Ny opskrift på fødevaresamfundet

Hvis man skal forstå udfordringen ved både at bekæmpe klimaforandringerne og forbedre folkesundheden, kan den sammenfattes i ét ord: Kød.

Stadig stærkere beviser udpeger kødproduktionen som den måske største enkelttrussel mod klimaet. I sidste uge føjede Verdenssundhedsorganisationen WHO så sundhedsrisikoen til listen over kødets skadelige virkninger. Selv om forskerne ikke leverer endelige beviser, fastslår omkring 800 videnskabelige studier, at der er en positiv sammenhæng mellem at spise kød og forekomsten af kræft. Indtagelsen af blot 50 gram forarbejdet kød om dagen øger risikoen for tarmkræft med 18 pct. Næsten samme forøgede risiko knyttes til rødt kød, bortset fra at det kræver et dagligt forbrug på 100 gram, skriver WHO’s agentur for kræftforskning.

Selv om det trods alt ikke placerer kød i en risikozone på niveau med f.eks. tobak, bør sundhedsadvarslen tages alvorligt. Det er ikke nyt, at rødt kød belaster sundheden, men nu begynder der at komme mere præcise tal på omfanget af risiciene. De tal vil antagelig blive efterfulgt af flere, i takt med at interessen for problemet vokser. Det er ikke et argument for at blive veganer eller vegetar, men det er et klart signal om at nytænke, hvad verdens befolkning skal leve af de kommende årtier. Hvis vi skal tage hensyn til både klima og krop, bliver det nødvendigt med en stærk reduktion i såvel produktion som indtagelse af kød.

[quote align="right" author=""]Verdens husdyrbrug udleder mere CO2 end alle transportformer tilsammen. Det er også den ubestridt største forbruger af verdens sparsomme drikkevand.[/quote]

Her følger et par tal, der viser behovet for at gøre op med verdens forbrug af kød, som vi kender det.

Verdens husdyrbrug udleder mere CO2 end alle transportformer tilsammen. Men det er også den ubestridt største forbruger af verdens sparsomme drikkevand. Eksempelvis går 55 pct. af det amerikanske vandforbrug til landmændenes husdyr, og kun 5 pct. til befolkningen.

Verdens befolkning drikker hver dag omkring 20 milliarder liter vand og spiser cirka 10 milliarder kilo fødevarer. Men alene bestanden af køer i verden drikker mere end otte gange så meget vand, nemlig 170 milliarder liter, og spiser mere end 67 milliarder kilo fødevarer. Samtidig lever 82 pct. af verdens sultende børn i områder, hvor fødevareprodukterne først og fremmest er forbeholdt dyrene. Men husdyrbruget ”æder” også på andre måder af jordens ressourcer. Udryddelsen af Amazonlandets regnskove skyldes for 91 procents vedkommende husdyrbrugets krav til opdyrket landbrugsjord. Det igen betyder tab af op mod 137 forskellige plantearter, insekter og forskellige vilde dyr.

Listen over kødets indflydelse på klodens tilstand er ét langt anklageskrift mod den herskende drifts- og livsform, som det er svært at sige noget positivt om ud fra principperne om bæredygtighed. Det er vigtigt at understrege, at synderen primært er det røde og det forarbejdede kød. Hvis kødet var en livsnødvendighed for vores overlevelse, ville det være lettere at se det som prisen, vi må betale. Men det er langtfra tilfældet. Tværtimod. Berettigelsen handler primært om at tilfredsstille et kulinarisk modefænomen, der har gjort kødet til en eftertragtet luksusspise i stadig større dele af verden.

[quote align="left" author=""]CO2-udledningerne fra landbruget vil stige med 80 pct. frem mod 2050, altså tæt på en fordobling[/quote]

Alle prognoser peger på, at problemet vil accelerere voldsomt de kommende årtier. De viser, at CO2-udledningerne fra landbruget vil stige med 80 pct. frem mod 2050, altså tæt på en fordobling. Det skyldes bl.a., at der i de asiatiske lande vil opstå en ny middelklasse på op imod tre milliarder mennesker, og de forventes at gøre kødet til deres foretrukne spise. Fødevaresektorens ”ubetalte miljøregning til samfundet” er tidligere opgjort af revisionsfirmaet KPMG. Den svarer til 238 pct. af sektorens samlede indtjening, og regningen fordobles omkring hvert 10. år. Spørgsmålet er, hvem der skal betale den regning?

Nu melder WHO så om en ny potentiel omkostning: Skaden på verdenssundheden. Den er mindre præcis og kræver yderligere dokumentation, før omfanget endeligt kan kortlægges. Men de foreløbige resultater er stærke nok til at placere kødforbruget som en latent og væsentlig sundhedsrisiko, der koster verdenssamfundet dyrt. Jævnfør prognoserne om fremtidens stigende kødforbrug er der desuden tale om en markant voksende sundhedsrisici med tilsvarende øgede omkostninger til følge.

Vores kødelige lyster er et godt eksempel på de udfordringer, verdenssamfundet konfronteres med i kampen for en mere bæredygtig verden. Kødet er især i den vestlige verden en integreret del af vores kulinariske identitet, og nu spredes den med hast til de asiatiske samfund. Samtidig er meget store økonomiske interesser knyttet til produktion og forbrug af kød.

[quote align="right" author=""]Ethvert forsøg på at underminere og angribe kødproduktionen vil blive mødt med indædte modargumenter – på samme måde som stærke sorte lobbyer har brugt milliarder af dollar på at sætte spørgsmålstegn ved den menneskeskabte globale opvarmning[/quote]

Derfor vil ethvert forsøg på at underminere og angribe kødproduktionen blive mødt med indædte modargumenter – på samme måde som stærke ”sorte lobbyer”, bl.a. med rødder i olieindustrien, har brugt milliarder af dollar på at sætte spørgsmålstegn ved den menneskeskabte globale opvarmning og bestræbelserne på at udvikle alternative energiformer.

Men måske bliver kampen for et sundere og mere bæredygtigt fødevaresamfund alligevel nemmere at vinde. Det skyldes især et par forhold.

For det første er kødtruslen mod klimaet og naturressourcerne så voldsom og åbenbar, at politiske initiativer og reguleringer i sig selv vil tvinge sektoren til nytænkning og omlægninger. Det bliver udmøntningen af EU’s klimamål bl.a. et eksempel på. Se artiklen side 10. Perspektivet er, at både forstærkede miljøkrav og nye afgifter tilsammen skal sikre, at erhvervet udreder de ubetalte men fortsat accelererende miljøomkostninger.

For det andet går vi mod ændrede forbrugsmønstre. Godt nok er kød stadig en populær spise, men en kombination af dyrere priser og højere sundhedsrisici kan udfordre selv de mest indgroede madvaner. Især hvis der sideløbende markedsføres attraktive alternativer, der både taler til sundheden og samvittigheden.

Hvor hurtigt omstillingen kan ske, er svært at vurdere. Nye adfærdsmønstre har ofte lang leveringstid, men i en tid med sociale medier og med en klart voksende forbrugerinteresse for at leve bæredygtigt, simpelt og sundt, kan nye livsstilsmønstre slå relativt hurtigt igennem. Og hvad der ikke mindst er afgørende, så inspirerer dette til nye forretningsideer og dermed til markedsdrevne omstillinger. De seneste 15 år er det især kommunikationsteknologien, der har ændret vores hverdag med udviklingen af Google, Facebook, smartphones m.v. De næste 15 år kan det meget vel blive ønsket om det sunde liv, der leverer de store adfærdsmæssige og forretningsmæssige gennembrud.

Hvad dette gennembrud kan handle om, er dokumenteret i en ny rapport, der under titlen ”EAT in Sustainia” netop er blevet udgivet af Mandag Morgen. Rapporten er udarbejdet i samarbejde med den internationale organisation ”The EAT Initiative”, som har samlet en række af verdens førende fødevareforskere for at kortlægge samspillet imellem fødevarer, bæredygtighed og sundhed. Publikationen giver netop en opskrift på morgendagens fødevaresamfund og præsenterer en række konkrete eksempler på, hvordan man forskellige steder i verden eksperimenterer med nye ideer og koncepter. Konklusionen er entydig: En ny fødevarekultur er på vej. Se artiklen "Sådan spiser vi os til en bedre verden".

[quote align="left" author=""]Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) forsøger at lette landbrugets miljøbyrder i et forsøg på at styrke erhvervets overlevelses- og konkurrenceevne. Men risikoen er, at det dybest set er en bjørnetjeneste.[/quote]

Dette sandsynlige paradigmeskifte er på én gang en stor udfordring og en chance for et land som Danmark, hvor landbrug igennem generationer har været en af de vigtigste erhvervsøkonomiske indtægtskilder. I øjeblikket forsøger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) at lette landbrugets miljøbyrder i et forsøg på at styrke erhvervets overlevelses- og konkurrenceevne. Men risikoen er, at det dybest set er en bjørnetjeneste, der blot forlænger problemerne og udskyder en nødvendig tilpasning af erhvervet.

I forvejen er landbruget økonomisk hårdt trængt og dybt forgældet, og der er ingen umiddelbar udsigt til forbedringer. Snarere tværtimod. Dette burde være anledning til at nytænke, hvordan den kompetence og den energieffektivitet, som præger landbruget, kunne bruges til at gennemføre en dybtgående omlægning af den samlede danske fødevareklynge.

Det er helt forståeligt, at erhvervet er meget optaget af at løse de øjeblikkelige udfordringer. Men lige så nødvendigt er det at løfte blikket mod de næste 10-20 år og udvikle en fælles erkendelse af, hvad erhvervet skal leve af i fremtiden, hvis ikke det kan være traditionel kvæg- og svineavl. Det skylder erhvervet ikke alene sig selv, men det er også en forpligtelse over for det øvrige samfund.

Ikke mange fødevareerhverv i verden har så gode forudsætninger og så oplagte kompetencer til at blive en rollemodel for det næste paradigmeskifte og dermed drage fordele af det ubestridt stærkt voksende behov for at mætte stadig flere milliarder af fødevareelskende forbrugere. Spørgsmålet er, hvad de skal mættes med for både at tilgodese klimaet og kroppen. Det kunne Danmarks fødevarebranche give svar på.

Ét synes sikkert: Foodbusiness as usual is not an option. Jo hurtigere det erkendes, des større er muligheden for, at fødevarer også i 2025 og årene derefter er et af Danmarks vigtigste erhverv og indtægtskilder. Men der er hårdt brug for en ny opskrift.