Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Mens Danmarks nye statsminister, Mette Frederiksen, har siddet bag de lukkede døre på Christiansborg og forhandlet om at danne sin nye regering, er skandalen i landets største bank, Danske Bank, vokset til nye højder med fyringen af den vikarierende topchef Jesper Nielsen.

I samme periode har medierne nærmest dagligt kunnet berette om nye detaljer i sagen om betalingsgiganten Nets, hvor ledelsen er kommet i stormvejr for at kunne score op mod syv milliarder kroner i et usædvanligt aktieprogram.

Samtidig kæmper Skat fortsat med sine it-systemer, så danskernes samlede gæld til det offentlige nu er nået op på 117 milliarder kroner.

Det er den slags eksempler, som Mette Frederiksen har fokus på, når hun som landets yngste statsminister nogensinde nu lægger op til en stor tillidsreform. En reform, der skal styrke danskernes tillid til hinanden og vores samfund.

”Desværre er der særligt i de senere år slået skår af tilliden. Det underminerer den samfundskontrakt, vi har med hinanden, og det er alvorligt. Hvis alle ikke bidrager, er der til sidst ingen, der bidrager. Mest tydeligt har vi måske set det med skandalerne i Skat og afsløringerne af, hvordan de europæiske samfund er blevet snydt for milliarder, at store banker har svigtet deres samfundsansvar, og at myndighederne ikke har været sig sit ansvar bevidst,” hedder det i den nye aftale mellem de fire partier, Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten.

Større tillid til velfærdens kernetropper

Mette Frederiksen og de tre støttepartier lægger blandt op til at styre og lede den offentlige sektor på en ny måde. Der skal gøres op med det omfattende bureaukrati og luges ud i de mange krav om dokumentation, der fjerner tid fra kerneopgaverne.

De offentligt ansattes ytringsfrihed skal styrkes. Den offentlige sektor skal omfattes af færre mål. Og så skal der indføres flerårige budgetter, så de enkelte institutioner kan flytte penge fra et budgetår til det næste år.

Aftalen ’Retfærdig retning for Danmark’ lægger også op til at inddrage arbejdsmarkedets parter mere permanent med henblik på at sikre større tillid til den enkelte medarbejder og institution.

Den danske arbejdsmarkedsmodel skal også styrkes ved at organisere de kommende overenskomstforhandlinger på det offentlige arbejdsmarked anderledes og bedre end i dag, ”så forhandlingerne i højere grad præges af respekt og dialog, og at der bliver større fokus på langsigtet ledelse i stedet for kortsigtet styring”, som det hedder.

Tilliden til politikere og medier skal rettes op

Kort før danskerne gik til valg 5. juni, landede en stor gruppe af landets mest fremtrædende forskere en omfattende undersøgelse af danskernes værdier. Den viser blandt andet, at danskerne ønsker mere økonomisk lighed mellem rige og fattige, tilliden til de politiske institutioner og medier er faldende, og at danskerne i stigende grad er imod skattesnyd.

MM Special: Danskernes moralske kompas

Den nye politiske aftale imødekommer på mange måder danskernes værdier anno 2019.

Den nye regering vil forsøge at mindske den økonomiske ulighed, så de mest velstillede ikke stikker for meget af fra resten af fællesskabet. Den vil også rette op på danskernes dalende tillid til politikerne og medierne.

”En ny regering skal føre en politik, der genopbygger samfundsbærende institutioner som blandt andet Skat, som mindsker forskellene i Danmark, og som bidrager til at øge tilliden til politikere og medier,” hedder det i den nye aftale.

Mette Frederiksen erkender, at det ikke er klaret ved et knips med fingrene. Det kræver et langt og sejt træk.

”Det kræver strukturelle politiske løsninger, men også et forpligtende samarbejde mellem politikere, medier, erhvervsliv, samfundsbærende institutioner og civilsamfund,” hedder det i aftalen.

For at styrke danskernes tillid til det politiske system, skal det for eksempel ikke længere være muligt, at en ny regering bare kan nedlægge en kommission, som er i fuld gang med sit arbejde, som det for eksempel var tilfældet med Løkke-regeringens beslutning om at nedlægge både pensionskommissionen og Irak- og Afghanistan-kommissionen.

Den nye regering vil også igangsætte et udredningsarbejde, der skal anbefale tiltag, som kan styrke tilliden til centraladministrationen, medierne og de politiske beslutningsprocesser.

Efter valget er der heller ikke længere flertal bag medieaftalen, som betyder millionbesparelser i Danmarks Radio. Derfor vil den nye regering lave en status på, hvordan det går med at implementere medieaftalen og indkalde til nye politiske forhandlinger med henblik på at styrke dansk public service.

Fra valgløfter til politisk aftale

Den første store test på, hvordan en S-regering håndterer arbejdet med at genskabe tilliden til danskerne, kommer meget hurtigt.

Siden Socialdemokratiet fremlagde sit forslag til en differentieret pensionsalder for nedslidte borgere, har Mette Frederiksen og Socialdemokratiet igen og igen peget på behovet for, at nedslidte borgere skulle have ret til at trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet end andre.

”Når man er nedslidt lønmodtager, er det rigtig godt at have en socialdemokrat med sig,” lød det blandt andet i Mette Frederiksens 1. maj-tale.

Nu er der ingenting til de nedslidte i den politiske aftale, Socialdemokratiet med Mette Frederiksen ved roret har indgået med De Radikale, SF og Enhedslisten.

Man kan igen og igen sige, at der ikke er flertal for at gennemføre den differentierede pensionsalder, al den stund at De Radikale siger nej – og har gjort det under hele valgkampen. Og at Mette Frederiksen altså ikke bryder sine løfter; hun har bare ikke flertallet til at gennemføre dem.

Men historien viser, at den offentlige bedømmelse ikke altid er så nådig. Ved valget i 2011 gik Socialdemokratiet og SF blandt andet til valg på at bede danskerne arbejde 12 minutter mere om dagen. Et løfte, der ikke kunne indfries.

Op til valget fik Socialdemokratiet oven i købet sagt, at der ikke kunne rettes et komma i forslaget. Der blev ikke bare rettet i forslaget, det blev droppet og erstattet med et løfte om at fortsætte den foregående VK-regerings økonomiske politik i bredeste forstand.

Socialdemokratiet blev beskyldt for at bryde sine løfter i kampagner, der ikke kunne andet end nedbryde danskernes tillid til det politiske system på Christiansborg.

Denne gang har Mette Frederiksen været endda meget omhyggelig med at sige, at valgløfter kun bliver til noget, hvis der er et flertal for dem efter valget.

Men at en politisk aftale for en socialdemokratisk mindretalsregering ikke nævner ordet ”nedslidning” en eneste gang – og heller ikke oplister initiativer, der kunne lette livet for nedslidte borgere, kan meget hurtigt give anledning til beskyldninger, der ligner dem, Mette Frederiksens forgænger, Helle Thorning-Schmidt, mødte i sin periode som statsminister.

Løftebrud spøger

Regeringens udlændingepolitik er et andet eksempel på, at Mette Frederiksens visioner om at styrke tilliden bliver sat på en alvorlig prøve.

Hun har gentagne gange lovet, at der ikke vil blive lempet i udlændingepolitikken, hvis hun bliver statsminister. Men knap var aftalen indgået, før luften var fuld af beskyldninger om løftebrud anført af Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Pia Kjærsgaard, og Venstres tidligere udlændingeminister Inger Støjberg.

De kritiserer blandt andet Mette Frederiksen for at ville sende børnene ud af Udrejsecenter Sjælsmark, droppe planerne om et udrejsecenter på øen Lindholm, og at fattige familier på integrationsydelse nu kan få et børnetilskud.

Anklagerne om løftebrud minder også på mange måder om præcis det samme forløb som i 2011. Dengang startede anklagerne om løftebrud fra netop Pia Kjærsgaard. Og det angreb fortsatte stort set i næsten fire år.

Nu kan Mette Fredriksen have ret i, at den brede udlændingepolitik står fast. At der ikke bliver rokket ved reglerne om asyl og familiesammenføring. At det fortsat er meget svært at komme til Danmark og få asyl.

Men én ting er, hvad hun siger som landets nye statsminister. En anden ting er, hvordan det bliver modtaget af de danske vælgere. 

Mette Fredriksen har brugt de sidste fire år på at genopbygge tilliden til Socialdemokratiet efter de mange års anklager om løftebrud. Det sidste, hun har brug for nu, er at ende i samme stormvejr som sin forgænger Helle Thorning-Schmidt.

De kommende uger og måneder vil vise, hvordan det kommer til at gå. Og dermed også, om hendes store tillidsreform bliver en succes eller fiasko.



Jens Reiermann@JReiermann

Velfærdsredaktør på Mandag Morgen. Fokuserer på sundhed, innovation, it, politik og velfærd. Tidligere redaktør på flere fagblade, reporter for  Information samt redaktionssekretær på Orientering på P1.

LÆS MERE


Torben K. Andersen@torbentka

Politisk redaktør på Mandag Morgen med fokus på områder som velfærd, økonomi, sundhed, socialpolitik og offentlig innovation. Har arbejdet i 25 år som politisk journalist og redaktør på bl.a. Aktuelt, Dagen og Jyllands-Posten.

LÆS MERE

Tema: Valg 2019

Forrige artikel Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet Næste artikel Ministerdebutanter får nøgleroller Ministerdebutanter får nøgleroller

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

NY VIDEN: World Economic Forums 'Risk Report' sætter hvert år dagsordenen i Davos. Mens det for 10 år siden var den finansielle og økonomiske krise, der dominerede, er det nu klima- og miljørisici, der har overtaget dagsordenen.

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

INTERVIEW: En ændret økonomi, begrænsede ressourcer og voksende krav om global omfordeling vil i de kommende årtier lægge en dæmper på de rige landes økonomiske vækstmuligheder. Det skal politikerne forberede deres befolkninger på, ellers underminerer vi tilliden til det politiske system, advarer tidligere departementschef Jørgen Ørstrøm Møller. Samfundets næste fase kræver en helt ny social kontrakt.

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Katrine Lester har set Det Kongelige Teaters uhyggelige opsætning af ’Riget’, lyttet til indsigtsfuld podcast fra Altinget Sundhed og læst en voldsom og velskrevet roman om Det Arabiske Forår.

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

Selvom det globale system for kvotehandel ligger helt stille hos FN, så er handlen med kvoter i vækst på andre markeder. Flere stater har ligesom EU oprettet sine egne klimakvoter, og udbydere af klimaprojekter nyder godt af den stigende efterspørgsel på CO2-aflad på et privat marked helt uden regulering.

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Klimakvoterne skulle begrænse landenes udledning af CO2, men systemet skævvrides af det, eksperterne kalder “perverse økonomiske incitamenter”. Her er de to FN-modeller, der fik selv de største kvoteoptimister til at gå nedtrykte hjem fra COP25.

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Både det gamle CO2-kvotemarked under FN og forhandlingerne om det nye system er brudt sammen. Hverken FN's eller EU's kvoter nyder stor tillid i regeringens støttepartier, og dermed er køb og salg af klimakvoter reelt ude af dansk politik. I hvert fald indtil skoen begynder at trykke.

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

KOMMENTAR: Borgerdeltagelse har i mange år handlet om at give borgere mulighed for at råbe op, fremsætte krav og stille forslag. Fremtidens borgerdeltagelse kan blive et langt tættere samarbejde mellem borgere og politikere om at finde kloge løsninger på vigtige samfundsudfordringer. Politikerne efterspørger det selv, men det kræver udvikling af nye institutionelle design, både lokalt, regionalt og nationalt.

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Engang var det briterne, der koloniserede Kenya. Nu, knap 60 år efter selvstændigheden, har Kina travlt med at rykke ind – og de gør det med en type produkter og med en strategisk beslutsomhed, som vestlige lande har svært ved at matche. Peter Hesseldahl har fulgt en gruppe kinesiske investorer og ngo’ers færden i det østafrikanske land.