Når ledere skubber kompleksiteten nedad

LEDELSE Et fremadstormende ledelsesmantra lyder, at vi skal lære at håndtere og endda trives med kompleksitet. Spørgsmålet er, om ledelsen i praksis påtager sig ansvar for opgaven, eller om kompleksiteten blot læsses over på medarbejderne.

Af Klaus Majgaard
Rådgiver i offentlig ledelse og styring

Ledere og medarbejdere skal ofte navigere i komplekse landskaber, hvor forventningerne er mange, modstridende og skiftende. Her er brug for medarbejdere, der kan tænke selv og udøve sund dømmekraft.

Hvis de hele tiden beder om afklaringer fra toppen, ender det med fyldte leder-indbakker og handlingslammelse. Det er grunden til, at direktøren for Innovation Lab, Mads Thimmer, har opfordret os til at opgive de ledelsesmæssige forsøg på at reducere kompleksitet. I stedet skal vi gøre kompleksiteten til vores ven.

Der er al mulig grund til at gøre op med det idealiserede billede af chefen, der kan gøre verden enkel for sine medarbejdere. Her har Thimmer helt ret. 

Men jeg ser også eksempler på chefer, som har gjort det til en dyd at skubbe kompleksitet nedad i organisationen. På den ene side kan de indtage den attraktive position at være dem, der har blik for den komplekse verden og tillid til organisationens innovative potentialer. På den anden side kan de bruge appellerne om innovation og tillid til at presse medarbejdere til at overtage ansvaret for dilemmaer.

I bogen ’Legende magt’ skriver professor Niels Åkerstrøm Andersen ligefrem, at magt i dag består i, at den magtoverlegne læsser kompleksitet over på den magtunderlegne (s. 167-168).

Thimmers anbefalinger kræver en særdeles moden kultur i kommunikationen mellem chefer og ansatte. At dele ansvaret for kompleksitet er ikke enkelt. Det indebærer en prekær forhandling af betingelserne for at håndtere dilemmaer og udøve dømmekraft. Det skal jeg prøve at illustrere med en case-fortælling. 

Innovationsrammen – del 1

Inger vidste godt, at det ikke var en nem opgave, hun ville stille afdelingslederne. Budgetterne var blevet beskåret, og samtidig blev kundernes krav ved med at vokse og blive mere differentierede. Det kunne virke som et uløseligt problem. Det var hun helt åben om på mødet med lederne. Men blev de ved med at se det sådan, kunne det kun gå én vej.  

Nu havde de fået et nyt krav om effektivisering. Der skulle findes 5 millioner kroner. De måtte tænke ud af boksen. Hun vidste, at de kreative løsninger fandtes derude – blandt medarbejderne. De kendte kunderne og arbejdsprocesserne, og deres viden ville være afgørende for den transformation, de stod over for. Medarbejderne skulle frisættes til at gentænke kerneopgaven. Hun ville simpelthen ikke se et nyt katalog med traditionelle spareforslag og serviceforringelser. De 5 millioner var en innovations-ramme, ikke en spareramme. De skulle lege fremtidens organisation frem – ligesom dengang de havde været på camp.

Flere af afdelingslederne mumlede deres tilslutning, og Inger var klar med en plan. Hun bad dem nedsætte grupper af medarbejdere, som skulle have frie hænder til at foreslå omlægning af arbejdsgange og organisering. Der skulle ikke være hellige køer. Der skulle kunne eksperimenteres. Lederne var helt stille, da hun gav dem en deadline.

Dilemmaspillet

Når kompleksitet og dilemmaer presses nedad i organisationer, følger det ofte denne opskrift:

For det første italesættes et dilemma. Det sker typisk med et dobbeltbudskab – for eksempel ”vi skal spare OG udvikle kvaliteten”. Det modsætningsfulde i at leve op til begge budskaber indrømmes. Men det opstilles som en heroisk udfordring at overskride modsætningen. 

Dernæst appelleres der til andre om at tage den heroiske udfordring på sig. Typisk sker det ved, at der udtrykkes stor anerkendelse og tillid til den anden og dennes kreative evner.

Endelig gøres det ret vanskeligt for den anden at takke nej til udfordringen. Det ville være ensbetydende med at benægte, at man er kreativ og værdig til tillid. Hvem vil gerne fremstå som funktionæragtig og bagstræberisk? På det bogstavelige plan er kommunikationen anerkendende og positiv. Men ingen skal være blind for, at den foregår i en kontekst af hierarki og kontrol. Det er ikke gratis at sige nej.

Hvis du pludselig finder dig i en situation, hvor du står med et dilemma og ingen at sende det videre til, ved du én ting med sikkerhed: Du har tabt en runde af dilemmaspillet. 

Logikken i dilemmaspillet er dobbeltbundet kommunikation. Du skal tale anerkendende og tillidsfuldt. Men du skal gøre det i en kontekst og atmosfære af kontrol og trusler. Og du skal afskære den, du taler til, fra at kunne stikke af fra dilemmaet. I sin beskrivelse af dobbeltbundet kommunikation viste Gregory Bateson, hvordan den kan føre til skizofrene sammenbrud hos børn og unge, som kontinuerligt bliver udsat for sådanne dobbeltbudskaber. Sproget bryder sammen. De ord, der skulle udtrykke anerkendelse og tillid, bliver pludselig bærere af truende og aggressivt indhold.

Sådanne meningssammenbrud kan også ske, når dilemmaer sejler nedad i hierarkiet båret på en brise af tillid og opfordringer til kreativitet. Vi kan miste det sprog, vi havde for anerkendelse og kreative samspil. Det kan virke prædikende og manipulerende. Chefen kan give den som progressiv, mens jeg må vride armen om på min hverdag for at få enderne til at mødes. Og jeg kan end ikke kritisere chefen, da mine kvaler tilsyneladende er produkter af min egen kreativitet og samskabelse – eller mangel på samme. 

Innovationsrammen – del 2

Afdelingslederne var samlet til den afgørende innovationsworkshop. Arbejdsgrupperne havde afrapporteret, og Inger var mildt sagt ikke tilfreds. Der var ganske vist kommet en del forslag, men de var ret overordnede og upræcise. De beregnede business cases kunne ikke helt bruges til noget. Og afdelingslederne virkede slet ikke ansvarstagende. Flere beklagede medarbejdernes konservatisme og forandringsresistente professionskultur. En enkelt foreslog endda, at de bare fordelte sparekravet på 5 millioner kroner imellem afdelingerne. Så skulle de nok selv drible med det, sagde han. Kors, havde hun de rigtige ledere? Men det skulle være løgn. Hun var blevet ringet op af et konsulenthus, som sagde, de havde en stærkt underbygget innovationsmetodologi.

Hvordan snor man sig i et dilemmaspil? Da det ikke er muligt at afslå opfordringen til kreativitet, kan man i stedet hykle kreativitet. Man kan hvirvle en sværm af abstrakte og til tider vilde idéer op, som det imidlertid kan være ret svært at konkretisere. Hvis chefen kan kommunikere dobbeltbundet, kan ledere og medarbejdere også gøre det.

Huskeregler for ledelse og kompleksitet

Intet af det, jeg skriver her, må læses som en afvisning af, at chefer og medarbejdere må håndtere organisationens komplekse arbejdsvilkår sammen. Vi er fuldt og helt afhængige af, at medarbejdere kan fortolke og nytænke opgaver – og nogle gange gøre det modsatte af, hvad chefen siger. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan chef og medarbejdere deler kompleksiteten.

Jeg skal her give nogle bud: 

  • Pas på med at idealisere kompleksitet. Nogle ledere kan få alle konfliktfyldte og foranderlige situationer til at lyde som herlige anledninger til nytænkning og innovation, som vil overskride og transformere de tilsyneladende dilemmaer. Lad mig understrege: Nogle dilemmaer er bare onde. Af og til kan vi finde radikalt nye løsninger. Andre gange må vi leve med dødssyge og besværlige afvejninger og kompromiser. Hvis vi bliver høje på kompleksiteten, forsømmer vi en oprigtig og nøgtern dialog om vilkårene.
  • Tag ansvar for vilkårene. Når andre skal autoriseres til at løse komplekse opgaver, er det chefens ansvar, at der er en fælles, klar forståelse af vilkårene for at håndtere dem. Vilkårene kan være viden og færdigheder, kollegiale sparrings- og samarbejdsrelationer og endelig gennemskuelige beslutningsrum med spilleregler for, hvad medarbejderne selv forventes at gøre, og hvornår de bringer chefen på banen.
  • Kompleksiteten skal kunne presses opad. Der må sikres legitime kanaler for at genintroducere kompleksitet og dilemmaer for chefen. Når vi presser kompleksitet nedad, må vi også følge den til dørs – og ikke bare danse baglæns med en melding om, at folk må lære at elske kompleksiteten.

Chefen kan ikke gøre verden enkel for medarbejderne. Men chefen har et ansvar for at gøre verden mere beboelig. Det vil sige vise nøgternhed, tilbyde gennemskuelige betingelser og brugbare redskaber for at håndtere kompleksiteten – og ikke mindst læne sig selv frem, når svære dilemmaer skal håndteres.

 

Relateret litteratur

Andersen, Niels Åkerstrøm (2008): Legende magt, København: Hans Reitzels Forlag.

Bateson, Gregory (2000): Steps to an ecology of mind, Chicago: Chicago University Press.



Klaus Majgaard@KlausMaj

Selvstændig ledelsesrådgiver og ekstern lektor på CBS. Ph.d. i offentlig styring og ledelse samt forfatter til to bøger om emnet. Har mange års erfaring som chef i stat og kommuner. Skriver om kompleksitet og modsigelser i ledelse.

LÆS MERE
Forrige artikel Impact investor: Verdens fattige har brug for tålmodige penge Impact investor: Verdens fattige har brug for tålmodige penge Næste artikel Grøn energi vinder frem i USA Grøn energi vinder frem i USA
National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

ØKONOMI Den digitale omstilling af pengesystemet udfordrer centralbankerne på deres eksistensgrundlag. Kreditkort og mobiler erstatter kontanter, mens kryptovalutaer truer med at sætte statens pengestyring ud af kraft. Et digitalt modtræk er på vej fra centralbankerne, men det risikerer at ryste bankvæsenet i sin grundvold.

Tre slags valuta

Tre slags valuta

ØKONOMI Nationalbanken kan tage magten tilbage, hvis den udvikler en national e-valuta, som samtidig kan tag konkurrencen op med kryptovalutaer, der truer Nationalbankens valutamonopol.

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

ØKONOMI Uafhængighed er kodeordet bag Kinas nye nationale e-valuta. Xi Jinping og co. vil ikke længere finde sig i at blive finansielt forkrøblet af amerikanerne. En reaktion på denne digitale optrapning af den økonomiske stormagtskamp lader endnu vente på sig. 

Derfor vil priserne stige nu

Derfor vil priserne stige nu

ØKONOMI En kombination af økonomiske hjælpepakker og coronaforsinkelser i forsyningslinjerne får priser på råvarer til at ryge i vejret. Det kan betyde uforholdsmæssigt dyrere varer, fordi det er fristende for alle led i kæden at lægge ekstra stigninger ind, når der justeres på prisen.

Maria Schack Vindum anbefaler

Maria Schack Vindum anbefaler

KULTURANBEFALING Maria Schack Vindum anbefaler et galleri, der lader dig se København oppefra, og en podcast, der giver dig styr på både samfunds- og privatøkonomien.

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket.