Politisk detailstyring: 98 kommuner kæmper ufrugtbar kamp om småbeløb
I løbet af de seneste ti år er der både kommet flere statslige puljer og flere små puljer, der rummer mindre end 5 mio. kr., viser Mandag Morgens kortlægning. Professorer kalder udviklingen tankevækkende og et udtryk for politisk styring helt ned i detaljen.
Torben K. Andersen
Politisk redaktør
Jens Reiermann
Velfærdsredaktør- Regering og Folketinget styrer i stigende grad velfærden med milliardbeløb fra statslige puljer.
- Stor stigning i antallet af helt små puljer på ti år.
- Presset økonomi tvinger kommunerne i kamp om puljemilliarder.
LÆS OGSÅ: MM Special: Opgøret med puljetyranniet
Tallene taler nærmest for sig selv. Men lad os alligevel dvæle lidt ved udviklingen.
Trods mange års massiv politisk kritik af, at der er for mange statslige puljer med milliarder af kroner til aktiviteter i kommuner og regioner, er der i løbet af de seneste ti år ikke kommet færre, men flere, puljer. Og hvad der er mest overraskende: Der er kommet flere af de helt små puljer med beløb under 5 mio. kr.
Det viser Mandag Morgens nye kortlægning af de mere end 130 statslige puljer, som kommunerne kan søge. Se figur 1.
Kurt Klaudi Klausen, professor i statskundskab ved SDU, kalder udviklingen tankevækkende.
”Regering og Folketing bruger puljerne til at detailstyre aktiviteter i kommuner og regioner. Det bliver ikke bedre, men værre, af, at der ovenikøbet er kommet flere små puljer. Det er en meget tankevækkende udvikling,” siger han.
Derudover har de mange små puljer karakter af at være symbolpolitik, mener professor i statskundskab ved Roskilde Universitet Jacob Torfing.
”Skal der være puljer, så skal de være store. Når der er så mange, og de er så små, har det mere karakter af symbolpolitik, for kommunerne skal bruge en uforholdsmæssig stor del af ressourcerne på administration og alt muligt andet end de aktiviteter, puljen skulle fremme,” siger han.
Offentlig nationalsport
De to professorer har begge bidraget til den seneste lærebog om styring af den offentlige sektor, ’Offentlige styringsparadigmer: Konkurrence og sameksistens’, der udkom i 2017.
For dem udtrykker Mandag Morgens afdækning af det stigende antal meget små puljer dybe tendenser i den måde, som skiftende regeringer og Folketinget styrer kommunerne på.
”Kommunerne bruger så mange kræfter på at søge om puljer, at det næsten er blevet til en slags nationalsport inden for den offentlige sektor. Det er de næsten også nødt til. Gennem de seneste ti år har kommunerne ikke kunnet bruge ekstra penge til velfærd, samtidig med at behovene er steget. De er derfor nødt til at se, om der skulle være nogle puljemidler, der kan finansiere et eller andet,” siger Jacob Torfing.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har beregnet, at kommunerne i 2007 kunne bruge 245,2 mia. kr. på velfærd og 245,4 mia. kr. i 2017.
Den beskedne udvikling i det samlede velfærdsbudget er et bevis på, at budgetloft og udgiftsstyring har været særdeles effektive.
Mens denne del af de kommunale budgetter altså har ligget stabilt på samme niveau de seneste ti år, har folketingspolitikerne i samme periode bevilget markant flere midler til de statslige puljer. Her er der tale om mere end en firedobling af beløbene.
Hvor puljerne i 2007 udgjorde omkring 1 pct. af udgifterne til den kommunale service, er andelen nu oppe på mere end 4 pct. Med andre ord har puljerne fået stadig større betydning for den kommunale økonomi. Se figur 2.
”Presset for at søge puljemidlerne er kæmpestort. Hvis en kommune vil skabe innovation og ikke bare tænke på driften, løber de efter puljemidlerne,” siger Jacob Torfing.
Små puljer – masser af bøvl
De små puljer med et ansøgningsbeløb på under 5 mio. kr. udgjorde sidste år 28 pct. af de over 130 statslige puljer, som kommunerne kunne søge om midler fra. For ti år siden var billedet helt anderledes. Her udgjorde de små puljer 23 pct. af de dengang 98 puljer, kommunerne kunne søge om midler fra.
F.eks. er der blandt de helt små puljer en, der støtter ’indsatser i partnerskaber om at styrke anbragte børns undervisning’ på 300.000 kr., og en anden pulje, der støtter ’børn og unges møde med forfattere og illustratorer’ med 500.000 kr. Kommunerne kan også hente økonomisk støtte i en pulje på 1,2 mio. kr. til ’efteruddannelse af medarbejdere ved danskuddannelserne til voksne udlændinge’.
”De små puljer er de værste. Her siger kommunerne, at de bruger næsten lige så mange penge på administration som på de store puljer,” siger Jacob Torfing.
Samlet set betyder skiftende regeringer og Folketingets øgede brug af puljer, at politikerne på Christiansborg i stigende grad helt ned i detaljen forsøger at påvirke den måde, kommunerne leverer service på, påpeger Kurt Klaudi Klausen. Han mener derfor, at den stigende brug af puljer risikerer at torpedere regeringen og særligt innovationsminister Sophie Løhdes (V) kommende udspil til en ledelsesreform inden for det offentlige.
”Ledelseskommissionen lægger op til, at der skal være mindre centralstyring og mere plads til ledelse i kommuner og også helt ude på institutionerne. Hvis det skal være andet end hensigtserklæringer, skal vi ikke have detailstyring med de mange puljer og særligt ikke med de mange små puljer,” siger han.
Folketingets små cigarkasser
Tilbage i 2007, hvor den daværende forskningsinstitution KREVI (en forløber til det nuværende VIVE, red.) gennemførte en lignende kortlægning af de statslige puljer til kommunerne, viste den, at de små puljer dengang var en halv gang større end i dag. Se figur 3.
Sidste år kunne landets 98 kommuner søge om penge fra i alt 36 små puljer med en gennemsnitsstørrelse på 1,75 mio. kr. Deler man de penge ud på hver enkelt kommune, er det lidt mindre end 20.000 kr. til hver. Og når man så dertil lægger det administrative arbejde i forbindelse med udformningen af ansøgningen, der ofte løber op i 200 arbejdstimer, er der ingen gevinst at hente.
”Først skal kommunen skrive en velforberedt ansøgning til puljen, og så skal de efterfølgende dokumentere, hvad de har brugt pengene til. Det er ikke en særlig hensigtsmæssig brug af de offentlige ressourcer,” siger Kurt Klaudi Klausen.
Når først det administrative forarbejde er betalt, bliver der ikke mange penge tilbage til den aktivitet, politikerne på Christiansborg så gerne vil støtte.
I stedet for detailstyring via puljer foreslår Kurt Klaudi Klausen, at regering og Folketing aftaler sig til rette med kommunerne. Skal der følge penge med aftalerne, mener han, at det kunne ske via statens generelle bloktilskud til kommunerne.
Dermed lægger han sig i forlængelse af flere eksperter og aktører, der over for Mandag Morgen opfordrer regeringen og Folketinget til at udvikle en national strategi i samarbejde med aktørerne, som f.eks. kommuner og regioner, for, hvordan ekstra midler kan føre til varig udvikling – og ikke bare til aktiviteter i den periode, puljerne dækker.
Forhåbninger til Løhdes reform
Innovationsminister Sophie Løhde forbereder i disse måneder den bebudede sammenhængsreform, der bl.a. vil indeholde et oplæg til reform af puljestyringen.
“Vi skal se på størrelsen af puljerne, så dygtige medarbejdere i 98 kommuner ikke bruger kræfter på at jagte de samme 5 mio. kr., og hvor pengene dermed på forhånd er ædt op af administration,” siger ministeren i et interview med Mandag Morgen.
Hvis det denne gang lykkes for en regering at lægge bånd på sig selv og kollegerne i Folketinget, betegner Kurt Klaudi Klausen det som et nybrud.
”Regering og Folketing har uanset farven styret helt ned i detaljen i mange år. Det vil virkelig være en stor ændring, hvis de for alvor gør op med detailstyringen,” siger han.
Den omfattende brug af de statslige puljer finansierede i 2017 kommunal velfærd for næsten 12 mia. kr. Det viser Mandag Morgens kortlægning af de godt 130 puljer, kommunerne lige nu kan søge om midler til. Her lægger de 36 små puljer med en sum på under 5 mio. kr. beslag på omkring 0,5 pct. af de samlede puljemidler.
De største puljer ligger under Økonomi- og Indenrigsministeriet og er bl.a. en milliardstor støtte til kommunernes økonomiske likviditet. Under Sundheds- og Ældreministeriet findes den såkaldte ældremilliard, der bl.a. er blevet brugt til genoptræning og rehabilitering.
En særlig pulje, satspuljen, fordeles hvert år af Folketinget, hvor alle partier undtagen Enhedslisten fordeler penge til en række sociale og sundhedsmæssige formål. I år er der f.eks. afsat næsten 40 mio. kr. til at hjælpe hjemløse.
Alene puljen til de hjemløse omfatter et beløb, der udgør over halvdelen af det beløb på 63,2 mio. kr., der samlet er afsat til de i alt 36 små puljer, som kommunerne kunne søge penge fra i 2017.
LÆS OGSÅ:
