Ny app giver dig lægen i lommen

Ny app skal gøre det nemmere for borgerne at kontakte deres læge. Det er et af de i alt 27 initiativer i den nye digitale strategi for sundhed, som Sundhedsministeriet, Danske Regioner og KL lancerer i dag. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby håber, at initiativerne vil gøre livet lettere for både borgere og for sundhedsvæsenets medarbejdere.

Om ikke så mange måneder kan borgerne gribe i lommen, når de skal have kontakt til deres læge, tjekke henvisninger, laboratoriesvar eller tidsbestillinger. Appen hedder ’Lægen i lommen’ og udvikles af Ellen Trane Nørbys Sundhedsministerium i samarbejde med PLO, de praktiserende lægers organisation.

Lige så nemt det skal være for borgerne, lige så kompliceret er det i udviklingsarbejdet at få informationer fra de i alt 9 it-systemer, de praktiserende læger bruger, til at harmonere med de statslige systemer.

Det er nyt, men ikke helt nyt, at Sundhedsministeriet arbejder med apps til borgerne. I 2017 lancerede ministeriet sin første app, Medicinkortet, hvor borgerne kan holde styr på deres receptpligtige medicin. Appen er brugervenlig og blev i løbet af 2017 downloadet mere end 450.000 gange. Det er flere downloads end DSB eller Netflix.

Nu er håbet, at borgerne på samme måde vil tage ’Lægen i lommen’ til sig og downloade den til deres mobiltelefoner eller tablets.

Lægen i lommen er bare ét af i alt 27 initiativer, som regeringen, KL og Danske Regioner offentliggør i dag. Den nye strategi for digital sundhed gælder for de fire år mellem 2018 og 2022 og omfatter både indsatser, der som ’Lægen i lommen’ retter sig direkte til borgerne, og indsatser, der skal trimme systemerne på de store servere i sygehusenes, kommunernes og de praktiserende lægers baglokaler. Se tekstboks.

Strategien for et digitalt og sammenhængende sundhedsvæsen

For sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) spiller digitaliseringen en nøglerolle i de kommende års udvikling af sundhedsvæsenet.

”Digitaliseringen er forudsætningen for, at vi kan møde borgernes og patienternes forventninger, og også for, at medarbejderne kan bruge deres tid rigtigt,” siger hun.

Strategien er det hidtil mest omfattende udspil til, hvordan digitaliseringen kan hjælpe sundhedsvæsenet til at give en bedre og mere præcis service til den enkelte borger. Men når strategien løber helt frem til 2022, kan det overraske, at den ikke åbner for diskussionen af, hvordan læger, sygeplejersker og andre praktikere kan trække på de informationer, som borgerne selv samler ind om deres helbred via apps, der f.eks. er udviklet af Apple, Google eller medicinalvirksomheder som vores hjemlige LEO Innovation Lab.

”Strategien prioriterer flot med fokus på borgerens perspektiv. Spørgsmålet er om den fremover er gearet til en udvikling, hvor vi som borgere tilbudt flere og flere brugervenlige alternativer. Fremover vil vi ikke bare downloade de officielle apps fra Sundhedsministeriet, men også fra alle mulige andre udbydere,” siger Carsten Obel, der er professor i almen medicin ved Aarhus Universitet og en af Danmarks førende eksperter i brugen af sundhedsdata. 

Pres på sundhed

Strategien vil bl.a. gøre det lettere for borgere helt at undgå indlæggelser eller kontrolbesøg på et sygehus.

Det er der mindst to gode grunde til. Den ene er, at de fleste helst vil blive hjemme og slippe for et besøg på sygehuset. Den anden er det øgede pres på sundhedsvæsenet.

Det stigende antal ældre betyder, at flere borgere har måttet og må leve med en eller flere kroniske lidelser. Dele af behandlingen af patienter med kroniske lidelser som KOL og diabetes flytter lige nu fra sygehusene og ud til de praktiserende læger, mens patienterne selv kan overvåge deres helbred hjemme. Telemedicin er ikke længere et pilotprojekt, men et gennemtestet element i mange kronikeres hverdag.

Og så er der økonomien.

Flere og bedre behandlingsformer presser udgifterne til sundhed i vejret. Skal sundhedsvæsenet levere den samme service til flere ældre, ja, så presser også det udgifterne op. Det vil ske i et tempo noget over det, regeringen og Folketinget samlet set vil lade de offentlige udgifter stige med.

Mere systematisk brug af digitale løsninger og telemedicin kan lette presset.

”Vi skal bruge digitalisering og teknologi, så borgeren slipper for at tage på sygehuset og kan klare langt flere ting hjemme,” siger Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner.

Han taler netop om, at kronikere løbende skal overvåge deres helbred hjemme. Det kan ske i et samarbejde med en hjemmesygeplejerske eller med andre repræsentanter fra det nære sundhedsvæsen. De kan så have adgang til sygehusenes eksperter, når de har brug for det.

Strategien skal også gøre det muligt for borgere med andre lidelser end f.eks. KOL og diabetes at blive behandlet hjemme. De andre patientgrupper har sygehuse og regioner udviklet og brugt forskellige digitale løsninger til.

Selv om de fungerer og rent faktisk tilbyder borgerne flere muligheder, er det langt fra altid, at de gode erfaringer eller de gode løsninger udbredes til hele landet fra det ene sygehus til det andet. Et vigtigt element i strategien er at sikre, at gode løsninger kan bruges over hele landet, og ikke kun på de sygehuse eller i de regioner, der har udviklet dem.

Informationer skal følge patienten

Den stigende specialisering på sygehusene betyder, at mange patienter ikke bare behandles af en enkelt specialist, men i samlede forløb, hvor flere specialister bidrager. I dag følger informationerne ikke som noget helt naturligt patienterne på deres vej gennem et helt behandlingsforløb, og patienter oplever ofte, at de forskellige behandlere stiller de samme spørgsmål.

”Det giver ikke mening for borgerne, når de bliver spurgt til det samme – igen og igen. Vi har eksempler på, at enkelte borgere er blevet spurgt 30 gange om det samme i løbet af et år. Så spørger folk sig selv, om man overhovedet taler sammen i det her system,” siger Ellen Trane Nørby.

Her skal et nyt stamkort med oplysninger om den enkelte patient samle informationerne, så de professionelle løbende kan holde sig opdateret og ikke nødvendigvis må stille patienterne de samme spørgsmål, fordi svarene ikke bliver noteret på en måde, så de kan følge med patienten.

Det giver både patienterne en bedre oplevelse, og så slipper medarbejderne for at bruge tid på det samme, som andre kolleger har brugt deres tid på.

På samme måde skal den enkelte borger kunne få et overblik over aftaler på sygehusenes forskellige afdelinger eller hos en specialist som eksempelvis en fysioterapeut.

Sikkerhed, sikkerhed og sikkerhed

Det nye stamkort samler en række forskellige informationer et enkelt sted og gør det muligt for både patient og medarbejdere at få et overblik.

Spørgsmålet er så, hvem der skal have adgang til at se informationerne på kortet. Både Ellen Trane Nørby og Bent Hansen tror på, at patienter gerne vil dele information med de relevante fagpersoner, men også, at ingen vil dele dem med personer, der ikke har relevans for ens behandlingsforløb.

”Sikkerheden skal bare være i orden. Hvis ikke borgerne stoler på, at sikkerheden er i orden, kommer vi til at opleve modstand mod det her, som ellers er en stor forbedring for alle,” siger Ellen Trane Nørby.

Det gælder både den store sikkerhed som for eksempel sikring mod hackere, og det gælder den enkeltes helt personlige sikkerhed. Strategien indeholder initiativer på begge niveauer. For borgerne vil det betyde, at de fremover kan se, hvem der har logget ind for at se deres oplysninger.

”Når en læge møder en hjertepatient, skal han eller hun kunne slå op og læse de observationer, hjemmesygeplejersken har skrevet ned. Det må ikke være svært at dele den slags oplysninger. Men der må ikke ske en brist, så andre læser med på oplysningerne,” siger Bent Hansen. 

Ellen Trane Nørby stemmer i: ”Vi skal opdatere lovgivningen, så data kan deles på tværs. Hvert eneste sted skal de professionelle logge sig ind, så man bagefter kan se, hvem der har været inde og se ens oplysninger. Nu arbejder vi på, at den log-funktion skal være tilstede i alle systemer. Det tror jeg vil være tillidsskabende,” siger hun.

På rigtig mange områder handler det om it-systemer, der ikke taler sammen og måske slet ikke kan tale sammen. På et enkelt område er digitaliseringen slet ikke slået igennem.

”Vi beder stadig gravide kvinder om selv at holde styr på en vandrejournal, som de skal have med sig i det fødselsforberedende arbejde. Til sidst bliver den ret nusset i kanterne,” siger Ellen Trane Nørby.

Strategien lægger op til, at en digital løsning skal afløse den papirbårne vandrejournal. Et forslag, de tre parter dog endnu ikke har indgået en aftale om.

De tre parter har også sat udviklingen af en guide, App’teket, til de mange forskellige apps, der nu dukker op, på ønskesedlen. Det sker efter inspiration fra Region Syddanmark, der tilbyder borgere med psykiske lidelser en oversigt over de apps, som måske kan være en hjælp i deres liv. Her kan borgere med ADHD f.eks. læse om andre borgeres oplevelse med appen ’Struktur’.

Hvem tager regningen?

Regeringen har afsat penge til arbejdet med bl.a. de løsninger, der både skal forbedre sikkerheden for den enkelte patient og for systemet som sådan.

Derudover har de tre parter bag strategien – regeringen, Danske Regioner og KL – sat en række initiativer på dagsordenen, når forhandlingerne om kommunernes og regionernes budget for 2019 begynder i slutningen af året. Forhandlingerne omfatter ofte andet og mere end den økonomiske ramme for det følgende år. Netop digitaliseringen i den offentlige sektor har stået på dagsordenen i de seneste mange år, og det vil også være tilfældet denne gang.

Dermed betjener de tre parter sig af et af de oftest anvendte redskaber til at sikre, at ”der sker noget”, så strategiens overvejelser rent faktisk bliver ført ud i livet.

Tilbage står altid det ømfindtlige spørgsmål, om der er afsat nok penge. Ellen Trane Nørby erkender, at også pengene kommer på dagsordenen, når forhandlingerne går i gang. Her er Bent Hansen klar til at tage et stort skridt.

”Nogle af initiativerne kræver investeringer og penge til udvikling. Samlet set er det så vigtig en del af udviklingen af sundhedsvæsenet, at vi bør reservere en del midler til arbejdet,” siger han.

For ham kan digitaliseringen blive den nye fase i udviklingen af sundhedsvæsenet, hvor bygningen af supersygehusene var den første. Det byggeri blev aftalt tilbage i 00’erne med en finansiering på 42 mia. kr. fra den såkaldte kvalitetsfond.

”Vi skal lave en minimodel af den kvalitetsfond, der finansierede supersygehusene. Man kan diskutere, hvor mange penge digitaliseringsfonden skal indeholde. Det afgørende er, at vi reserverer et vist beløb til at støtte digitaliseringen af vores sundhedsvæsen,” siger han.

LÆS OGSÅ:

Sundhedsstrategi med blikket i bakspejlet

MM Special: Techgiganter jagter vores sundhedsdata

Forrige artikel Event: Prøv Virtual Reality med MM Next Event: Prøv Virtual Reality med MM Next Næste artikel Willerslev: ”Ledelsen skal afgive magt nedad, så medarbejderne kan være helte i deres arbejdsliv Willerslev: ”Ledelsen skal afgive magt nedad, så medarbejderne kan være helte i deres arbejdsliv"
Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktørstå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021? 

Danske virksomheder forsømmer den sociale bæredygtighed

GRØN OMSTIlLLING Danske virksomheder har på tværs af alle sektorer haft et stort fokus på de grønne verdensmål, men billedet er mere broget, når det gælder de sociale mål, viser ny rapport fra Danmarks Statistik.

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

POLITIK OG VELFÆRD For de i forvejen velbjergede danskere var 2020 et lidt begivenhedsløst år fyldt med hjemmearbejde, boomende aktieporteføljer og ekstra værdi på villaen. Andre vil huske året som et trist deja-vu – ufaglærte og udsatte blev endnu en gang ramt hårdest, også selv om politikernes krisehjælp afværgede de største katastrofer.