Obamas stille revolution

Den amerikanske præsidentvalgkamp har sat kritisk fokus på Obamas resultater i sin første embedsperiode. Men få har hæftet sig ved hans stille revolution af den offentlige forvaltning. Obama har fra dag ét sat åbenhed, samarbejde og inddragelse øverst på dagsordenen, og de amerikanske erfaringer danner nu skole verden over. Herhjemme går Aarhus Kommune forrest.

Jens Reiermann

Barack Obamas første embedsperiode som USA’s præsident vil blive husket for mange ting: Den værste økonomiske krise i mere end en generation, afslutningen på USA’s militære engagementer i Irak og Afghanistan samt den store sundhedsreform, der ligefrem har fået tilnavnet “Obamacare”.

Langt mindre opmærksomhed har der været om den revolution af den offentlige forvaltning, som Obama tog hul på fra første dag på jobbet.

“Vi må erkende, at regeringen ikke har alle svarene, og at vore embedsmænd har behov for at inddrage borgernes viden. Når vi skal løse problemer, skal vi involvere det amerikanske folk i udformningen af den politik, der påvirker deres liv,” sagde præsidenten ved sin tiltrædelse.

Dagen efter at han blev taget i ed som præsident, underskrev han en præsidentiel forordning, “Memorandum on Transparency and Open Government”, hvor han pålagde sine øverste embedsmænd at fremlægge en konkret plan for, hvordan den offentlige forvaltning kunne gøres så gennemsigtig, involverende og samarbejdende som muligt.

Med sit Open Government Initiative indledte Obama et opgør med en forvaltningskultur, hvori embedsmænd og ministerier gennem årtier havde vænnet sig til at arbejde bag lukkede døre, og varslede en ny æra med åbenhed og inddragelse af borgere og virksomheder.

“Det er et meget ambitiøst projekt. I Danmark bryster vi os af at have en åben forvaltning, men vi kombinerer ikke åbenheden godt nok med deltagelse og samarbejde med borgere, virksomheder og organisationer uden for den offentlige forvaltning. Den kobling er meget vigtig,” siger Eva Sørensen, professor ved Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet.

“Min administration vil være dedikeret til at skabe en hidtil uset grad af åbenhed i forvaltningen. Vi vil sammen arbejde for at sikre befolkningens tillid og skabe et system præget af transparens, borgerinddragelse og samarbejde. Åbenhed vil styrke vores demokrati og fremme forvaltningens effektivitet og handlekraft,” hedder det i forordningen.

Underteksten er tydelig: Det handler ikke kun om demokrati og tillid – de amerikanske skatteydere har også penge i klemme, og åbenhed og inddragelse kan også være med til at sikre en mere effektiv offentlig sektor.

Det bliver der i allerhøjeste grad brug for i de kommende fire år, hvor den offentlige sektor skal levere service på et stærkt beskåret budget. Det er en udfordring af enorme dimensioner. Den enorme statsgæld og de efterfølgende sparekrav betyder, at det amerikanske folk skal bidrage til beslutninger, der ikke øger, men beskærer velfærden.

Frie data fra offentlige databaser

Obamas revolution har allerede bredt sig. 58 lande deltager i hans Open Government Partnership, en international bevægelse, hvor  regeringer verden over sætter åbenhed og inddragelse på dagsordenen.

I Danmark har Obamas initiativ givet genlyd  i ministerier, styrelser og kommuner. Siden Danmarks underskrivelse af Open Government Partnership i april har regeringen åbnet et hjørne af den offentlige forvaltning og stiller nu offentlige data frit til rådighed for borgere, virksomheder og organisationer. Det sker efter inspiration fra Obamas Data.gov, som han lancerede tilbage i marts 2009, få måneder efter sin tiltrædelse.

Her snart fire år efter har 180 forskellige amerikanske myndigheder, afdelinger eller kontorer lagt næsten 400.000 forskellige databaser ud til offentlig brug.

På flyontime.us kan amerikanerne f.eks. tjekke, hvilket flyselskab der har de mest pålidelige afgange mellem to byer – en service, der bygger på data fra det amerikanske transportministerium, Bureau of Transportation. Under orkanen Sandys fremmarch kunne amerikanerne følge med på et kort med online-data leveret af US Geologic Survey, et kontor under det amerikanske indenrigsministerium. Andre databaser indeholder oplysninger om det kemiske indhold i varer eller stiller oplysninger fra det amerikanske rigsarkiv til rådighed for lærere, der underviser i historie.

[quote align="right" author="Christian Bason, MindLab"]Den amerikanske regering går foran og er ved at skabe en offentlig sektor, der er langt mere brugerorienteret end før.[/quote]

Med et krav om, at alle kontorer skulle åbne mindst tre databaser af høj kvalitet, gjorde Obama for alvor data tilgængelige for offentligheden.

“Den amerikanske regering går foran og er ved at skabe en offentlig sektor, der er langt mere brugerorienteret end før. Digitaliseringen bliver et redskab til at åbne sig over for borgere og virksomheder. Det sætter gang i en proces, som er meget svær at vende om,” siger Christian Bason, leder af  den tværministerielle udviklingsenhed MindLab.

Find din vej

I Danmark samarbejder den selvstændige webudvikler Peter Brodersen, der selv kalder sig “datajæger”, med Kort- og Matrikelstyrelsen om den næste version af wiki-kortet OpenStreetMap. I modsætning til f.eks. Google Maps bygger kortet på principperne i open source, hvilket betyder, at man frit kan anvende kortet eller dele af kortet. I forbindelse med, at Kort- og Matrikelstyrelsen gør flere af sine data tilgængelige for offentligheden, mødes de professionelle medarbejdere nu med nogle af de borgere, der på egen hånd har været med til at kortlægge Danmark.

“Når regeringen åbner for ministeriernes databaser, kan vi sammen udbygge Danmarks digitale infrastruktur. Det kræver rigtig meget af det offentlige, fordi de skal til at samarbejde med borgere eller virksomheder om brugen af deres egne data,” siger Peter Brodersen.

Derfor åbner regeringen ikke bare sine databaser, men også dørene ind til sine ministerier og styrelser, når databaserne bliver givet fri.

“Obamas initiativ fokuserede først på at bruge de digitale redskaber til at skabe mere åbenhed og mere inddragelse. Men hvis ikke det bare skal ende som nye flashy hjemmesider, skal de bagvedliggende processer følge med. Hele kulturen i det offentlige skal vendes om, så man åbner sig mod omverdenen,” siger Christian Bason.

Helt fra begyndelsen har Obamas Open Government Initiative taget sig selv alvorligt og lagt op til debat om, hvordan åbenheden kan sikres, og hvordan borgere og virksomheder kan inddrages i politikudvikling eller problemløsning. På såkaldte dashboards kan offentligheden hele tiden kontrollere, hvor langt den enkelte institution er kommet i forhold til opstillede mål om åbenhed og inddragelse.

“Det er meget troværdigt, når Obama meget klart beskriver, hvordan hans initiativ hele tiden skal måles og vejes. Det er med til at sikre, at det ikke ender som fine hensigtserklæringer,” lyder vurderingen fra Eva Sørensen.

Cathrine Lippert, specialkonsulent og ansvarlig for det overordnede danske open government-arbejde i Digitaliseringsstyrelsen, peger på, at det fulde udbytte først opstår, når åbenheden går begge veje.

[quote align="left" author="Cathrine Lippert, Digitaliseringsstyrelsen"]Det er vigtigt med åbne data og med borgerinddragelse, men det vigtigste er hele tankegangen bag open government.[/quote]

“Det er vigtigt med åbne data og med borgerinddragelse, men det vigtigste er hele tankegangen bag open government. Hele den offentlige sektor skal mere systematisk end hidtil lægge sine data ud til offentligheden og arbejde for at styrke samarbejdet med borgerne og virksomhederne,” siger Cathrine Lippert.

Open government-tanken påvirker ikke bare forholdet til borgere og virksomheder, men også forholdet mellem de enkelte dele af den offentlige forvaltning. “Når man åbner for sine data, kan virksomheder skabe ny service, eller andre forvaltninger kan bruge ens data og måske få hjælp til at gøre deres arbejde mere baseret på evidens,” siger Cathrine Lippert.

Den enkelte offentlige myndighed skal ikke bare dele sin viden med andre, men også gøres modtagelig for input, der kan øge dens egen viden.

Invitationer til borgerne

Et af de områder, hvorpå Obama forsøger at bane nye veje for samarbejdet mellem den føderale regering og offentligheden, er løsningen af såkaldte wicked problems.

Det er problemer, der fremstår som noget nær umulige at løse på grund af deres omfang, foranderlighed eller kompleksitet. Tit er de forbundet på kryds og tværs, således at en løsning af ét problem risikerer at skabe et nyt på et andet felt.

Et eksempel er det amerikanske rumfartsagentur, NASA, der i mere end ti år havde forsøgt at kortlægge universets sorte huller. I samarbejde med de europæiske kolleger fra ESA og det britiske Royal Astronomical Society udskrev de en konkurrence på hjemmesiden Challenge.gov om at løse problemet. I de to år, der er gået, siden Obama-administrationen etablerede denne portal, er der lagt flere hundrede problemer ud til løsning, og netop NASA er én af de store problemleverandører.

Agenturet har udskrevet åbne konkurrencer om alt lige fra lagring af energi under ekspeditioner på månens eller Mars’ overflade til udvikling af meget små satellitter, der billigt kan sendes i kredsløb om jorden.

Men forskellige amerikanske sundhedsmyndigheder er samlet set den største udbyder med i alt 93 forskellige problemer på Challenge.gov. Et eksempel er designet af de elektroniske patientjournaler, der også i USA er meget svære at forstå for ikke-fagfolk. .

Challenge.gov og Data.gov er to eksempler på, hvordan Obama har åbnet sin forvaltning  for borgere og virksomheder.

Ved siden af disse to initiativer har Obama arbejdet med at reformere forvaltningens klassiske praksis, hvor ethvert problem løses med en ny lov eller regel. Frem til august i år har en af adfærdsøkonomiens fremmeste fortalere, Cass Sunnstein, stået i spidsen for The Office of Information and Regulatory Affairs (OIRA), der jager administrativt bøvl og overflødig lovgivning.

Sammen med en professorkollega har Sunnstein skrevet bogen “Nudge – Improving Decisions about Health, Wealth, and Happiness”. Den er blevet en af de helt centrale inspirationskilder i arbejdet med at ændre forvaltningens fokus fra regler til andre virkemidler, der kan påvirke borgernes adfærd ved at give dem bedre mulighed for selv at træffe de ønskede beslutninger.

Ofte er midlerne meget simple. F.eks. skal amerikanske arbejdsgivere fra årsskiftet indskrive deres ansatte i en pensionsordning. Medarbejderne kan så, hvis de ønsker det, vælge at træde ud igen. Hidtil har de selv aktivt skullet tilmelde sig en pensionsordning. Ved at ændre den grundlæggende beslutningssituation fra et tilvalg til et fravalg regner Obama med, at mange flere amerikanere vil spare op til deres egen pension.

Fra smilets by til smart city

Gennem mere end et år har Aarhus arbejdet med den samme kombination af digitalisering, åbenhed og inddragelse, som Obama bygger sit Open Government Initiative på.

“Når vi taler om digitalisering, åbenhed og inddragelse, kan vi ikke tilrettelægge forløbet, som vi plejer. Denne gang har vi ikke en overordnet plan, der skal implementeres, men vi arbejder sammen med dem, der vil være med,” siger Niels Højberg, stadsdirektør i Aarhus og formand for Smart Aarhus. Det er et samarbejde mellem en række interessenter, herunder Aarhus Kommune og Aleksandra Instituttet, der skal gøre Aarhus til en by, hvori den nyeste teknologi indgår i løsningen på alle byens udfordringer, fra trafik over miljø til undervisning.

Lige nu arbejder ti grupper med emner lige fra åbne data over smart læring til borgerinddragelse. Niels Højberg betegner deltagerne som en “coalition of the willing”. Det er borgere med vidt forskellig baggrund, der diskuterer løsninger på vidt forskellige udfordringer.

“Jeg er helt sikker på, at vi løber ind i problemer undervejs. Men der er en helt anden atmosfære, når vi åbner for diskussioner i en proces, hvor vi ikke har tænkt alle problemer igennem på forhånd. Der er ikke ret mange erfaringer med den type løse og meget bevægelige organisationsformer,” siger Niels Højberg.

Han håber, at arbejdet med Smart Aarhus kan blive fødselshjælper for en ny organisation og en ny måde at løse problemer på.

“Vi taler om åbenhed, men når vi skal finde løsninger på vore udfordringer, er vi ikke særlig åbne. Her kæmper vi alt for mange gange mod hinanden. I arbejdet med Smart Aarhus prøver vi at hjælpe hinanden i hele processen. Vi handler med det samme og håber, at vi bliver enige hen ad vejen. Det skulle gerne ryste godt op i vores vaner,” siger Niels Højberg.

Omtalte personer

Barack Obama

Fhv. præsident, USA (Demokraterne)
Cand.jur. (Harvard 1991)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu