Ny analyse: Nyuddannedes mobilitet over Storebælt er en myte

De fleste dimittender fra videregående uddannelser bliver boende i samme region, de er uddannet i, og kun sjældent bosætter folk sig på den anden side af Storebælt. Det kalder på udflytning af uddannelser, hvis virksomheder skal kunne få kompetent arbejdskraft, mener provinspolitikere.

Selv om Storebæltsbroen i år kan fejre sit 20-års jubilæum og dermed i to årtier har stået som et monument over et mere sammenhængende Danmark, er Storebælt stadig en kløft mellem Øst- og Vestdanmark, når det gælder arbejdskraftens bevægelighed.

Kun 4 pct. af dimittenderne fra universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier i Region Hovedstaden og Region Sjælland flytter efter færdiggjort uddannelse over Storebælt for at bosætte sig på Fyn eller i Jylland. Og det går ikke meget bedre den anden vej. Langt de fleste nyuddannede med en videregående uddannelse er dybt lokalt forankrede og bliver i overvejende grad boende i den landsdel, de er uddannet i.

Det viser en ny analyse fra Danske Regioner baseret på registerdata fra Danmarks Statistik over bosætningen af samtlige dimittender i Danmark fra årgang 2014 og 2015 på alle landets universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler. Ved at opgøre, hvor dimittenderne er bosat den 1. januar 2017, kan man se, om de har bevæget sig væk fra studiebyerne.

Og selv om flyttemønstrene varierer lidt fra region til region og fra uddannelsesinstitution til uddannelsesinstitution, så er det samlede billede klart: De nyuddannede flytter meget sjældent særligt langt, og da slet ikke til landsdele på den anden side af broen.

Analysen viser, at hele 81 pct. af dimittenderne fra universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler i hovedstaden stadig bor i Region Hovedstaden 2-3 år efter endt uddannelse. I Region Syddanmark og Region Nordjylland er det henholdsvis 67 pct. og 63 pct. af dimittenderne, og på landsplan er det i gennemsnit 71 pct., der bliver boende i samme region, de er uddannet i. Se figur 1. 

Opgør med centralisering

Den eneste undtagelse fra reglen ser ud til at være dimittenderne fra Region Sjælland, hvor kun 38 pct. bliver boende. Men mange af dem bor formentlig slet ikke i regionen under studierne, da RUC med sin placering tæt på Roskilde ligger i pendlerafstand til København. I hvert fald flytter de sjællandske dimittender sjældent længere væk end hovedstaden, ligesom de er præcis lige så tøvende med at flytte over Storebælt som dem fra hovedstaden.

Den lave mobilitet hjælper ikke ligefrem på problemerne med at skaffe nok veluddannet arbejdskraft i Vest- og Syddanmark, hvor de fleste af de store danske eksportvirksomheder ligger. Men flyttelysten fra vest til øst er ikke meget større. De jyske og fynske akademikere med en lang videregående uddannelse flytter godt nok i noget større omfang til hovedstadsområdet end de sjællandske og københavnske dimittender søger mod vest, men medregner man også dimittenderne fra erhvervsakademier og professionshøjskoler, er den samlede mobilitet næsten lige så lav som sjællændernes. Se figur 2.

”Hvis man skal se positivt på det, så viser tallene jo, at det rent faktisk giver mening at uddanne lokalt. Og derfor er det på høje tid, at man gør noget ved den enorme centralisering af især de korte og mellemlange uddannelser, der er sket de seneste 20 år, som har efterladt mange sorte huller i Danmarkskortet uden nogen uddannelsesmuligheder,” siger chefanalytiker i AE-Rådet Mie Dalskov Pihl.

Analysen er derfor først og fremmest et stærkt argument for vigtigheden af de decentrale uddannelsesmuligheder, siger også regionsrådsformand i Syddanmark og kommende formand for Danske Regioner, Stephanie Lose (V).

“De uddannelsesinstitutioner, der ligger rundt omkring i landet, uddanner i høj grad til deres lokale og regionale opland. Det er de færreste nyuddannede, der suser fra den ene del af landet til den anden for at tage et arbejde. Og derfor er de regionale og decentrale uddannelsesmuligheder afgørende for forsyningen af dimittender til arbejdsmarkedet i alle dele af landet,” siger Stephanie Lose, der på Danske Regioners generalforsamling på den 22. marts bliver valgt som ny formand.

V-borgmester: Udflyt universiteterne

Når de nyuddannede ikke vil rykke til provinsen for at arbejde, må uddannelsesinstitutioner flytte ud, så de studerende bliver uddannet der, hvor der er brug for arbejdskraften, lyder reaktionen på analysen også fra andre dele af provinsen.

“Her i Esbjerg har vi et erhvervsliv, der har nogle udfordringer med at skaffe nok kvalificeret arbejdskraft. Det kan være ret vanskeligt at motivere unge folk til at flytte på tværs af landet for at tage et rigtig godt job, som de her tal jo viser. Så derfor giver det rigtig god mening at få dem uddannet lokalt i stedet,” siger Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen (V).

Han understreger, at mere lokal uddannelse ikke bare er i provinsens interesse, men i hele Danmarks interesse.

“Det handler simpelthen om at understøtte den vækst, vi har i Danmark. Esbjerg er Danmarks energimetropol med masser af aktiviteter i offshore- og energibranchen med millioner af kroner i skatteindtægter, som vi jo alle har glæde af. Og hvis ikke vi kan levere den kvalificerede arbejdskraft, branchen har brug for, så ender det med, at virksomhederne placerer sig uden for Danmarks grænser, og så taber vi alle,” siger borgmesteren.

Han forestiller sig ikke, at der skal placeres universiteter i alle provinsbyer i Danmark alene for at glæde nogle vrisne provinsborgmestre. Men uddannelser, der er erhvervsmæssig efterspørgsel på i bestemte områder af Danmark, bør samles i enheder nær de i forvejen eksisterende virksomhedsklynger. I Esbjerg er det offshore- og energibranchen, og der ligger da også allerede lokalafdelinger af både SDU og Aalborg Universitet i byen ud fra den logik. Men det er ikke nok, mener borgmesteren.

“Vi har i dag 6.500 studerende på videregående uddannelser, men vi skal gerne op på 10.000. Og det er især ingeniører og studerende inden for energi, logistik og naturvidenskab generelt, vi mangler,” siger Jesper Frost Rasmussen.

Som led i sine bestræbelser på at udflytte flere uddannelser fra de traditionelle studiebyer er han også næstformand i lobbyorganisationen Danmark på Vippen, der er en sammenslutning af bl.a. provinsborgmestre, virksomheder og privatpersoner, der er med til at kæmpe for ’vækst, velstand og lige vilkår i hele Danmark’, som det lyder på foreningens webside.

Formanden for Danmark på Vippen, Kim Ruberg, supplerer ved at pege på, at man kan lave samme udflytningsøvelse af relevante uddannelser til mange andre erhvervsklynger i landet.

“Når det tydeligvis er sådan, at man ikke kan få dimittender til at søge ud, så er løsningen meget simpel: Læg de dele af uddannelserne, der har med det eksporterende erhvervsliv at gøre, dér, hvor der er brug for det. Altså bør alt inden for robotteknologi rykkes til Odense, medicinaluddannelser til Kalundborg og megatronics til Sønderborg,” siger Kim Ruberg.

Chokerende anbefalinger

Det er altafgørende for at skabe en god sammenhæng mellem studier og arbejdsmarked, mener han. Og derfor kalder han det en ’dumpeopgave’, at regeringens universitetsudvalg, der i sidste uge kom med 37 anbefalinger om, hvordan fremtidens universitetsuddannelse bliver bedre, slet ikke har forholdt sig til geografi som et parameter.

“Det er dybt chokerende, at et sådan udvalg overhovedet ikke har fokus på det, der er det største problem for virksomhedernes muligheder for at få den rigtige arbejdskraft, og slet ikke har overvejet en geografisk omplacering af universitetsuddannelser i den forbindelse. Der er ikke et eneste ord i deres anbefalinger om, at det måske kunne være hensigtsmæssigt at flytte de dele af universiteterne, der kan samarbejde med erhvervslivet, derhen, hvor erhvervslivet nu engang ligger,” siger Kim Ruberg.

Han kalder det et gigantisk problem, at Christiansborg-politikerne stadigvæk baserer arkitekturen for det danske uddannelsessystem på en forestilling om, at man kan uddanne folk i de store byer og så bare forvente, at de af sig selv flytter ud til de steder i landet, hvor der er virksomheder, der har brug for deres arbejdskraft.

“Danmark lever af sine eksportvirksomheder. Uden dem ville der ikke være brug for servicevirksomheder, og der ville ikke være råd til den enorme offentlige sektor, vi har. Det starter og slutter med tilstanden for vores eksportvirksomheder. Så vi er ved at save den gren over, vi selv sidder på, hvis vi ikke tager det her alvorligt,” siger Kim Ruberg. 

København har brug for universiteter

I tænketanken Kraka har der hidtil lydt gungrende dyb skepsis over for regeringens udflytning af statslige arbejdspladser, fordi det bliver vurderet som et ineffektivt forsøg på at skabe lokal vækst og beskæftigelse med direkte negative konsekvenser for Danmarks samlede økonomi. Men i den økonomdominerede tænketank med adresse i København K er der bemærkelsesværdig nok også opstået en noget mere positiv stemning over for ideerne om at udflytte uddannelsesinstitutioner.

 “Udflytning af universiteter har med stor sandsynlighed positive effekter på lokalområdets produktivitet, innovation og bosætningen på sigt,” lyder det i en af Krakas seneste analyser, der blev offentliggjort i februar.

”De internationale studier af det her viser, at udflytning af universiteter kan have en positiv effekt på lokalområders produktivitet og innovation, fordi der sker en videnoverførsel til de lokale virksomheder. Derfor skal man også helst udflytte institutioner, der fagmæssigt er relateret til det lokale erhvervsliv,” siger Jossi Steen-Knudsen, der er økonom i Kraka og bl.a. har været med til at skrive førnævnte analyse.

Foreholdt de nye tal over dimittendernes bosætning efter endt uddannelse advarer han dog også imod at flytte universiteter væk fra lige netop hovedstaden.

“Økonomisk set er det mest fornuftigt at uddanne folk dér, hvor der er brug for dem, og der kan vi jo i tallene se, at hovedstaden faktisk tiltrækker flere dimittender, end der bliver uddannet. Så det ville ikke være smart at flytte universiteter væk fra hovedstaden,” siger Jossi Steen-Knudsen.

En anden bekymring er risikoen for at sprede de forholdsvist få og små forskningsmiljøer i Danmark ud over for mange forskellige lokaliteter.

“Hvis forskningsenhederne bliver for små, kan det betyde lavere kvalitet af både undervisning og forskning. Så det skal man også nøje overveje inden en udflytning,” siger han.

Søren Pind: Universiteter ved bedst

Den samme bekymring har Mads Eriksen, forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv, selv om heller ikke han afviser, at der kan være fornuft i at udflytte nogle uddannelser til lokale erhvervsklynger.

”Jeg er kritisk over for en meget stor opsplitning af uddannelses- og forskningsmiljøer spredt rundt i hele landet. Det er vigtigt med stærke forskningsmiljøer, og der betyder det noget, at man samler ressourcerne,” siger han og fortsætter:

”Men hvis der som tænkt eksempel skulle være et lidt for tyndt robotforskningsmiljø på DTU eller på Aalborg Universitet, så kunne man godt forestille sig, at man kunne samle noget af det i Odense. Men det skal jo ske ud fra grundige overvejelser om, hvordan man kan matche erhvervsmiljø og uddannelser,” siger Mads Eriksen, der også har siddet med i regeringens universitetsudvalg og derfor er noget uforstående over for kritikken af udvalgets manglende fokus på geografi.

”Vi har diskuteret problematikken, men det har ikke ligget i kommissoriet at komme med anbefalinger til udflytning af universitetsuddannelser. Men hvis man f.eks. reducerer antallet af bacheloruddannelser, som vi har anbefalet, så handler det jo også om at samle dem de steder, hvor der står aftagervirksomheder klar,” siger Mads Eriksen.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) er også bekymret for at sprede universiteterne for ’tyndt ud’.

"Det er afgørende for mig, at vi ikke går på kompromis med kvaliteten," siger han i en skriftlig kommentar, hvor han også nævner, at regeringens beslutning om at oprette 10 nye uddannelsesstationer kan være med til at bidrage til lokal udvikling og vækst.

Men derudover mener han, at pilen peger på universiteterne selv, hvis der skal udflyttes uddannelser:

"Der er i dag et universitet i alle landets regioner, og det er universiteterne selv, som er bedst til at vurdere, om det kunne være hensigtsmæssigt at udbyde en uddannelse uden for en af de store universitetsbyer. Hvis et universitet identificerer et behov, kan det ansøge om at udbyde den pågældende uddannelse det pågældende sted," skriver Søren Pind. 

LÆS OGSÅ: 

Uddannelser i udkanten giver mere bæredygtig vækst end statslige job 

Uddannelsesdanmark er stadig helt skævt

Forrige artikel Robotterne Herman, Lara og Aga klarer Airhelps kedelige arbejde Robotterne Herman, Lara og Aga klarer Airhelps kedelige arbejde Næste artikel Tema-boks test 6 Tema-boks test 6

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Margrethe Vestager serverer tre kulturanbefalinger til Mandag Morgens læsere. Hun kommer blandt andet omkring en oldgræsk tragedie, som hun har genlæst for første gang siden gymnasiet, og en illusionskunstner på Netflix.

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Christian Harsløf havner i et af de største og mest betændte politiske brændpunkter, når han tiltræder som direktør for digitalisering og teknologi samt sundheds- og ældreområdet i KL.

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale. 

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.