Analyse af 
Torben K. Andersen
Jens Reiermann

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Næsten tre ugers forhandlinger skulle der til, før de fire partier kunne fremlægge en aftale, der sætter rammerne for den kommende S-regering.
Næsten tre ugers forhandlinger skulle der til, før de fire partier kunne fremlægge en aftale, der sætter rammerne for den kommende S-regering.Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Mens Danmarks nye statsminister, Mette Frederiksen, har siddet bag de lukkede døre på Christiansborg og forhandlet om at danne sin nye regering, er skandalen i landets største bank, Danske Bank, vokset til nye højder med fyringen af den vikarierende topchef Jesper Nielsen.

I samme periode har medierne nærmest dagligt kunnet berette om nye detaljer i sagen om betalingsgiganten Nets, hvor ledelsen er kommet i stormvejr for at kunne score op mod syv milliarder kroner i et usædvanligt aktieprogram.

Samtidig kæmper Skat fortsat med sine it-systemer, så danskernes samlede gæld til det offentlige nu er nået op på 117 milliarder kroner.

Det er den slags eksempler, som Mette Frederiksen har fokus på, når hun som landets yngste statsminister nogensinde nu lægger op til en stor tillidsreform. En reform, der skal styrke danskernes tillid til hinanden og vores samfund.

”Desværre er der særligt i de senere år slået skår af tilliden. Det underminerer den samfundskontrakt, vi har med hinanden, og det er alvorligt. Hvis alle ikke bidrager, er der til sidst ingen, der bidrager. Mest tydeligt har vi måske set det med skandalerne i Skat og afsløringerne af, hvordan de europæiske samfund er blevet snydt for milliarder, at store banker har svigtet deres samfundsansvar, og at myndighederne ikke har været sig sit ansvar bevidst,” hedder det i den nye aftale mellem de fire partier, Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten.

Større tillid til velfærdens kernetropper

Mette Frederiksen og de tre støttepartier lægger blandt op til at styre og lede den offentlige sektor på en ny måde. Der skal gøres op med det omfattende bureaukrati og luges ud i de mange krav om dokumentation, der fjerner tid fra kerneopgaverne.

De offentligt ansattes ytringsfrihed skal styrkes. Den offentlige sektor skal omfattes af færre mål. Og så skal der indføres flerårige budgetter, så de enkelte institutioner kan flytte penge fra et budgetår til det næste år.

Aftalen ’Retfærdig retning for Danmark’ lægger også op til at inddrage arbejdsmarkedets parter mere permanent med henblik på at sikre større tillid til den enkelte medarbejder og institution.

Den danske arbejdsmarkedsmodel skal også styrkes ved at organisere de kommende overenskomstforhandlinger på det offentlige arbejdsmarked anderledes og bedre end i dag, ”så forhandlingerne i højere grad præges af respekt og dialog, og at der bliver større fokus på langsigtet ledelse i stedet for kortsigtet styring”, som det hedder.

Tilliden til politikere og medier skal rettes op

Kort før danskerne gik til valg 5. juni, landede en stor gruppe af landets mest fremtrædende forskere en omfattende undersøgelse af danskernes værdier. Den viser blandt andet, at danskerne ønsker mere økonomisk lighed mellem rige og fattige, tilliden til de politiske institutioner og medier er faldende, og at danskerne i stigende grad er imod skattesnyd.

MM Special: Danskernes moralske kompas

  • Flere danskere ønsker – på tværs af alle befolkningsgrupper – mere økonomisk lighed.
  • Når det gælder Folketinget, regeringen og de politiske partier, har tilliden lidt et knæk under krisen.
  • Vi er blevet mere frisindede på personlige forhold som skilsmisse, abort, seksualitet og brug af hash.
  • Til gengæld er der lav tolerance over for skattesnyd og bestikkelse.

Danskerne vil have lighed, tillid og frisind – og mindre skattesnyd

Farvel til 00’ernes individualisme: Flere danskere vil have mere økonomisk lighed

Danskernes moralske kompas: Betal din skat, og ryg din hash

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Den nye politiske aftale imødekommer på mange måder danskernes værdier anno 2019.

Den nye regering vil forsøge at mindske den økonomiske ulighed, så de mest velstillede ikke stikker for meget af fra resten af fællesskabet. Den vil også rette op på danskernes dalende tillid til politikerne og medierne.

”En ny regering skal føre en politik, der genopbygger samfundsbærende institutioner som blandt andet Skat, som mindsker forskellene i Danmark, og som bidrager til at øge tilliden til politikere og medier,” hedder det i den nye aftale.

Mette Frederiksen erkender, at det ikke er klaret ved et knips med fingrene. Det kræver et langt og sejt træk.

”Det kræver strukturelle politiske løsninger, men også et forpligtende samarbejde mellem politikere, medier, erhvervsliv, samfundsbærende institutioner og civilsamfund,” hedder det i aftalen.

For at styrke danskernes tillid til det politiske system, skal det for eksempel ikke længere være muligt, at en ny regering bare kan nedlægge en kommission, som er i fuld gang med sit arbejde, som det for eksempel var tilfældet med Løkke-regeringens beslutning om at nedlægge både pensionskommissionen og Irak- og Afghanistan-kommissionen.

Den nye regering vil også igangsætte et udredningsarbejde, der skal anbefale tiltag, som kan styrke tilliden til centraladministrationen, medierne og de politiske beslutningsprocesser.

Efter valget er der heller ikke længere flertal bag medieaftalen, som betyder millionbesparelser i Danmarks Radio. Derfor vil den nye regering lave en status på, hvordan det går med at implementere medieaftalen og indkalde til nye politiske forhandlinger med henblik på at styrke dansk public service.

Fra valgløfter til politisk aftale

Den første store test på, hvordan en S-regering håndterer arbejdet med at genskabe tilliden til danskerne, kommer meget hurtigt.

Siden Socialdemokratiet fremlagde sit forslag til en differentieret pensionsalder for nedslidte borgere, har Mette Frederiksen og Socialdemokratiet igen og igen peget på behovet for, at nedslidte borgere skulle have ret til at trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet end andre.

”Når man er nedslidt lønmodtager, er det rigtig godt at have en socialdemokrat med sig,” lød det blandt andet i Mette Frederiksens 1. maj-tale.

Nu er der ingenting til de nedslidte i den politiske aftale, Socialdemokratiet med Mette Frederiksen ved roret har indgået med De Radikale, SF og Enhedslisten.

Man kan igen og igen sige, at der ikke er flertal for at gennemføre den differentierede pensionsalder, al den stund at De Radikale siger nej – og har gjort det under hele valgkampen. Og at Mette Frederiksen altså ikke bryder sine løfter; hun har bare ikke flertallet til at gennemføre dem.

Men historien viser, at den offentlige bedømmelse ikke altid er så nådig. Ved valget i 2011 gik Socialdemokratiet og SF blandt andet til valg på at bede danskerne arbejde 12 minutter mere om dagen. Et løfte, der ikke kunne indfries.

Op til valget fik Socialdemokratiet oven i købet sagt, at der ikke kunne rettes et komma i forslaget. Der blev ikke bare rettet i forslaget, det blev droppet og erstattet med et løfte om at fortsætte den foregående VK-regerings økonomiske politik i bredeste forstand.

Socialdemokratiet blev beskyldt for at bryde sine løfter i kampagner, der ikke kunne andet end nedbryde danskernes tillid til det politiske system på Christiansborg.

Denne gang har Mette Frederiksen været endda meget omhyggelig med at sige, at valgløfter kun bliver til noget, hvis der er et flertal for dem efter valget.

Men at en politisk aftale for en socialdemokratisk mindretalsregering ikke nævner ordet ”nedslidning” en eneste gang – og heller ikke oplister initiativer, der kunne lette livet for nedslidte borgere, kan meget hurtigt give anledning til beskyldninger, der ligner dem, Mette Frederiksens forgænger, Helle Thorning-Schmidt, mødte i sin periode som statsminister.

Løftebrud spøger

Regeringens udlændingepolitik er et andet eksempel på, at Mette Frederiksens visioner om at styrke tilliden bliver sat på en alvorlig prøve.

Hun har gentagne gange lovet, at der ikke vil blive lempet i udlændingepolitikken, hvis hun bliver statsminister. Men knap var aftalen indgået, før luften var fuld af beskyldninger om løftebrud anført af Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Pia Kjærsgaard, og Venstres tidligere udlændingeminister Inger Støjberg.

De kritiserer blandt andet Mette Frederiksen for at ville sende børnene ud af Udrejsecenter Sjælsmark, droppe planerne om et udrejsecenter på øen Lindholm, og at fattige familier på integrationsydelse nu kan få et børnetilskud.

Anklagerne om løftebrud minder også på mange måder om præcis det samme forløb som i 2011. Dengang startede anklagerne om løftebrud fra netop Pia Kjærsgaard. Og det angreb fortsatte stort set i næsten fire år.

Nu kan Mette Fredriksen have ret i, at den brede udlændingepolitik står fast. At der ikke bliver rokket ved reglerne om asyl og familiesammenføring. At det fortsat er meget svært at komme til Danmark og få asyl.

Men én ting er, hvad hun siger som landets nye statsminister. En anden ting er, hvordan det bliver modtaget af de danske vælgere. 

Mette Fredriksen har brugt de sidste fire år på at genopbygge tilliden til Socialdemokratiet efter de mange års anklager om løftebrud. Det sidste, hun har brug for nu, er at ende i samme stormvejr som sin forgænger Helle Thorning-Schmidt.

De kommende uger og måneder vil vise, hvordan det kommer til at gå. Og dermed også, om hendes store tillidsreform bliver en succes eller fiasko.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu