Offentlig nulfejlskultur er en myte

Én fejl er én fejl for mange, lyder et gammelt dansk mundheld, som ofte bliver brugt til at beskrive den offentlige sektor og dens hang til regler, dokumentation og faste arbejdsgange.

Men faktisk er virkeligheden på rådhusene, regionscentrene og Slotsholmen en helt anden. Mange steder bliver fejl ligefrem værdsat. Sygeplejersker, sagsbehandlere og kontorchefer kan nemlig ikke udvikle nye løsninger på udfordringerne i velfærdssamfundet uden at begå fejl. Og det er deres chefer helt på det rene med.

Det fremgår af en undersøgelse blandt medlemmerne af Mandag Morgens Velfærdspanel. Se tekstboks. To tredjedele vurderer, at de offentlige ledere opfordrer deres medarbejdere til at tænke ud af boksen. Og 83 pct. oplever, at medarbejderne godt tør prøve nye ideer af, selv om der ikke er nogen garanti for succes. Se figur 1 og 2.

Det er en god nyhed, mener chefen for det nyoprettede Center for Offentlig Innovation, Pia Gjellerup.

”Tallene viser, at der ikke er nogen iboende nulfejlskultur i den offentlige sektor. På arbejdspladserne rundt omkring i landet giver de hinanden lov til at prøve nye ideer og løsninger af, og hvis det skulle gå galt, accepterer man det. Det er et godt tegn for den velfærdsinnovation, som man satser på i disse år,” siger Pia Gjellerup.

Undersøgelsen bekræfter det billede, økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, har af kulturen i den offentlige sektor:

”Vi har ikke en nulfejlskultur, vi har en nufejlsillusion. Vi har en forestilling om, at vi ikke må begå fejl – vel vidende at de sker hele tiden. Fordi folk handler, tager ansvar, prøver ting af og tænke selv,” siger hun i et interview med Mandag  Morgen ugen før, spørgsmålet skal diskuteres på konferencen Velfærdens Innovationsdag. ”Der skal være plads til, at nogle ideer ikke bliver til noget. For hvis innovationsarbejdet ikke må føre til fejl, lader man nogle ideer ligge i skuffen, og så kommer der ikke til at ske noget.”

I dag oplever DJØF markante udsving i fejltolerancen. I kommunerne, hvor man i disse år er tvunget til at udvikle sig, hvis budgetterne skal slå til, er man generelt mere tolerante over for fejl. Mange steder i staten hersker der derimod stadig en nulfejlskultur. I nogle ministerier går ministeren helt ned på kommaniveau, fortæller Lars Qvistgaard:

”Der er stor forskel på, hvilken tilgang man har til fejl i ministerierne. Nogle ministre kommenterer sågar på grammatik og notatlayout. Alt skal være i orden, hvilket helt naturligt efterlader medarbejderne med en frygt for at lave selv de mindste fejl,” siger han.

Men det handler ikke kun om, hvad ledelsen gør. Det handler også om, hvordan samfundet reagerer. Hvis fejl bliver pustet stort op, vil det ganske naturligt få frygten for at lave fejl til at blomstre, forklarer Pia Gjellerup:

”Vi har et enormt protestantisk forhold til fejl i Danmark. Fejl bliver ikke accepteret, og beslutningstagere og ledere bliver hurtigt og resolut stillet til ansvar i både deres organisation og i offentligheden,” siger hun. Hun understreger samtidig, at det ikke betyder, at borgerne skal lukke øjnene for de fejl, der bliver begået i det offentlige. De skal have en anden tilgang til dem:

”I stedet for at bruge kræfterne på at placere et ansvar burde vi bruge tiden på at finde ud af, hvorfor fejlen blev begået, og hvad vi kan gøre for at forhindre, det sker igen. Ellers får vi en offentlig sektor, hvor ingen længere tør ændre tingene,” siger Pia Gjellerup.

[graph title="Myten om nulfejlskulturen" caption="Figur 3  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/2bfe2-van_fig04_myten-om-nulfejlskulture.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/fe1ac-van_fig04_myten-om-nulfejlskulture.png" text="Kun 19 pct. af Velfærdspanlet vurderer, at deres organisation er kendetegnet ved en nulfejlskultur. 65 pct. mener derimod, at fejl ses som en forudsætning for at blive bedre i deres organisation."]Note: 1 N = 941., Kilde: Mandag Morgens Velfærdspanel, 2014. [/graph]

Blandt Mandag Morgens Velfærdspanel svarer 65 pct., at deres organisation anser fejl som en forudsætning for, at de bliver bedre, mens kun 19 pct. mener, der er en nulfejlskultur på deres arbejdsplads. Se figur 3.

Kontrolregimet står i vejen

På Velfærdens Innovationsdag diskuterede en række fremtrædende borgmestre barriererne for innovationen i det offentlige. Tidligere socialminister og nuværende borgmester i Helsingør Benedikte Kjær (K) advarede mod kontroltyranniet, der kan bremse lysten til at prøve nye ideer af.

”Når du laver så mange regler, sker der det, at du tager ansvaret fra den sagsbehandler, der sidder på området. Det synes jeg er ærgerligt, for så går man fuldstændigt glip af den innovation, som vi sukker efter,” sagde hun i en debat med tre andre borgmestre.

Benedikte Kjær står ikke alene med sin bekymring. Inden for sundhedssektoren har mange medarbejdere også fået nok. Mere end 10.000 af dem har samlet sig i Facebook-gruppen ”Tag faget tilbage”. De mener, at kontrollen og bureaukratiet i sundhedsvæsnet har taget overhånd.

Det kan Karen Stæhr, som er formand for social- og sundhedssektoren i FOA, godt forstå. Hun ser regeltyranniet som den største udfordring for at udvikle nye ideer i det offentlige. For nylig viste en rundspørge, som Mandag Morgen lavede sammen med Socialrådgiverforeningen, at bureaukratiet på landets jobcentre er steget de seneste to år. Og når Karen Stæhr rejser rundt i landet, hører hun samme historie fra de ansatte på plejehjemmene og i hjemmeplejen. Så selv om langt de fleste ledere er blevet væsentligt mere tolerante over for fejl end tidligere, bliver de innovative tiltag nemt kvalt i omfattende kontrol og dokumentationskrav:

”Der er alt for mange dokumentationskrav rundt om i kommunerne, og det kvæler nye initiativer. Ikke bare fordi de tager en masse tid, som ellers kunne være brugt på at udvikle nye ideer. Men også fordi kravene gør det svært at prøve grundlæggende nye ideer af i praksis,” siger Karen Stæhr.

Gode ideer i omløb

Selv om der stadig er mange barrierer for udvikling i den offentlig sektor, bliver der stadig flere eksempler på, at det kan lade sig gøre.

På Velfærdens Innovationsdag blev mere end 50 eksempler på succesfuld velfærdsinnovation præsenteret i form af oplæg, politiske debatter eller demonstration af den nyeste velfærdsteknologi.

Et af de nyeste projekter på innovationsdagen var det sociale initiativ Headspace, hvor frivillige unge hjælper andre unge med problemer til at få deres liv tilbage på sporet. På den allersidste session konkluderede vicedirektør i Headspace, Hallur Thorsteinsson, på innovationsdagen:

”Det er vigtigt at turde prøve og ikke være bange for at begå fejl. Der er masser af gode ressourcer i civilsamfundet, som man skal turde sætte i spil,” sagde han.

Ét projekt blev ved Innovationsdagens afslutning fremhævet som særligt lærerigt. Projektet ”Elever af Ellehammer” i Hvidovre Kommune modtog prisen for ”mest brugbare velfærdsløsning”.

Det er et kommunalt organiseret initiativ, der kobler folkeskoler med lokale virksomheder om at formulere problemorienterede projekter fra virksomhedernes dagligdag. Dansborgskolens 9. klasser har udskiftet den traditionelle klasseundervisning med opgaveløsning af virksomheders problemer og har derigennem eksempelvis hjulpet med indretning af venteværelser på Hvidovre Hospital og designet et interaktivt busstoppested med solceller for virksomheden Gaia Solar.

”Projektet startede for fire år siden. Og når det nu kan høste succes, skyldes det også Hvidovres kommunalbestyrelse, som har vist stor tillid til projektteamet, selv om udbyttet længe var uklart,” siger folkeskolelærer Søren Peter Dalby, der tog imod prisen. ”Vi har haft nogle chefer, der i lang tid har været i tvivl om, hvor vi var på vej hen med projektet. Men de kunne godt se grundideen, og de har derfor givet os lov til at udfolde den. Så det er jo en stor tillidserklæring fra deres side.”