Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Af Mads Thimmer
Adm. direktør og medstifter af Innovation Lab

Først skulle vi være lean, så var det agil, nu er det resilient. Snart kommer der noget nyt. Fristelsen til at finde “nemme” svar på tidens udfordringer er stor, og ingen ønsker at stå tilbage med et forældet syn på ledelse.

Men virkeligheden – og menneskene i den – er ekstremt nuanceret og mangfoldig, og ingen teori vil nogensinde helt slå til som forklaringsmodel for praksis. Så hvad kan man gøre. 

Der er heldigvis inspiration at hente. Se bare ud ad vinduet. Vi ser igen og igen, at det naturlige vinder over det kultiverede i verden udenfor.

Herhjemme udsætter vi bævere, som pludselig laver rav i den, vælter træer og bygger dæmninger, uden at der har været en landskabsarkitekt inde over. Det skaber helt nye habitater for fisk og dermed for fugle som isfuglen i de opståede bassiner, og på land vrimler det frem med insekter og ny fauna fra bævernes fældede træer.

Biologer er vildt forundrede over, at der med det kaos, som bæverne bringer med sig, kommer så meget biodiversitet, frugtbarhed, nye arter og ægte natur – meget mere, end selv de mest ambitiøst planlagte og udførte landskabstekniske omlægninger medfører. Og ifølge biologerne uden negative sideeffekter.

Med kompleksiteten som medspiller

Hvad nu, hvis det samme var tilfældet indenfor? Hvis vi havde modet til i højere grad at klæde vores ansatte på til at navigere i det naturlige kaos i stedet for at forsøge at beherske det og undgå det?

Hvis vi kan håndtere og ligefrem suge energi fra kompleksiteten i stedet for at reducere den med regler, forklaringer og beslutningsveje, vil belastningen af lederne som beslutningsorgan, forklaringsmedie og flaskehals blive mindre.

Medarbejdere vil i højere grad selv kunne håndtere de slag, som virkeligheden slår med halen. Ja, nogle gange i corona-størrelsen. Ledere vil kunne bruge den tid, de før skulle bruge på at besvare indlysende spørgsmål og træffe indlysende beslutninger på andres vegne, på at finde ud af, hvad der motiverer den enkelte, og facilitere det og skabe samarbejdsrelationer ud af huset til alles gavn og glæde.

Vi efterlyser selvledende medarbejdere – men vi får dem aldrig, hvis vi bliver ved med at træffe beslutninger for dem og opstille fortolkede billeder på verden for at reducere kompleksiteten til noget, “de bedre kan forholde sig til”.

Coronakrisen har vist, at vi godt kan

Corona-perioden har været en gylden anledning til at kaste os alle ud i højere grader af kompleksitet. Og hov, det viste sig sørme, at alle gemte en it-medarbejder i ærmet og selv kunne finde ud af, hvordan de skulle opsætte og deltage i videomøder, arbejde på tværs af geografi i samme dokumenter eller kommunikere uden for mailbakken.

Lige indtil ledelsen kom med retningslinjer, forklaringer og processer, og gav alle anledning til at stille spørgsmål og udbede sig forklaringer.

Folk kan jo godt. Grænsevagter kunne godt gennemskue, hvad et “anerkendelsesværdigt formål” var. Og de fleste vil sige, at det gik overraskende godt for alle medarbejdere med at finde egne veje i den nye kompleks-kaotiske corona-virkelighed.

Vi har set utallige eksempler på mindre hierarkisk ledelse i virksomheder, der hylder forskellige modeller for at udbrede ansvaret og adgangen til den komplekse virkelighed. Devoteam herhjemme, Crisp i Sverige, FAVI i Frankring, Haier i Kina. Metoderne er mange: Holacracy, agil organisation, TEAL, Servant Leadership etc.

Men alle disse forsøg lever og dør med ledernes evne til selv at omfavne den stigende kompleksitet – og mange fejler, når de falder for én bestemt metode eller tilgang. 4-dages arbejdsuge eller selvledende teams er måske ikke kodeordet for alle.

I sidste ende kan anvendelsen af ledelsesmodeller underminere projektet med at udbrede ansvaret. Hvis du tvinger medarbejderne til at forholde sig til en metode i stedet for at forholde sig til virkeligheden i al dens elskelige mangfoldighed, så mindsker du også ansvarsfølelsen. 

Komplekse ledetråde

At arbejde med kompleksitet som vilkår kræver øvelse. Ingen vej er lige, intet gælder alle, og ingen konklusioner er blivende. Men man kan arbejde med nogle grundlæggende greb først hos sig selv som leder og siden med sine kolleger og medarbejdere. 

Engang hed et ledelsesmantra KISS – Keep It Simple, Stupid. Men i virkeligheden blev det til Keep Them Stupid, fordi trangen til at forenkle og simplificere skabte et evigt behov for altid at have nogen, en leder, til at lægge KISS-filteret over virkeligheden og gøre den nem og enkel. Her er lidt alternativer til KISS: 

  • Principper frem for processer. Centralt for at kunne navigere i kompleksitet er en vægtning af værdier, gjort handlingsanvisende i nogle principper. Principperne ligger i baghovedet og giver den klarhed, der hjælper til forståelser og beslutninger uanset situation. Så hvad er dine principper, og har du meldt dem klart ud?
  • Send spørgsmål tilbage, ikke svar. Den mest oplagte måde at træne sin fortrolighed med kompleksitet er at finde egen vej. Naturligt griber man efter anvisninger – hvor man burde skabe overblik og tage sit eget bestik. Så når nogen spørger “Hvad gør vi?” så svar med et “Hvad synes du ville være bedst at gøre?” Det tager tid, men efterhånden falder tiøren, og du bliver cc på løsninger, ikke tituleret med åbne spørgsmål.
  • Gå efter diversitet. En kompleks verden skal ideelt afspejles i din tilsvarende komplekse organisation. Et bredt team kan ikke væltes af meget, hvorimod fem mænd/kvinder af samme støbning hyles ud af det samme eller har samme svaghed. Så ansæt så mangfoldigt som muligt, og sæt teams efter tværgående kompetencer og komplimenterende personligheder.
  • Kortlæg motivationer. Hvad driver dig? Hvad driver dine medmennesker? Det er i virkeligheden vigtigere at vide end at have en perfekt vandfaldsmodel over de kommende projekttrin. For hvis der sker ændringer, skal du vide, hvordan du selv – og folk omkring dig – reagerer i uforudsigelighed. Kender du en persons motivationsveje, kan du gøre det utrygge trygt. Også for dig selv.
  • Reaktionsevne over planlægning. Hvem har ikke haft en 2020-strategi? Stod der Corona i den? Nej, vel? Strategi kan være en narresut og være baseret på nogle forudsætninger om en simpel og forudsigelig virkelighed, der aldrig holder. Træn hellere evnen til konstant at reagere rigtigt på opståede situationer. Alle kender brandøvelser – men hvorfor holder du dem ikke for dig selv og din afdeling eller virksomhed, hvor I “leger” pandemi eller andre presbolde udefra og får det bedste ud af dem?
  • Pejlemærker erstatter strategi. Sæt et fikspunkt i horisont, og hold øje med det, hvis der kommer søgang. Sådan undgår du søsyge – og arbejder med uundgåelig slinger i virkelighedens vals. Glem de markerede stier, som en strategi elsker at stille op, og tag hele tiden bestik af omgivelserne: Hjælper det os mod målet? Er der noget nyt, som vi kan bruge til bedre at nå vores overordnede mål
  • Eksperimentér i stedet for at implementere. Etablér en legende og eksperimenterende tilgang. Prøv med mikrobudgetter og hverdagsinnovation at frisætte legetrangen til at omsætte det pludseligt opståede til langvarige gevinster i stedet for at uddele opgaver på den lange, implementerende ørkenvandring fra plan til praksis. Bryd med selv små vaner for at gøre dig mere fri og lade neuronbanerne elske omveje.
Forrige artikel Venstres politiske nybrud kræver mere end et kapitel i en bog Venstres politiske nybrud kræver mere end et kapitel i en bog Næste artikel Inflation i partier – deflation i antal medlemmer Inflation i partier – deflation i antal medlemmer
Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Michael Ørnø anbefaler

Michael Ørnø anbefaler

KULTURANBEFALING Michael Ørnø hører til blandt de få, der stadig lytter til et album fra ende til anden. Og så anbefaler han bogen, der forklarer, hvordan en computer bygges op sådan helt fra bunden.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

DIGITAL OMSTILLING Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

GRØN OMSTILLING I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

GRØN OMSTILLING Kina har over de sidste 25 år etableret sig som den dominerende globale leverandør af sjældne jordarter, der er
uundværlige i produktionen af smartphones, elbiler, våbensystemer og utallige andre teknologier.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

DIGITAL OMSTILLING Siden 1990’erne er handlen i databaserede services vokset drastisk og udgør nu halvdelen af den totale globale handel i serviceydelser, viser en ny rapport fra Verdensbanken.

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

GRØN OMSTILLING Religionskrigen om CO2-fangst er slut. Selv de mest ambitiøse klimaforkæmpere mener nu, at Danmark og resten af verden ikke kommer uden om at indsamle og lagre CO2. Opgaven er enorm. Det samme er de fremtidige forretningsmuligheder.

Mange måder at opsuge og lagre CO2

Mange måder at opsuge og lagre CO2

GRØN OMSTILLING Efter regeringens seneste tiltag – energiøerne, støtte til el-biler, omlægning til varmepumper, stop for kulfyring osv. – mangler stadig løsninger, der kan adressere de sidste 13,7 millioner tons CO2.

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

GRØN OMSTILLING Forskning indenfor samspillet mellem biologi og kemi kan skabe et gennembrud for fangst og udnyttelse af CO2, mener Claus Felby, der er leder af Novo Nordisk Fondens biotek-aktiviteter. Fonden er klar med meget store beløb, der både skal gå til forskning og til at skalere og samarbejde i stor, industriel skala.

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

GRØN OMSTILLING Norge satser milliarder på at udvikle den industri, der kan fange CO2, transportere det i skibe og lagre det i undergrunden. Aker Carbon Capture er et privat norsk selskab, der sælger industrielt udstyr til teknologien. CEO Valborg Lundegaard ser store muligheder i Danmark, der med 70 procent-målet for 2030 har lagt tidligere skepsis over for teknologien på hylden og satser stort på at fange, lagre og udnytte CO2.

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

KOMMENTAR Hvordan ville vi organisere velfærdssamfundet, hvis vi gav os selv 10 år til at udvikle en ny model? Der er behov for langsigtede pejlemærker for udviklingen af den offentlige styring, som kan frigøre os fra vanetænkningen, skriver Per Nikolaj Bukh og Karina Skovvang Christensen.

Helle Øbo anbefaler

Helle Øbo anbefaler

KULTURANBEFALING Helle Øbo glæder sig til Skandinaviens største fotofestival, og så anbefaler hun en romantrilogi, der giver et indblik i Barcelonas mystik, passion og kultur.

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

GRØN OMSTILLING Når USA nu igen engagerer sig i kampen mod den globale opvarmning, skyldes det først og fremmest hensynet til egne interesser. Risikoen er, at Biden indleder en kold klimakrig med kineserne. 

Han skal fremtidssikre avisen

Han skal fremtidssikre avisen

NYT JOB Den tidligere general og forsvarschef Peter Bertram overtager posten som bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus midt i en brydningstid, der byder på ny teknologi og nye brugerpræferencer.

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Den danske asylpolitik bygger på, at flygtninge skal rejse hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Opholdet er kun midlertidigt. Med hvad gør vi, når det midlertidige fylder en hel barndom, og syriske flygtningebørns hjemland er blevet Thy, Fyn eller Falster?

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

POLITIK OG VELFÆRD Social- og ældreminister Astrid Krag lægger op til omfattende nytænkning af velfærden med forslag til lov om velfærdsaftaler, der på ældreområdet indebærer et opgør med ældres velerhvervede rettigheder. ”Nu starter vi med et blankt stykke papir,” siger hun til Mandag Morgen. 

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen vil med nyt lovforslag slække på borgernes rettigheder for at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærd til ældre lokalt. Tanken er langtfra ny. I mere end 100 år har socialpolitikken svinget mellem rettigheder og skøn, påpeger SDU-professor Jørn Henrik Petersen, der kalder det ”et uløseligt dilemma”.  

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

POLITIK OG VELFÆRD Frem og tilbage. I mere end 100 år er socialpolitikken i Danmark svinget mellem en skønsbaseret og en rettighedsbaseret tilgang. Regeringens frikommuneforsøg gør op med rettigheder og bevæger sig – igen – mod skønnet som det bærende princip.