Ny analyse: Nyuddannedes mobilitet over Storebælt er en myte

De fleste dimittender fra videregående uddannelser bliver boende i samme region, de er uddannet i, og kun sjældent bosætter folk sig på den anden side af Storebælt. Det kalder på udflytning af uddannelser, hvis virksomheder skal kunne få kompetent arbejdskraft, mener provinspolitikere.

Selv om Storebæltsbroen i år kan fejre sit 20-års jubilæum og dermed i to årtier har stået som et monument over et mere sammenhængende Danmark, er Storebælt stadig en kløft mellem Øst- og Vestdanmark, når det gælder arbejdskraftens bevægelighed.

Kun 4 pct. af dimittenderne fra universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier i Region Hovedstaden og Region Sjælland flytter efter færdiggjort uddannelse over Storebælt for at bosætte sig på Fyn eller i Jylland. Og det går ikke meget bedre den anden vej. Langt de fleste nyuddannede med en videregående uddannelse er dybt lokalt forankrede og bliver i overvejende grad boende i den landsdel, de er uddannet i.

Det viser en ny analyse fra Danske Regioner baseret på registerdata fra Danmarks Statistik over bosætningen af samtlige dimittender i Danmark fra årgang 2014 og 2015 på alle landets universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler. Ved at opgøre, hvor dimittenderne er bosat den 1. januar 2017, kan man se, om de har bevæget sig væk fra studiebyerne.

Og selv om flyttemønstrene varierer lidt fra region til region og fra uddannelsesinstitution til uddannelsesinstitution, så er det samlede billede klart: De nyuddannede flytter meget sjældent særligt langt, og da slet ikke til landsdele på den anden side af broen.

Analysen viser, at hele 81 pct. af dimittenderne fra universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler i hovedstaden stadig bor i Region Hovedstaden 2-3 år efter endt uddannelse. I Region Syddanmark og Region Nordjylland er det henholdsvis 67 pct. og 63 pct. af dimittenderne, og på landsplan er det i gennemsnit 71 pct., der bliver boende i samme region, de er uddannet i. Se figur 1. 

Opgør med centralisering

Den eneste undtagelse fra reglen ser ud til at være dimittenderne fra Region Sjælland, hvor kun 38 pct. bliver boende. Men mange af dem bor formentlig slet ikke i regionen under studierne, da RUC med sin placering tæt på Roskilde ligger i pendlerafstand til København. I hvert fald flytter de sjællandske dimittender sjældent længere væk end hovedstaden, ligesom de er præcis lige så tøvende med at flytte over Storebælt som dem fra hovedstaden.

Den lave mobilitet hjælper ikke ligefrem på problemerne med at skaffe nok veluddannet arbejdskraft i Vest- og Syddanmark, hvor de fleste af de store danske eksportvirksomheder ligger. Men flyttelysten fra vest til øst er ikke meget større. De jyske og fynske akademikere med en lang videregående uddannelse flytter godt nok i noget større omfang til hovedstadsområdet end de sjællandske og københavnske dimittender søger mod vest, men medregner man også dimittenderne fra erhvervsakademier og professionshøjskoler, er den samlede mobilitet næsten lige så lav som sjællændernes. Se figur 2.

”Hvis man skal se positivt på det, så viser tallene jo, at det rent faktisk giver mening at uddanne lokalt. Og derfor er det på høje tid, at man gør noget ved den enorme centralisering af især de korte og mellemlange uddannelser, der er sket de seneste 20 år, som har efterladt mange sorte huller i Danmarkskortet uden nogen uddannelsesmuligheder,” siger chefanalytiker i AE-Rådet Mie Dalskov Pihl.

Analysen er derfor først og fremmest et stærkt argument for vigtigheden af de decentrale uddannelsesmuligheder, siger også regionsrådsformand i Syddanmark og kommende formand for Danske Regioner, Stephanie Lose (V).

“De uddannelsesinstitutioner, der ligger rundt omkring i landet, uddanner i høj grad til deres lokale og regionale opland. Det er de færreste nyuddannede, der suser fra den ene del af landet til den anden for at tage et arbejde. Og derfor er de regionale og decentrale uddannelsesmuligheder afgørende for forsyningen af dimittender til arbejdsmarkedet i alle dele af landet,” siger Stephanie Lose, der på Danske Regioners generalforsamling på den 22. marts bliver valgt som ny formand.

V-borgmester: Udflyt universiteterne

Når de nyuddannede ikke vil rykke til provinsen for at arbejde, må uddannelsesinstitutioner flytte ud, så de studerende bliver uddannet der, hvor der er brug for arbejdskraften, lyder reaktionen på analysen også fra andre dele af provinsen.

“Her i Esbjerg har vi et erhvervsliv, der har nogle udfordringer med at skaffe nok kvalificeret arbejdskraft. Det kan være ret vanskeligt at motivere unge folk til at flytte på tværs af landet for at tage et rigtig godt job, som de her tal jo viser. Så derfor giver det rigtig god mening at få dem uddannet lokalt i stedet,” siger Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen (V).

Han understreger, at mere lokal uddannelse ikke bare er i provinsens interesse, men i hele Danmarks interesse.

“Det handler simpelthen om at understøtte den vækst, vi har i Danmark. Esbjerg er Danmarks energimetropol med masser af aktiviteter i offshore- og energibranchen med millioner af kroner i skatteindtægter, som vi jo alle har glæde af. Og hvis ikke vi kan levere den kvalificerede arbejdskraft, branchen har brug for, så ender det med, at virksomhederne placerer sig uden for Danmarks grænser, og så taber vi alle,” siger borgmesteren.

Han forestiller sig ikke, at der skal placeres universiteter i alle provinsbyer i Danmark alene for at glæde nogle vrisne provinsborgmestre. Men uddannelser, der er erhvervsmæssig efterspørgsel på i bestemte områder af Danmark, bør samles i enheder nær de i forvejen eksisterende virksomhedsklynger. I Esbjerg er det offshore- og energibranchen, og der ligger da også allerede lokalafdelinger af både SDU og Aalborg Universitet i byen ud fra den logik. Men det er ikke nok, mener borgmesteren.

“Vi har i dag 6.500 studerende på videregående uddannelser, men vi skal gerne op på 10.000. Og det er især ingeniører og studerende inden for energi, logistik og naturvidenskab generelt, vi mangler,” siger Jesper Frost Rasmussen.

Som led i sine bestræbelser på at udflytte flere uddannelser fra de traditionelle studiebyer er han også næstformand i lobbyorganisationen Danmark på Vippen, der er en sammenslutning af bl.a. provinsborgmestre, virksomheder og privatpersoner, der er med til at kæmpe for ’vækst, velstand og lige vilkår i hele Danmark’, som det lyder på foreningens webside.

Formanden for Danmark på Vippen, Kim Ruberg, supplerer ved at pege på, at man kan lave samme udflytningsøvelse af relevante uddannelser til mange andre erhvervsklynger i landet.

“Når det tydeligvis er sådan, at man ikke kan få dimittender til at søge ud, så er løsningen meget simpel: Læg de dele af uddannelserne, der har med det eksporterende erhvervsliv at gøre, dér, hvor der er brug for det. Altså bør alt inden for robotteknologi rykkes til Odense, medicinaluddannelser til Kalundborg og megatronics til Sønderborg,” siger Kim Ruberg.

Chokerende anbefalinger

Det er altafgørende for at skabe en god sammenhæng mellem studier og arbejdsmarked, mener han. Og derfor kalder han det en ’dumpeopgave’, at regeringens universitetsudvalg, der i sidste uge kom med 37 anbefalinger om, hvordan fremtidens universitetsuddannelse bliver bedre, slet ikke har forholdt sig til geografi som et parameter.

“Det er dybt chokerende, at et sådan udvalg overhovedet ikke har fokus på det, der er det største problem for virksomhedernes muligheder for at få den rigtige arbejdskraft, og slet ikke har overvejet en geografisk omplacering af universitetsuddannelser i den forbindelse. Der er ikke et eneste ord i deres anbefalinger om, at det måske kunne være hensigtsmæssigt at flytte de dele af universiteterne, der kan samarbejde med erhvervslivet, derhen, hvor erhvervslivet nu engang ligger,” siger Kim Ruberg.

Han kalder det et gigantisk problem, at Christiansborg-politikerne stadigvæk baserer arkitekturen for det danske uddannelsessystem på en forestilling om, at man kan uddanne folk i de store byer og så bare forvente, at de af sig selv flytter ud til de steder i landet, hvor der er virksomheder, der har brug for deres arbejdskraft.

“Danmark lever af sine eksportvirksomheder. Uden dem ville der ikke være brug for servicevirksomheder, og der ville ikke være råd til den enorme offentlige sektor, vi har. Det starter og slutter med tilstanden for vores eksportvirksomheder. Så vi er ved at save den gren over, vi selv sidder på, hvis vi ikke tager det her alvorligt,” siger Kim Ruberg. 

København har brug for universiteter

I tænketanken Kraka har der hidtil lydt gungrende dyb skepsis over for regeringens udflytning af statslige arbejdspladser, fordi det bliver vurderet som et ineffektivt forsøg på at skabe lokal vækst og beskæftigelse med direkte negative konsekvenser for Danmarks samlede økonomi. Men i den økonomdominerede tænketank med adresse i København K er der bemærkelsesværdig nok også opstået en noget mere positiv stemning over for ideerne om at udflytte uddannelsesinstitutioner.

 “Udflytning af universiteter har med stor sandsynlighed positive effekter på lokalområdets produktivitet, innovation og bosætningen på sigt,” lyder det i en af Krakas seneste analyser, der blev offentliggjort i februar.

”De internationale studier af det her viser, at udflytning af universiteter kan have en positiv effekt på lokalområders produktivitet og innovation, fordi der sker en videnoverførsel til de lokale virksomheder. Derfor skal man også helst udflytte institutioner, der fagmæssigt er relateret til det lokale erhvervsliv,” siger Jossi Steen-Knudsen, der er økonom i Kraka og bl.a. har været med til at skrive førnævnte analyse.

Foreholdt de nye tal over dimittendernes bosætning efter endt uddannelse advarer han dog også imod at flytte universiteter væk fra lige netop hovedstaden.

“Økonomisk set er det mest fornuftigt at uddanne folk dér, hvor der er brug for dem, og der kan vi jo i tallene se, at hovedstaden faktisk tiltrækker flere dimittender, end der bliver uddannet. Så det ville ikke være smart at flytte universiteter væk fra hovedstaden,” siger Jossi Steen-Knudsen.

En anden bekymring er risikoen for at sprede de forholdsvist få og små forskningsmiljøer i Danmark ud over for mange forskellige lokaliteter.

“Hvis forskningsenhederne bliver for små, kan det betyde lavere kvalitet af både undervisning og forskning. Så det skal man også nøje overveje inden en udflytning,” siger han.

Søren Pind: Universiteter ved bedst

Den samme bekymring har Mads Eriksen, forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv, selv om heller ikke han afviser, at der kan være fornuft i at udflytte nogle uddannelser til lokale erhvervsklynger.

”Jeg er kritisk over for en meget stor opsplitning af uddannelses- og forskningsmiljøer spredt rundt i hele landet. Det er vigtigt med stærke forskningsmiljøer, og der betyder det noget, at man samler ressourcerne,” siger han og fortsætter:

”Men hvis der som tænkt eksempel skulle være et lidt for tyndt robotforskningsmiljø på DTU eller på Aalborg Universitet, så kunne man godt forestille sig, at man kunne samle noget af det i Odense. Men det skal jo ske ud fra grundige overvejelser om, hvordan man kan matche erhvervsmiljø og uddannelser,” siger Mads Eriksen, der også har siddet med i regeringens universitetsudvalg og derfor er noget uforstående over for kritikken af udvalgets manglende fokus på geografi.

”Vi har diskuteret problematikken, men det har ikke ligget i kommissoriet at komme med anbefalinger til udflytning af universitetsuddannelser. Men hvis man f.eks. reducerer antallet af bacheloruddannelser, som vi har anbefalet, så handler det jo også om at samle dem de steder, hvor der står aftagervirksomheder klar,” siger Mads Eriksen.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) er også bekymret for at sprede universiteterne for ’tyndt ud’.

"Det er afgørende for mig, at vi ikke går på kompromis med kvaliteten," siger han i en skriftlig kommentar, hvor han også nævner, at regeringens beslutning om at oprette 10 nye uddannelsesstationer kan være med til at bidrage til lokal udvikling og vækst.

Men derudover mener han, at pilen peger på universiteterne selv, hvis der skal udflyttes uddannelser:

"Der er i dag et universitet i alle landets regioner, og det er universiteterne selv, som er bedst til at vurdere, om det kunne være hensigtsmæssigt at udbyde en uddannelse uden for en af de store universitetsbyer. Hvis et universitet identificerer et behov, kan det ansøge om at udbyde den pågældende uddannelse det pågældende sted," skriver Søren Pind. 

LÆS OGSÅ: 

Uddannelser i udkanten giver mere bæredygtig vækst end statslige job 

Uddannelsesdanmark er stadig helt skævt

Forrige artikel Robotterne Herman, Lara og Aga klarer Airhelps kedelige arbejde Robotterne Herman, Lara og Aga klarer Airhelps kedelige arbejde Næste artikel Tema-boks test 6 Tema-boks test 6

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.