Som det første nordiske land vil Finland lade private investorer tjene penge på at løse sociale problemer. Dermed melder Finland sig ind i den lille gruppe af lande, der med Storbritannien og USA i spidsen afprøver nye måder at løse af sociale problemer og ikke mindst nye måder at finansiere løsningen på.

Den første af flere planlagte investeringer skal reducere et højt sygefravær blandt mere end tusinde medarbejdere på tre store offentlige arbejdspladser. Indsatsen bliver finansieret af en offentlig og en privat fond i samarbejde med en finsk venturekapitalist. Som i Storbritannien og USA er der tale om impact investing, dvs. investeringer, som skal skabe resultater for samfundet.

I Finland er målet, at investorerne skal sætte gang i aktiviteter, som nedbringer sygefraværet på de tre offentlige arbejdspladser med 2,1 dag i gennemsnit. Det er en reduktion på mellem 12 og 13 pct. Lykkes det, vil det spare de offentlige arbejdsgivere for udgifter til f.eks. vikarer. Den besparelse skal de tre offentlige arbejdspladser dele med investorerne. Se figur 1.

”Jeg håber, vores projekt både kan forbedre arbejdsmiljøet og sikre et afkast til vore investorer,” siger Mika Pyykkö, projektleder for Impact Investing i Sitra, der har udviklet projektet. Se tekstboks.

Mika Pyykkö har været med til at udvikle projektet med inspiration fra tilsvarende engelske forsøg med impact investing. Det første projekt blev sat i gang tilbage i 2010 på et fængsel i Peterborough, en engelsk provinsby på størrelse med Odense. Ligesom i alle andre lande er problemet her, at mange indsatte begår ny kriminalitet efter løsladelsen og inden for et år igen ender bag tremmer. I projektet skulle private investorer betale for aktiviteter, der over fem år kunne reducere tilbagefaldet med 7,5 pct. Foreløbige opgørelser tyder på, at det vil lykkes. Den endelige evaluering offentliggøres i april, men en midtvejsevaluering fra 2014 viste, at tilbagefaldet var reduceret med 8,4 pct., altså lidt over det aftalte mål.

”Vi arbejder med at overføre de engelske erfaringer til Finland, og vores showcase skulle gerne blive projektet med at nedbringe sygefraværet,” siger Mika Pyykkö.

Projektet i Peterborough fungerer lige nu som et referencepunkt for arbejdet med impact investing i flere lande. Det skyldes både selve metoden og dens succes, altså at englænderne først har udpeget et socialt problem og derefter et mål for, hvor meget problemet skal reduceres. Se figur 2.

”For mig er det en drøm, at det offentlige kun betaler for de aktiviteter, der skaber påviselige resultater. Der skal altså opstilles et mål for, hvad man vil opnå. Det er en ny tankegang i det offentlige, hvor man ofte sætter aktiviteter i gang ud fra et ønske om at afhjælpe et problem, og ikke fordi man ved, at aktiviteterne også fører til det ønskede resultat,” siger Mika Pyykkö.

Den engelske model er udviklet af organisationen Social Finance, som vurderer, at der på globalt plan er sat gang i mere end 40 projekter med inspiration fra projektet i Peterborough. Langt de fleste projekter handler om at reducere f.eks. frafaldet i 10. klasse, ungdomskriminalitet eller hjemløshed.

Her adskiller det finske projekt sig ved ikke at rette sig mod et socialt problem i samfundet, men mod sociale problemer, dvs. arbejdsmiljøet på offentlige arbejdspladser.

Sygefravær koster kassen

I en nordisk sammenhæng ligger sygefraværet i Finland i den høje ende. Det gælder f.eks. i de kommuner, hvor sygefraværet pr. medarbejder er på godt 16 dage om året mod godt 12 dage om året for medarbejdere i danske kommuner. Se figur 3.

Det høje fravær vidner om uløste arbejdsmiljøproblemer og er samtidig en dyr forretning. Sitra har beregnet, at sygefraværet årligt koster den finske stat omkring 15 milliarder kr. Hvis arbejdsmiljøet forbedres, og sygefraværet bringes ned på et niveau som i Danmark, kan den finske stat se frem til en milliardgevinst.

”Finlands økonomi er så dårlig, at vi ikke har råd til at have et arbejdsmiljø, der gør finske medarbejdere mere syge end medarbejdere i andre nordiske lande. Derfor skal sygefraværet bringes ned,” siger Mika Pyykkö.

Men den finske økonomi er også så dårlig, at der ikke er penge til nye ekstra indsatser for at bringe det høje sygefravær ned. Finland har både store årlige underskud på de offentlige budgetter og har også opbygget en stor offentlig gæld. Samtidig er Finland et af de europæiske lande, hvor flest borgere går på pension i de kommende år.

Finnerne står altså virkelig på en brændende platform. Finland gennemfører derfor reformer, der helt som i Danmark skal udskyde det tidspunkt, hvor borgerne går på pension. Og så leder de efter alle mulige andre tiltag, der kan forøge arbejdsudbuddet. Det er her, Mika Pyykkös projekt kommer ind i billedet, fordi det også kan betyde, at arbejdsudbuddet øges, og flere finner i den erhvervsdygtige alder kan arbejde.

Borgmestrene tøver

Selv om Mika Pyykkö har en længere liste med argumenter, der kan underbygge projektet, har det været mere end svært at finde offentlige arbejdsgivere, der vil deltage i projektet.

”Jeg har talt med mere end 150 borgmestre for at finde nogen, der ville deltage i projektet. Men selv om de kun skal betale, hvis vi opnår et resultat, så sidder det første trin på stigen åbenbart meget højt oppe. Indtil nu er kun en kommune med,” siger Mika Pyykkö.

En forklaring på de mange borgmestres tøven kan være, at kommunerne ligesom i Danmark lægger budget for et år ad gangen. Med Mika Pyykkös projekt, er der derimod tale om en treårig budgetperiode, før regnskabet gøres op.

De tre deltagende offentlige arbejdspladser beskæftiger tilsammen omkring 1.300 medarbejdere. Den største arbejdsplads er Savo-regionens center for ungdomsuddannelser, hvor omkring 1.000 lærere underviser på både erhvervsuddannelser og almene uddannelser. Savo-regionen ligger midt i Finland.

Derudover deltager en kommunalt ejet virksomhed, Aleksia, som leverer mad og rengøring i Nurmijärven Kommune lidt nord for hovedstaden Helsinki. Aleksia beskæftiger godt 200 medarbejdere.

Den tredje deltager er statsamtet (Suomen Maistraatti) i Turku helt mod vest. Her arbejder godt 100 medarbejdere.

Der er med andre ord tale om tre meget forskellige arbejdspladser og også tre arbejdspladser med en meget forskellig fraværsprofil. Ligesom i Danmark er fraværet i uddannelsessektoren højere end gennemsnittet, og omvendt er fraværet blandt højtuddannede medarbejdere som f.eks. juristerne på statsamtet i Turku lavere end gennemsnittet. Medarbejdere i kantine og i rengøring som i Aleksia vil typisk have et fravær på et niveau mellem de to andre. Mika Pyykkö håber, flere offentlige arbejdspladser vil tilslutte sig projektet inden deadline for deltagelse 1. maj.

”Vi er meget tilfredse med at arbejdsgivere med mere end 1.300 medarbejdere deltager i vores projekt. Men kunne vi komme op på arbejdspladser med i alt 5.000 medarbejdere, ville vores projekt få en helt anden status. Så vil vi jo nærmest kunne bevise noget med gyldighed for hele den offentlige sektor i Finland,” siger han.

Venturekapital hjælper projektet i gang

Det er endnu ikke afklaret, hvor stor den samlede investering kan blive. Sitra kan selv stille med op til 10,5 millioner kr., eller op til halvdelen af det samlede beløb. Lige nu har den almene fond We Foundation (Me-säätiö) sammen med en privat investor, Henri Kulvik, givet tilsagn om at investere i projektet. Henri Kulvik er partner i venturevirksomheden Royal Majestics i Helsinki og derfor vant til at foretage mere risikobetonede investeringer.

”Det er en helt ny type af investeringer og selv om jeg kender til resultaterne fra Peterborough, så er det et stort spørgsmål, om det også kommer til at virke her i Finland. Men jeg synes, formålet er godt, altså at investeringen både kan skabe et overskud og opnå et socialt mål. Det motiverer mig til at deltage, og så håber jeg, der vil komme nogle positive effekter,” siger han.

Som danske ventureinvestorer ser Henri Kulvik ikke bare på projektet og dets muligheder, men også på, hvem der skal udføre det.

Og her er selve den organisationsmodel, Sitra har valgt, helt afgørende. Sitra organiserer ikke selv gennemførelsen af projektet, men har valgt at lægge administrationen i hænderne på Epiqus, en kapitalforvalter med speciale i sundhed, velfærd og altså også arbejdsmiljø. Epiqus har så igen sammensat et konsortium af fire virksomheder med hvert sit delspeciale inden for arbejdsmiljø. De fire virksomheder dækker tilsammen de oftest forekommende problemer, såsom ledelse og organisering, stress og psykisk arbejdsmiljø samt det fysiske arbejdsmiljø.

Epiqus skal sammen med de fire virksomheder udvikle tiltag, der kan forbedre arbejdsmiljø og nedsætte sygefraværet.

”Det er vigtigt for mig, at kunden, det vil sige de tre offentlige arbejdspladser, selv har været med til at specificere udfordring og mål. Men når jeg derudover skal vurdere risikoen ved en investering, undersøger jeg, hvem der står i spidsen for det. Og i dette tilfælde kender jeg ledelsen og ved, at der er tale om dygtige folk, som i øvrigt også har et socialt engagement. Samlet set tror jeg på, det kan lykkes,” siger Henri Kulvik.

Danmark forbereder sociale investeringer

Socialminister Karen Ellemann taler ofte for, at sociale indsatser skal have en effekt. Det er altså ikke nok at bevilge penge til bestemte aktiviteter, fordi der er et problem; man skal også vide, om aktiviteterne i praksis bidrager til at løse eller reducere problemet. Dermed lægger hun sig på linje med en række forgængere, der helt tilbage til VK-regeringens tid i 00’erne ønskede større fokus på, om sociale aktiviteter nu også fører til de ønskede resultater.

Selv om impact investing kan være et redskab til at tydeliggøre både problemer og mål med en social indsats, har Danmark indtil nu ikke lagt emner ud til impact investing.

Men, det er måske på vej.

”Det er virkelig interessant, hvis vi kan få gjort det tydeligt, hvad det sociale afkast af en indsats eller investering er. Det vil give mulighed for at man som investor også kan prioritere efter social impact eller social effekt. Aller først skal vi blive enige om, hvordan vi måler resultater eller værdien af den slags sociale investeringer,” siger udviklingschef i Den Sociale Kapitalfond, Anne Skovgaard.

Det arbejde er i gang. Erhvervsstyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe, der lige nu undersøger, hvordan man kan måle resultater af sociale investeringer. Ud over Erhvervsstyrelsen deltager Social- og Indenrigsministeriet, Socialstyrelsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Københavns og Kolding Kommuner, Bikubenfonden, TrygFonden og Den Sociale Kapitalfond i arbejdet. Arbejdsgruppen afslutter første fase af sit arbejde til juni.