Globalt overforbrug
Verdens energiforbrug overstiger nye fund
Udsigt til endnu højere oliepriser
Energi bliver et spørgsmål om national sikkerhed
Oliepriserne er rekordhøje. Alligevel vokser verdens appetit på energi hver eneste dag. Efterspørgslen er mere end dobbelt så stor – 80 millioner tønder om dagen – i forhold til OPEClandenes daglige produktion på 32 millioner tønder, og det globale energiforbrug stiger med 2 pct. hvert år; en udvikling, der slet ikke står mål med opdagelsen af nye energireserver eller udviklingen af nye energikilder. Alle advarselslamper blinker. Men indtil videre tager verden situationen med forbløffende ro. Og dog er olieindustrien – paradoksalt nok – begyndt at bekymre sig over de høje priser. De multinationale energiselskaber har besvær med at finde egnede investeringer til deres skyhøje indtjening. Tidligere udvandt selskaberne 85 pct. af verdens kendte reserver, i dag er det tal kun 16 pct. I stedet har stater og statslige selskaber overtaget gas- og olieressourcerne. Og det bør give grund til bekymring, når ustabile regimer og populistiske politikere sætter sig på de livsvigtige energireserver. Ugebrevet analyserer den globale energisituation.