PISA for universiteter
OECD vil måle undervisning på universiteter
Rektorer frygter useriøse sammenligninger
Først gjorde de det på folkeskolen. Nu er de undervejs med en test til universiteterne. OECD vil måle og sammenligne undervisningen på de højere læreranstalter ved at lade studerende på bachelorniveau gennemføre en skriftlig prøve. Meningen er, at resultaterne skal udgøre et redskab for beslutningstagere i uddannelsesverdenen. Og mens videnskabsminister Helge Sander (V) er begejstret for initiativet, er danske rektorer skeptiske. De frygter, at den nye ranking ligesom mange af de eksisterende lister vil skære alle universiteter over en kam – uanset om det er stenrige amerikanske eller offentligt finansierede europæiske institutioner. Ekspert forudser, at politikerne vil bruge den nye rangliste til at få egne dagsordener ført ud i livet. I stedet efterlyser rektorerne valide målemetoder, der ikke munder ud i en rangliste.