Opgøret med sexisme har ulmet længe

LEDELSE Jurister, kontorfolk, restaurationspersonale og andre faggrupper har længe været i gang med det opgør mod sexisme og krænkelser, der nu har ramt de politiske partier og medierne som en tsunami. Den nye virkelighed udgør en massiv udfordring for ledere på alle niveauer. 

Claus Kragh

MM Special: Ledelse i en #MeToo-tid

Mandag Morgen har bedt en række ledere, forskere og andre aktører med indsigt i ledelse og sexisme give deres bud på best practice.

Anette Borchorst, forsker og institutleder på Aalborg Universitet  

Det er en bevægelse, der begyndte før Sofie Linde. Vi mærkede, at #MeToo i 2017 gav flere af vores medlemmer et rygstød til at henvende sig med deres oplevelser.

Edith Jakobsen
Arbejdsmarkedspolitik chef i DJØF

Pernille Backhausen, advokat og partner i Sirius Advokater 

Eva Jakobsen, arbejdslivskonsulent i Ingeniørforeningen IDA

Bodil Nordestgaard Ismiris, direktør i Ledernes Hovedorganisation

Katrine Brusgaard Haldne, HR-direktør i MAN Energy Solutions

Mette Marie Langenge, lederkonsulent i HK Kommunal

Mille Mortensen, arbejdsmiljøforsker på Københavns Universitet

Hanne Bjurstrøm, ligestillings- og diskriminationsombud i Norge

Den aktuelle debat om sexisme og seksuelle krænkelser ligner en pludseligt opstået orkan. Men der er meget, der tyder på, at både journalister og politikere har været blinde for en udvikling, som har været i gang længe.

Udviklingen i fagforbund som 3F, DJØF og HK taler et tydeligt sprog. Her har man allerede længe før tv-værten Sofie Lindes opsigtsvækkende optræden ved Zulu Comedy Award i slutningen af august oplevet markante stigninger i antallet af klager over sexistiske krænkelser.

”Det er helt klart min fornemmelse, at der i flere år er kommet flere klager, og at det skyldes, at de yngre kvinder ikke finder sig i det samme, som deres ældre kolleger gjorde, da de var unge,” siger Mette Marie Langenge, der er lederkonsulent for knap 2.000 ledere organiseret i HK Kommunal.

Langenge er en af de otte eksperter, der i denne uges Mandag Morgen giver gode råd til, hvordan man som leder forholder sig til sexisme – både i konkrete sager og som kulturelt fænomen på arbejdspladsen.

Hos DJØF, hvor man organiserer jurister og økonomer, er udviklingen den samme. Antallet af sager om sexchikane er eksploderet fra ganske få om året til nu næsten 100 henvendelser i 2020.

”Det er en bevægelse, der begyndte før Sofie Linde. Vi mærkede, at #MeToo i 2017 gav flere af vores medlemmer et rygstød til at henvende sig med deres oplevelser,” siger Edith Jakobsen, arbejdsmarkedspolitisk chef i DJØF.

”Men jeg tror, at politikerne har overset udviklingen, fordi danske medier var så kritiske over for #MeToo-bevægelsen i forbindelse med den første bølge,” siger Edith Jakobsen.

Mette Fjord Sørensen, underdirektør i DI, har oplevet den tendens, at mange medlemsvirksomheder efter første bølge af #MeToo henvendte sig for at få rådgivning om, hvordan man forholder sig til sagerne. Ikke mindst fordi virksomheder hurtigt får svært ved at tiltrække dygtige medarbejdere, hvis de har ry for ringe evne til at håndtere sager om sexisme og seksuel chikane.

”Det er helt oplagt, at det er vigtigt for virksomhederne. Det er vigtigt, at alle medarbejdere uanset køn, seksuel orientering, alder og nationalitet er trygge ved at gå på arbejde,” siger Mette Fjord Sørensen.

Mere end den åbenlyse chikane

Men selv om opgøret har ulmet længe i mange brancher, så har de seneste måneders bølge af afsløringer, fortællinger om chikane og fratrædelser gjort det tvingende nødvendigt for ledere mange steder i samfundet at sætte ind med tydelig handling nu.

Og det handler om langt mere end at forhindre hænder på lår fra overrislede chefer til julefrokosten. Der er brug for at tage skridt i retning af en kulturændring, som handler om, hvordan vi grundlæggende omgås hinanden, siger flere af de eksperter, der optræder i denne uges Mandag Morgen.

Den opgave har ikke en entydig eller nem løsning. Men det står klart, at der som minimum er brug for vedholdenhed og dedikation, hvis det skal lykkes at skabe en ægte forandring. Som Katrine Brusgaard Haldne, HR-direktør i virksomheden MAN Energy Solutions, siger det:

Der findes ikke et quick fix, som kan sikre en totalt krænkelsesfri kultur. Det er er langt og fokuseret træk. Måske kan krænkelser ikke engang helt undgås. Men jo mere vi taler om, hvilken adfærd og omgangstone vi ønsker – og tager konsekvensen af det, når uønsket adfærd opstår – jo længere kommer vi.”

Omtalte personer

Edith Jakobsen

Arbejdslivspolitisk chef, Djøf
cand.scient.pol. ved Aarhus Universitet

Mette Fjord Sørensen

Afdelingschef for politik og presse, DM, fhv. stabschef, Radikale Venstre
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2006), journalistisk tillægsuddannelse (DJH 2008)

Sofie Linde

Tv-vært, skuespiller, forfatter
student (Odder Gymnasium)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu