Det danske voksen- og efteruddannelsessystem skal nytænkes. Flere danskere skal tage en efteruddanne. Systemet skal være mere fleksibelt og bedre i stand til at levere den efteruddannelse, som virksomheder og medarbejdere har brug for.

Det fastslår formanden for regeringens Ekspertgruppe for Voksen-, Efter- og Videreuddannelse, Stina Vrang Elias.

”Der er behov for at gøre ting anderledes end i dag. Det er specielt vigtigt, at vi får motiveret flere danskere og virksomheder til at bruge voksen- og efteruddannelsessystemet,” siger Stina Vrang Elias.

Ekspertgruppen offentliggør tirsdag sine anbefalinger til fremtidens VEU-system i Danmark, som får stor betydning for langt de fleste danskere i den erhvervsaktive alder. Stina Vrang Elias vil endnu ikke løfte sløret for de konkrete anbefalinger.

Men anbefalingerne bliver startskuddet til statsminister Lars Løkke Rasmussens arbejde med at lande en ny stor trepartsaftale mellem regeringen, arbejdsgiverne og lønmodtagerne. Forhandlingerne ventes at gå i gang, så snart eksperterne har præsenteret deres udspil. Og der er nok at tage fat på.

Ekspertgruppen har fået udført en række forskellige analyser af Rambøll, Epinion, Iris Group, Plougmann-Copenhagen og Oxford Research. De tegner tilsammen et billede af et VEU-system med masser af udfordringer, og hvor der er behov for at sætte ind over en bred front med nye initiativer.

Færre danskere tager en efteruddannelse end for 10 år siden, på trods af at behovet sjældent har været større. Milliarder af kroner ligger ubrugte hen. Det er svært at bruge systemet for både virksomheder og for de enkelte medarbejdere. Specielt mange små og mellemstore virksomheder har svært ved at få et overblik over de tusindvis af kurser på markedet. Det er bøvlet at få udbetalt godtgørelse. Kurser matcher ikke virksomhedernes behov. Især mange AMU-kurser bliver aflyst, da ingen har tilmeldt sig kurserne. Og det er svært at få skruet kurser sammen, så virksomheder kan sende grupper af medarbejdere af sted.

Ufaglærte vil ikke på efteruddannelse

Set med internationale briller har Danmark dog et rimelig godt og velfungerende voksen- og efteruddannelsessystem. Vi ligger i den internationale top på OECD’s seneste rangliste.

”Andre lande kigger misundeligt på Danmark, og i OECD-sammenhæng deltager rigtig mange danskere i efter og videreuddannelse,” siger Stina Vrang Elias.

Men det er ikke ensbetydende med, at alt er godt. For udfordringerne står i kø. En af de største er, at mange danskere slet ikke føler, at de har behov for at få opdateret deres kompetencer. Især ufaglærte er skeptiske.

Mere end 6 ud af 10 ufaglærte føler ikke det store behov for efteruddannelse. Det viser en undersøgelse, som Epinion har foretaget for ekspertgruppen. Se figur 1.

Det er tankevækkende i betragtning af, at specielt ufaglærte vil opleve, at deres job eller jobfunktioner vil forsvinde de kommende år, i takt med at robotter og digitalisering vil præge fremtidens arbejdsmarked.

”Voksen- og efteruddannelse er ikke top of mind hos særlig mange danskere. Skal det ændres, kræver det et skifte i, hvordan vi tænker og taler om voksen- og efteruddannelse. Men det kræver naturligvis også, at vi har et system, som matcher behovet,” siger Stina Vrang Elias.

Analyserne viser også, at AMU, der især bruges til efteruddannelse af ufaglærte og faglærte, spiller en langt mindre rolle end tidligere. Der findes omkring 3.200 AMU-kurser. Men kun hver fjerde virksomhed anvender AMU til at efteruddanne ufaglærte. I stedet benytter virksomhederne sig af sidemandsoplæring og interne kurser for at udvikle medarbejdernes kompetencer. Knap 20 pct. af AMU-kurserne bliver aflyst, og det skyldes i 90 pct. af tilfældene, at der slet ikke var folk tilmeldt kurserne.

Nu lægger ekspertgruppen næppe op til helt at afskaffe AMU-systemet. Det vil i så fald være en bombe under VEU-systemet. Men der kan være lagt op til en gentænkning af hele AMU-systemet, når trepartsforhandlingerne går i gang.

Større åbenhed om fonde

Stina Vrang Elias er til daglig direktør for tænketanken DEA og er også medlem af regeringens disruptionråd. Hun er dermed en af de helt centrale spillere og afgørende kuglestøbere, når arbejdsmarkedets parter, ministre og diverse andre eksperter diskuterer fremtidens arbejdsmarked samt efteruddannelse, kompetencer og kvalifikationer på den store "hvad skal vi leve af i Danmark"-klinge.

Hun appellerer til både fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne om at være mere åbne om deres mange små og store pengetanke i form af de såkaldte kompetencefonde. De mange fonde får deres penge fra virksomhederne, som betaler et beløb på f.eks. 500 eller 1.000 kr. om året pr. medarbejder. Men kun ganske få mennesker ved, præcis hvor mange penge der ligger ubrugte i disse fonde, hvor mange penge der årligt bliver udbetalt fra fondene til uddannelse, og hvad pengene præcis bliver brugt til.

Parterne holder disse oplysninger helt ind til kroppen. De ville i første omgang heller ikke give oplysningerne til regeringens ekspertgruppe. Det fik den oprindelige formand, forskningsleder Jørgen Søndergaard fra SFI – Det Nationale Center for Velfærd, til at smække med døren i protest. Siden lovede parterne dog, at åbne mere for arkiverne, så snart overenskomstforhandlingerne var afsluttede.

”Vi har fået nogle oplysninger. Men det har en svingende detaljeringsgrad. Så vi har ikke et fyldestgørende billede. Derfor er det også svært for os at sige noget entydigt om fondenes rolle, deres betydning, og hvor stor en rolle fondene samlet set spiller. Vi ved, at de har stigende betydning. Så det ville efter vores opfattelse være ønskeligt med en større åbenhed,” siger Stina Vrang Elias.

Økonomi er ikke den største hurdle

Det fortsatte hemmelighedskræmmeri om de mange penge i disse kompetencefonde betyder også, at det er svært at danne sig et præcist overblik over, hvor mange penge der årligt bliver brugt på efter- og videreuddannelse i Danmark.

Noget kunne dog tyde på, at det ikke er mangel på penge, der er den største udfordring ved det danske voksen- og efteruddannelsessystem. For milliarder af ubrugte kroner til efteruddannelse hober sig op. Virksomhedernes brug af AMU er nemlig faldet drastisk de senere år, mens staten fortsat har opkrævet penge af virksomhederne til efteruddannelse. Derfor havde der sidste år hobet sig 2,6 milliarder kr. op på en konto i Undervisningsministeriet. Penge, som arbejdsgiverne krævede at få retur, da de mener, at pengene tilhører virksomhederne.

”Selvfølgelig spiller økonomi en rolle. Og der er stort fokus på de uforbrugte midler. Men det ligger ikke i vores kommissorium at forholde os til de mange uforbrugte midler. Vores fokus er mere på at lave et system, som er responsivt over for de mange, mange forandringer, som vi ser på arbejdsmarkedet nu og i de kommende år. Skal virksomhederne have adgang til kvalificeret arbejdskraft, er voksen- og efteruddannelse en af nøglerne,” siger hun.

Analyserne fra regeringens ekspertgruppe viser også, at nogle grupper af folk kun i begrænset omfang kan få dækket deres behov for opkvalificering i det nuværende VEU-system. Det gælder bl.a. ledige med svage danskkompetencer – typisk flygtninge og indvandrere, der har været i landet i flere år – og ikke-jobparate ledige på kontanthjælp.

”Vi kommer med konkrete anbefalinger til, hvordan vi kan gøre det bedre for disse grupper. Vi adresserer specifikt mennesker med svage forudsætninger, herunder også ledige.”

Vi skal uddanne os hele livet

Når ekspertgruppen tirsdag afleverer sine anbefalinger til regeringen, er det kulminationen på et relativt kort men hektisk forløb. Gruppen har ikke fået lang tid til at støbe kuglerne til fremtidens voksen- og efteruddannelsessystem.

Stina Vrang Elias håber nu på, at mange flere danskere får en større forståelse af, hvor vigtig voksen- og efteruddannelse er for at kunne begå sig på fremtidens arbejdsmarked:

”Det, som har overrasket mig allermest, er, hvor lidt bevågenhed voksen- og efteruddannelse har. Vi ved, at arbejdsmarkedet kommer til at forandre sig meget mere de næste 10 år end de foregående 10 år. Jeg hørte for nylig en dekan fra et naturvidenskabeligt fakultet sige, at udløbsdatoen for en kandidatuddannelse i dag er 5 til 8 år. Der sker enorme og hurtige forandringer. Og så har vi et voksen- og efteruddannelsessystem, som lever for sig selv. Det skaber ingen billeder på nethinden hos folk. Det har slet ikke samme opmærksomhed som andre dele af uddannelsessystemet. Vi har derfor brug for en debat om, hvad det vil sige at være kompetent på fremtidens arbejdsmarked.”

LÆS OGSÅ:

Efteruddannelse skal ud af skyggen

Danskerne tager ikke nok efteruddannelse