Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Jens Reiermann

MM Special: Grøn krisehåndtering

Mandag Morgen går i dybden med tre grønne investeringsmuligheder, der kan kickstarte både jobmarkedet og den grønne omstilling i tiden efter corona.  

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Borgerne skal nudges til at udskifte deres oliefyr

Coronakrisen kan med rekordstigningen i arbejdsløsheden i Danmark og i alle de lande, Danmark handler med, være ved at udvikle sig til århundredets krise.

Trods den planlagte og langsomme genåbning af samfundet i Danmark og den øvrige del af den vestlige verden er det kun de færreste, der tror på, at økonomien vil være tilbage på fuld kraft efter sommer. Eller om et år. 

En norsk ekspertgruppe vurderer, at det norske BNP i hele det kommende tiår vil være påvirket af coronakrisen og helt frem til 2030 ligge lavere, end man forudså for bare to måneder siden. Britiske The Economist, et af verdens mest ansete nyhedsmagasiner, har allerede sat et navn på den økonomiske fremtid, de mener venter os: Vi er på vej ind i 90-procentsøkonomien, altså et samfund, der ikke kører på fuld kapacitet. Se figur 1.

Det vil være en økonomi, der hviler på et fundament af usikkerhed, fordi borgerne både kan frygte for deres helbred og deres job. 

Konsekvenserne er omfattende.

Helt på samme måde som Danmark og alle andre vestlige lande har navigeret i ukendt farvand med endda meget forskellige tiltag for at inddæmme coronavirus, vil regeringen kun til en vis grad kunne trække på kendte krisepolitiske redskaber for at skubbe økonomien i gang igen.

Der skal tænkes nyt.

Samtidig understregede statsministeren i sin 1. maj-tale, at genopretningen skal være grøn. 
”I stedet for bare at gøre, som vi plejer. Så har vi muligheden for et grønt sporskifte. Vi skal ikke bare kickstarte økonomien. Vi skal også kickstarte klimakampen,” sagde hun i en udtalelse, hendes tre støttepartier givetvis er klar til at minde hende om igen og igen, når først forhandlingerne går i gang.

Det begynder med overholdbare finanser

Udfordringerne ligner altså ikke dem, Danmark stod med under den seneste krise, finanskrisen i 2009. Det gør forudsætningerne heldigvis heller ikke. 

For her er der et sjældent lyspunkt.

Også dengang var der godt nok brug for, at regering og Folketing satte gang i økonomien, men de økonomiske vismænd gentog igen og igen, at de offentlige finanser ikke var holdbare på lang sigt. Derfor skulle den daværende regering både lempe finanspolitikken og gennemføre en række strukturelle reformer på arbejdsmarkedet. Det førte som bekendt til en stærkt beskåret efterløn og en forhøjelse af pensionsalderen.

I dag er finanspolitikken overholdbar, og der er ikke behov for strukturelle reformer af arbejdsmarkedet. En privilegeret situation, Danmark deler med lande som Tyskland og Sverige, men ikke mange andre EU-lande. 

Det giver plads i budgetterne til for eksempel de grønne tiltag, som Mette Frederiksen lægger op til. Også selv om økonomer allerede nu forudser et solidt underskud på de offentlige budgetter for 2020. I et optimistisk scenarie udarbejdet til Danmarks Konvergensprogram for 2020 forudser Finansministeriet et underskud på de offentlige budgetter på 7,5 procent, lidt større end underskuddet i det første kriseår under finanskrisen tilbage i 2009. Dengang toppede underskuddet på 5,5 procent.

Det var det positive scenarie. I  det negative scenarie når underskuddet for i år helt op på 9 procent.

Alligevel er den tidligere overvismand Michael Svarer optimist.

”Der kommer et meget stort underskud på de offentlige finanser i år. Der vil være mange arbejdsløse, og skattebetalingerne vil falde. Men vi har så sunde offentlige finanser, at der stadig vil være luft i budgettet til at føre en meget ekspansiv finanspolitik. Der er ingen budgetrestriktion,” siger Michael Svarer, der er professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet, tidligere overvismand og medlem af regeringens lille krisegruppe af uafhængige økonomiske rådgivere.

Set i forhold til forløbet under finanskrisen er situationen altså helt anderledes. Der er plads til at føre det, Michael Svarer kalder en ”meget ekspansiv” finanspolitik.

Det betyder dog ikke, at alle forslag er lige gode.

”Pengene skal bruges fornuftigt, så de går det rigtige sted hen,” siger han.

Den rigtige hjælp

Det er her, det bliver svært.

I krisetider plejer en regering at hjælpe efterspørgslen i gang ved at give borgerne flere penge mellem hænderne. Det kunne for eksempel ske ved at sænke momsen på cafe- og restaurantbesøg hen over sommeren. Prisen på en menu ville falde tilsvarende, og den lavere pris kunne under mere normale omstændigheder trække flere borgere ind ad cafeernes og restaurationernes døre.

Det er bare ikke sikkert, at borgerne vil fylde caféer og restauranter på samme niveau som før krisen.

”En målrettet momsnedsættelse til restauranterne kunne jo hjælpe, men gør det nok ikke, hvis danskerne er bange for at blive smittet. Også for økonomien er der et før og et efter det tidspunkt, hvor vi får en vaccine,” siger Michael Svarer.

Det er langt fra heller sikkert, at momsnedsættelser vil gavne klimaet.

“Momsnedsættelser øger forbruget, og vi ved ikke, om borgerne for eksempel bruger de ekstra penge på at bestille større bøffer, hvor klimabelastningen er høj,” siger Michael Svarer.

Resultaterne fra et nyt internationalt survey blandt 230 embedsmænd i finansministerier og centalbanker og forskere på universiteter verden over, viser en tilsvarende skepsis. Momsnedsættelser og andre initiativer, der blot giver borgerne flere penge mellem hænderne, trækker nedad i klimaregnskabet – oven i købet med stor kraft og med langvarige negative konsekvenser for klimaet til følge.

Fra afgrænset coronakrise til krise for hele samfundsøkonomien

Indtil nu har krisen ramt nogle dele af erhvervslivet langt hårdere end andre. Nu er der imidlertid tegn på, at krisen breder sig og har potentiale til at ramme alle brancher.

Hvis man som Finansministeriet måler på, hvad krisen har betydet for antallet af afskedigelser og antallet af hjemsendte, kan man se, at hoteller og restauranter er hårdest ramt. Hver fjerde ansatte er blevet afskediget eller hjemsendt. 

Det ser helt anderledes ud i industrien, hvor kun 1 ud af 20 er blevet afskediget eller hjemsendt, og i byggeriet, hvor det gælder for en ud af 25. Det er bare ikke sikkert, at det vil fortsætte sådan. Se figur 2.

”Vi tror ikke, krisen fortsat vil ramme brancherne meget forskelligt, men snarere, at krisen udvikler sig i forskellige faser. Først har den ramt restauranterne og de store arrangementer, og nu begynder den også at ramme industrien. Krisen er ved at brede sig til alle sektorer,” siger direktør i Dansk Industri Kent Damsgaard.

Han henviser til, at industriens ordrebøger bliver tyndere og tyndere.

Også Dansk Erhverv peger på, at krisen breder sig. I slutningen af april viste en undersøgelse blandt it-virksomheder, at mere end halvdelen (52 procent) ikke har fået betaling for leverede ydelser. De frygter derfor for deres likviditet. Det kan få store konsekvenser for en branche, der beskæftiger 94.000 danskere.

Den slags nyheder er virkelig dårlige, for de er tegn på, at krisen er ved at brede sig fra de første, meget hårdt ramte brancher og til hele samfundet.

”Når arbejdsløsheden stiger, bliver folk bekymrede for deres job og holder derfor lidt mere på deres penge. Derfor kan det være godt at sætte gang i en mere generel stimulering af efterspørgslen i samfundet,” siger Kent Damsgaard. 

Selv om halvdelen af industriens virksomheder ifølge en opgørelse fra Finansministeriet producerer som hidtil, eller oven i købet har kunnet notere en fremgang i produktionen, så har den anden halvdel allerede nu noteret en tilbagegang. Se figur 3. 

Hvis den udvikling fortsætter, kunne det tyde på, at Kent Damsgaard har ret i sin vurdering af, at krisen er ved at sprede sig som ringe i vandet. Og så skal Folketinget ikke bare hjælpe de aktuelt hårdest ramte virksomheder, men tænke i løsninger, der mere generelt sætter skub i efterspørgslen.

Normalt kan man sætte sin lid til, at økonomernes prognoser fra fremtiden rammer nogenlunde rigtigt. Men lige nu diskuterer økonomer hele tre scenarier for coronakrisen. Der er et V-scenarie, et U-scenarie og et L-scenarie. 
På en graf afspejler et V-scenarie en hurtig nedgang efterfulgt af en lige så hurtig optur, i et U-scenarie sker både nedgang og opgang over et længere, men stadigt overskueligt forløb. Og så er der ’L-scenariet, hvor nedgangen kommer hurtigt, og opgangen meget langsomt, det vil sige over flere år.

Efterhånden som krisen udvikler sig, tror færre på V-scenariet og flere frygter L-scenariet.

”Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at undgå et L-scenarie,” siger Kent Damsgaard.

Her og nu eller det lange perspektiv 

Regering og Folketing kan både vedtage initiativer, der sætter gang i beskæftigelse her og nu, og initiativer, der også giver beskæftigelse på sigt.

Når initiativerne både skal skabe job og fremme den grønne omstilling i samfundet, nævner Peter Birch Sørensen, professor i nationaløkonomi og tidligere formand for Klimarådet, tre eksempler på tiltag, der kunne komme på tale:  
Helt ligesom regeringen tager han først fat i energirenoveringerne i den almene boligmasse, derefter peger han på muligheden for at etablere ladestandere til elbiler, og endelig nævner han udskiftning af olie- og gasfyr i private boliger.

”Det er især, når der alligevel skal foretages bygningsrenovering, at energirenovering er en billig metode til at spare på energien og sænke CO2-udledningen. Nogle af tiltagene på dette område kan dog kræve noget planlægning, før man kan gå i gang,” siger han. Se artikel ’30 milliarder til lejligheder, job og klima’.

Forslaget om at sætte ladestandere op langs vejene er et eksempel på den omfattende elektrificering af hele samfundet, der skal ske i de kommende ti år. Det er samtidig en af forudsætningerne for, at borgerne for alvor tager elbilerne til sig. 

Selv om forslaget om netop opstilling af ladestandere til elbiler går igen i de fleste organisationer og partiers forslag til kriseindsatser, peger Peter Birch Sørensen på, at man skal have tid til ”en fornuftig” planlægning. Det indebærer for eksempel en plan for, hvor de skal placeres på danmarkskortet. 

Ladestanderne er i den store krisepolitiske sammenhæng dog kun et mindre bidrag.

Derimod er der særligt mange arbejdspladser – og en markant CO2-reduktion – i at udskifte den halve million olie- og gasfyr, der lige nu varmer danskernes boliger op. Men Folketingets politikere kan ikke træffe den beslutning på borgernes vegne. Politikerne må nøjes med at nudge borgerne i retning af beslutningen. Se artikel: ‘Borgerne skal nudges til at udskifte deres oliefyr’.

Også det internationale survey blandt 230 økonomiske eksperter vender tommeltotten op for denne type af tiltag, fordi de påvirker klimaet positivt ret hurtigt. 

Ikonerne på den grønne omstilling

Peter Birch Sørensen taler for et mix af initiativer, der både skaber beskæftigelse med det samme og i de kommende år.

Et eksempel på et initiativ med et noget længere sigte er opførelsen af havvindmøller, fordi der kan gå år fra en beslutning i Folketinget og til, at entreprenørerne går i gang med at bygge. Spørgsmålet er derfor, om Folketinget skal gøre havvindmøllerne til en del af en plan for en grøn genopretning af økonomien. 
Peter Birch Sørensen er ikke i tvivl om, hvad svaret er på det spørgsmål.

”Det gælder om at starte planlægningen hurtigt og huske på, at der også er aktiviteter i selve planlægningsfasen,” siger Peter Birch Sørensen.

Et blik tilbage på det seneste havvindemølleprojekt viser da også et ganske langstrakt forløb. 

I 2018 vedtog et stort flertal i Folketinget, at der skal bygges tre vindmølleparker inden 2030. Sidste år blev arbejdet med den første park, havvindmølleparken Thor, sat i gang. Lige nu forbereder Energistyrelsen udbuddet, der efter planen skal finde sted i slutningen af næste år. Der ligger altså en del forberedende arbejde, før entreprenørerne engang efter 2022 kan komme i gang.

Efter vedtagelsen af en havvindmøllepark er der altså i første omgang arbejde til rådgivende ingeniører og andre eksperter, der kan planlægge parken. Derefter kommer de mange job under selve etableringen.  

”Der går lang tid fra beslutning til drift, men netop fordi det tager så lang tid, så gælder det om at starte planlægningen af parkerne meget hurtigt. Vi får travlt, hvis vi skal nå at reducere udledningen af CO2 med 70 procent i 2030, sådan som et flertal i Folketinget har vedtaget,” siger Peter Birch Sørensen.

I det grønne billede skal der dog mere til. 

De tre ekstra vindmølleparker kan sammen med de eksisterende vindmøller godt og vel dække det fremskrevne behov for grøn el i 2030. Men altså heller ikke mere. Uden ekstra havvindmølleparker vil der for eksempel ikke være grøn strøm nok til de mange hundrede tusinder af elbiler, der skal køre på vejene om ti år. 

Socialdemokratiet gik derfor til valg på at bygge endnu to parker. Et forslag, erhvervsorganisationer som DI og grønne organisationer som Concito også støtter. De taler allerede nu for at træffe beslutning om de to næste parker nu.  

Ud fra erfaringerne med parkerne ud for Anholt og ved Horns Rev regner man med, at der skabes cirka 8.000 job, når først den fysiske del af arbejdet med etablering af vindmøllerne går i gang.

Omtalte personer

Kent Damsgaard

Adm. direktør, Forsikring & Pension
cand.oecon. (SDU 2002)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Michael Svarer

Professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, fhv. formand/overvismand, De Økonomiske Råd
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1997), ph.d. i nationaløkonomi (Aarhus Uni. 2000)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu