I sidste uge faldt prisen for at lease en elbil i Danmark til 2.495 kr. om måneden. Hermed er prisen på samme niveau som leasing af en benzinbil, og elbilen koster endda kun en tredjedel i brændstof. Det er et vigtigt skridt på vejen til, at elbilen kan blive andet end det dyre, miljøvenlige alternativ for de grønne feinschmeckere. Forklaringen på prisfaldet på elbiler skal findes i en intensiv teknologi- og produktudvikling gennem de senere år, hvor stort set alle store bilproducenter har introduceret nye el- og hybridbiler på markedet. Salget af elbiler er da også steget i 2014, hvor der allerede ved udgangen af august var blevet solgt flere elbiler end i hele 2013. Dog er volumen ikke specielt imponerende med 670 indregistreringer i år.

De faldende priser gør, at Københavns Kommune kan fordoble sin elbilflåde inden for det næste halvandet år. Kommunen er gået sammen med 12 andre kommuner og regioner i  et indkøbsfællesskab, der skal sikre fortsat lave priser. Danske virksomheder begynder også at gå over til el. Det er denne type ‘flåder’ af elbiler, der driver markedet i Danmark med næsten 80 pct. af alle salg. 

Fortsat fald i priserne afhænger i høj grad af, om elbilernes nuværende afgiftsfritagelse bliver forlænget. Den er pt. sikret frem til 2015, men politikerne går netop nu og tygger på, om teknologien udvikler sig så hurtigt, at markedet allerede til den tid vil kunne klare sig uden samme grad af afgiftsfritagelse. Det gavner ingen, at afgiftsfritage en moden teknologi, men det er svært at spå om fremtidens prisudvikling. Og eftersom elbilen kan spille en afgørende rolle i Danmarks klimareduktioner, virker det meget risikabelt at pille ved afgiftsfritagelsen, netop som elbilen er ved at få fodfæste efter mange års vaklen.

Behov for fortsat teknologiudvikling

I en nyligt udgivet rapport slår Concito fast, at mere el i transportsystemet kan bidrage til at sænke CO₂-udslippet i sektoren med op til 70 pct. Dertil kommer, at der også er store sundhedsfordele at hente ved de støj- og udstødningsløse elbiler samt bedre udnyttelse af vores vindenergi, da elbilerne typisk bliver opladet om natten, hvor der er overskud af vinderenergi.

Forudsætningen for, at der kan komme mere el i Danmarks transportsystem, er, at teknologiudviklingen fortsætter, og her er det ikke kun elbilmodellerne, der skal udvikles. Nye teknologier, der på forskellig vis faciliterer omstillingen til mere el, er mindst lige så vigtige. I den årlige Sustainia100-rapport er der de seneste tre år blevet fremhævet en række eksempler på, hvordan el kan blive mere integreret i både biltrafikken, den tunge trafik og den kollektive transport. Jeg præsenterede ved Driving Green-konferencen i sidste uge et større udvalg af disse eksempler, som jeg herunder vil give et udpluk af.

FOR BILTRAFIKKEN handler teknologiudviklingen i høj grad om at gøre elbilen nemmere og mere komfortabel at bruge. Her er trådløs opladning en spændende ny teknologi, som pt. bliver testet på parkeringspladser forbeholdt elbiler. I London vil teknologien fra 2015 blive brugt til at oplade busser, mens de holder stille på busstoppesteder. Men der er i teorien ikke noget til hinder for, at trådløs opladning på længere sigt kan bruges på biler og busser, mens de er i fart, selvom teknologien nok ikke bliver moden til dette inden for de næste mange år. En anden problemstilling for udbredelsen af elbilen er netværket af ladestandere. I Californien har ChargePoint udrullet verden største netværk af ladestandere. Her kan elbilchauffører se, hvilke af de over 16.500 ladestandere der er i brug, og blive guidet til den nærmeste frie ved hjælp af en app. En interessant svensk teknologi er Solelia, der tilbyder leasing af parkeringspladser med solceller installeret som tag, hvor bilen kan oplades. Hvis solen ikke skinner, køber et særligt computersystem vedvarende energi, så bilen til alle tider er fri for at køre på fossile brændsler.

FOR DEN KOLLEKTIVE TRAFIK er togtrafikken efterhånden på vej til at blive elektrificeret, i takt med at dieseltog bliver udskiftet, og Danmark har da også lagt sig i selen med Togfonden DK efter mange års fodslæberi og problemer med de dieseldrevne IC4-tog. Det store potentiale for elektrificering i den kollektive trafik ligger i at få busser over på el, og teknologiudviklingen på dette område går da også stærkt. I København har man siden oktober 2013 testet busser fra den kinesiske producent BYD, der udmærker sig ved at installere et såkaldt drivhjul i bussen, som sørger for at bussens batteri bliver ladet op, når den eksempelvis kører ned ad bakke. På den måde øges batteritid og derved bussens rækkevidde til op mod 250 kilometer per opladning. I USA har batterivirksomheden Proterra udviklet en elektrisk bus, hvor batteriet kan oplades på kun 5 minutter . Herved kan der indlægges korte pauser for enden af ruten, hvor batteriet lades op, og bussen derved kan forblive på vejene hele dagen og nøjes med en større opladning en gang i døgnet.  

FOR TUNG TRANSPORT er de teknologiske udfordringer større, da lastbiler typisk kræver en højere grad af fleksibilitet, end el kan give. Dog bliver der eksperimenteret med at elektrificere strækninger med stor lastbilsaktivitet ved hjælp af et sporvognslignende system, hvor hybridlastbilerne kobler sig på et elkabel, der hænger i luften. Systemet kaldes eHighway og bliver nu testet i havnen i Los Angeles, hvor der ud over CO₂-besparelser også kan opnås betydelige forbedringer af luftkvaliteten. Til de strækninger, hvor el ikke er en mulighed for den tunge trafik, skal der ses i retning af bæredygtige brændsler som eksempelvis flydende biogas, som bliver produceret i den svenske by Lidköping.

De omtalte teknologier vidner om, at innovation og nye løsninger inden for elbaseret transport sprudler over hele verden i disse år. Hvis Danmark skal kunne indfri de store klima- og sundhedsfordele, som elektrificeringen af transportsystemet tilbyder, så er det essentielt, at beslutningstagere har det globale udsyn, det kræver at finde og integrere disse og teknologier i det danske transportsystem. Markedet skal altid være den drivende faktor, men frontløbere som Københavns Kommune vil ofte skulle bane vejen og kickstarte markedet. 

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.