Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Mens Danmarks nye statsminister, Mette Frederiksen, har siddet bag de lukkede døre på Christiansborg og forhandlet om at danne sin nye regering, er skandalen i landets største bank, Danske Bank, vokset til nye højder med fyringen af den vikarierende topchef Jesper Nielsen.

I samme periode har medierne nærmest dagligt kunnet berette om nye detaljer i sagen om betalingsgiganten Nets, hvor ledelsen er kommet i stormvejr for at kunne score op mod syv milliarder kroner i et usædvanligt aktieprogram.

Samtidig kæmper Skat fortsat med sine it-systemer, så danskernes samlede gæld til det offentlige nu er nået op på 117 milliarder kroner.

Det er den slags eksempler, som Mette Frederiksen har fokus på, når hun som landets yngste statsminister nogensinde nu lægger op til en stor tillidsreform. En reform, der skal styrke danskernes tillid til hinanden og vores samfund.

”Desværre er der særligt i de senere år slået skår af tilliden. Det underminerer den samfundskontrakt, vi har med hinanden, og det er alvorligt. Hvis alle ikke bidrager, er der til sidst ingen, der bidrager. Mest tydeligt har vi måske set det med skandalerne i Skat og afsløringerne af, hvordan de europæiske samfund er blevet snydt for milliarder, at store banker har svigtet deres samfundsansvar, og at myndighederne ikke har været sig sit ansvar bevidst,” hedder det i den nye aftale mellem de fire partier, Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten.

Større tillid til velfærdens kernetropper

Mette Frederiksen og de tre støttepartier lægger blandt op til at styre og lede den offentlige sektor på en ny måde. Der skal gøres op med det omfattende bureaukrati og luges ud i de mange krav om dokumentation, der fjerner tid fra kerneopgaverne.

De offentligt ansattes ytringsfrihed skal styrkes. Den offentlige sektor skal omfattes af færre mål. Og så skal der indføres flerårige budgetter, så de enkelte institutioner kan flytte penge fra et budgetår til det næste år.

Aftalen ’Retfærdig retning for Danmark’ lægger også op til at inddrage arbejdsmarkedets parter mere permanent med henblik på at sikre større tillid til den enkelte medarbejder og institution.

Den danske arbejdsmarkedsmodel skal også styrkes ved at organisere de kommende overenskomstforhandlinger på det offentlige arbejdsmarked anderledes og bedre end i dag, ”så forhandlingerne i højere grad præges af respekt og dialog, og at der bliver større fokus på langsigtet ledelse i stedet for kortsigtet styring”, som det hedder.

Tilliden til politikere og medier skal rettes op

Kort før danskerne gik til valg 5. juni, landede en stor gruppe af landets mest fremtrædende forskere en omfattende undersøgelse af danskernes værdier. Den viser blandt andet, at danskerne ønsker mere økonomisk lighed mellem rige og fattige, tilliden til de politiske institutioner og medier er faldende, og at danskerne i stigende grad er imod skattesnyd.

MM Special: Danskernes moralske kompas

Den nye politiske aftale imødekommer på mange måder danskernes værdier anno 2019.

Den nye regering vil forsøge at mindske den økonomiske ulighed, så de mest velstillede ikke stikker for meget af fra resten af fællesskabet. Den vil også rette op på danskernes dalende tillid til politikerne og medierne.

”En ny regering skal føre en politik, der genopbygger samfundsbærende institutioner som blandt andet Skat, som mindsker forskellene i Danmark, og som bidrager til at øge tilliden til politikere og medier,” hedder det i den nye aftale.

Mette Frederiksen erkender, at det ikke er klaret ved et knips med fingrene. Det kræver et langt og sejt træk.

”Det kræver strukturelle politiske løsninger, men også et forpligtende samarbejde mellem politikere, medier, erhvervsliv, samfundsbærende institutioner og civilsamfund,” hedder det i aftalen.

For at styrke danskernes tillid til det politiske system, skal det for eksempel ikke længere være muligt, at en ny regering bare kan nedlægge en kommission, som er i fuld gang med sit arbejde, som det for eksempel var tilfældet med Løkke-regeringens beslutning om at nedlægge både pensionskommissionen og Irak- og Afghanistan-kommissionen.

Den nye regering vil også igangsætte et udredningsarbejde, der skal anbefale tiltag, som kan styrke tilliden til centraladministrationen, medierne og de politiske beslutningsprocesser.

Efter valget er der heller ikke længere flertal bag medieaftalen, som betyder millionbesparelser i Danmarks Radio. Derfor vil den nye regering lave en status på, hvordan det går med at implementere medieaftalen og indkalde til nye politiske forhandlinger med henblik på at styrke dansk public service.

Fra valgløfter til politisk aftale

Den første store test på, hvordan en S-regering håndterer arbejdet med at genskabe tilliden til danskerne, kommer meget hurtigt.

Siden Socialdemokratiet fremlagde sit forslag til en differentieret pensionsalder for nedslidte borgere, har Mette Frederiksen og Socialdemokratiet igen og igen peget på behovet for, at nedslidte borgere skulle have ret til at trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet end andre.

”Når man er nedslidt lønmodtager, er det rigtig godt at have en socialdemokrat med sig,” lød det blandt andet i Mette Frederiksens 1. maj-tale.

Nu er der ingenting til de nedslidte i den politiske aftale, Socialdemokratiet med Mette Frederiksen ved roret har indgået med De Radikale, SF og Enhedslisten.

Man kan igen og igen sige, at der ikke er flertal for at gennemføre den differentierede pensionsalder, al den stund at De Radikale siger nej – og har gjort det under hele valgkampen. Og at Mette Frederiksen altså ikke bryder sine løfter; hun har bare ikke flertallet til at gennemføre dem.

Men historien viser, at den offentlige bedømmelse ikke altid er så nådig. Ved valget i 2011 gik Socialdemokratiet og SF blandt andet til valg på at bede danskerne arbejde 12 minutter mere om dagen. Et løfte, der ikke kunne indfries.

Op til valget fik Socialdemokratiet oven i købet sagt, at der ikke kunne rettes et komma i forslaget. Der blev ikke bare rettet i forslaget, det blev droppet og erstattet med et løfte om at fortsætte den foregående VK-regerings økonomiske politik i bredeste forstand.

Socialdemokratiet blev beskyldt for at bryde sine løfter i kampagner, der ikke kunne andet end nedbryde danskernes tillid til det politiske system på Christiansborg.

Denne gang har Mette Frederiksen været endda meget omhyggelig med at sige, at valgløfter kun bliver til noget, hvis der er et flertal for dem efter valget.

Men at en politisk aftale for en socialdemokratisk mindretalsregering ikke nævner ordet ”nedslidning” en eneste gang – og heller ikke oplister initiativer, der kunne lette livet for nedslidte borgere, kan meget hurtigt give anledning til beskyldninger, der ligner dem, Mette Frederiksens forgænger, Helle Thorning-Schmidt, mødte i sin periode som statsminister.

Løftebrud spøger

Regeringens udlændingepolitik er et andet eksempel på, at Mette Frederiksens visioner om at styrke tilliden bliver sat på en alvorlig prøve.

Hun har gentagne gange lovet, at der ikke vil blive lempet i udlændingepolitikken, hvis hun bliver statsminister. Men knap var aftalen indgået, før luften var fuld af beskyldninger om løftebrud anført af Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Pia Kjærsgaard, og Venstres tidligere udlændingeminister Inger Støjberg.

De kritiserer blandt andet Mette Frederiksen for at ville sende børnene ud af Udrejsecenter Sjælsmark, droppe planerne om et udrejsecenter på øen Lindholm, og at fattige familier på integrationsydelse nu kan få et børnetilskud.

Anklagerne om løftebrud minder også på mange måder om præcis det samme forløb som i 2011. Dengang startede anklagerne om løftebrud fra netop Pia Kjærsgaard. Og det angreb fortsatte stort set i næsten fire år.

Nu kan Mette Fredriksen have ret i, at den brede udlændingepolitik står fast. At der ikke bliver rokket ved reglerne om asyl og familiesammenføring. At det fortsat er meget svært at komme til Danmark og få asyl.

Men én ting er, hvad hun siger som landets nye statsminister. En anden ting er, hvordan det bliver modtaget af de danske vælgere. 

Mette Fredriksen har brugt de sidste fire år på at genopbygge tilliden til Socialdemokratiet efter de mange års anklager om løftebrud. Det sidste, hun har brug for nu, er at ende i samme stormvejr som sin forgænger Helle Thorning-Schmidt.

De kommende uger og måneder vil vise, hvordan det kommer til at gå. Og dermed også, om hendes store tillidsreform bliver en succes eller fiasko.



Jens Reiermann@JReiermann

Velfærdsredaktør på Mandag Morgen. Fokuserer på sundhed, innovation, it, politik og velfærd. Tidligere redaktør på flere fagblade, reporter for  Information samt redaktionssekretær på Orientering på P1.

LÆS MERE


Torben K. Andersen@torbentka

Politisk redaktør på Mandag Morgen med fokus på områder som velfærd, økonomi, sundhed, socialpolitik og offentlig innovation. Har arbejdet i 25 år som politisk journalist og redaktør på bl.a. Aktuelt, Dagen og Jyllands-Posten.

LÆS MERE

Tema: Valg 2019

Forrige artikel Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet Næste artikel Ministerdebutanter får nøgleroller Ministerdebutanter får nøgleroller

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.