart sig over, hvorfor netop deres patienter oplevede en markant ringere livskvalitet efter endt operation end tilsvarende patienter på andre rygkirurgiske afdelinger. At problemet overhovedet blev opdaget skyldtes, at rygkirurgerne som en af de få lægefaglige specialer systematisk spørger patienter om deres oplevelser før og efter behandling.

Jens Reiermann

Mikkel Andersen er rygkirurg og en af de læger, der arbejder mest systematisk med indsamling og brug af data om patienters oplevede resultater.

Når han skal forklare, hvad han bruger patienternes oplevede resultater til, rejser han sig og går ind og roder i det lille depotrum på den anden side af gangen. Dér finder han noget, der ligner en lille plastikdims på størrelse med en legoklods, en af dem med tre knopper i to rækker.

Han lægger dimsen på bordet foran sig.

Plastikdimsen er et implantat, og selv om det ligner plastik, så er den lavet af noget dyrt fibermateriale. Hver enkelt lille dims koster omkring 5.000 kr.

Mikkel Andersen og hans kolleger bruger implantatet, når de skal stabilisere rygsøjlen på patienter, hvor hvirvlerne er begyndt glide ind mod rygsøjlens nerver. En lidelse, der kan være meget smertefuld. Sammen med skruer på 50-60 mm’s længde holder den lille klods hvirvlen på plads, så den ikke længere kan glide ind og genere nerverne i rygsøjlen.

Operationen er ikke kompliceret, men tager alligevel mindst halvanden time. For de fleste patienter er det imidlertid besværet værd.

De dårlige behandlinger

Det ved Mikkel Andersen, fordi sygeplejerskerne på hans afdeling, Rygkirurgisk Sektor i Middelfart, spørger patienterne om, hvordan de oplever resultatet af operationen. Langt de fleste fortæller om et liv med færre smerter og bedre førlighed end før operationen. Se figur 1.

Operation forbedrer rygpatienters livskvalitet" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/86526-jr_fig02_ventetid-sender-rygpatienter-i-arbejdsloeshed.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/96b6f-jr_fig02_ventetid-sender-rygpatienter-i-arbejdsloeshed.png | Forstør   Luk

Figur 2   —   Jo længere pa tienterne venter på en opera tion, jo mere falder sandsynligheden for, at de vender tilbage til et fuldtidsjob.

Note: 1 Målingen bygger på en Visuel Analog Score (VAS), hvor 0 er ingen smerter, og 100 er maksimale smerter. , Note: 2 Målingen vurderer funktionsnedsættelse pga. smerter i lænden (Oswestry Disability Index). Ændringen før/efter skal være på mindst 15 point, før patienten mærker afgørende ændringer, Kilde: DaneSpine, årsrapport 2014. [/graph]

Men sådan har det ikke altid været.

For fire år siden opdagede Mikkel Andersen og hans kolleger, at patienternes oplevelse af resultatet af operationen med det lille implantat lå en del under landsgennemsnittet.

”Vi vil være blandt de bedste, og det var vi ikke. Da det gik op for os, blev vi enige om stoppe med at stabilisere ryggen på den måde, indtil vi havde fundet ud af, hvorfor de andre kunne levere bedre resultater end os,” siger han.

Det viste sig, at problemet var fiberdimsen. Rygkirurgerne på de andre afdelinger brugte et andet fabrikat end i Middelfart, og selv om der kun var små forskelle i designet, var de små forskelle afgørende.

 ”Den her episode overbeviste mig om fordelene ved at bede patienterne vurdere behandlingens resultat. Vi bliver simpelthen bedre, når vi ved, hvordan patienterne oplever resultatet af vores behandling. I dag ligger vi på niveau med de andre afdelinger,” siger han.

Patienter på arbejde

Rygkirurgisk Sektor i Middelfart er en af de afdelinger, der arbejder mest systematisk med indsamling af data fra patienterne. Første gang Mikkel Andersens patienter møder op på afdelingen, får de fire forskellige spørgeskemaer med mange forskellige spørgsmål.

Feinschmeckere kalder spørgeskemaerne VAS, EQ-5D, ODI og SF-36 efter deres internationale betegnelser. De er som regel udviklet i USA eller England og så oversat efter alle lægefaglige forskrifter, så de også kan anvendes i en dansk sammenhæng. Når alle afdelinger anvender det samme sæt spørgeskemaer, bliver det som i Mikkel Andersens tilfælde muligt at sammenligne ens egne resultater med resultaterne på andre afdelinger.

Spørgeskemaerne giver patienterne mulighed for at vurdere smerteniveauet på en skala fra 0 til 100. Derudover kan de fortælle, hvordan smerterne påvirker deres bevægelighed, og så er der en hel stribe spørgsmål, hvor patienterne i lidt flere detaljer kan vurdere, om smerterne f.eks. påvirker, hvor langt de kan gå, om de kan sidde uden smerter, og om de f.eks. har søvnproblemer.

Et år efter behandlingen får patienterne de samme spørgsmål, og så kan det lille forskningssekretariat i Middelfart sammenligne svarene inden operationen med svarene efter og på den måde se, om behandlingen har hjulpet patienterne.

”Vi havde aldrig nogensinde opdaget, at der var problemer med vores implantat, hvis ikke vi havde fået de her data fra vores patienter. Det tager tid at taste svarene ind, men det er den eneste måde, vi kan få et overblik over resultaterne og se nogle mønstre. Dem kan vi så tage op på møder i lægegruppen,” siger han.

Money makes the data flow

Det er langt fra gratis at indsamle data fra patienterne. Rygkirurgisk Sekretariat har beregnet, at de bruger 384 kr. pr. patient på at indsamle og håndtere deres data.

[graph title="Ventetid sender rygpatienter i arbejdsløshed" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: DaneSpine, årsrapport 2014. 

Men pengene er godt givet ud. For det beløb har Mikkel Andersen og kollegerne kunnet se problemerne med deres implantat og skifte det ud til gavn for en række patienter, der opnår en bedre livskvalitet.

De kan også bruge patienternes data som en rettesnor for, hvornår der bør opereres. Deres data viser f.eks., at hvis patienter først er sygemeldt på grund af en diskusprolaps, bør de opereres inden for 12 uger. Går der længere tid, er der større risiko for, at patienten aldrig kommer tilbage til arbejdsmarkedet. Se figur 2.

”Vi kan virkelig løfte kvaliteten af vores behandlinger, når vi får data fra patienterne. Nogle gange mener jeg faktisk, at arbejdet med de her data er den vigtigste del af mit arbejde. Det er med til at sikre, at vi holder fokus på kvalitet,” siger han.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu