Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Af Klaus Majgaard
Rådgiver i offentlig ledelse og styring

Corona-tiden byder på heroiske fortællinger om topchefer, der viser beslutsomhed og handlekraft.

Det kan være en regering, der tilsidesætter embedsapparatet for at kunne handle hurtigt. Det kan være en virksomheds direktør, der overtager dialogen med vigtige kunder og partnere. Eller den kommunale topchef, der selv tager weekendvagten ved corona-telefonen.

Det kan med rette ses som udtryk for stor vilje til at tage ansvar og følge problemer til dørs. Man kan sige, at de går forrest og ikke skåner sig selv – og på den måde er solidariske med de mange medarbejdere, der gør en kolossal ekstra indsats.

Nogle chefer har tilmed bevidst brugt krisen som en brændende platform, hvor de med en slags chokterapi i form af ekstraordinær ledelsesadfærd mener at kunne være med til at sætte nye normer og forme en ny kultur.

Men det er ikke uden omkostninger. Det kan skabe usikkerhed om roller og spilleregler. Det kan få mellemledere, der mister ejerskab, til at læne sig tilbage og blive defensive og rygdækkende. Ikke mindst kan det bygge på – og bidrage til – en illusion om, at toppen altid evner det rette overblik og griber ind på en kvalificeret måde.

Derfor er vi nødt til at tænke over spilleregler for, hvornår og hvordan chefer kan foretage overspring i hierarkiet og bedrive ekstraordinær ledelse.  Lad os først se på to eksempler.

Case #1: Bent rydder op

Da Bent kom til forvaltningen, oplevede han et larmende fravær af ledelse. Medarbejderne havde forskanset sig i subkulturer med egne opfattelser af, hvad der var normalt og passende. Når de lavede beslutningsoplæg eller brevudkast til topledelsen, var der ingen i ledelseskæden, der egentlig tog stilling til dem eller søgte at kvalitetssikre dem. De kom bare sejlende ind på hans bord med forventning om, at han bevidstløst godkendte dem. Alt gik på må og få. Hvordan mon ikke borgere og samarbejdspartnere måtte opleve det.

I en akut situation var der bare ikke plads til så meget slør i styringen. Bent udskiftede hurtigt nøglepersoner i staben med folk, han kendte godt og havde tillid til. Sammen gik de i gang med systematisk at afvise oplæg og breve. Ikke alene blev de sendt tilbage fyldt med røde streger. Ofte skrev de selv oplæggene om. De fandt også ud af, hvilke medarbejdere længere nede i systemet, der kunne levere varen, og dem knyttede de til sig. Afdelingscheferne virkede rystede og vidste ikke, hvad de skulle stille op med sig selv. En dag fandt en afdelingschef Bent siddende på sit kontor med tre medarbejdere, som under Bents anvisninger var i gang med at omskrive et plandokument.

Case #2: Caroline går foran

Det her skulle lykkes! De havde været igennem mange svære omstillinger sammen – og var altid kommet styrket ud af det som fællesskab. Caroline var stolt af alt det, de havde udrettet sammen. Corona skulle ikke vælte dem. Hun mødte på arbejde før alle andre. Hun læste samtlige retningslinjer, der kom fra sundhedsmyndighederne og kommunen. Hun prøvede at være alle de steder, hvor det brændte på. For at give råd, deltage i problemløsningen og vise omsorg og støtte.

Folk værdsatte det. De så opmærksomt på hende, når hun i raskt trav kom ned ad gangen. Og der blev altid lidt stille, når hun lige kiggede ind til et møde. De havde oprettet en corona-telefon, man kunne ringe til med spørgsmål og problemer. Det var et lidt kildent spørgsmål, hvem der skulle have telefonvagten om aftenerne og i weekenden. Men hvis ikke Caroline selv skulle kunne være bagstopper, hvem skulle så?

Tugt og omsorg

Begge er eksempler på ekstraordinær, aktiv og udfarende ledelse, hvor man ikke holder sig tilbage for at engagere sig i opgaver, som normalt er uddelegeret til andre.

Bent tugter organisationen og nedgør den som ”uduelig”. Han iscenesætter sig selv som den kloge og ansvarlige, som prøver at disciplinere organisationen til at blive lige så klog og ansvarlig eller i det mindste bare makke ret.

Caroline nurser organisationen og idealiserer den som ”det perfekte fællesskab”. Med hende selv i rollen som den, der dedikerer sig 100 procent til fællesskabet, ikke skåner sig selv og er parat til at arbejde solen sort. 

Udgangspunkterne er forskellige, men begge er gledet ind i en idealiseret lederrolle, som kan være opslidende for lederen og demotiverende for medarbejdere.

Når krisen rammer

Heroisk ledelse kan godt opstå i relativt stabile perioder, men begrænses typisk af etablerede generelle spilleregler for, hvordan opgaver og beslutningsrettigheder er fordelt, og hvordan organisationen balancerer mellem at være et hierarki og et fællesskab.

Kriser bryder op i disse strukturer og blotlægger de underliggende kampe om autorisering, som hele tiden finder sted. Her kan en topchef nemt føle sig autoriseret til at blande sig i organisationens drift.

Typisk ud fra en opfattelse af, at man er den, der har

  • Rollen som bestyrer af et politisk mandat fra opdragsgivere og interessenter
  • Overlegen viden og indsigt
  • Fantastiske procesfærdigheder
  • En særlig sans for ansvar
  • Viljen til at ofre sig

Hvis man tillægger bare en af disse autoriseringsbaser ekstrem vægt, kan det nemt glide over i en heroisk opfattelse af lederrollen.

Der er næppe tvivl om, at Bent anser sig for mere kvalificeret og ansvarlig end andre i organisationen, og det er også tydeligt, at Caroline opbygger autoritet ved at vise sin dedikation og offervilje.

Spørgsmålet er bare, om disse vidtgående fortolkninger af autoriseringsbaserne er realistiske. Bliver alle oplæg bedre, når Bent skriver dem om? Og hvad vil der ske, hvis han bliver ved med det?

Passer det virkelig, at der ikke var ledelse, da Bent ankom? Får Carolines medarbejdere et bedre grundlag for at håndtere dagligdagens udfordringer ved, at hun ”går foran”? Kan hun selv holde til det?

4 råd der holder dig jordbunden

Kriser kalder på ekstraordinær ledelse, men det er nødvendigt at tage det op på en realistisk og reflekteret måde. Opgaven er ikke kun at håndtere krisen virkningsfuldt, men også at udvikle organisationens evne til at håndtere kriser og udfordringer på længere sigt.

Som leder er der et par ting, du kan gøre for at bidrage til det.

  1. Læg dine hypoteser frem: Sørg for at dele og kollektivisere overvejelserne om, hvorfor der er behov for ekstraordinær ledelse. Hvilke forhold betinger, at den almindelige arbejdsdeling sættes ud kraft, og hvad skal der opnås ved det?
  2. Vær nøgtern som ind i helvede: Du har autoriteten til låns, fordi det tjener en opgave. Hverken mere eller mindre. Pas på med at identificere dig med rollen som magtfuld, klog, elsket eller karismatisk. Kriser kan virkelig invitere til flugt ind i narcissistiske og paranoide fantasier – vær forsigtig.
  3. Sæt en udløbsdato: Udøver du ekstraordinær ledelse i længere tid, undergraver du organisationens tiltro til roller og spilleregler. Du desavouerer dine mellemledere og undergraver ejerskab. Ekstraordinær ledelse er vel at mærke ekstraordinær.
  4. Gør forhandlingen om den nye normal tydelig. Kriser giver anledning til at genforhandle strukturer og kompromiser. Ved at insistere på, at denne proces skal foregå eksplicit og reflekteret, kan du styrke organisationens evne til at gennemleve nye kriser og udfordringer på en lærende måde.

Historien om dig har flere vinkler

Ingen leder er ene om at fortælle historien om sit lederskab, selv om det for lederen selv kan virke meget entydigt. 

Der opstår hurtigt modfortællinger i organisationen. Om Bent fra Case #1 kan det lyde, at han er diktatorisk, lunefuld, hidsig og ekstremt forfængelig. Om Caroline fra Case #2 kan det lyde, at hun er uklar, stresset, forvirrende og pylret.

Selvfremstilling og modfortællinger danser konstant med hinanden.

Hvis du flygter ind i idealiserede og heroiske selvbilleder, risikerer du blot at forstærke medarbejdernes modfortællinger og ironiske afklædninger. Så pas på med det.

Forrige artikel ICDK: Den danske model kan være løsningen på Seouls boligproblemer ICDK: Den danske model kan være løsningen på Seouls boligproblemer Næste artikel Jørgen Ørstrøm Møller: Der er udsigt til et coronakollaps Jørgen Ørstrøm Møller: Der er udsigt til et coronakollaps
Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Viborgs borgmester:

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

Viborg Kommune får i tre år mulighed for at vise, at den kan udvikle velfærd til ældre borgere uden at være forpligtet til at leve op til nationale regler fastsat i lov om social service. ”Hvis ikke vi kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd, så fejler vi jo,” siger borgmester Ulrik Wilbek.

Fusion er det sikre atomkraftværk – hvis vi kan bygge det

Fusion er det sikre atomkraftværk – hvis vi kan bygge det

DIGITAL OMSTILLING Fusionsenergi er en af de nye teknologier, som er så komplekse og udfordrende, at det stadig ikke er sikkert, at man overhovedet kan få det til at fungere i praksis. Hvis det lykkes, kan fusion få stor betydning for menneskehedens videre udvikling. 

Offentlige og private kappes om at udvikle fusionsenergi

Offentlige og private kappes om at udvikle fusionsenergi

DIGITAL OMSTILLING Budgetterne til udvikling af fusionsenergi vokser. Flere lande bygger egne forsøgsreaktorer, og i Frankrig samarbejder 35 lande, inklusive Danmark, om at bygge en reaktor til 185 milliarder kroner. Samtidig vokser en underskov af private udviklere, som håber på at nå langt hurtigere på markedet – med opbakning fra investorer som Jeff Bezos og Bill Gates. 

Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

LEDELSE Mange ledere er dårlige til at give og modtage feedback, hvilket hæmmer læring og udvikling i organisationen. Den gode nyhed er, at feedback er noget, vi kan træne os op til at mestre, skriver Stephanie Bäckström og Lærke Berg.

Svensk professor: Selv Folketinget kan blive stormet

Svensk professor: Selv Folketinget kan blive stormet

POLITIK OG VELFÆRD Det vestlige demokrati står på vippen og risikerer at ryge ned ad en sliske, der fører til mistillid og faktaresistens, mener den bogaktuelle svenske forsker Åsa Wikforss. Der er ingen nemme løsninger. Men det handler blandt andet om at tale demokratiet op, mens politikere skal undgå fristelsen til at ride med på den populistiske bølge for at slå genvej til magten. 

Fire ud af ti seniorer vil forlade arbejdsmarkedet fluks

Fire ud af ti seniorer vil forlade arbejdsmarkedet fluks

POLITIK OG VELFÆRD Mere frihed, mere tid til familien eller til fritidsinteresser. Sådan ser drømmen ud for en stor del af arbejdstagere over 50 år, som derfor er klar til at forlade arbejdsmarkedet, så snart de får chancen. Deltid og seniordage kan få dem til at blive, mens et stort mindretal ikke længere kan klare arbejdet. Det viser ny undersøgelse af danskernes seniorarbejdsliv.