Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Mens Danmarks nye statsminister, Mette Frederiksen, har siddet bag de lukkede døre på Christiansborg og forhandlet om at danne sin nye regering, er skandalen i landets største bank, Danske Bank, vokset til nye højder med fyringen af den vikarierende topchef Jesper Nielsen.

I samme periode har medierne nærmest dagligt kunnet berette om nye detaljer i sagen om betalingsgiganten Nets, hvor ledelsen er kommet i stormvejr for at kunne score op mod syv milliarder kroner i et usædvanligt aktieprogram.

Samtidig kæmper Skat fortsat med sine it-systemer, så danskernes samlede gæld til det offentlige nu er nået op på 117 milliarder kroner.

Det er den slags eksempler, som Mette Frederiksen har fokus på, når hun som landets yngste statsminister nogensinde nu lægger op til en stor tillidsreform. En reform, der skal styrke danskernes tillid til hinanden og vores samfund.

”Desværre er der særligt i de senere år slået skår af tilliden. Det underminerer den samfundskontrakt, vi har med hinanden, og det er alvorligt. Hvis alle ikke bidrager, er der til sidst ingen, der bidrager. Mest tydeligt har vi måske set det med skandalerne i Skat og afsløringerne af, hvordan de europæiske samfund er blevet snydt for milliarder, at store banker har svigtet deres samfundsansvar, og at myndighederne ikke har været sig sit ansvar bevidst,” hedder det i den nye aftale mellem de fire partier, Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten.

Større tillid til velfærdens kernetropper

Mette Frederiksen og de tre støttepartier lægger blandt op til at styre og lede den offentlige sektor på en ny måde. Der skal gøres op med det omfattende bureaukrati og luges ud i de mange krav om dokumentation, der fjerner tid fra kerneopgaverne.

De offentligt ansattes ytringsfrihed skal styrkes. Den offentlige sektor skal omfattes af færre mål. Og så skal der indføres flerårige budgetter, så de enkelte institutioner kan flytte penge fra et budgetår til det næste år.

Aftalen ’Retfærdig retning for Danmark’ lægger også op til at inddrage arbejdsmarkedets parter mere permanent med henblik på at sikre større tillid til den enkelte medarbejder og institution.

Den danske arbejdsmarkedsmodel skal også styrkes ved at organisere de kommende overenskomstforhandlinger på det offentlige arbejdsmarked anderledes og bedre end i dag, ”så forhandlingerne i højere grad præges af respekt og dialog, og at der bliver større fokus på langsigtet ledelse i stedet for kortsigtet styring”, som det hedder.

Tilliden til politikere og medier skal rettes op

Kort før danskerne gik til valg 5. juni, landede en stor gruppe af landets mest fremtrædende forskere en omfattende undersøgelse af danskernes værdier. Den viser blandt andet, at danskerne ønsker mere økonomisk lighed mellem rige og fattige, tilliden til de politiske institutioner og medier er faldende, og at danskerne i stigende grad er imod skattesnyd.

MM Special: Danskernes moralske kompas

Den nye politiske aftale imødekommer på mange måder danskernes værdier anno 2019.

Den nye regering vil forsøge at mindske den økonomiske ulighed, så de mest velstillede ikke stikker for meget af fra resten af fællesskabet. Den vil også rette op på danskernes dalende tillid til politikerne og medierne.

”En ny regering skal føre en politik, der genopbygger samfundsbærende institutioner som blandt andet Skat, som mindsker forskellene i Danmark, og som bidrager til at øge tilliden til politikere og medier,” hedder det i den nye aftale.

Mette Frederiksen erkender, at det ikke er klaret ved et knips med fingrene. Det kræver et langt og sejt træk.

”Det kræver strukturelle politiske løsninger, men også et forpligtende samarbejde mellem politikere, medier, erhvervsliv, samfundsbærende institutioner og civilsamfund,” hedder det i aftalen.

For at styrke danskernes tillid til det politiske system, skal det for eksempel ikke længere være muligt, at en ny regering bare kan nedlægge en kommission, som er i fuld gang med sit arbejde, som det for eksempel var tilfældet med Løkke-regeringens beslutning om at nedlægge både pensionskommissionen og Irak- og Afghanistan-kommissionen.

Den nye regering vil også igangsætte et udredningsarbejde, der skal anbefale tiltag, som kan styrke tilliden til centraladministrationen, medierne og de politiske beslutningsprocesser.

Efter valget er der heller ikke længere flertal bag medieaftalen, som betyder millionbesparelser i Danmarks Radio. Derfor vil den nye regering lave en status på, hvordan det går med at implementere medieaftalen og indkalde til nye politiske forhandlinger med henblik på at styrke dansk public service.

Fra valgløfter til politisk aftale

Den første store test på, hvordan en S-regering håndterer arbejdet med at genskabe tilliden til danskerne, kommer meget hurtigt.

Siden Socialdemokratiet fremlagde sit forslag til en differentieret pensionsalder for nedslidte borgere, har Mette Frederiksen og Socialdemokratiet igen og igen peget på behovet for, at nedslidte borgere skulle have ret til at trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet end andre.

”Når man er nedslidt lønmodtager, er det rigtig godt at have en socialdemokrat med sig,” lød det blandt andet i Mette Frederiksens 1. maj-tale.

Nu er der ingenting til de nedslidte i den politiske aftale, Socialdemokratiet med Mette Frederiksen ved roret har indgået med De Radikale, SF og Enhedslisten.

Man kan igen og igen sige, at der ikke er flertal for at gennemføre den differentierede pensionsalder, al den stund at De Radikale siger nej – og har gjort det under hele valgkampen. Og at Mette Frederiksen altså ikke bryder sine løfter; hun har bare ikke flertallet til at gennemføre dem.

Men historien viser, at den offentlige bedømmelse ikke altid er så nådig. Ved valget i 2011 gik Socialdemokratiet og SF blandt andet til valg på at bede danskerne arbejde 12 minutter mere om dagen. Et løfte, der ikke kunne indfries.

Op til valget fik Socialdemokratiet oven i købet sagt, at der ikke kunne rettes et komma i forslaget. Der blev ikke bare rettet i forslaget, det blev droppet og erstattet med et løfte om at fortsætte den foregående VK-regerings økonomiske politik i bredeste forstand.

Socialdemokratiet blev beskyldt for at bryde sine løfter i kampagner, der ikke kunne andet end nedbryde danskernes tillid til det politiske system på Christiansborg.

Denne gang har Mette Frederiksen været endda meget omhyggelig med at sige, at valgløfter kun bliver til noget, hvis der er et flertal for dem efter valget.

Men at en politisk aftale for en socialdemokratisk mindretalsregering ikke nævner ordet ”nedslidning” en eneste gang – og heller ikke oplister initiativer, der kunne lette livet for nedslidte borgere, kan meget hurtigt give anledning til beskyldninger, der ligner dem, Mette Frederiksens forgænger, Helle Thorning-Schmidt, mødte i sin periode som statsminister.

Løftebrud spøger

Regeringens udlændingepolitik er et andet eksempel på, at Mette Frederiksens visioner om at styrke tilliden bliver sat på en alvorlig prøve.

Hun har gentagne gange lovet, at der ikke vil blive lempet i udlændingepolitikken, hvis hun bliver statsminister. Men knap var aftalen indgået, før luften var fuld af beskyldninger om løftebrud anført af Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Pia Kjærsgaard, og Venstres tidligere udlændingeminister Inger Støjberg.

De kritiserer blandt andet Mette Frederiksen for at ville sende børnene ud af Udrejsecenter Sjælsmark, droppe planerne om et udrejsecenter på øen Lindholm, og at fattige familier på integrationsydelse nu kan få et børnetilskud.

Anklagerne om løftebrud minder også på mange måder om præcis det samme forløb som i 2011. Dengang startede anklagerne om løftebrud fra netop Pia Kjærsgaard. Og det angreb fortsatte stort set i næsten fire år.

Nu kan Mette Fredriksen have ret i, at den brede udlændingepolitik står fast. At der ikke bliver rokket ved reglerne om asyl og familiesammenføring. At det fortsat er meget svært at komme til Danmark og få asyl.

Men én ting er, hvad hun siger som landets nye statsminister. En anden ting er, hvordan det bliver modtaget af de danske vælgere. 

Mette Fredriksen har brugt de sidste fire år på at genopbygge tilliden til Socialdemokratiet efter de mange års anklager om løftebrud. Det sidste, hun har brug for nu, er at ende i samme stormvejr som sin forgænger Helle Thorning-Schmidt.

De kommende uger og måneder vil vise, hvordan det kommer til at gå. Og dermed også, om hendes store tillidsreform bliver en succes eller fiasko.



Jens Reiermann@JReiermann

Velfærdsredaktør på Mandag Morgen. Fokuserer på sundhed, innovation, it, politik og velfærd. Tidligere redaktør på flere fagblade, reporter for  Information samt redaktionssekretær på Orientering på P1.

LÆS MERE


Torben K. Andersen@torbentka

Politisk redaktør på Mandag Morgen med fokus på velfærd, økonomi, sundhed, socialpolitik og offentlig innovation. Har arbejdet i 25 år som politisk journalist og redaktør på bl.a. Aktuelt, Dagen og Jyllands-Posten.

LÆS MERE
Forrige artikel Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet Næste artikel Ministerdebutanter får nøgleroller Ministerdebutanter får nøgleroller

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

KOMMENTAR: Ingen vil sidde tilbage som den, der gjorde det dårligst i kampen mod corona. Men giver det mening at sætte alle ressourcer ind på at holde dødstallet helt i bund? Eller risikerer vi at overse enorme omkostninger både økonomisk og sundhedsmæssigt?

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

KOMMENTAR: Tiden kalder på visioner for en verden, som løser de problemer, der ligger i en kapitalistisk logik, som er gået for vidt. Vores kunst- og kulturinstitutioner spiller en vigtig rolle i denne radikale nytænkning af vores samfund, skriver Line Groes.

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Søren Toft lukker ned som selvstændig for i stedet at tiltræde en stilling ved Danmarks EU-ambassade i Bruxelles. Han skal gøre det sexet blandt unge akademikere at opsøge en karriere på europæisk niveau.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.