Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksen bliver ikke bare landets yngste statsminister nogensinde.

Hun kommer også til at stå i spidsen for et hold med mange relativt unge ministre, hvoraf flere er debutanter, som får nøgleroller med at levere på Socialdemokratiets kerneområder.

Kendetegnende for denne gruppe af ministerdebutanter er, at alle har skrevet en debatbog og dermed har været med at definere Socialdemokratiets visioner og nye profil inden for en stribe samfundsområder.

Gruppen omfatter børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen, udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og boligminister Kaare Dybvad.

”Det er et stærkt ideologisk hold. Et hold, der bærer de socialdemokratiske værdier i sit hjerte,” sagde Mette Frederiksen torsdag formiddag om sit nye 20 mand store regeringshold.

Det er et hold, der skal lægge fundamentet for mange års socialdemokratisk lederskab af Danmark. Fejler de, kan det placere partiet på den politiske sidelinje som det har været tilfældet i store dele af de sidste 20 år.

Politisk orkan fra dag ét

Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

En af ministerdebutanterne er udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye. Han kan se frem til en periode i massivt politisk stormvejr, hvor han konstant må forsvare regeringens udlændingepolitik og anklager om løftebrud.

Mattias Tesfaye har været en af hovedarkitekterne bag Socialdemokratiets dramatiske kursskifte på udlændingeområdet de senere år under Mette Frederiksen som formand, et kursskifte, som var med til at sikre partiet regeringsmagten.

Han udgav i 2017 debatbogen ’Velkommen Mustafa’, som tager afstand fra den ”humanistiske” linje over for integration og gennemgår Socialdemokratiets udlændingepolitik gennem de seneste 50 år. Bogen kan læses som et slags forsvar for partiets stramme udlændingekurs. Nu bliver det hans opgave at sikre, at vælgerne bevarer tilliden til, at regeringen kan fortsætte den stramme udlændingepolitik.

Det bliver ikke let.

Regeringens planer om blandt andet børnene på udrejsecenter Sjælsmark, nye kvoteflygtninge og at droppe udrejsecenteret Lindholm har affødt en byge af anklager om løftebrud. Det er formentlig bare en forsmag på, hvad der venter på sigt, når blandt andet de lave ydelser til flygtninge og indvandrere kommer på bordet.

Socialdemokratiet er meget bevidst om, at hvis et emne kan flytte vælgere over midten fra rød til blå blok, er det netop udlændingeområdet. Derfor får Mattias Tesfaye en nøglerolle i den nye regering.

Ansvar for børnene

Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

En anden ministerdebutant er børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil. Hun får også en ordentlig mundfuld af et ministerium. Hun skal gennemføre en ambitiøs børneplan, sikre minimumsnormeringer og bekæmpe børnefattigdom.

Det bliver heller ikke let.

Samtidig vil hun have en statsminister, som kigger hende over skulderen konstant. Mette Frederiksen har også slået sig op på at være børnenes statsminister. Det forpligter nu.

Pernille Rosenkrantz-Theil har i sine 20 år i politik talrige gange sat gang i samfundsdebatten. Som for eksempel da hun satte Finansministeriets regnemetoder til diskussion sidste år med sin bog ’Det betaler sig at investere i mennesker’ sammen med den nye uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Tidligere i år satte hun også spørgsmålstegn ved, om der er velfærd for sårbare familier, i sin nye debatbog ’Hvilket velfærdssamfund?’.

Regeringen vil måles på, at børn og unge kommer til at klare sig bedre i vores samfund, at alle børn har de samme muligheder, og at Danmark skal være verdens bedste land at være barn i.

Det ansvar hviler i høj grad på skuldrene af Pernille Rosenkrantz-Theil.

Den måske sværeste opgave

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Peter Hummelgaard får som beskæftigelsesminister en af det nye ministerholds sværeste opgaver. Han skal lave den reform, der giver nedslidte danskere en ret til at gå tidligere på folkepension, den reform, Socialdemokratiet gik til valg på – og som der ikke er flertal for i Folketinget.

Selv mener han, netop den reform er en nøgleopgave for en socialdemokratisk regering. Peter Hummelgaard er som sin formand vokset op i et arbejderhjem. Hans far var bagageportør i Kastrup Lufthavn og gik på efterløn med ødelagt knæ og ryg. Hans mor var rengøringsassistent og har forladt arbejdsmarkedet med en førtidspension.

Han deler 100 procent Mette Frederiksens stramme udlændingepolitik og glæder sig over rykket til venstre på velfærdspolitikken. Som forfatter til bogen ’Den syge kapitalisme’ er han blevet en af Mette Frederiksens og hendes nye socialdemokratismes fremmeste fortalere.

Nu skal han bevise, at han kan udbygge sin evne som analytiker og ofte skarp debattør til en position som minister for et af de mest detailregulerede områder i Danmark. Med et lovkompleks på godt 22.000 sider er lovgivningen på beskæftigelsesområdet ufatteligt detaljeret – og kompliceret. Skal Mette Frederiksens reform af den offentlige sektor – selvstyrereformen – for alvor sætte sine spor, kommer Peter Hummelgaard også her til at levere afgørende elementer.

Byer for alle og ikke kun for de rige

Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Som Danmarks nye boligminister skal Kaare Dybvad levere et opgør med de stadigt mere opdelte bysamfund. I de store byer bor de velstillede og de mindre bemidlede borgere i hver deres kvarterer, og deres børn går i hver deres skoler.

Et redskab er her, at byråd og kommunalbestyrelser i dag kan betinge sig, at hver fjerde nybyggede bolig er almennyttig. Regeringen lægger op til, at det fremover kan være hver tredje. Men der skal formentlig mere til for at bryde en udvikling, der har fundet sted over flere årtier.

Og så er der Dybvads hjertebarn: opgøret med de seneste ti års centralisering, som har drænet en række mindre og mellemstore provinsbyer for liv. En af opgaverne bliver at sikre kommende boligejere i de tyndtbefolkede dele af Danmark adgang til realkreditlån.

Kaare Dybvad er en af de socialdemokrater, der med sine politiske debatbøger som ’Udkantsmyten’ og ’De lærdes tyranni’ har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil.

Dybvad skal også stå i spidsen for opgøret med udenlandske kapitalfondes opkøb af udlejningsejendomme i København. Hvor Boligministeriet tidligere har levet en noget hensygnende tilværelse, kan det under Kaare Dybvads ledelse få en klar socialdemokratisk profil. 

Væk med milliardbesparelser

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Danmarks nye uddannelses- og forskningsminister bliver Ane Halsboe-Jørgensen. Hun kommer til at stå i spidsen for et område, som har været hårdt ramt af nedskæringer gennem de senere år, og som nu øjner håb om at slippe for yderligere besparelser.

Socialdemokratiet har sammen med sine støttepartier lovet, at den nye regering allerede i næste finanslov vil stoppe omprioriteringsbidraget. Det løfte får Ane Halsboe-Jørgensen en stor del af ansvaret for at føre ud i livet sammen med finansminister Nicolai Wammen.

Hun bliver den minister, der afskaffer uddannelsesloftet, der i dag forhindrer folk med en gennemført uddannelse at vælge en ny uddannelse på samme eller lavere niveau.

Nu er Ane Halsboe-Jørgensen ikke en af de mest fremtrædende socialdemokrater i den offentlige debat. Men hun skabte voldsom debat sidste år, da hun sammen med den nye børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, lancerede debatbogen ’Det betaler sig at investere i mennesker’, hvor de anfægtede Finansministeriets regnemetoder og efterlyste større indsigt i, hvordan sociale investeringer påvirker den offentlige økonomi.

Som minister for et af Socialdemokratiets kerneområder vil danskerne nu komme til at høre meget mere fremover til den kun 36-årige Ane Halsboe-Jørgensen, der er opvokset i Fjerritslev i Nordjylland.

 

LÆS OGSÅ:

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd



Jens Reiermann@JReiermann

Velfærdsredaktør på Mandag Morgen. Fokuserer på sundhed, innovation, it, politik og velfærd. Tidligere redaktør på flere fagblade, reporter for  Information samt redaktionssekretær på Orientering på P1.

LÆS MERE


Torben K. Andersen@torbentka

Politisk redaktør på Mandag Morgen med fokus på områder som velfærd, økonomi, sundhed, socialpolitik og offentlig innovation. Har arbejdet i 25 år som politisk journalist og redaktør på bl.a. Aktuelt, Dagen og Jyllands-Posten.

LÆS MERE

Tema: Valg 2019

Forrige artikel Mette Frederiksens store tillidsreform Mette Frederiksens store tillidsreform Næste artikel Hvad Trump egentlig skal i Danmark Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

SOMMERLÆSNING: Industrisamfundet er under afvikling og en ny økonomisk logik er ved at overtage. I januar i år beskrev jeg i et tema, hvordan vi går fra produkter til løsninger, fra fabrikker og faste forsyningskæder til platforme og netværker af co-creators. Gamle kategorier som ”fastansatte”, ”forbrugere” og ”ejerskab” bliver udfordret. Hotelbranchen, taxa-selskaberne og medieindustrien var de første til at mærke omstillingen.

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling