Obama brød status quo i Mellemøsten

Selv om det amerikanske præsidentembede giver indehaveren store magtbeføjelser, er det sjældent, at amerikanske præsidenter gør det, som Barack Obama gjorde i begyndelsen af september 2013: træffer en spontan og personlig beslutning i en kompliceret sag om krig og fred i Mellemøsten.

Ved indgangen til 2014 synes det imidlertid at stå klart, at den amerikanske præsidents egenrådige, spidsfindige og langtfra heltemodige beslutning har skabt et nyt momentum i international politik. I stedet for som commander-in-chief at gennemføre et begrænset angreb på Syrien valgte Obama at lade det være op til Kongressen at træffe afgørelsen. Og der var ikke noget flertal blandt de amerikanske politikere for at kaste den krigstrætte nation ud i endnu et mellemøstligt eventyr.

[graph title="Barack Obama" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/430d5-obama.jpg" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/2a441-obama.jpg" text="Navn og stilling: Barack Obama, USA’s præsident."] [/graph]

I dag er Rusland blevet involveret i afmonteringen af Syriens kemiske våben. USA og Europa er igen kommet på talefod med Iran. Obama fik markeret, at han ikke vil lade sin mellemøstpolitik dirigere af de høge i Israel og Washington, der i årevis har plæderet for skarp diplomatisk og helst militær konfrontation med Iran.

Graham E. Fuller, tidligere topembedsmand i den amerikanske efterretningstjeneste CIA, gik i oktober så vidt som til at spørge, om Obamas håndtering af syriens- og iranpolitikken i virkeligheden indvarsler et fundamentalt nybrud i USA’s udenrigspolitik.

”Er Obamas angivelige svaghed og vankelmod i virkeligheden et aha-øjeblik – det første glimt af visdom i den mørke tunnel af katastrofale politikker i løbet af de tiår, der er gået, siden vi fik den forgiftede kalk som ’verdens eneste supermagt’,” skrev Fuller i en analyse i avisen The Christian Science Monitor.

USA’s økonomi var vigtigst

Hele verden – og ikke mindst Obamas stab i Det Hvide Hus i Washington – havde ventet, at præsident Obama i sin tale til befolkningen den 10. september ville annoncere et begrænset militærangreb på regimet i Syrien, som ifølge præsidentens eget udsagn havde dræbt flere end 1.000 af sine egne borgere med kemiske våben.

Obama gjorde det i sin tale klart, at den syriske diktator, Bashar al-Assads, handlemåde var uacceptabel. Men Obamas overraskelse til hele verden var, at han afstod fra at bruge sine præsidentielle magtbeføjelser til at gennemføre angrebet og i stedet lod det være op til de folkevalgte i Kongressen at afgøre, om USA skulle gennemføre et begrænset angreb på det syriske regime.

Obama sagde, at han har brugt fire og et halvt år på at stoppe USA’s engagement i krigene i Irak og Afghanistan, og at han ser det som sin vigtigste opgave at bringe den kriseramte amerikanske økonomi tilbage på fode.

”Jeg mener, at vort demokrati er stærkere, når præsidenten handler med Kongressens støtte. Og jeg mener, at Amerika handler mere effektivt ude i verden, når vi står sammen,” sagde Obama i talen.

De folkevalgte amerikanske politikere reagerede sådan, som Obama formentlig ventede. De ville ikke tage ansvaret for at engagere USA i en ny – om end begrænset – militæraktion.

Spontan og autentisk Obama

Den amerikanske historiker Michael Beschloss, der har specialiseret sig i amerikanske præsidenter og deres forvaltning af det magtfulde embede, konstaterer, at Barack Obamas taler ofte adskiller sig fra forgængernes.

”Han er ikke bange for at indrømme, at verden er kompliceret og sammensat. Og at han selv kan være præget af ambivalens. Det er ikke noget tilfælde, at en præsident med disse karakteristika blev valgt efter to valgperioder med en præsident, der var kendt for at være meget selvsikker i stort set alt, hvad han sagde i offentligheden,” sagde Beschloss til den offentlige radiostation NPR. ”Vi så noget, som vi ikke ser med ret mange præsidenter: en meget spontan beslutning. Og det var ikke nødvendigvis en, der satte Obama i det bedste lys. Men vi fik et autentisk indblik i manden.”

Obama har i hele sin regeringstid haft USA’s forhold til den muslimske verden som en høj prioritet. Det gjorde han klart i en stor tale i Kairo i juni 2009. Men USA’s militære engagementer i Irak og Afghanistan, de dybt forankrede fjendtligheder mellem despotiske regimer i Mellemøsten og endelig Ruslands og Kinas mange blokader af FN’s Sikkerhedsråd har gjort det endog meget svært for Barack Obama at sikre fremskridt på en dagsorden, der synes at ligge den amerikanske præsident meget på sinde.

Status quo er brudt

Ikke-angrebet på Syrien, involveringen af Rusland og den foreløbige aftale med Iran er absolut ikke nogen garanti for politisk-diplomatiske fremskridt i Mellemøsten. Men Barack Obamas beslutning om at lade Kongressen lægge det ventede angreb på Syrien dødt har skabt en situation, hvor brikkerne i det mellemøstlige puslespil pludselig kan lægges på måder, som hidtil har været umulige. Indtil videre er det umuligt at forudsige, præcis hvilke konsekvenser dette får. Men det er givet, at Iran – ikke mindst i kraft af den shiamuslimske dominans i Irak efter Saddam Husseins fald – i dag er en nøglemagt, som må spille en rolle i den fremtidige fred omkring Syrien.

Både i Israel og Saudi-Arabien har man reageret negativt på tilnærmelserne til Iran. Det iranske præstestyre har siden revolutionen i 1979 igen og igen udtalt sig krigerisk over for Israel, som med rette kan føle sig truet af iranerne. Saudi-Arabien, der hidtil har nydt godt af privilegerede relationer til USA, ser på sin side enhver aftale mellem Iran og USA som en trussel.

”Saudi-Arabien er en sunnimuslimsk nation, som i Syrien fører en stedfortræderkrig mod sin shiamuslimske rival, Iran, om magten i regionen,” siger Tom Lippman, specialist i Saudi-Arabien ved tænketanken The Middle East Institute i Washington, til Bloomberg.

I løbet af 2014 vil verden se til, at den kemiske afvæbning af Syrien gennemføres, ligesom det formentlig vil stå klart, at USA er villig til at acceptere Iran som en uomgængelig partner for en kommende sikkerhedsorden i Mellemøsten. Det bliver ikke nogen køn proces. Krigen i Syrien vil fortsætte med betydelige civile tab til følge, og det iranske præstestyre vil fortsætte sine menneskeretskrænkelser, ligesom Saudi-Arabien fortsat vil støtte radikale sunnimuslimske grupper i både Mellemøsten, Nordafrika og Centralasien, alt imens man undertrykker sin egen befolkning brutalt. Saudi-Arabien er vigtig, fordi det rige olieproducerende land reelt kæmper med Iran om at spille hovedrollen i Mellemøsten.

Men omvendt kan Obamas stærkt realpolitisk farvede beslutninger i efteråret 2013 og foråret 2014 gå hen at markere et historisk skifte, hvor Rusland og Iran tvinges til at påtage sig regionalt ansvar, og hvor Israel og Saudi-Arabien ikke længere kan satse på den ikke-bæredygtige status quo, som deres særlige relationer til USA har gjort mulig. Dette opbrud i Mellemøstens fastlåste fronter gør i sig selv Obamas ikke-angreb til en af de vidtrækkende forandringer i 2013.

Forrige artikel Kansleren vil genrejse Europa Næste artikel “Min største frygt er, at intet vil ændre sig”

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

NY VIDEN: World Economic Forums 'Risk Report' sætter hvert år dagsordenen i Davos. Mens det for 10 år siden var den finansielle og økonomiske krise, der dominerede, er det nu klima- og miljørisici, der har overtaget dagsordenen.

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

INTERVIEW: En ændret økonomi, begrænsede ressourcer og voksende krav om global omfordeling vil i de kommende årtier lægge en dæmper på de rige landes økonomiske vækstmuligheder. Det skal politikerne forberede deres befolkninger på, ellers underminerer vi tilliden til det politiske system, advarer tidligere departementschef Jørgen Ørstrøm Møller. Samfundets næste fase kræver en helt ny social kontrakt.

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Katrine Lester har set Det Kongelige Teaters uhyggelige opsætning af ’Riget’, lyttet til indsigtsfuld podcast fra Altinget Sundhed og læst en voldsom og velskrevet roman om Det Arabiske Forår.

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

Selvom det globale system for kvotehandel ligger helt stille hos FN, så er handlen med kvoter i vækst på andre markeder. Flere stater har ligesom EU oprettet sine egne klimakvoter, og udbydere af klimaprojekter nyder godt af den stigende efterspørgsel på CO2-aflad på et privat marked helt uden regulering.

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Klimakvoterne skulle begrænse landenes udledning af CO2, men systemet skævvrides af det, eksperterne kalder “perverse økonomiske incitamenter”. Her er de to FN-modeller, der fik selv de største kvoteoptimister til at gå nedtrykte hjem fra COP25.

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Både det gamle CO2-kvotemarked under FN og forhandlingerne om det nye system er brudt sammen. Hverken FN's eller EU's kvoter nyder stor tillid i regeringens støttepartier, og dermed er køb og salg af klimakvoter reelt ude af dansk politik. I hvert fald indtil skoen begynder at trykke.

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?