“Politikerne er de allerværste”

Politikere ignorerer videnskab, der ikke passer med deres politik, så borgerne f.eks. ikke opdager, at trafiksikkerheden lider under øgede hastighedsgrænser på landeveje og motorveje, siger trafikforsker Harry Lahrmann.

Hvis folk er det mindste i tvivl om, hvorvidt højere hastighedsgrænser på motorveje og landeveje fører til flere uheld og trafikdræbte, er det konsekvensen af et formidabelt spinarbejde fra embedsmænd og politikere. For der er ikke megen tvivl i forskningen, siger trafikforsker ved Aalborg Universitet Harry Lahrmann. Han mener, at videnskabeligt arbejde bliver politiseret, så det passer bedre til politikernes syn på verden. Og det truer både politikernes, embedsværkets og videnskabens troværdighed.

“Folk er meget selektive med de forskningsresultater, de lægger sig op ad. Og der er politikerne nogle af de allerværste. De bruger jo videnskaben meget, men ofte er det meget selektivt for at finde argumenter for det, de allerede mener. Det der med at se på det samlede billede, det kniber det gevaldigt med,” siger Harry Lahrmann.

Har du et eksempel på det?

“Hele debatten om at sætte hastighedsgrænserne op er et godt eksempel på det. Det startede jo med, at man for godt 10 år siden satte hastighedsgrænsen op til 130 km/t på halvdelen af motorvejene. Og så lavede man en evalueringsrapport i 2008, som ministeriet syltede i meget lang tid, fordi rapporten viste, at der kom flere ulykker efter at have sat hastighedsgrænsen op, hvilket jo ikke passede så godt med den politik, regeringen gerne ville føre.”

“Og da rapporten så endelig kom frem, så var resultaterne forsøgt sløret, ved at man fremhævede, at når man ser på hele motorvejsnettet, så er der ikke tale om en stigning i antallet af døde. Men det giver jo ingen mening, når det kun er halvdelen af motorvejene, man har sat hastigheden op på. Det er sådan nogle fiflerier, der er lavet i det alt for tætte samarbejde med departementet.”

“Og så lavede man sørme samme nummer med forsøg med 90 km/t på nogle landeveje, hvor undersøgelsen igen viste, at det giver flere ulykker at sætte hastighedsgrænsen op, hvilket er i overensstemmelse med den internationale forskning, men så udsendte Vejdirektoratet bare en pressemeddelelse sidste år med overskriften ”Gode erfaringer med 90 km/t”. Det er helt ude i hegnet. Og problemet er, at når man så spørger politikerne, så siger de jo, at Vejdirektoratet har gode erfaringer med at sætte hastighedsgrænsen op til 90 km/t.”

“Det er eksempler på, at forskningsresultaterne bliver vredet, fordi politikerne og embedsmændene ikke bryder sig om resultaterne. Typisk er det jo sådan i dag, at når forskere og teknikere afleverer sådan en undersøgelse, så sidder spindoktorerne, eller hvem det nu er, og tygger på resultaterne i månedsvis for at finde ud af, hvordan resultaterne passer ind i, hvad de i øvrigt mener, og hvordan de kan udlægge resultaterne, så det passer til ministerens politik.”

Siger du, at styrelserne ikke kan adskille forskning og politik?

 “Jeg kender mest Vejdirektoratet. Der har jeg selv arbejdet i 10 år, inden jeg kom over i universitetsverdenen. Og det er jo efterhånden mange år siden, men dengang var der helt klart meget mindre indblanding fra departementets side. Jeg har været med til at offentliggøre resultater om trafiksikkerheden, der ryddede forsiderne, uden at departementet overhovedet var orienteret. Og sådan kan du være rolig for, at det ikke er længere.”

LÆS OGSÅ:

Videnskabens autoritet er under pres

“Folk søger den nemme information, der passer med deres syn på verden. Det bekymrer mig.”

Opråb til forskerne

Forrige artikel Elite-bashing baner vejen for ’alternative fakta’ Elite-bashing baner vejen for ’alternative fakta’ Næste artikel Danske soldater i 'Kill City' skal rustes til russisk misinformation Danske soldater i 'Kill City' skal rustes til russisk misinformation
Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Sådan vil det nye parlament  forandre EU’s klimapolitik

Sådan vil det nye parlament forandre EU’s klimapolitik

Europa-Parlamentet har fået en ny klimapolitisk akse, der strækker sig fra det yderste venstre til den liberale gruppe. Flere medlemslande presser også på for en mere ambitiøs klimapolitik. Men forvent ikke nogen klimarevolution. EU-landene overopfylder allerede de aftalte klimamål. Derfor vil der næppe komme de store systemændringer, som de mest klimabekymrede vælgere drømmer om.

10 træk der skaber en enestående medarbejder

10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.