Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Mens Danmarks nye statsminister, Mette Frederiksen, har siddet bag de lukkede døre på Christiansborg og forhandlet om at danne sin nye regering, er skandalen i landets største bank, Danske Bank, vokset til nye højder med fyringen af den vikarierende topchef Jesper Nielsen.

I samme periode har medierne nærmest dagligt kunnet berette om nye detaljer i sagen om betalingsgiganten Nets, hvor ledelsen er kommet i stormvejr for at kunne score op mod syv milliarder kroner i et usædvanligt aktieprogram.

Samtidig kæmper Skat fortsat med sine it-systemer, så danskernes samlede gæld til det offentlige nu er nået op på 117 milliarder kroner.

Det er den slags eksempler, som Mette Frederiksen har fokus på, når hun som landets yngste statsminister nogensinde nu lægger op til en stor tillidsreform. En reform, der skal styrke danskernes tillid til hinanden og vores samfund.

”Desværre er der særligt i de senere år slået skår af tilliden. Det underminerer den samfundskontrakt, vi har med hinanden, og det er alvorligt. Hvis alle ikke bidrager, er der til sidst ingen, der bidrager. Mest tydeligt har vi måske set det med skandalerne i Skat og afsløringerne af, hvordan de europæiske samfund er blevet snydt for milliarder, at store banker har svigtet deres samfundsansvar, og at myndighederne ikke har været sig sit ansvar bevidst,” hedder det i den nye aftale mellem de fire partier, Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten.

Større tillid til velfærdens kernetropper

Mette Frederiksen og de tre støttepartier lægger blandt op til at styre og lede den offentlige sektor på en ny måde. Der skal gøres op med det omfattende bureaukrati og luges ud i de mange krav om dokumentation, der fjerner tid fra kerneopgaverne.

De offentligt ansattes ytringsfrihed skal styrkes. Den offentlige sektor skal omfattes af færre mål. Og så skal der indføres flerårige budgetter, så de enkelte institutioner kan flytte penge fra et budgetår til det næste år.

Aftalen ’Retfærdig retning for Danmark’ lægger også op til at inddrage arbejdsmarkedets parter mere permanent med henblik på at sikre større tillid til den enkelte medarbejder og institution.

Den danske arbejdsmarkedsmodel skal også styrkes ved at organisere de kommende overenskomstforhandlinger på det offentlige arbejdsmarked anderledes og bedre end i dag, ”så forhandlingerne i højere grad præges af respekt og dialog, og at der bliver større fokus på langsigtet ledelse i stedet for kortsigtet styring”, som det hedder.

Tilliden til politikere og medier skal rettes op

Kort før danskerne gik til valg 5. juni, landede en stor gruppe af landets mest fremtrædende forskere en omfattende undersøgelse af danskernes værdier. Den viser blandt andet, at danskerne ønsker mere økonomisk lighed mellem rige og fattige, tilliden til de politiske institutioner og medier er faldende, og at danskerne i stigende grad er imod skattesnyd.

MM Special: Danskernes moralske kompas

Den nye politiske aftale imødekommer på mange måder danskernes værdier anno 2019.

Den nye regering vil forsøge at mindske den økonomiske ulighed, så de mest velstillede ikke stikker for meget af fra resten af fællesskabet. Den vil også rette op på danskernes dalende tillid til politikerne og medierne.

”En ny regering skal føre en politik, der genopbygger samfundsbærende institutioner som blandt andet Skat, som mindsker forskellene i Danmark, og som bidrager til at øge tilliden til politikere og medier,” hedder det i den nye aftale.

Mette Frederiksen erkender, at det ikke er klaret ved et knips med fingrene. Det kræver et langt og sejt træk.

”Det kræver strukturelle politiske løsninger, men også et forpligtende samarbejde mellem politikere, medier, erhvervsliv, samfundsbærende institutioner og civilsamfund,” hedder det i aftalen.

For at styrke danskernes tillid til det politiske system, skal det for eksempel ikke længere være muligt, at en ny regering bare kan nedlægge en kommission, som er i fuld gang med sit arbejde, som det for eksempel var tilfældet med Løkke-regeringens beslutning om at nedlægge både pensionskommissionen og Irak- og Afghanistan-kommissionen.

Den nye regering vil også igangsætte et udredningsarbejde, der skal anbefale tiltag, som kan styrke tilliden til centraladministrationen, medierne og de politiske beslutningsprocesser.

Efter valget er der heller ikke længere flertal bag medieaftalen, som betyder millionbesparelser i Danmarks Radio. Derfor vil den nye regering lave en status på, hvordan det går med at implementere medieaftalen og indkalde til nye politiske forhandlinger med henblik på at styrke dansk public service.

Fra valgløfter til politisk aftale

Den første store test på, hvordan en S-regering håndterer arbejdet med at genskabe tilliden til danskerne, kommer meget hurtigt.

Siden Socialdemokratiet fremlagde sit forslag til en differentieret pensionsalder for nedslidte borgere, har Mette Frederiksen og Socialdemokratiet igen og igen peget på behovet for, at nedslidte borgere skulle have ret til at trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet end andre.

”Når man er nedslidt lønmodtager, er det rigtig godt at have en socialdemokrat med sig,” lød det blandt andet i Mette Frederiksens 1. maj-tale.

Nu er der ingenting til de nedslidte i den politiske aftale, Socialdemokratiet med Mette Frederiksen ved roret har indgået med De Radikale, SF og Enhedslisten.

Man kan igen og igen sige, at der ikke er flertal for at gennemføre den differentierede pensionsalder, al den stund at De Radikale siger nej – og har gjort det under hele valgkampen. Og at Mette Frederiksen altså ikke bryder sine løfter; hun har bare ikke flertallet til at gennemføre dem.

Men historien viser, at den offentlige bedømmelse ikke altid er så nådig. Ved valget i 2011 gik Socialdemokratiet og SF blandt andet til valg på at bede danskerne arbejde 12 minutter mere om dagen. Et løfte, der ikke kunne indfries.

Op til valget fik Socialdemokratiet oven i købet sagt, at der ikke kunne rettes et komma i forslaget. Der blev ikke bare rettet i forslaget, det blev droppet og erstattet med et løfte om at fortsætte den foregående VK-regerings økonomiske politik i bredeste forstand.

Socialdemokratiet blev beskyldt for at bryde sine løfter i kampagner, der ikke kunne andet end nedbryde danskernes tillid til det politiske system på Christiansborg.

Denne gang har Mette Frederiksen været endda meget omhyggelig med at sige, at valgløfter kun bliver til noget, hvis der er et flertal for dem efter valget.

Men at en politisk aftale for en socialdemokratisk mindretalsregering ikke nævner ordet ”nedslidning” en eneste gang – og heller ikke oplister initiativer, der kunne lette livet for nedslidte borgere, kan meget hurtigt give anledning til beskyldninger, der ligner dem, Mette Frederiksens forgænger, Helle Thorning-Schmidt, mødte i sin periode som statsminister.

Løftebrud spøger

Regeringens udlændingepolitik er et andet eksempel på, at Mette Frederiksens visioner om at styrke tilliden bliver sat på en alvorlig prøve.

Hun har gentagne gange lovet, at der ikke vil blive lempet i udlændingepolitikken, hvis hun bliver statsminister. Men knap var aftalen indgået, før luften var fuld af beskyldninger om løftebrud anført af Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Pia Kjærsgaard, og Venstres tidligere udlændingeminister Inger Støjberg.

De kritiserer blandt andet Mette Frederiksen for at ville sende børnene ud af Udrejsecenter Sjælsmark, droppe planerne om et udrejsecenter på øen Lindholm, og at fattige familier på integrationsydelse nu kan få et børnetilskud.

Anklagerne om løftebrud minder også på mange måder om præcis det samme forløb som i 2011. Dengang startede anklagerne om løftebrud fra netop Pia Kjærsgaard. Og det angreb fortsatte stort set i næsten fire år.

Nu kan Mette Fredriksen have ret i, at den brede udlændingepolitik står fast. At der ikke bliver rokket ved reglerne om asyl og familiesammenføring. At det fortsat er meget svært at komme til Danmark og få asyl.

Men én ting er, hvad hun siger som landets nye statsminister. En anden ting er, hvordan det bliver modtaget af de danske vælgere. 

Mette Fredriksen har brugt de sidste fire år på at genopbygge tilliden til Socialdemokratiet efter de mange års anklager om løftebrud. Det sidste, hun har brug for nu, er at ende i samme stormvejr som sin forgænger Helle Thorning-Schmidt.

De kommende uger og måneder vil vise, hvordan det kommer til at gå. Og dermed også, om hendes store tillidsreform bliver en succes eller fiasko.



Jens Reiermann@JReiermann

Velfærdsredaktør på Mandag Morgen. Fokuserer på sundhed, innovation, it, politik og velfærd. Tidligere redaktør på flere fagblade, reporter for  Information samt redaktionssekretær på Orientering på P1.

LÆS MERE


Torben K. Andersen@torbentka

Politisk redaktør på Mandag Morgen med fokus på områder som velfærd, økonomi, sundhed, socialpolitik og offentlig innovation. Har arbejdet i 25 år som politisk journalist og redaktør på bl.a. Aktuelt, Dagen og Jyllands-Posten.

LÆS MERE

Tema: Valg 2019

Forrige artikel Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet Næste artikel Ministerdebutanter får nøgleroller Ministerdebutanter får nøgleroller

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.