Kød er ved at blive en ny klima- og sundhedspolitisk prügelknabe på linje med den rolle, som kullet har indtaget i klimadebatten i de seneste årtier. Produktion af kød til fødevarer er stærkt klimabelastende, ligesom brug af kul til fremstilling af elektricitet er det.

I de kommende år vil landbruget og fødevaresektoren i Danmark og resten af verden derfor blive genstand for stadig mere kritik og stadig hårdere miljøkrav. Ud over de voksende klimarelaterede krav fra omgivelserne vil kødindustrierne i landbrugslande som Danmark samtidig skulle forholde sig til voksende modvind, når det gælder den sundhedsmæssige fornuft i at spise så meget kød og så mange mælkeprodukter, som vi blandt andet gør herhjemme.

Verdenssundhedsorganisationen WHO’s cancerkomite, IARC, konkluderede således i sidste uge, at indtagelse af 50 gram forarbejdede kødprodukter pr. dag øger risikoen for at få cancer med 18 pct. Rødt kød – fra kvæg, svin, får og geder – kan også fremkalder cancer.

”Disse resultater støtter offentlige sundhedsanbefalinger i forhold til at begrænse indtaget af kød,” siger Christopher Wild, direktør for IARC, som dog også påpeger, at kød samtidig har ernæringsmæssig værdi.

Omvendt er der på ingen måde udsigt til, at den industrielle fødevareproduktion, som Danmarks fødevareklynge excellerer i, går hen og bliver en såkaldt solnedgangsindustri på globalt plan. Tværtimod viser alle prognoser, at efterspørgslen på kød og andre animalske fødevarer vil stige markant i de kommende årtier. Beslutningstagerne i dansk landbrug og fødevareproduktion skal således i de kommende år håndtere komplekse udfordringer med et stadig voksende politisk tryk på det europæiske hjemmemarked og en massivt stigende efterspørgsel fra fjerne markeder i Asien og Afrika. Her er især kinesernes appetit på kød i kraftig vækst. Se figur 1.

Til gengæld står det klart, at de vidtgående politiske anstrengelser, som i de seneste to årtier er udvist i, først Nordeuropa og siden i hele EU og nu også i Nordamerika, for at imødegå den globale opvarmning, er veget uden om landbruget.

Et hav af analyser har for længst dokumenteret, at særligt animalsk fødevareproduktion er stærkt miljøbelastende. Land- og skovbrugets udledninger af klimagasser som CO₂ og metan udgør således omkring 25 procent af de samlede udledninger, der forårsager den globale opvarmning. Samtidig står det klart, at landbrugserhvervene i tropiske og subtropiske egne i sig selv hører til blandt de mest truede af den globale opvarmning. Ifølge en rapport fra det internationale revisions- og konsulenthus KPMG er fødevareindustrien en af de dårligst forberedte sektorer, når det gælder de mangeartede fysiske, politiske og forretningsmæssige risici forbundet med klimaforandringerne. Se figur 2.

Massiv satsning på kød

Få steder i verden har man satset så massivt på industriel animalsk fødevareproduktion som i Danmark, hvor det gennemsnitlige indtag af kød og andre animalske fødevarer ligger blandt de højeste i verden. Se figur 1 og 3. Samtidig befinder dansk landbrug ifølge Danish Crown sig i en historisk krise, der er stærkt bekymrende.

Det udtalte Danish Crowns afgående topchef Kjeld Johannesen og hans efterfølger, Jais Valeur, der kommer fra Arla, samstemmende, da der forleden var vagtskifte på chefposten hos dansk kødindustris flagskib. Endelig står ikke mindst kødindustrien foran nye skærpede klimakrav, når EU-landene til foråret skal til at fordele byrderne i forbindelse med klimaindsatsen for perioden 2020-2030. Se artiklen ”Det nytter ikke noget at mobbe landbrugsproduktionen ud af Danmark”.

[graph title="Danmark er en mejeri- og kødnation" caption="Figur 3  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/2475b-jeje_fig01_danmark-er-en-mejeri-og-kodnatio.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/045dd-jeje_fig01_danmark-er-en-mejeri-og-kodnatio.png" text="Målt pr. indbygger producerer Danmark omkring 4 gange så meget kød og 3 gange så meget mælk som EU-  gennemsnittet."]Kilde: FN’s Fødevareorganisation, FAO [/graph]

En af de danske samfundsaktører, der har tænkt sig at sætte ekstra spot på Danmarks store produktion og forbrug af animalske fødevarer, er Det Etiske Råd. Her forbereder man i øjeblikket både en ny rapport og en række oplysningsaktiviteter i relation til kød og klimabelastende fødevarer.

”Der er efter min mening ingen tvivl om, at debatten om kød vil fylde stadig mere i de kommende år – fordi oksekød giver en meget større klimabelastende effekt, end de fleste tror. Spørgsmålet er så, om borgerne vil ændre adfærd, når de får viden om dette forhold,” siger Jacob Birkler, bioetiker og formand for Det Etiske Råd.

Mens danske bønder og fødevareerhverv vil blive presset hårdt herhjemme og i Europa i de kommende år, burde den danske fødevareklynge kunne sikre sig sine andele af de nye eksportmarkeder, der åbner sig, når landsbrugsproduktion verden over skal gøres mindre klimaskadelig. Danske producenter af landbrugsteknologi er langt fremme, når det gælder effektiv udnyttelse af både energi og foder, ligesom danske landmænd også er kraftigt involveret i vindmøller, biobrændsel og andre bioøkonomiske udviklingsprojekter.

Den globale kommission om økonomi og klima, der ledes af Mexicos tidligere præsident Calderón, har således slået fast, at der overordnet set er en fornuftig økonomisk case i at gøre verdens landbrug og fødevareindustrier både økonomisk og klimamæssigt bæredygtige, hvis man gennemfører de rette reformer.

”Attraktive investeringsmuligheder i bedre landbrugssystemer bør være en topprioritet af hensyn til både økonomien og klimaet,” hedder det i rapporten.

Den britiske økonom Nicholas Stern, der er en af verdens førende eksperter i den nye klimaøkonomi og tidligere cheføkonom i Verdensbanken, mener, at verdens borgere over tid vil ændre vaner i forhold til kød, på samme måde som det er sket med spirituskørsel.

”Kød er et enormt spild af vand, og det skaber en masse drivhusgasser. Det sætter et enormt tryk på verdens ressourcer. Det er bedre at spise vegetarisk. Jeg er i 60’erne nu. Holdningerne til bilkørsel og indtagelse af alkohol er ændret meget, siden jeg var studerende. Det er vigtigt, at folk siger, hvad de mener, og hvad de spiser,” har Stern tidligere udtalt i et interview i den britiske avis The Times.