Ny app giver dig lægen i lommen

Ny app skal gøre det nemmere for borgerne at kontakte deres læge. Det er et af de i alt 27 initiativer i den nye digitale strategi for sundhed, som Sundhedsministeriet, Danske Regioner og KL lancerer i dag. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby håber, at initiativerne vil gøre livet lettere for både borgere og for sundhedsvæsenets medarbejdere.

Om ikke så mange måneder kan borgerne gribe i lommen, når de skal have kontakt til deres læge, tjekke henvisninger, laboratoriesvar eller tidsbestillinger. Appen hedder ’Lægen i lommen’ og udvikles af Ellen Trane Nørbys Sundhedsministerium i samarbejde med PLO, de praktiserende lægers organisation.

Lige så nemt det skal være for borgerne, lige så kompliceret er det i udviklingsarbejdet at få informationer fra de i alt 9 it-systemer, de praktiserende læger bruger, til at harmonere med de statslige systemer.

Det er nyt, men ikke helt nyt, at Sundhedsministeriet arbejder med apps til borgerne. I 2017 lancerede ministeriet sin første app, Medicinkortet, hvor borgerne kan holde styr på deres receptpligtige medicin. Appen er brugervenlig og blev i løbet af 2017 downloadet mere end 450.000 gange. Det er flere downloads end DSB eller Netflix.

Nu er håbet, at borgerne på samme måde vil tage ’Lægen i lommen’ til sig og downloade den til deres mobiltelefoner eller tablets.

Lægen i lommen er bare ét af i alt 27 initiativer, som regeringen, KL og Danske Regioner offentliggør i dag. Den nye strategi for digital sundhed gælder for de fire år mellem 2018 og 2022 og omfatter både indsatser, der som ’Lægen i lommen’ retter sig direkte til borgerne, og indsatser, der skal trimme systemerne på de store servere i sygehusenes, kommunernes og de praktiserende lægers baglokaler. Se tekstboks.

Strategien for et digitalt og sammenhængende sundhedsvæsen

For sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) spiller digitaliseringen en nøglerolle i de kommende års udvikling af sundhedsvæsenet.

”Digitaliseringen er forudsætningen for, at vi kan møde borgernes og patienternes forventninger, og også for, at medarbejderne kan bruge deres tid rigtigt,” siger hun.

Strategien er det hidtil mest omfattende udspil til, hvordan digitaliseringen kan hjælpe sundhedsvæsenet til at give en bedre og mere præcis service til den enkelte borger. Men når strategien løber helt frem til 2022, kan det overraske, at den ikke åbner for diskussionen af, hvordan læger, sygeplejersker og andre praktikere kan trække på de informationer, som borgerne selv samler ind om deres helbred via apps, der f.eks. er udviklet af Apple, Google eller medicinalvirksomheder som vores hjemlige LEO Innovation Lab.

”Strategien prioriterer flot med fokus på borgerens perspektiv. Spørgsmålet er om den fremover er gearet til en udvikling, hvor vi som borgere tilbudt flere og flere brugervenlige alternativer. Fremover vil vi ikke bare downloade de officielle apps fra Sundhedsministeriet, men også fra alle mulige andre udbydere,” siger Carsten Obel, der er professor i almen medicin ved Aarhus Universitet og en af Danmarks førende eksperter i brugen af sundhedsdata. 

Pres på sundhed

Strategien vil bl.a. gøre det lettere for borgere helt at undgå indlæggelser eller kontrolbesøg på et sygehus.

Det er der mindst to gode grunde til. Den ene er, at de fleste helst vil blive hjemme og slippe for et besøg på sygehuset. Den anden er det øgede pres på sundhedsvæsenet.

Det stigende antal ældre betyder, at flere borgere har måttet og må leve med en eller flere kroniske lidelser. Dele af behandlingen af patienter med kroniske lidelser som KOL og diabetes flytter lige nu fra sygehusene og ud til de praktiserende læger, mens patienterne selv kan overvåge deres helbred hjemme. Telemedicin er ikke længere et pilotprojekt, men et gennemtestet element i mange kronikeres hverdag.

Og så er der økonomien.

Flere og bedre behandlingsformer presser udgifterne til sundhed i vejret. Skal sundhedsvæsenet levere den samme service til flere ældre, ja, så presser også det udgifterne op. Det vil ske i et tempo noget over det, regeringen og Folketinget samlet set vil lade de offentlige udgifter stige med.

Mere systematisk brug af digitale løsninger og telemedicin kan lette presset.

”Vi skal bruge digitalisering og teknologi, så borgeren slipper for at tage på sygehuset og kan klare langt flere ting hjemme,” siger Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner.

Han taler netop om, at kronikere løbende skal overvåge deres helbred hjemme. Det kan ske i et samarbejde med en hjemmesygeplejerske eller med andre repræsentanter fra det nære sundhedsvæsen. De kan så have adgang til sygehusenes eksperter, når de har brug for det.

Strategien skal også gøre det muligt for borgere med andre lidelser end f.eks. KOL og diabetes at blive behandlet hjemme. De andre patientgrupper har sygehuse og regioner udviklet og brugt forskellige digitale løsninger til.

Selv om de fungerer og rent faktisk tilbyder borgerne flere muligheder, er det langt fra altid, at de gode erfaringer eller de gode løsninger udbredes til hele landet fra det ene sygehus til det andet. Et vigtigt element i strategien er at sikre, at gode løsninger kan bruges over hele landet, og ikke kun på de sygehuse eller i de regioner, der har udviklet dem.

Informationer skal følge patienten

Den stigende specialisering på sygehusene betyder, at mange patienter ikke bare behandles af en enkelt specialist, men i samlede forløb, hvor flere specialister bidrager. I dag følger informationerne ikke som noget helt naturligt patienterne på deres vej gennem et helt behandlingsforløb, og patienter oplever ofte, at de forskellige behandlere stiller de samme spørgsmål.

”Det giver ikke mening for borgerne, når de bliver spurgt til det samme – igen og igen. Vi har eksempler på, at enkelte borgere er blevet spurgt 30 gange om det samme i løbet af et år. Så spørger folk sig selv, om man overhovedet taler sammen i det her system,” siger Ellen Trane Nørby.

Her skal et nyt stamkort med oplysninger om den enkelte patient samle informationerne, så de professionelle løbende kan holde sig opdateret og ikke nødvendigvis må stille patienterne de samme spørgsmål, fordi svarene ikke bliver noteret på en måde, så de kan følge med patienten.

Det giver både patienterne en bedre oplevelse, og så slipper medarbejderne for at bruge tid på det samme, som andre kolleger har brugt deres tid på.

På samme måde skal den enkelte borger kunne få et overblik over aftaler på sygehusenes forskellige afdelinger eller hos en specialist som eksempelvis en fysioterapeut.

Sikkerhed, sikkerhed og sikkerhed

Det nye stamkort samler en række forskellige informationer et enkelt sted og gør det muligt for både patient og medarbejdere at få et overblik.

Spørgsmålet er så, hvem der skal have adgang til at se informationerne på kortet. Både Ellen Trane Nørby og Bent Hansen tror på, at patienter gerne vil dele information med de relevante fagpersoner, men også, at ingen vil dele dem med personer, der ikke har relevans for ens behandlingsforløb.

”Sikkerheden skal bare være i orden. Hvis ikke borgerne stoler på, at sikkerheden er i orden, kommer vi til at opleve modstand mod det her, som ellers er en stor forbedring for alle,” siger Ellen Trane Nørby.

Det gælder både den store sikkerhed som for eksempel sikring mod hackere, og det gælder den enkeltes helt personlige sikkerhed. Strategien indeholder initiativer på begge niveauer. For borgerne vil det betyde, at de fremover kan se, hvem der har logget ind for at se deres oplysninger.

”Når en læge møder en hjertepatient, skal han eller hun kunne slå op og læse de observationer, hjemmesygeplejersken har skrevet ned. Det må ikke være svært at dele den slags oplysninger. Men der må ikke ske en brist, så andre læser med på oplysningerne,” siger Bent Hansen. 

Ellen Trane Nørby stemmer i: ”Vi skal opdatere lovgivningen, så data kan deles på tværs. Hvert eneste sted skal de professionelle logge sig ind, så man bagefter kan se, hvem der har været inde og se ens oplysninger. Nu arbejder vi på, at den log-funktion skal være tilstede i alle systemer. Det tror jeg vil være tillidsskabende,” siger hun.

På rigtig mange områder handler det om it-systemer, der ikke taler sammen og måske slet ikke kan tale sammen. På et enkelt område er digitaliseringen slet ikke slået igennem.

”Vi beder stadig gravide kvinder om selv at holde styr på en vandrejournal, som de skal have med sig i det fødselsforberedende arbejde. Til sidst bliver den ret nusset i kanterne,” siger Ellen Trane Nørby.

Strategien lægger op til, at en digital løsning skal afløse den papirbårne vandrejournal. Et forslag, de tre parter dog endnu ikke har indgået en aftale om.

De tre parter har også sat udviklingen af en guide, App’teket, til de mange forskellige apps, der nu dukker op, på ønskesedlen. Det sker efter inspiration fra Region Syddanmark, der tilbyder borgere med psykiske lidelser en oversigt over de apps, som måske kan være en hjælp i deres liv. Her kan borgere med ADHD f.eks. læse om andre borgeres oplevelse med appen ’Struktur’.

Hvem tager regningen?

Regeringen har afsat penge til arbejdet med bl.a. de løsninger, der både skal forbedre sikkerheden for den enkelte patient og for systemet som sådan.

Derudover har de tre parter bag strategien – regeringen, Danske Regioner og KL – sat en række initiativer på dagsordenen, når forhandlingerne om kommunernes og regionernes budget for 2019 begynder i slutningen af året. Forhandlingerne omfatter ofte andet og mere end den økonomiske ramme for det følgende år. Netop digitaliseringen i den offentlige sektor har stået på dagsordenen i de seneste mange år, og det vil også være tilfældet denne gang.

Dermed betjener de tre parter sig af et af de oftest anvendte redskaber til at sikre, at ”der sker noget”, så strategiens overvejelser rent faktisk bliver ført ud i livet.

Tilbage står altid det ømfindtlige spørgsmål, om der er afsat nok penge. Ellen Trane Nørby erkender, at også pengene kommer på dagsordenen, når forhandlingerne går i gang. Her er Bent Hansen klar til at tage et stort skridt.

”Nogle af initiativerne kræver investeringer og penge til udvikling. Samlet set er det så vigtig en del af udviklingen af sundhedsvæsenet, at vi bør reservere en del midler til arbejdet,” siger han.

For ham kan digitaliseringen blive den nye fase i udviklingen af sundhedsvæsenet, hvor bygningen af supersygehusene var den første. Det byggeri blev aftalt tilbage i 00’erne med en finansiering på 42 mia. kr. fra den såkaldte kvalitetsfond.

”Vi skal lave en minimodel af den kvalitetsfond, der finansierede supersygehusene. Man kan diskutere, hvor mange penge digitaliseringsfonden skal indeholde. Det afgørende er, at vi reserverer et vist beløb til at støtte digitaliseringen af vores sundhedsvæsen,” siger han.

LÆS OGSÅ:

Sundhedsstrategi med blikket i bakspejlet

MM Special: Techgiganter jagter vores sundhedsdata

Forrige artikel Event: Prøv Virtual Reality med MM Next Event: Prøv Virtual Reality med MM Next Næste artikel Willerslev: ”Ledelsen skal afgive magt nedad, så medarbejderne kan være helte i deres arbejdsliv Willerslev: ”Ledelsen skal afgive magt nedad, så medarbejderne kan være helte i deres arbejdsliv"

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Her er reformens 6 hovedspor

Her er reformens 6 hovedspor

Sophie Løhde har valgt at splitte sin sammenhængsreform op i seks spor. Punkt for punkt har hun forhandlet aftaler på plads uden mediernes store opmærksomhed. Mandag Morgens gennemgang viser, at innovationsministeren kan sætte kryds ved alle seks reformspor. Her kommer de ét for ét.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Den ene tror på, at dialog kan gøre Exxon og Shell grønnere. Den anden mener, at man bør sælge sine aktier i olieselskaberne. To danske pensionsdirektører forvalter milliarder af pensionskroner, men de er langtfra enige om, hvordan man bedst hjælper klimaet, når medlemmernes opsparinger skal investeres.

Nu rykker danskerne sammen om EU

Nu rykker danskerne sammen om EU

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Mette Frederiksen fremstår som en langt mere forbeholden europæer end forgængeren Helle Thorning-Schmidt. Når det gælder skat og klima, kan hun sagtens arbejde sammen med andre socialdemokrater i EU. Når det gælder udlændingepolitikken, hører hun hjemme i den konservative lejr i EU.

EU er vigtigt for Løkke

EU er vigtigt for Løkke

Lars Løkke Rasmussen går til EP-valget på en langt mere EU-positiv dagsorden og retorik, end man har hørt fra ham i flere år. Venstre vil styrke EU's skatte- og klimapolitik. Løkke kan drage nytte af et sent folketingsvalg til at sikre sig et EU-job, selvom han skulle tabe statsministerposten.

Norden er ved at blive en europæisk magtfaktor

Norden er ved at blive en europæisk magtfaktor

Norden er ved at udvikle sig til en betydelig regional aktør i Europa. Putin-Brexit-Trump-bølgen har givet ny energi til det nordiske samarbejde, der udvikler sig hastigt inden for sikkerhedspolitik, energi og digital erhvervsudvikling.