Ny app giver dig lægen i lommen

Ny app skal gøre det nemmere for borgerne at kontakte deres læge. Det er et af de i alt 27 initiativer i den nye digitale strategi for sundhed, som Sundhedsministeriet, Danske Regioner og KL lancerer i dag. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby håber, at initiativerne vil gøre livet lettere for både borgere og for sundhedsvæsenets medarbejdere.

Om ikke så mange måneder kan borgerne gribe i lommen, når de skal have kontakt til deres læge, tjekke henvisninger, laboratoriesvar eller tidsbestillinger. Appen hedder ’Lægen i lommen’ og udvikles af Ellen Trane Nørbys Sundhedsministerium i samarbejde med PLO, de praktiserende lægers organisation.

Lige så nemt det skal være for borgerne, lige så kompliceret er det i udviklingsarbejdet at få informationer fra de i alt 9 it-systemer, de praktiserende læger bruger, til at harmonere med de statslige systemer.

Det er nyt, men ikke helt nyt, at Sundhedsministeriet arbejder med apps til borgerne. I 2017 lancerede ministeriet sin første app, Medicinkortet, hvor borgerne kan holde styr på deres receptpligtige medicin. Appen er brugervenlig og blev i løbet af 2017 downloadet mere end 450.000 gange. Det er flere downloads end DSB eller Netflix.

Nu er håbet, at borgerne på samme måde vil tage ’Lægen i lommen’ til sig og downloade den til deres mobiltelefoner eller tablets.

Lægen i lommen er bare ét af i alt 27 initiativer, som regeringen, KL og Danske Regioner offentliggør i dag. Den nye strategi for digital sundhed gælder for de fire år mellem 2018 og 2022 og omfatter både indsatser, der som ’Lægen i lommen’ retter sig direkte til borgerne, og indsatser, der skal trimme systemerne på de store servere i sygehusenes, kommunernes og de praktiserende lægers baglokaler. Se tekstboks.

Strategien for et digitalt og sammenhængende sundhedsvæsen

For sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) spiller digitaliseringen en nøglerolle i de kommende års udvikling af sundhedsvæsenet.

”Digitaliseringen er forudsætningen for, at vi kan møde borgernes og patienternes forventninger, og også for, at medarbejderne kan bruge deres tid rigtigt,” siger hun.

Strategien er det hidtil mest omfattende udspil til, hvordan digitaliseringen kan hjælpe sundhedsvæsenet til at give en bedre og mere præcis service til den enkelte borger. Men når strategien løber helt frem til 2022, kan det overraske, at den ikke åbner for diskussionen af, hvordan læger, sygeplejersker og andre praktikere kan trække på de informationer, som borgerne selv samler ind om deres helbred via apps, der f.eks. er udviklet af Apple, Google eller medicinalvirksomheder som vores hjemlige LEO Innovation Lab.

”Strategien prioriterer flot med fokus på borgerens perspektiv. Spørgsmålet er om den fremover er gearet til en udvikling, hvor vi som borgere tilbudt flere og flere brugervenlige alternativer. Fremover vil vi ikke bare downloade de officielle apps fra Sundhedsministeriet, men også fra alle mulige andre udbydere,” siger Carsten Obel, der er professor i almen medicin ved Aarhus Universitet og en af Danmarks førende eksperter i brugen af sundhedsdata. 

Pres på sundhed

Strategien vil bl.a. gøre det lettere for borgere helt at undgå indlæggelser eller kontrolbesøg på et sygehus.

Det er der mindst to gode grunde til. Den ene er, at de fleste helst vil blive hjemme og slippe for et besøg på sygehuset. Den anden er det øgede pres på sundhedsvæsenet.

Det stigende antal ældre betyder, at flere borgere har måttet og må leve med en eller flere kroniske lidelser. Dele af behandlingen af patienter med kroniske lidelser som KOL og diabetes flytter lige nu fra sygehusene og ud til de praktiserende læger, mens patienterne selv kan overvåge deres helbred hjemme. Telemedicin er ikke længere et pilotprojekt, men et gennemtestet element i mange kronikeres hverdag.

Og så er der økonomien.

Flere og bedre behandlingsformer presser udgifterne til sundhed i vejret. Skal sundhedsvæsenet levere den samme service til flere ældre, ja, så presser også det udgifterne op. Det vil ske i et tempo noget over det, regeringen og Folketinget samlet set vil lade de offentlige udgifter stige med.

Mere systematisk brug af digitale løsninger og telemedicin kan lette presset.

”Vi skal bruge digitalisering og teknologi, så borgeren slipper for at tage på sygehuset og kan klare langt flere ting hjemme,” siger Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner.

Han taler netop om, at kronikere løbende skal overvåge deres helbred hjemme. Det kan ske i et samarbejde med en hjemmesygeplejerske eller med andre repræsentanter fra det nære sundhedsvæsen. De kan så have adgang til sygehusenes eksperter, når de har brug for det.

Strategien skal også gøre det muligt for borgere med andre lidelser end f.eks. KOL og diabetes at blive behandlet hjemme. De andre patientgrupper har sygehuse og regioner udviklet og brugt forskellige digitale løsninger til.

Selv om de fungerer og rent faktisk tilbyder borgerne flere muligheder, er det langt fra altid, at de gode erfaringer eller de gode løsninger udbredes til hele landet fra det ene sygehus til det andet. Et vigtigt element i strategien er at sikre, at gode løsninger kan bruges over hele landet, og ikke kun på de sygehuse eller i de regioner, der har udviklet dem.

Informationer skal følge patienten

Den stigende specialisering på sygehusene betyder, at mange patienter ikke bare behandles af en enkelt specialist, men i samlede forløb, hvor flere specialister bidrager. I dag følger informationerne ikke som noget helt naturligt patienterne på deres vej gennem et helt behandlingsforløb, og patienter oplever ofte, at de forskellige behandlere stiller de samme spørgsmål.

”Det giver ikke mening for borgerne, når de bliver spurgt til det samme – igen og igen. Vi har eksempler på, at enkelte borgere er blevet spurgt 30 gange om det samme i løbet af et år. Så spørger folk sig selv, om man overhovedet taler sammen i det her system,” siger Ellen Trane Nørby.

Her skal et nyt stamkort med oplysninger om den enkelte patient samle informationerne, så de professionelle løbende kan holde sig opdateret og ikke nødvendigvis må stille patienterne de samme spørgsmål, fordi svarene ikke bliver noteret på en måde, så de kan følge med patienten.

Det giver både patienterne en bedre oplevelse, og så slipper medarbejderne for at bruge tid på det samme, som andre kolleger har brugt deres tid på.

På samme måde skal den enkelte borger kunne få et overblik over aftaler på sygehusenes forskellige afdelinger eller hos en specialist som eksempelvis en fysioterapeut.

Sikkerhed, sikkerhed og sikkerhed

Det nye stamkort samler en række forskellige informationer et enkelt sted og gør det muligt for både patient og medarbejdere at få et overblik.

Spørgsmålet er så, hvem der skal have adgang til at se informationerne på kortet. Både Ellen Trane Nørby og Bent Hansen tror på, at patienter gerne vil dele information med de relevante fagpersoner, men også, at ingen vil dele dem med personer, der ikke har relevans for ens behandlingsforløb.

”Sikkerheden skal bare være i orden. Hvis ikke borgerne stoler på, at sikkerheden er i orden, kommer vi til at opleve modstand mod det her, som ellers er en stor forbedring for alle,” siger Ellen Trane Nørby.

Det gælder både den store sikkerhed som for eksempel sikring mod hackere, og det gælder den enkeltes helt personlige sikkerhed. Strategien indeholder initiativer på begge niveauer. For borgerne vil det betyde, at de fremover kan se, hvem der har logget ind for at se deres oplysninger.

”Når en læge møder en hjertepatient, skal han eller hun kunne slå op og læse de observationer, hjemmesygeplejersken har skrevet ned. Det må ikke være svært at dele den slags oplysninger. Men der må ikke ske en brist, så andre læser med på oplysningerne,” siger Bent Hansen. 

Ellen Trane Nørby stemmer i: ”Vi skal opdatere lovgivningen, så data kan deles på tværs. Hvert eneste sted skal de professionelle logge sig ind, så man bagefter kan se, hvem der har været inde og se ens oplysninger. Nu arbejder vi på, at den log-funktion skal være tilstede i alle systemer. Det tror jeg vil være tillidsskabende,” siger hun.

På rigtig mange områder handler det om it-systemer, der ikke taler sammen og måske slet ikke kan tale sammen. På et enkelt område er digitaliseringen slet ikke slået igennem.

”Vi beder stadig gravide kvinder om selv at holde styr på en vandrejournal, som de skal have med sig i det fødselsforberedende arbejde. Til sidst bliver den ret nusset i kanterne,” siger Ellen Trane Nørby.

Strategien lægger op til, at en digital løsning skal afløse den papirbårne vandrejournal. Et forslag, de tre parter dog endnu ikke har indgået en aftale om.

De tre parter har også sat udviklingen af en guide, App’teket, til de mange forskellige apps, der nu dukker op, på ønskesedlen. Det sker efter inspiration fra Region Syddanmark, der tilbyder borgere med psykiske lidelser en oversigt over de apps, som måske kan være en hjælp i deres liv. Her kan borgere med ADHD f.eks. læse om andre borgeres oplevelse med appen ’Struktur’.

Hvem tager regningen?

Regeringen har afsat penge til arbejdet med bl.a. de løsninger, der både skal forbedre sikkerheden for den enkelte patient og for systemet som sådan.

Derudover har de tre parter bag strategien – regeringen, Danske Regioner og KL – sat en række initiativer på dagsordenen, når forhandlingerne om kommunernes og regionernes budget for 2019 begynder i slutningen af året. Forhandlingerne omfatter ofte andet og mere end den økonomiske ramme for det følgende år. Netop digitaliseringen i den offentlige sektor har stået på dagsordenen i de seneste mange år, og det vil også være tilfældet denne gang.

Dermed betjener de tre parter sig af et af de oftest anvendte redskaber til at sikre, at ”der sker noget”, så strategiens overvejelser rent faktisk bliver ført ud i livet.

Tilbage står altid det ømfindtlige spørgsmål, om der er afsat nok penge. Ellen Trane Nørby erkender, at også pengene kommer på dagsordenen, når forhandlingerne går i gang. Her er Bent Hansen klar til at tage et stort skridt.

”Nogle af initiativerne kræver investeringer og penge til udvikling. Samlet set er det så vigtig en del af udviklingen af sundhedsvæsenet, at vi bør reservere en del midler til arbejdet,” siger han.

For ham kan digitaliseringen blive den nye fase i udviklingen af sundhedsvæsenet, hvor bygningen af supersygehusene var den første. Det byggeri blev aftalt tilbage i 00’erne med en finansiering på 42 mia. kr. fra den såkaldte kvalitetsfond.

”Vi skal lave en minimodel af den kvalitetsfond, der finansierede supersygehusene. Man kan diskutere, hvor mange penge digitaliseringsfonden skal indeholde. Det afgørende er, at vi reserverer et vist beløb til at støtte digitaliseringen af vores sundhedsvæsen,” siger han.

LÆS OGSÅ:

Sundhedsstrategi med blikket i bakspejlet

MM Special: Techgiganter jagter vores sundhedsdata

Forrige artikel Event: Prøv Virtual Reality med MM Next Event: Prøv Virtual Reality med MM Next Næste artikel Willerslev: ”Ledelsen skal afgive magt nedad, så medarbejderne kan være helte i deres arbejdsliv Willerslev: ”Ledelsen skal afgive magt nedad, så medarbejderne kan være helte i deres arbejdsliv"

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.

Pas på den neutrale embedsmand

Pas på den neutrale embedsmand

KOMMENTAR: Forundersøgelser før en undersøgelseskommission kan være en god ting. Vel at mærke med en neutral, ekstern udspørger. Vi skal holde fast i, at ansvaret er ministerens og den neutrale embedsmand handler på ministerens ansvar.