Ny analyse: Nyuddannedes mobilitet over Storebælt er en myte

De fleste dimittender fra videregående uddannelser bliver boende i samme region, de er uddannet i, og kun sjældent bosætter folk sig på den anden side af Storebælt. Det kalder på udflytning af uddannelser, hvis virksomheder skal kunne få kompetent arbejdskraft, mener provinspolitikere.

Selv om Storebæltsbroen i år kan fejre sit 20-års jubilæum og dermed i to årtier har stået som et monument over et mere sammenhængende Danmark, er Storebælt stadig en kløft mellem Øst- og Vestdanmark, når det gælder arbejdskraftens bevægelighed.

Kun 4 pct. af dimittenderne fra universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier i Region Hovedstaden og Region Sjælland flytter efter færdiggjort uddannelse over Storebælt for at bosætte sig på Fyn eller i Jylland. Og det går ikke meget bedre den anden vej. Langt de fleste nyuddannede med en videregående uddannelse er dybt lokalt forankrede og bliver i overvejende grad boende i den landsdel, de er uddannet i.

Det viser en ny analyse fra Danske Regioner baseret på registerdata fra Danmarks Statistik over bosætningen af samtlige dimittender i Danmark fra årgang 2014 og 2015 på alle landets universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler. Ved at opgøre, hvor dimittenderne er bosat den 1. januar 2017, kan man se, om de har bevæget sig væk fra studiebyerne.

Og selv om flyttemønstrene varierer lidt fra region til region og fra uddannelsesinstitution til uddannelsesinstitution, så er det samlede billede klart: De nyuddannede flytter meget sjældent særligt langt, og da slet ikke til landsdele på den anden side af broen.

Analysen viser, at hele 81 pct. af dimittenderne fra universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler i hovedstaden stadig bor i Region Hovedstaden 2-3 år efter endt uddannelse. I Region Syddanmark og Region Nordjylland er det henholdsvis 67 pct. og 63 pct. af dimittenderne, og på landsplan er det i gennemsnit 71 pct., der bliver boende i samme region, de er uddannet i. Se figur 1. 

Opgør med centralisering

Den eneste undtagelse fra reglen ser ud til at være dimittenderne fra Region Sjælland, hvor kun 38 pct. bliver boende. Men mange af dem bor formentlig slet ikke i regionen under studierne, da RUC med sin placering tæt på Roskilde ligger i pendlerafstand til København. I hvert fald flytter de sjællandske dimittender sjældent længere væk end hovedstaden, ligesom de er præcis lige så tøvende med at flytte over Storebælt som dem fra hovedstaden.

Den lave mobilitet hjælper ikke ligefrem på problemerne med at skaffe nok veluddannet arbejdskraft i Vest- og Syddanmark, hvor de fleste af de store danske eksportvirksomheder ligger. Men flyttelysten fra vest til øst er ikke meget større. De jyske og fynske akademikere med en lang videregående uddannelse flytter godt nok i noget større omfang til hovedstadsområdet end de sjællandske og københavnske dimittender søger mod vest, men medregner man også dimittenderne fra erhvervsakademier og professionshøjskoler, er den samlede mobilitet næsten lige så lav som sjællændernes. Se figur 2.

”Hvis man skal se positivt på det, så viser tallene jo, at det rent faktisk giver mening at uddanne lokalt. Og derfor er det på høje tid, at man gør noget ved den enorme centralisering af især de korte og mellemlange uddannelser, der er sket de seneste 20 år, som har efterladt mange sorte huller i Danmarkskortet uden nogen uddannelsesmuligheder,” siger chefanalytiker i AE-Rådet Mie Dalskov Pihl.

Analysen er derfor først og fremmest et stærkt argument for vigtigheden af de decentrale uddannelsesmuligheder, siger også regionsrådsformand i Syddanmark og kommende formand for Danske Regioner, Stephanie Lose (V).

“De uddannelsesinstitutioner, der ligger rundt omkring i landet, uddanner i høj grad til deres lokale og regionale opland. Det er de færreste nyuddannede, der suser fra den ene del af landet til den anden for at tage et arbejde. Og derfor er de regionale og decentrale uddannelsesmuligheder afgørende for forsyningen af dimittender til arbejdsmarkedet i alle dele af landet,” siger Stephanie Lose, der på Danske Regioners generalforsamling på den 22. marts bliver valgt som ny formand.

V-borgmester: Udflyt universiteterne

Når de nyuddannede ikke vil rykke til provinsen for at arbejde, må uddannelsesinstitutioner flytte ud, så de studerende bliver uddannet der, hvor der er brug for arbejdskraften, lyder reaktionen på analysen også fra andre dele af provinsen.

“Her i Esbjerg har vi et erhvervsliv, der har nogle udfordringer med at skaffe nok kvalificeret arbejdskraft. Det kan være ret vanskeligt at motivere unge folk til at flytte på tværs af landet for at tage et rigtig godt job, som de her tal jo viser. Så derfor giver det rigtig god mening at få dem uddannet lokalt i stedet,” siger Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen (V).

Han understreger, at mere lokal uddannelse ikke bare er i provinsens interesse, men i hele Danmarks interesse.

“Det handler simpelthen om at understøtte den vækst, vi har i Danmark. Esbjerg er Danmarks energimetropol med masser af aktiviteter i offshore- og energibranchen med millioner af kroner i skatteindtægter, som vi jo alle har glæde af. Og hvis ikke vi kan levere den kvalificerede arbejdskraft, branchen har brug for, så ender det med, at virksomhederne placerer sig uden for Danmarks grænser, og så taber vi alle,” siger borgmesteren.

Han forestiller sig ikke, at der skal placeres universiteter i alle provinsbyer i Danmark alene for at glæde nogle vrisne provinsborgmestre. Men uddannelser, der er erhvervsmæssig efterspørgsel på i bestemte områder af Danmark, bør samles i enheder nær de i forvejen eksisterende virksomhedsklynger. I Esbjerg er det offshore- og energibranchen, og der ligger da også allerede lokalafdelinger af både SDU og Aalborg Universitet i byen ud fra den logik. Men det er ikke nok, mener borgmesteren.

“Vi har i dag 6.500 studerende på videregående uddannelser, men vi skal gerne op på 10.000. Og det er især ingeniører og studerende inden for energi, logistik og naturvidenskab generelt, vi mangler,” siger Jesper Frost Rasmussen.

Som led i sine bestræbelser på at udflytte flere uddannelser fra de traditionelle studiebyer er han også næstformand i lobbyorganisationen Danmark på Vippen, der er en sammenslutning af bl.a. provinsborgmestre, virksomheder og privatpersoner, der er med til at kæmpe for ’vækst, velstand og lige vilkår i hele Danmark’, som det lyder på foreningens webside.

Formanden for Danmark på Vippen, Kim Ruberg, supplerer ved at pege på, at man kan lave samme udflytningsøvelse af relevante uddannelser til mange andre erhvervsklynger i landet.

“Når det tydeligvis er sådan, at man ikke kan få dimittender til at søge ud, så er løsningen meget simpel: Læg de dele af uddannelserne, der har med det eksporterende erhvervsliv at gøre, dér, hvor der er brug for det. Altså bør alt inden for robotteknologi rykkes til Odense, medicinaluddannelser til Kalundborg og megatronics til Sønderborg,” siger Kim Ruberg.

Chokerende anbefalinger

Det er altafgørende for at skabe en god sammenhæng mellem studier og arbejdsmarked, mener han. Og derfor kalder han det en ’dumpeopgave’, at regeringens universitetsudvalg, der i sidste uge kom med 37 anbefalinger om, hvordan fremtidens universitetsuddannelse bliver bedre, slet ikke har forholdt sig til geografi som et parameter.

“Det er dybt chokerende, at et sådan udvalg overhovedet ikke har fokus på det, der er det største problem for virksomhedernes muligheder for at få den rigtige arbejdskraft, og slet ikke har overvejet en geografisk omplacering af universitetsuddannelser i den forbindelse. Der er ikke et eneste ord i deres anbefalinger om, at det måske kunne være hensigtsmæssigt at flytte de dele af universiteterne, der kan samarbejde med erhvervslivet, derhen, hvor erhvervslivet nu engang ligger,” siger Kim Ruberg.

Han kalder det et gigantisk problem, at Christiansborg-politikerne stadigvæk baserer arkitekturen for det danske uddannelsessystem på en forestilling om, at man kan uddanne folk i de store byer og så bare forvente, at de af sig selv flytter ud til de steder i landet, hvor der er virksomheder, der har brug for deres arbejdskraft.

“Danmark lever af sine eksportvirksomheder. Uden dem ville der ikke være brug for servicevirksomheder, og der ville ikke være råd til den enorme offentlige sektor, vi har. Det starter og slutter med tilstanden for vores eksportvirksomheder. Så vi er ved at save den gren over, vi selv sidder på, hvis vi ikke tager det her alvorligt,” siger Kim Ruberg. 

København har brug for universiteter

I tænketanken Kraka har der hidtil lydt gungrende dyb skepsis over for regeringens udflytning af statslige arbejdspladser, fordi det bliver vurderet som et ineffektivt forsøg på at skabe lokal vækst og beskæftigelse med direkte negative konsekvenser for Danmarks samlede økonomi. Men i den økonomdominerede tænketank med adresse i København K er der bemærkelsesværdig nok også opstået en noget mere positiv stemning over for ideerne om at udflytte uddannelsesinstitutioner.

 “Udflytning af universiteter har med stor sandsynlighed positive effekter på lokalområdets produktivitet, innovation og bosætningen på sigt,” lyder det i en af Krakas seneste analyser, der blev offentliggjort i februar.

”De internationale studier af det her viser, at udflytning af universiteter kan have en positiv effekt på lokalområders produktivitet og innovation, fordi der sker en videnoverførsel til de lokale virksomheder. Derfor skal man også helst udflytte institutioner, der fagmæssigt er relateret til det lokale erhvervsliv,” siger Jossi Steen-Knudsen, der er økonom i Kraka og bl.a. har været med til at skrive førnævnte analyse.

Foreholdt de nye tal over dimittendernes bosætning efter endt uddannelse advarer han dog også imod at flytte universiteter væk fra lige netop hovedstaden.

“Økonomisk set er det mest fornuftigt at uddanne folk dér, hvor der er brug for dem, og der kan vi jo i tallene se, at hovedstaden faktisk tiltrækker flere dimittender, end der bliver uddannet. Så det ville ikke være smart at flytte universiteter væk fra hovedstaden,” siger Jossi Steen-Knudsen.

En anden bekymring er risikoen for at sprede de forholdsvist få og små forskningsmiljøer i Danmark ud over for mange forskellige lokaliteter.

“Hvis forskningsenhederne bliver for små, kan det betyde lavere kvalitet af både undervisning og forskning. Så det skal man også nøje overveje inden en udflytning,” siger han.

Søren Pind: Universiteter ved bedst

Den samme bekymring har Mads Eriksen, forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv, selv om heller ikke han afviser, at der kan være fornuft i at udflytte nogle uddannelser til lokale erhvervsklynger.

”Jeg er kritisk over for en meget stor opsplitning af uddannelses- og forskningsmiljøer spredt rundt i hele landet. Det er vigtigt med stærke forskningsmiljøer, og der betyder det noget, at man samler ressourcerne,” siger han og fortsætter:

”Men hvis der som tænkt eksempel skulle være et lidt for tyndt robotforskningsmiljø på DTU eller på Aalborg Universitet, så kunne man godt forestille sig, at man kunne samle noget af det i Odense. Men det skal jo ske ud fra grundige overvejelser om, hvordan man kan matche erhvervsmiljø og uddannelser,” siger Mads Eriksen, der også har siddet med i regeringens universitetsudvalg og derfor er noget uforstående over for kritikken af udvalgets manglende fokus på geografi.

”Vi har diskuteret problematikken, men det har ikke ligget i kommissoriet at komme med anbefalinger til udflytning af universitetsuddannelser. Men hvis man f.eks. reducerer antallet af bacheloruddannelser, som vi har anbefalet, så handler det jo også om at samle dem de steder, hvor der står aftagervirksomheder klar,” siger Mads Eriksen.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) er også bekymret for at sprede universiteterne for ’tyndt ud’.

"Det er afgørende for mig, at vi ikke går på kompromis med kvaliteten," siger han i en skriftlig kommentar, hvor han også nævner, at regeringens beslutning om at oprette 10 nye uddannelsesstationer kan være med til at bidrage til lokal udvikling og vækst.

Men derudover mener han, at pilen peger på universiteterne selv, hvis der skal udflyttes uddannelser:

"Der er i dag et universitet i alle landets regioner, og det er universiteterne selv, som er bedst til at vurdere, om det kunne være hensigtsmæssigt at udbyde en uddannelse uden for en af de store universitetsbyer. Hvis et universitet identificerer et behov, kan det ansøge om at udbyde den pågældende uddannelse det pågældende sted," skriver Søren Pind. 

LÆS OGSÅ: 

Uddannelser i udkanten giver mere bæredygtig vækst end statslige job 

Uddannelsesdanmark er stadig helt skævt

Forrige artikel Robotterne Herman, Lara og Aga klarer Airhelps kedelige arbejde Robotterne Herman, Lara og Aga klarer Airhelps kedelige arbejde Næste artikel Tema-boks test 6 Tema-boks test 6

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Mandag Morgen har bedt uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) om at komme med tre kulturanbefalinger. Han anbefaler blandt andet at tage til kirkekoncerter, og så er han hoppet med på Lykke-Per-bølgen.

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

På universitetet oplever professor Nina Smith studerende, særligt piger, der bryder grædende sammen, når de får en ’forkert’ karakter. Kvinder vil være perfekte både ude og hjemme, og det kan man ikke, siger hun. Og hun taler af erfaring.

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskere mener at have fundet formlen for uærlighed. Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist