Naviair-formand: Kvinder i toppen, tak!

Tidligere industri- og energiminister Anne Birgitte Lundholt er én af blot tre kvindelige bestyrelsesformænd i statens selskaber. Hun trives med formandsposten i Naviair og kritiserer, at der ikke er flere kvinder på topposter i de statslige selskaber.

Klaus Dalgas

MM Special: De statslige selskaber

  • Generationsskifte på vej i toppen af statens selskaber. I morgen skifter SAS bestyrelsesformand.
  • Erhvervsfolk vil gerne stå i spidsen for statens selskaber, selv om lønnen er beskeden i forhold til det private.
  • 40 pct. af TV 2 skal sælges ifølge det nye medieudspil, men ellers er salgsprocessen gået i stå. Eksperter peger på mulige salgsobjekter.
  • Kun 3 ud af 29 bestyrelsesformænd i statens selskaber er kvinder.

Statslige bestyrelsesposter i høj kurs hos topledere

Ny teknologi skal få SAS til at flyve højere

Statens selskaber er ikke ligefrem spækket med kvinder på den tungeste post som bestyrelsesformand. Ud af 29 selskaber har kun 3 en kvindelig bestyrelsesformand, og det burde kunne gøres meget bedre, mener den tidligere konservative industri- og energiminister Anne Birgitte Lundholt, der som bestyrelsesformand for Naviair er en af de få udvalgte.

”Det undrer mig, at der er så få kvinder, der sidder i toppen af de statslige selskaber. Der er mange flere kvinder at tage fat i, men af og til er det svært at få headhunterne til at finde de kvindelige kandidater,” siger Anne Birgitte Lundholt, der i dag beskæftiger sig professionelt med bestyrelsesarbejde i en række forskellige selskaber.

”Det er ikke alene headhunternes skyld; det er selvfølgelig også ejernes skyld. Der er ikke fokus nok på kvindelige kandidater. Der skal selvfølgelig være en rekrutteringsbase, der ikke handler om køn. Men den kvindelige andel i denne base er større end den, der bliver anvendt,” siger den 65-årige erhvervskvinde og peger lidt polemisk på kredsen af departementschefer som et eksempel.

”I den kreds har du en næsten lige rekruttering i starten af karrieren, og alligevel sidder der kun meget få kvindelige departementschefer i dag, og slet ingen i de tunge ministerier. Det siger jo alt om, at man heller ikke dér har kigget ordentligt efter kvinderne. Det statslige system, herunder ministrene, gør sig ikke særlig megen umage for at få flere kvinder ind, og det burde de gøre,” siger hun.

Om Naviair

Naviair er 100 pct. ejet af staten, og selskabet leverer sikker og effektiv trafikstyring til luftfarten. Det indebærer, at det er Naviairs ansatte, der sørger for at lede fly sikkert og uden forsinkelser gennem dansk luftrum. Kerneaktiviteten er flyveledelse fra kontrolcentralen i Københavns Lufthavne i Kastrup, hvor der sidder flyveledere 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Der sidder også flyveledere i lufthavnene i Billund, Aalborg, Aarhus, Roskilde og på Bornholm, og herudover har Naviair virksomheder i Grønland og Færøerne. Den største forretning er dog den såkaldte ’en route’-trafikstyring, det vil sige fly, der blot passerer gennem dansk luftrum.

Anne Birgitte Lundholt understreger, at hun bestemt ikke går ind for kvoteordninger.

”Det er frygtelig ubehageligt at blive valgt til en post, blot fordi der skal være en bestemt kønsfordeling. Det er en håbløs måde at gøre det på. Man skal vælges på sine kvalifikationer, og det skal være sådan, at man også i det statslige system holder bedre øje med, hvem man egentlig har som rekrutteringsmulighed.”

En perfekt cocktail

Anne Birgitte Lundholt er udpeget af transportministeren, fordi Naviair er ejet af Transportministeriet, og hun har været formand siden selskabets etablering i 2010. Selv om hun ikke havde megen faglig erfaring med luftfart, da hun tiltrådte, var hendes store erfaring fra det private erhvervsliv samt ikke mindst hendes otte år på den politiske arena som både minister og folketingsmedlem i 1989-1997 en perfekt cocktail. 

”Du behøver ikke at kende branchen; det kan du lære. Når man skal stå i spidsen for et statsselskab, er det vigtigste, at man har erfaring fra lignende stillinger i det private erhvervsliv. Du skal ikke nødvendigvis have været direktør eller bestyrelsesformand, men du skal have erfaring fra det private. Et statsselskab skal jo drives på helt samme vilkår som en privat virksomhed. Derfor er det en nødvendighed, at du kender til det private erhvervsliv for at kunne drive en statsvirksomhed,” siger Anne Birgitte Lundholt, der selv har været næsten 30 år i det private erhvervsliv, bl.a. som direktør for Danske Slagterier.

Anne Birgitte Lundholt

Født i 1952, ugift, ingen børn, bor i Dragør.

1977: Cand.scient.pol. fra Århus Universitet. HD og videreuddannelse ved bl.a. IMD i Schweiz.

1977-1980: Dansk Arbejdsgiverforening.

1980: Udstationeret i EF-Kommissionen i Bruxelles.

1980-1988: Kontorchef og senere vicedirektør i Tekstilindustrien.

1988-1989: Adm. direktør i Møbelfabrikantforeningen og ordførende direktør i Dansk Møbelindustri.

1989-1993: Konservativ industriminister under Poul Schlüter, fra 1990 både industri- og energiminister.

1990-1997: Medlem af Folketinget for De Konservative.

1997-2005: Adm. direktør for Danske Slagterier.

2007-2011: Adm. direktør for Veterinærmedicinsk Industriforening.

Anne Birgitte Lundholt har derudover været formand for Turismens Fællesråd, bestyrelsesmedlem i Nationalbanken, bestyrelsesmedlem i Nordea, bestyrelsesmedlem i Orkla ASA og bestyrelsesmedlem i Chr. Hansen Holding A/S.

”Og hvis du så samtidig har politisk erfaring, så har du en fordel omkring driften, fordi du kan aflæse de politiske signaler, som ejerne afsender,” siger Anne Birgitte Lundholt, der foreløbig er valgt indtil 2019.

”Men det er altid ejeren, der bestemmer den sag,” siger hun.

”Vi har netop skiftet direktør, og det er ikke godt, hvis man skal skifte både formand og direktør på samme tid, for så kan der komme for megen uro i selskabet, og det er der ingen, der ønsker,” siger Anne Birgitte Lundholt.

Tjek på detaljer

Den tidligere minister kender til driften af både private og offentlige selskaber, og der er markant forskel, fortæller hun.

”Man har særlige opmærksomhedsområder i statslige selskaber. Som bestyrelsesformand er det meget vigtigt, at man står til ansvar over for ejeren og har orden på sagerne. Forskellen på privat og offentligt er, at man i statslige selskaber kan risikere, at man pludselig har 179 ejere, der begynder at blande sig. I private selskaber har man mere frihed til at prøve noget nyt. Det er en balancegang, som man hele tiden skal være bevidst om,” siger Anne Birgitte Lundholt med henvisning til antallet af folketingsmedlemmer, der potentielt kan blande sig i Naviairs drift.

”Men jeg har god erfaring for, at hvis man kører det professionelt, og hvis man har en god dialog med en minister – og jeg har sandelig haft mange – og kører selskabet ordentligt, så får man også den frihed, der ligner det private. Det er klart, at når man sidder med et offentligt selskab, så skal man være varsom, der skal ikke begås mange fejltrin, før den frihed ryger igen,” siger hun.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu