Når psykologen Mette Elgaard fra Mødrehjælpen arbejder med voldsramte kvinder, ved hun, at hun hjælper kvinderne til et bedre liv. Mødrehjælpen arbejder nemlig systematisk med at måle og dokumentere effekten af indsatsen. Og for de voldsramte kvinders vedkommende betyder Mødrehjælpens forløb, at kvinderne får færre symptomer på angst og depression, mens et flertal oplever, at deres sociale situation er forbedret. Se figur 1.

”Mødrehjælpen arbejder med at omsætte viden til praksis, og det sker langtfra af sig selv. Det vil vi gerne være med til at synliggøre. Og så er jeg imponeret af, hvordan de bruger dokumentationen i dialogen med borgerne. De samler ikke bare oplysninger ind til eget brug, men bruger dem også direkte i deres samtaler med kvinderne. Det er præcis den måde at bruge data i den daglige praksis, der gør dokumentation meningsfuld – for sagsbehandlere såvel som for borgerne,” siger Agi Csonka, direktør i SFI.

Mødrehjælpens omfattende brug af data og dokumentation er også opsigtsvækkende af en anden grund. Mange steder i den offentlige sektor opfattes krav om registreringer, kontrol og dokumentation som en unødvendig byrde, der stjæler tid fra kerneopgaven. Se figur 2.

Men de data, Mette Elgaard og hendes kolleger samler ind, ender ikke i en fjern database eller et regneark i et ministerium. De bliver brugt direkte i de enkelte behandlingsforløb.

”Når kvinderne kommer ind, beder vi dem om at udfylde et spørgeskema på 6-7 sider, hvor de skal beskrive deres traume, angst, depressioner og en hel række andre ting. Det er mange og også meget krævende spørgsmål,” siger Mette Elgaard. Men svarene er nyttige for både kvinden og behandlerne.

”Spørgsmålene er med til at afklare kvindernes situation. De bliver mere opmærksomme på deres symptomer og forstår bedre, hvorfor de har det dårligt. Derfor ved de mere om, hvad det hele handler om, når de har udfyldt vores spørgeskema,” siger hun.

Svarene er også basisviden for Mette Elgaard, når hun er med til at afgøre, hvilket tilbud den enkelte kvinde skal have. Ender det med, at kvinden deltager i et gruppeforløb, kommer hun til at besvare det samme spørgeskema i alt fem gange.

”Erfaringsmæssigt ved vi, at mange kvinder har bestemte psykiske reaktioner på forskellige tidspunkter i forløbet. Hvis svarene fra kvinder i en gruppe viser et andet mønster, kan vi tage det op og diskutere, hvordan vi kan blive bedre,” siger Mette Elgaard.

Datadisciplin

Arbejdet med spørgeskemaerne er i dag en del af Mette Elgaards faglighed.

”Vi skal have en god disciplin med data, og det er vi nødt til at integrere i vores arbejde. Nogle gange skal vi hjælpe kvinderne med at udfylde skemaet, fordi det er vigtigt, at alle spørgsmål bliver udfyldt og besvaret så godt som muligt. Det tager tid at få den disciplin integreret i arbejdet,” siger hun.

Mette Elgaard har arbejdet med den evidensbaserede metode i 6 år og mener, at datadisciplinen nu er blevet en naturlig del af hendes rutiner.

”Det er ikke særlig tidskrævende, og jeg har tid til at snakke med kvinderne. Jeg synes, det er godt, vi måler på det sociale arbejde, så vi kan se, hvad der virker, og få øje på det, der ikke virker,” siger hun.

Mødrehjælpen har siden 2005 arbejdet med evidensbaserede metoder til at sikre, at faglighed og viden hos medarbejderne hjælper brugerne bedst muligt. Se boks/tidslinje.

Dengang var det højst usædvanligt. Det daværende Velfærdsministerium havde godt nok en strategi om, at sociale indsatser skulle fokusere på effekter. Men i 2007 kunne Rigsrevisionen konstatere, at det ikke havde ført til de store ændringer i praksis. Der var stadig meget begrænset viden om evidens og effekter.

Mødrehjælpen formulerede dengang en positiv vision for arbejdet med den evidensbaserede indsats. Det skulle ikke bare være et spørgsmål om metoder og dokumentation men om, hvordan man hjælper brugerne bedst muligt.

”Som leder har jeg et stort etisk ansvar for, at den hjælp, vi yder, også gør en forskel for de kvinder, børn og fædre, der kommer ind til os. Det er vigtigt, at vi ikke bare står fast på det, man plejer at gøre, men hele tiden anvender de nyeste og bedste metoder,” siger Mads Roke Clausen, der er direktør for Mødrehjælpen.

Løbende læring

Hvor enkelt det end lyder, har det haft omfattende konsekvenser på de indre linjer. I dag arbejder Mødrehjælpen udelukkende med evidensbaserede metoder i al sammenhængende rådgivning og behandling. I den forstand er omstillingen tilendebragt. Men beslutningen om hele tiden at anvende den nyeste forskning og viden betyder, at der hele tiden er behov for løbende kompetenceløft af medarbejderne.

Mads Roke Clausen understreger, at de evidensbaserede metoder ikke skal forstås som en manual, der betyder, at ”vi alle sammen går i gåsegang”, men som et grundlag for faglige diskussioner af den indsats, der virker bedst.

”Før vi gik i gang med de evidensbaserede metoder, sad alle medarbejderne inde på hver sit kontor og delte ikke deres viden. Nu har vi et fælles fagligt udgangspunkt for vores diskussioner,” siger han.

Ledelsens vigtigste redskab i omstillingen har været at tilrettelægge det evidensbaserede arbejde på en måde, der understøtter fagligheden hos socialarbejderne, og derefter ”holde ved”.

”Vi bruger data til læring og prøver at forstå, hvorfor en gruppe lige nu ligger i det grønne, det gule eller det røde felt. Det er ikke noget med at skælde ud, hvis der ikke sker hurtige fremskridt, for så får man aldrig udviklet en organisationskultur med fokus på læring. Vi skal holde fast i, at vi gør det her for at blive bedre til at hjælpe vores brugere,” siger Mads Roke Clausen.