Aalborg Universitet får sine studerende hurtigst igennem studierne, men de får ikke noget arbejde bagefter. Det gør de studerende på CBS, men her skal man lede længe efter en forsker. DTU har flest forskere, men de udgiver til gengæld færrest forskningsartikler.

Danmarks otte universiteter er ikke lige gode til alt. Mandag Morgen kårer det bedste danske universitet i 11 kategorier. To universiteter tager suverænt flest førstepladser. DTU snupper fem, mens Aalborg Universitet sætter sig på fire. Se figur 1.

[graph title="Og vinderen er…" caption="Figur 1 " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/87dc7-van_fig01_og-vinderen_web.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/3f874-van_fig01_og-vinderen_web.png" text=""] [/graph]

Men vi er ikke ude i en uskøn skønhedskonkurrence om, hvilket universitet der er bedst. Formanden for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, forhenværende rektor for Syddansk Universitet Jens Oddershede, som har mange års erfaringer fra den danske universitetsverden, forklarer hvorfor:

”Det er vigtigt, at vi har et universitet, der kan få unge fra ikke-akademiske hjem gennem studierne. Og det er vigtigt, at vi har et universitet, der satser på specialiseret, teknisk forskning. Man kan ikke sige, hvad der er vigtigst, eller hvem der bedst, blot konstatere, at universiteterne er bedst til forskellige ting,” siger Jens Oddershede.

Han mener, at vi mangler at tage et opgør med ideen om, at alle universiteterne skal kunne alting. Alle universiteterne vil uddanne kandidater af højeste kaliber inden for alle områder, og alle vil have verdensklasseforskere, der bliver udgivet i de mest anerkendte internationale tidsskrifter, gør epokegørende opdagelser og hiver millioner hjem fra det private erhvervsliv. Men det kan ikke lade sig gøre.

Universitetsdiversitet

Universiteterne må vælge. Det var netop en af Jens Oddershedes sidste bedrifter som rektor i Odense, da han vedtog en ny strategi, der klart slog fast, at SDU skulle være et universitet for de studerende.

”Det betød ikke, at der ikke skulle bedrives elitær forskning på SDU, men at universitetets hovedopgave blev at fokusere på at uddanne. Det giver en klar retning og prioritering,” siger han.

Uddannelses- og forskningspolitisk chef i brancheorganisationen DI Charlotte Rønhof mener også, at Mandag Morgens Miss Universitets-kåringer i virkeligheden fortæller en historie om, at universiteterne har udviklet sig i meget forskellige retninger.

”Vi skal glæde os over den mangfoldighed, tallene viser. Nogle universiteter opnår især gode rankings på forskningssiden, andre er især gode til at uddanne kandidater til erhvervslivet. Det er fint,” siger Charlotte Rønhof. Hun så gerne, at politikerne tog mere bestik af forskellighederne i stedet for at behandle universiteterne ens.

”Vi måler langt hen ad vejen universiteterne på samme måde og behandler dem, som om de er ens, selvom de er meget forskellige. Det skal vi væk fra, fordi vi har brug for, at universiteterne specialiserer sig endnu mere, end de gør i dag,” siger Charlotte Rønhof.

Det betyder ikke, at vi ikke skal sammenligne universiteterne. Men Rønhof har formentlig ret i, at der næppe kommer noget godt ud af at presse alle universiteter til at stræbe efter samme mål, forklarer professor i statskundskab ved Københavns Universitet Peter Dahler-Larsen, der forsker i evalueringer, og i hvordan de påvirker organisationer, mennesker og kulturer.

”Hvis du giver alle samme mål, løber de efter det samme. Det kommer til at betyde, at vi ensretter universiteterne i en tid, hvor det måske giver bedre mening at differentiere dem. Hvorfor have forskellige universiteter, hvis de har nøjagtig samme opgaver og succeskriterier?” spørger han retorisk.

De jobløse nyuddannede

Et af de kriterier, som Peter Dahler-Larsen har mest respekt for, er beskæftigelsestallene.

”Det er væsentligt, hvor godt arbejdsmarkedet tager imod kandidaterne fra universiteterne, og selvom der også kan være værdi i at uddanne kandidater, der ikke umiddelbart har en plads på arbejdsmarkedet, må de helst ikke udgøre en alt for stor andel. Så beskæftigelsestallene skal man holde sig for øje,” siger han.

Det gør chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl. Hun følger løbende med i, hvordan arbejdsløshedstallene udvikler sig for de nyuddannede akademikere. En ny analyse, hun har lavet for Mandag Morgen, viser, at der er store forskelle på de otte universiteter. Sidste år var 14,4 pct. af de nyuddannede fra CBS stadig uden job et halvt efter, de blev færdige med studierne. For kandidaterne fra Roskilde Universitet var tallet mere end dobbelt så højt, 30,8 pct., og for Aalborg Universitet var det 28,6 pct.

”Kandidaterne fra de to universiteter har haltet efter resten siden i hvert fald 2008. Så man må konstatere, at CBS er bedre til at udklække kandidater, der får job, end de er i Aalborg og Roskilde,” siger Mie Dalskov Pihl.

Det kan der være mange forklaringer på, og i en anden analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd offentliggjorde i september, har Mie Dalskov Pihl testet en række af dem. Hun har undersøgt, hvilke faktorer der isoleret set øger og mindsker nyuddannedes risiko for at gå direkte ud i arbejdsløshed.

Det kunne være, at Aalborg Universitet og RUC ligger så højt i statikken, fordi de har en særlig sammensætning af studerende. At det ikke er et spørgsmål om, hvor de studerende går, men om at de to universiteter har mange studerende, som af andre årsager har sværere ved at finde et arbejde, når de er færdige. Men sådan er det ikke. Analysen viser, at den største risiko du kan løbe for at blive arbejdsløs, er, at du tager din uddannelse i Aalborg eller Roskilde.

”På trods af, at vi tager højde for studieretning, og på trods af vi tager højde for karakterer og studiejob, er der stadig en forskel på universiteterne, og Aalborg eller RUC bonner kraftigt ud,” siger hun.

Ingen ved, hvad kvalitet er

En økonom er ikke bare en økonom. De forskellige universiteter har forskellige retninger og traditioner og forskelligt indhold på deres uddannelser, som kan betyde, at nogen har lettere ved at komme ind på arbejdsmarkedet end andre. En ingeniør fra DTU er noget andet end en ingeniør fra Aalborg, og erhvervslivet vil hellere have hende fra hovedstaden end hende fra Jylland.

Adm. direktør i uddannelses- og forskningstænketanken DEA Stina Vrang Elias er ikke i tvivl om, at der er store forskelle på uddannelser, der ellers ligner hinanden på overfladen. Problemet er, at det er noget nær umuligt at sammenligne uddannelserne, fordi vi ikke har en fælles forståelse for, hvad kvalitet er.

”Vores debat om kvaliteten i uddannelsessystemet er præget af, at vi ikke har en klar fælles forståelse af, hvad kvalitet er,” forklarer Stina Vrang Elias.

Derfor efterlyser hun ens kriterier og mere sammenlignelige tal for, hvad uddannelserne kan i forskellige dele af landet, og hvor gode de er.

”Det kan hurtigt vise sig at blive et problem, at man ikke kan sammenligne uddannelserne, for så overlader vi de studerende og beslutningstagerne til myterne om uddannelserne i stedet for at diskutere indholdet, kvaliteten og relevansen på et faktuelt grundlag. Så opstår der en ide om, at statskundskab på et universitet er bedre end på et andet, men det bygger ikke på meget andet end forestillinger og fordomme,” siger Stina Vrang Elias.

Frafaldstal er ikke uheldsstatistik

Det kan Mandag Morgens sammenligninger måske hjælpe med at gøre op med. Men Peter Dahler-Larsen er lige så loren ved Mandag Morgens kåringer af universiteterne, som han er begejstret. Som udgangspunkt mener evalueringsprofessoren, det giver god mening at holde universiteterne op mod hinanden.

”Vi vil gerne have at vide, hvor gode karakterer de studerende får, hvor mange gennemfører, og hvordan frafaldet er,” siger han. Men han minder om, at det i flere tilfælde er svært at sige noget ubestrideligt om, hvem der er bedst i kategorierne, fordi der er uenighed om, hvor det er bedst at ligge.

”Du kan ikke sammenligne frafald på universiteterne med dødstal i trafikken. Hvis vi kigger på dødsfald i trafikken er det indlysende, at et tal tæt på nul, er mest ønskværdigt. Men hvis du kigger på frafald, kan du måske sige, at det nok er bedre, at tallet er tættere på nul end 100, men om det skal være 2, 10, 15 eller 27 pct., kan vi ikke sige,” siger Peter Dahler-Larsen.

Problemet er, at vi ikke ved, om det er ønskværdigt, at universiteterne har så lavt frafald på første år som muligt? Eller er det lave frafald udtryk for, at man lader for mange slippe igennem studierne, selvom de burde blive sorteret fra?

Gavnlige udenomsaktiviteter

Samme spørgsmål kan man stille til f.eks. gennemførelsestiden og antallet af undervisningstimer. De studerende fra Aalborg Universitet kommer f.eks. hurtigst igennem studierne – kun 1,6 måneder mere end normeret studietid for at være helt præcis – men er det nødvendigvis en god ting?

Hvis du spørger økonomerne i Finansministeriet, er svaret ja, fordi det er dyrt for samfundet, at de studerende bliver forsinket med deres uddannelser. Men andre vil indvende, at forsinkelser kan være en god ting, hvis de f.eks. skyldes, at de studerende arbejder ved siden af. En nylig analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at studerende med studiejob oftere finder et arbejde, når de er færdige med studiet, end studerende uden.

Eller man kan diskutere, om det er et kvalitetstegn, at et universitet tilbyder mange timers undervisning. Det er det ikke, hvis man ser de mange timer som en symptom på en skolegørelse af de videregående uddannelser, der betyder, at de unge ikke lærer at arbejde selvstændigt. Eller hvis universitet kun kan tilbyde de mange timer, fordi det propper auditorierne med studerende eller på anden vis slækker på kvaliteten.

Peter Dahler-Larsen understreger, at han ikke har svaret på spørgsmålene. Pointen er, at andre heller ikke har.

”Når vi ikke ved eller er enige om, hvad det gode tal er, skal vi være varsomme med at tolke tallene som enten gode eller dårlige,” siger han.